Get my heart pierced again..

Madelaine lå lidt med lukkede øjne, og ventede
på hun blev mindre svimmel. Men der ville ikke
gå længe før hun ville komme sig. Hun tørrede
munden for blod med hendes hånd flade, og
lod den derefter hvile på Heaths skulder. Hun
trak vejret tungt og langsomt inden hun så
åbnede øjnene, og kiggede på den smukke og
unge fyr oven på hende. Smilet kom igen på
hendes læber, og lidt tid gik der før hun svarede
på hans spørgsmål omkring hvor de ville begive
sig. Hun kunne godt se at Heath var udmattet,
men hvis hendes chef fandt hende og ham der,
om få timer, ville hun få en advarsel, eller hvis
hun var rigtig uheldig, fyring. Hun lod sine øjne
hvile i Heath's og nød hans krop mod hendes, i
stille og rolige omgivelser. Rummet omkring dem
var dog stadig køligt, og det satte sig hurtigt på
hendes krop, i det de ikke bevægede sig.

" Vi tager hjem til mig.." svarede hun, og kyssede
Heath hurtigt på munden hvorefter hun sprang ud
af stolen. Hun vaklede lidt lige da hun havde rejst
sig, men kom hurtigt til fokus. Hun begyndte stille
at tage sit tøj på, og imens hun tog sine trusser på
lod hun et blik blive kastet over skulderen, for at se
reaktion og måske et svar fra hans læber. Hun var
selv ganske træt, og ville gerne hjem. Hendes krop
hungrede også efter en smøg eller to, og en stor
slurk whisky, som hun var så glad for, men dog havde
gjort til en daglig ting.

Heath væltede ned at sidde i stolen, efter at hun sprang ud af stolen,
"Jeg mangler at betale.." sagde han og nikkede enkelt gang til det
eneste hun sagde.
Han rejste sig langsomt op fra stolen og gik hen,
for at tage sin pung,
mens at han var ligeglad om han stod nøgen eller ej.
Han åbnede så pengepungen og fiskede efter sine pengesedler..
450 kr. var et okay beløb for en piercing,
synes han selv,
når man også fik smykket med.

Han gik der efter hen til hende og rakte hende pengene,
"Alle pengene skulle gerne være der." kom det fra ham,
mens at han at kiggede på hende,
lagde han sit hoved en anelse på skrå,
og ventede på at hun ville tage imod dem.
Ellers ville han tvinge hende lidt,
til at tage dem.
Det gjorde ham ikke noget at det tog tid for ham at få tøjet på,
da han mente at hun skulle have noget for sit arbejde.
Han sendte et charmerende smil.

Madelaine lyttede ikke helt efter hvad Heath først
sagde, i det hun var i gang med at påklæde sig.
Hun hørte godt Heath rejse sig fra stolen i det at
ryglænet gav en smule lyd fra sig når det var slået
ned, dog undrede det hende, at det hverken larmede
eller var total kaotisk at have sex på den. Hun rynkede
brynene lidt imens hun stod i hendes egne tanker.
Dog blev hun afbrudt af Heath som pludseligt stod ved
siden af hende med et par sedler liggende i hånden.
Hun kiggede først lidt mærkeligt og uforståeligt på Heath,
da hun antog situationen helt anderledes end den egentlig
var. Den første tanke der slog hende, var at han betalte for
at have sex med hende, men hurtigt lod hun det små dømmende
blik forsvinde, og et flovt smil tonede sig frem på hendes læber.
Dog i det hun tog pengene spillede hun lidt videre på den, misfortsåede
situation.

" 450?.. Var det så dårligt?" svarede hun, men lod dog et drilskt
og charmerende smil samt grin komme fra sig. Hun kyssede ham
på munden, og gik derefter hurtigt ud til kassen. Pengene havde
hun taget fra hans hånd i en underbevidst sensuel bevægelse, og
hendes små bare overkrop forsvandt næsten, selvom hun var bleg,
da hun trådte ud i det mørke rum.

