Death To Your Heart

Sted: skoven
tid: klokken 22:00
omgivelser: det som der tilhøre en skov
vejret: mørk himmel, med stjerner fremme, lidt blæst
dato: en lørdag

Heath kunne nemt indrømme at han ikke lige vidste hvor han stod henne, han gik rundt for sig selv inde i skoven mens at han prøvede på at samle tankerne. Han var blevet smidt ud af Alias, som han ellers havde holdt af, men det vidste han ikke længere om han gjorde, når han prøvede at være mindre ond og komme med noget tortur, så bakkede den anden ud, selvfølgelig var det noget andet når Alias gjorde noget på Heath.
Han kiggede lidt op mod himlen af det han kunne se fra træernes kron blade, som dækkede for den mørke himmel. Han havde aller mest lyst til at rejse et sted hen, hvor vidste han ikke.. Måske direkte hjem? Han fortrak på sin ene skulder, mens at han begav sig i bare fødder, så han mærkede jorden under sig, mens at han var iført sorte bukser og en sort trøje, mørk beklædning som passede til aftenen, så ingen rigtig kunne få øje på ham. Det eneste som nok gjorde at han kunne tænke lidt positivt var at han var blevet stærkere siden sidst. Han var kommet et skridt videre sin udvikling.
Han fik øje på et træ som så nogen lunde tiltrækkende ud der gjorde at han gik hen til det og satte sig ned bag træ stammen, til at han rørte jorden. Han trak sine ben ind til sig mens at han satte sig godt til rette. Her kunne han også overnatte lige enkelt gang. Han smilede lidt, mindre ligegyldigt, inden at han lukkede sine øjne for at få søvn, da han ikke havde sovet ret meget

Træernes grene svejede let i den blide vind der susede om dem og lagde sig som et tygt og kærligt tæppe mod den hårde stamme, lyden af blade der faldte af kviste, lyden af træernes dansen, lyden af dyerne der puslede rundt inde mellem buskens mørke rammer. Natten var mørk, kun månelyset gjorde skoven lys hvor ingen træer skyggede. Det var blot en skam, hvis nu mørket dækkede over alt, ville det give beder chancer hos rovdyerne der luskede rundt efter deres bytte. En tynd slank krop der bevægede sig med lange skridt gennem skovbunden, blot på to ben, var også