Heath smilede lidt, mens at han så hende klæde sig på,
enden at han hævede det ene bryn, da hun spurgte om de havde haft
dårlig sex? Han rystede hurtigt på hovedet af det.
Hvis han skulle betale,
hende for det, ville han betale på en anden måde.
Et grin undslap så fra ham, efter at han så hendes smil og det at han hørte hende grine,
mens at hun fik taget pengene,
steg en kuldegysning igennem ham,
pga. den måde hun havde taget pengene fra hans hånd.
Han så en smule efter hende over skulderen,
inden at han gik hen til sit tøj,
og begyndte at tage det på, hvor han først tog sine underbukser,
der efter sine bukser, og sin skjorte til sidst.

Han var ret hurtig til at komme i tøjet,
i forhold til hvor langsomt det kunne gå,
idet at han kiggede ned af sig selv,
han kunne lige skimte sin piercing,
der sad i den ene brystvorte.

Han fugtede let sine læber før at han fulgte efter Madelaine,
"Jeg er klar.." sagde han med et glimt i øjet,
mens at han lod sine øjne hvile på hende.
Det kunne ikke beskrives med ord hvor glad han var for at være i hendes selskab,
og han håbede på at der ville gå længere tid før at han skulle gå.

Madelaine fumlede lidt med forskellige ting, i den
mørke reception. Hun følte sig hen til kassen, for
at ligge pengene på plads. Men dog havde hun en
masse hun skulle ha af vejen før de ville kunne gå,
men hvis hun tog sig sammen, og kæmpede imod
sin udmattet hed, ville hun hurtigt være færdig.
Hun kunne godt se på Heath, at han var træt, og
tanken om ham i hendes seng gave hende et lidt
tænkende smil. Hun lagde hurtigt pengene ned i
kassen, og smækkede den i, så den sagde den
kendte kasse lyd. Hun kiggede sig stille over skulderen
og så ikke en eneste ude på gaden. Mørket var faldet
helt på, og alle lå i deres senge og sov på en almindelig
hverdag, dog havde Madelaine det fantastiske arbejde,
at hun en gang imellem godt kunne tage en fridag, uden
det gjorde så meget. Systemet i butikken var også at
man bestilte en tid hos en af de ansatte piercerer, også
var kunden deres, og ikke en af de andres. Madelaine
syndes yderst godt om det, og havde mange kunder, da
hun var blevet ret populær.

Hun vendte om, og gik ind imod piercer rummet hvor
Heath stod og klædte sig på. Madelaine kunne lige ane
ham igennem døråbningen, og hævede et øjenbryn i det
hun faktisk så hans krop på afstand. Hun stoppede langsomt
op og lod sig kigge lidt, dog var hun stadig forsvundet i mørket.
Dog gik der er ikke mange sekunder, før hun så begav sig ind til
ham, da hun stod i shoppen, med bukser og bh.

Heath kiggede hen på hende, efter at han kunne høre hendes fodtrin,
et lille smil dukkede op fra overfladen, mens at han undlod at sige noget
da han ikke vidste hvad han elleres skulle sige,
utroligt nok var han blevet en smule mundlam,
"Skal vi gå ud at spise først.. eller skal vi tage..
direkte hjem til dig?" spurgte han nysgerrigt,
Det var ikke fordi han var specielt sulten,
men hvis hun ville med ud at spise,
så ville han også det.
Eftersom han gerne ville tilfredsstille hende,
Heath vidste det ikke helt 100% endnu,
men måske var han rent faktisk ved at falde for Madelaine,
han lod sin tungespids glide ud for at slikke sin underlæbe,
for at blødgøre den. Mens at han letter betragtede hende,
og stoppede lidt med at klæde sig på.

Madelaine stod og rettede lidt på tøjet, hvorefter hun
begyndte at fjerne alt pierce materialet. Hun sukkede
lidt en gang imellem da hun var træt og ville hjem til
sin whisky. Dog i det at Heath spurgte omkring mad,
gav det et lille sæt i hende, da hun var sulten. Men
på det seneste for hende, skulle hun passe på med
hvor mange hun slår ihjel. Hun havde prøvet før at
folk blev nysgerrige over hvorfor så mange naboer
forsvandt sporløst. Et lille grin faldt dog fra hendes
stemmebånd, da hun egentlig fandt det rimelig komisk.

Madelaine stod lidt og tyggede på forslaget, men endte
med at afslå:
" Lad os bare tage hjem ". Hun stod med en masse papir
stykker samt nåle i hånden, og hendes hænder var meget
stille i det hun ikke ville skade sig selv. Svaret blev sendt
fra hendes læber imens et skævt smil blev sendt. Hun manglede
kun at tørre bordet af også var de begge på vej hjem til hende.

Heath trak sin skjorte ordentlig på inden at han begyndte at lukke knapperne,
"Okay.." sagde han som et svar, selvom det nok var et træls ord at få igen,
men han vidste endnu ikke hvad han ellers skulle sige.
Efter at han var klædt på gik han hen i dør åbningen,
og lod sine øjne glide hen på hende, mens at han betragtede hendes arbejde,
med at ligge alle materialerne på plads.
"Men jeg vil godt invitere dig ud på et tidspunkt..
hvis det lyder fristende, eller.. så kunne jeg lave,
noget hjemmelavet mad?" kom det så fra ham.
Af en eller anden grund, syntes han det lød dumt,
men han ville gerne gøre noget.
Spørgsmålet var så også om han egentlig kunne finde,
ud af at lave mad.. simpelt mad kunne han godt.
Han kiggede lidt ned mod gulvet, inden at han rettede sine øjne,
mod hende igen.

Madelaine kiggede kært over på Heath som fumlede
med sine skjorteknapper. Hun undersøgte ham lidt med
blikket, og smagte med det samme hans blod på sine
smagsløg, dog fik hun vendt blikket samt smagen væk
for ikke at falde i staver. Imens hun koncentreret fik det
hele til at ligne der ingen der havde 'overnattet' der, modtog
hun det søde og små usikre tilbød fra Heath omkring at
tage ud og spise. Hun smilede venlig til ham og kunne stadig
ane den unge og uvidne dreng i ham. Men indtil videre irriterede
det hende ikke, når hun var så van til 'mænd'.
I samme øjeblik følte hun en følelse af at være gammel.
Madelaine var kun 2 år ældre end ham, men alligevel følte hun
sig gammel. Hun rystede let på hovedet, og smed de sidste brugte
redskaber ud i en mellem stor hvid skraldespand der stod ved siden
af de to lignende køkkenborde. Hun smed sin slidte og små misfarvede
læderjakke omkring sine skuldre, og svang tasken over skulderen.
Hun tog sine nøgler, slukkede lyset i de andre rum i shoppen, og
tjekke om alt var som det skulle være, også var hun klar til at gå.

Heath gik hen til døren, udgangen af butikken,
mens at han ventede på at hun skulle komme,
et lydløst suk undslap fra hans læber,
som ikke var negativt.
Inden at han lod sine øjne glide rundt i mørket,
det var fredeligt og smukt. Der var ingen tvivl om at han,
igen ville komme og besøge hende midt i arbejdstiden.
"Jeg håber at du er klar til at stikke en nål i mig,
næste gang, når jeg kommer og besøger dig her,
for at få lavet enten en piercing til eller en tatovering.."
sagde han sådan at hun kunne høre ham, dog ikke for højlydt.
Han tog fat i håndtaget til døren og åbnede den,
og stillede sig der efter i dør åbningen.
Heath overvejede om han skulle spørge hende,
om noget mere personligt, men det måtte han vente med,
eftersom han ville se tiden an.

Madelaine gik hen imod ham, med sine udmattede
krop, og svarede stille og roligt:
" Jeg er altid klar " svarede hun, og grinede da det
lød som noget helt andet, men det seksuelle fyldte
meget i Madelaines liv, og det måtte folkene omkring
hende acceptere. Ikke at alt handlede om sex, men
hun ville ikke kunne uden, samt at en lille undertone
af sex altid fremtonede sig.
I det hun nåede frem til Heath som stod i døråbningen,
lod hun sine øjne kaste sig på ham. Det gule og mystiske
lyd fra gadelamperne kastede sig på hans unge krop,
og et lille gys gik igennem Madelaine. Hun nød synet,
af hans charmerende ham. Hun lod en hånd glide over
hans brystkasse da hun trådte forbi ham, og satte sin
fod på det første trappetrin, for at bevægede sig op på
vejen. Dog gik hun ikke alle trinene op, da hun skulle
låse. Hun stilte sig næsten overfor ham, og rakte ind
over for at lukke og låse den. Nedgangen til shoppen
var smal og lille, så da hun strakte sig, kom hun tæt
på Heath. Vareulve duften steg fra hans krop, og hun
kunne ikke lade helt vær med at stoppe op, og kigge
lidt på ham.

Heath lod sine øjne hvile på hende,
efter at de kom til at stå ret tæt på hinanden,
mens at et charmerende smil dukkede op fra overfladen,
"Du ser træt ud.." sagde han lavmeldt,
inden at han lagde sin ene arm om på hendes ryg
og lagde den anden om bag, og neden under,
hendes knæ, hvor han så løftede hende op i sine arme.
Uden at han havde fået lov.
"Nu forklarer du mig hvor du bor..
også går jeg med dig hjem.. på denne måde"
konstaterede han med et lille nik, et tegn på at
han mente det som han sagde. Han smilede så lidt,
mens at han betragtede hende, dog med et afventende blik,
selvfølgelig vidste han godt at hun ikke boede ret langt væk
det var også en af grundene til at han ville bære hende,
Heath måtte bare lige få en yderligere forklaring,
hvor det var hun præcist boede.

Madelaine smilede charmerende tilbage til hans
smil, men også til hans konstatering omkring hendes
ydre. Hun lod et lille grin komme fra sig samt løftede
hun også skulderne. Hun fik låst døren, og nåede lige
at ligge nøglerne i hånden, inden hun så blev båret op
i Heaths arme. Hun nåede ikke at sige noget før Heath
så spurgte om vej.

Madelaine plejede ikke at være til det helt kærlige stof,
men når hun egentlig tænkte sig om, havde hun været
det hele vejen overfor Heath. Hun blev dog også charmeret
af at han bare bar hende op, det betød han havde kraft.

" Gå ned her " svarede hun og vred sig lidt i hans arme
for at pege ned af højre ende af vejen. Hun lod sig derefter
falde i hans arme, og svinge sine arme omkring hans hals.
Egentlig havde hun tænkt sig at ryge, men kunne næppe
tænde en smøg når hun lå i hans arme, samt hun viste ikke
hvordan Heath havde det omkring røg. Men hvis de skulle
se hinanden mere, måtte han acceptere at hun røg, og gjorde
det tit.

Gaden var øde, og en små vild vind havde sneget sig ned imellem
de store firkantede lejligheds boliger. Den greb fat i Madelaines
hår, og fik det til at flyve rundt over det hele, hendes ene hånd,
greb hurtigt fat i det, så det hverken generede hende eller Heath.

Heath gik ned der hvor hun forklarede og pegede,
mens at han stadigvæk holdt hende i sine arme.
"Og hvor skal vi så hen?" spurgte han stille, mens
at han kiggede lidt ned på hende, dog
fortsatte han med at gå, i stedet for at stå stille.
Han rettede sit blik op mod himlen et kort øjeblik,
inden at han kiggede lige ud igen,
og ventede på et svar fra hende,
selvom de var ude på gaden nu,
så kendte han jo ikke resten af vejen.
Han havde ingen anelse om hvor hun boede henne,
eller om hvordan hun boede,
måske havde hun nævnt det med,
at hun ikke boede så langt væk fra hendes butik,
men igen så kendte han, hende heller så godt,
til at han kunne vide så meget om hendes hjem.
"Vil du have at jeg skal gå når solen dukker frem..
eller skal jeg blive, i længere tid endnu?.."
kom det stille fra ham, da han egentlig var nysgerrig,
for at høre om hvor lang tid hun ville være i hans selskab.

Madelaines blik sejlede lidt rundt på de forskellige
omgivelser, men i det Heath spurgte om vej, lod
det sig falde på ham.
" Vi skal hjem til mig?.." svarede hun, og lod sit
ene øjebryn hæve sig, da hun sys hun havde fortalt
de skulle hjem til hende.
" Jeg bor 10-15 min. fra shoppen" fortsatte hun, men
kiggede igen rundt på de mørke omgivelser. Duften af
Heath strøg stadig ud fra hans tøj, og hans kropsvarme
fangede også Madelaines krop, og gjorde at hun ikke ville
fryse, som hun desværre næsten altid gjorde. Hun havde
ingen fedt på kroppen, og dæmoner var jo ikke særlig på-
virket af vejr eller temperatur, men dog havde Madelaine
altid haft det svært med kulde. Men det forstod mange ikke,
men det var dog også få der fik det at vide. Hun forklarede
ikke meget om sig selv til andre.

Heath kunne ikke lade være med at grine lidt,
da det så ud som om at Madelaine havde misforstået det han havde sagt.
Han rømmede sig så dog enkelt gang, inden at han kiggede ned på hende,
"Jeg mente nu..
er der en bestemt gade jeg ellers skal gå hen til,
for at komme hjem til dig.. altså..
hvor skal jeg ellers gå hen.. bare lige ud?" spurgte han
og bed sig lidt i underlæben, uden at der kom et sår,
som var den dummeste vane, man nogen sinde kunne starte på.
Han kiggede lidt på hende inden at han så lige ud igen og fortsatte med at gå.
Godt nok havde han fået at vide at det var fra 10-15 minutter væk fra shoppen.
En lille gåtur, mere eller mindre.
Han fniste en smule over deres samtale som endt så komisk i sidste ende. Han trak sig så svagt på skulderen inden at han holdt hende tættere ind til sig i sine arme,
mens at han fortsatte med at gå.
Hun måtte være meget træt siden at hun ikke helt havde hørt hvad det var han fik sagt.

Madelaine lagde godt mærke til hun havde glemt at
svare på en af hans spørgsmål, og i det kom der et
grin fra hende.
" Og.. du går bare når du har lyst." svarede hun og
kiggede på ham med et kærligt blik, dog ikke sukker-
sødt. Hun lagde godt mærke til hans vane med at bide
i underlæben, men det gjorde mange, så på den måde
lagde hun på ingen måde mærke til det, men kun at
det mindede hende om noget så seksuelt.

Hun grinede igen, en smule højere end før, og lod sit
hovede falde ind til hans bryst i en smule flovhed, i
det at hun ikke havde hørt efter, eller misforstået deres
samtale.
"Vi skal ned af.." startede hun ud med, men lod så sin
hånd pege ned mod deres venstre side, og fortsatte med
et højere toneleje.
" HERNED.. HERNED!" Hun grinede, men ikke på en tøset
eller overdrevet måde, kun med hendes sædvanlige grin,
som folk tit sagde var specielt og smittende.
Varmen fra Heaths krop kom længere ind under hendes
hud i det at han klemte hende tættere indtil ham. Hun
følte sig lille og tryg i hans arme, og nød egentlig at være
en følsom tøs, uden at skulle være forførende og cool hele
tiden.

Heath overvejede om han skulle forvandle sig,
så han kunne løbe stærkt i stedet for,
mens at hun kunne sidde på hans ryg.
Han var jo en ret stor hanhund,
når det kom til stykket så var han en af de største varulve.
"Hold godt fast.." sagde han og grinede let, hendes latter
smittede selvfølgelig.
Han tog hende om bag på ryggen, så hun sad der,
inden at han begyndte at løbe hurtigere, end normalt,
der gik ikke lang tid før at hans tøj sprang i små stykker,
da han blev forvandlet til den store hund, som han jo var,
når han stod på sine bag ben var han lige så høj som et normalt menneske,
Han havde hørt efter hvad hun sagde, så han løb ned der,
hvor hun havde peget, *Er det her?*, lød det som et spørgsmål
direkte inde i hendes hoved, han kunne snakke ind via deres tankegang,
på den måde snakkede folk bare ikke til en ulv,
han stod nu ved en bygning,
med hende siddende på ryggen, mens at han ventede på et svar fra hende.

// så godt du skrev at du havde det svært irl.
er det derfor dine svar er så korte? Er du ok? //

Madelaine gabte et par gange ret automatisk,
men det undrede hende da hun ikke plejede at
være menneskelig træt. Dæmoner behøvede ikke
rigtig at sove, men bare slappe af. Men dog, havde
hun hverken sovet eller slappe af i flere uger. Så
måske var det forklaringen på hvorfor hendes krop
var så smadret.

Overrasket spirede hendes øjne op i det at Heath
udstødte at hun skulle holde fast, men hun nåede
ikke at forstå ret meget af situationen før, at tøjet
på Heaths krop sprækkede. Hun gøs og lod et forskrækket
støn fra sig, og næsten bange så hun Heath forvandle
sig til en hund/ulv. Hun havde kendt mange vareulve,
men havde aldrig oplevet en forvandling på den facon.

I sin reaktion havde hun givet slip på ham, men hurtigt
da han satte af for at løbe, greb hendes arme omkring
hans brede og pelsede hals. Luften strøg omkring dem
begge og pelsen lavede bølger imod hendes hud, og gav
en små kildende følelse. Dog lod hun sig ikke ligge rigtig
mærke til det da hun var chokeret.

Pludseligt begyndte hun at høre en bekendt stemme i sit
hovede, og stillede lod hun sine øjne kigge rundt omkring
hende for at se hvem der snakkede. Men hun vidste godt
at når mennesket havde ændret sig til ulv, ikke kunne snakke.
Hun undrede sig sammentidig om hvorfor Heath stoppede. Hendes
hænder lod sig mærke over hans ryg og den bløde mørke pels
var meget kontrast imod hendes blege små hænder.
Dog hurtigt, fandt hun ud af det var Heath stemme, og i nervøsitet,
lod hun sig svare.
".. Længere nede af vejen, nummer 12..".

//.. Ja det er bare pga. denne her årstid også fordi jeg er lidt i kæreste sorger, nothing else//


Når det kom til stykket, så var Heath træt,
faktisk i hele kroppen, helt udmattet,
som han selvfølgelig også kunne se på Madelaine,
med at hun også var træt,
så han var heldigvis ikke den eneste,
men han havde lige energi nok til at forvandle sig til den skabning han jo i virkeligheden var,
mens at han havde hende siddende på ryggen.
Han var stærk i hele kroppen, både i ryggen og i benene, han var nærmest bygget til at være stærk,
udover den træning han havde påført sig.
Han begyndte at sætte farten op igen, så han løb hurtigere end før,
mens at hans hale logrede, han havde tænkt over konsekvenserne ved at forvandle sig.
Madelaine havde jo set ham være nøgen,
så det ville ikke blive så flovt for ham at forvandle sig tilbage til sin menneskelige skikkelse.

*Ikke så lang vej igen*, hvis det kunne ses på ham,
smilede han over hele ansigtet for at ligge skjul på trætheden,
han var stadigvæk glad og trætheden havde ikke lov til at ødelægge det hele for ham.
Der varede ikke længe før at de nåede hen til nummer 12,
selvom det tog lidt tid for ham at finde stedet.

*Så er vi der*, de stod overfor stedet, mens at han bukkede ned mod hovedet for at vise en fin gestus.
Nogle gange opførte han sig som en gentleman,
en ting som der bare lå til hans personlighed også fordi han var en varulv...
En speciel en af slagsen.
Varulve kunne godt være flinke og rare mod andre,
uden at tænke alt for meget på sig selv.

Efter hun havde reddet et par minutter på hans ryg
begyndte hun at falde til ro. Hendes hænder blev ved
med at nusse ham på ryggen, og en gang imellem omme
bag ørene, mest fordi det vidste hun hunde kunne lide, dog
ikke om Heath kunne, men hun fandt det lidt humoristisk.

Gaderne var stadig helt tomme, dog var et vindue over i
en anden opgang i hendes bygning åbent for en af de ældre
damer i bygningen så sit daglige nat afsnit af en ældre serie.
Madelaine smilede halvt over det, da hun var en gammel og
livsglad kvinde, samt små skør. Hun kendte hende dog ikke
så godt som man måske kunne tro.
Madelaine fangede sin opgang med øjnene, og da stemmen
rungede i hendes hovede med Heaths stemme, lod hun sig
flytte sig fra hans ryg, og trådte et par skridt tilbage for at
se hans ulveskikkelse.

I Madelaines øjne var det en stor men flot ulv. Dog lignede
den mange andre ulve hun havde set, men der var alligevel
et præg over ham som gjorde han var anderledes, men det
havde måske noget at gøre med at hun kendte ham.
Hun var stadig overrasket over hans udvikling til ulv, og lod
sit blik stå på hans krop i et små stift blik. Hun undrede sig
over hvordan han ville få sig tilbage i sin krop, og om det
egentlig ville gøre ondt. Dog lod hun sig ikke spørge da, hun
stadig ikke helt havde forstået hvordan han fik sin stemme op
i hendes hovede. Det havde hun aldrig oplevet før, og derfor
ikke fangede det.

Hun gik nogle få skridt over til sin dør, og tog fat i dørhåndtaget,
hun kiggede igen på ham med et kært blik, men også en smule
undrende.

Heath stillede sig hurtigt op på sine bag ben,
så han var omtrent på samme højde med hende,
han logrede som altid med halen,
mens at han så hen på hende.

*Håber at du sad behageligt nok på rejsen*,
han ville vente med at forvandle sig tilbage,
til at de var oppe i hendes lejlighed, da han ikke gad at,
andre skulle se hans krop. Det kunne han ikke tillade.
Han stillede sig ned på fire poter igen, inden at han gik hen til hende,
mens at hun tog fat i håndtaget til døren.

Han kiggede en smule afventende på hende,
dog med et kært blik. Så kært som en varulv nu kunne gøre det.
Han gøede enkelt gang, mens at han glædet sig til at komme inden for.

*Jeg.. venter lige lidt med at forvandle mig tilbage..
folk må ikke se hvad for et væsen jeg egentlig er..*
han nævnte dette, for at berolige hende og
sådan at hun vidste besked,
om hvorfor at hun ikke havde set ham forvandle sig,
til menneske igen.

Madelaine kiggede på ham med et kært blik, i det
han gik på bagben, det slags smil man får når man
enten ser en kær hund eller kat. Vinden strøg hen
af hendes krop i det hun fik åbnet døren en smule.
Dog i det Heath's stemme kom igen, lod hun et lidt
bestemt men undrende blik komme igen, med øjnene
på ham. Hun svarede med venlig stemme, dog ikke
helt afslappet.
" Jeg har aldrig prøvet lignende..". Et lille grin kom fra
hende, og et par blanke øjne kiggede på den mørke ulv.

Madelaine opfangede godt et kært strejf på Heath's ansigt.
Mærkeligt nok kunne hun godt se hans smil under alt pelsen.
Et kært smil blev sendt tilbage, men dog efterfulgt af et gab.
Hendes hånd dækkede for hendes åbne mund, men hun prøvede
på ikke at se dum ud pågrund af den strækkende kæbe, men dog
lykkedes det aldrig.

Madelaine begyndte at forstå mere og mere, at Heath kunne sende
snak, eller lignende, ind i hendes hovede. det undrede hende stadig,
og hun gættede på at det var noget de kunne. Dog i det at han fortæller,
at ingen må vide hvem og hvad han er, begyndte Madelaine at grine,
dog kært. Hun fandt det komisk at han ikke ville vise sig, når han lige
havde løbet indimellem bygninger.
" ...God ide. Jeg tror heller ingen har mistanke om en ulv med en kvinde
på ryggen". Et blink blev sendt fra hendes øje, og et kækt smil.
Hun lod sin krop presse døren ind imens hendes blik stadig var placeret
på ulven. I det hun faldt lidt ind i mørket, lod hun et mere forførende
blik fremkomme, og lidt efter forsvandt hun ind i den mørke og gamle
opgang.

Madelaine boede i en gammel lille lejelighed. Næsten alt var skævt,
og slidt. Trapperne var misfarvede, og lidt spindelvæv hang rundt omkring.
støv og beskidte gulve, kunne man heller ikke skjule, men dog var
Madelaine utrolig glad for sin lejelighed. Hun havde boet i den siden hun
var 15 år gammel, efter hun havde løbet hjemmefra.

Heath rynkede lidt med sin snude, inden at han fulgte efter hende,
måske havde hun ret, men han ville blive mindre flov hvis de opdagede ham som ulv,
end som hvis han var helt nøgen.
Han rystede svagt på hovedet ved tanken,
inden at han så sig lidt over skulderen for at se om der var nogen som havde fulgt efter dem.
Et lille smil dukkede frem på læberne, inden at han forvandlede sig tilbage.

Han lagde sine hænder ned foran sit lem.. så han ikke direkte blottede sig,
det ville nok skræmme Madelaine, hvis hun lige pludselig opdagede ham sådan,
efter at hun måske havde vænnet sig til hans varulve skikkelse,
hun vidste jo ikke hvad der skete efter at han ville forvandle sig tilbage.
"Madelaine?.." spurgte han, og trådte et skridt frem af,
inden at han helt fortsatte med at gå ned langs opgangen,
han vidste ikke hvor langt han skulle gå.

"Hvor .. er du?" en svag rødmen var allerede dukket frem
på hans kinder, da han syntes det var lidt akavet at gå rundt her,
nøgen.. "Hm.. må jeg låne.. noget tøj af dig?"
Heath følte sig mere nervøs end han før har prøvet i sit liv,
*...Næste gang, skulle jeg måske bare undgå at tænke på at forvandle mig*
tænkte han letter irriteret, da han synes det var en flov situation han stod i.

Opgangen var mørkt og da Heath var trådt ind, blev
Madelaine en smule legesyg. Men hun beherskede sig,
hun var en meget drilsk kvinde, men dog vidste hun
at hun skulle passe på med at lege for meget med Heath.
"Jeg er her.." svarede hun selvsikkert, dog med en kæk og
små dyb stemme. Hun stod ved det mørkeste felt, og et
halvt grin kom fra hende, da han spurgte om tøj.
" Har du ikke noget? " spurgte hun og begyndte stille at
gå rundt om ham meget lydløst. Hvad hun havde gang i
vidste hun ikke, men en ting var klar, at hun gerne ville
op snart, men at få drillet Heath lidt var fristende, samt
når det var på hendes hjembane.

Madelaine var van til mørke og var også tryg i det, til tider.
På det tidspunkt var hun. Hun gik om bag Heath, og i et pludselig
greb, lod hun sine hænder tage omkring hans ene side på hovede
og hals. Ikke i et hårdt eller angribende greb, men bare hurtigt.
Hun lod sin mund komme til hans øre og lod sin hånde røre let.
Hun lod derefter sin mund placere sig på hans hals, og let kysse den
med sensuelle kys. Hun blev ved med det i nogle sekunder hvorefter
hun sluttede det af med et små hårdt dog forførende bid. Hun forsvandt
derefter ind i mørket igen, og over til starten af den knirkende trappe.
Efter hun havde stillet sig på det første trin, tændte hun lyset, og med
det samme blev hun forbløffet over at han var nøgen, samt at hun ikke
havde lagt mærke til han havde forvandlet sig tilbage.

" Hvorfor er du nøgen?" spurgte hun imens hun flovt grinte lidt.
" Går det i stykker hver gang?" fortsatte hun, og derefter rakte
sin hånd ud imod ham.
" Kom " udstødte hun og grinte stadig kært af ham. Hun var hverken
nedgørende eller flabet, men bare overrasket over han stod og var nøgen,
og undren,igen, over hvordan hans tøj ville gå i stykker hver gang han
forvandlede sig..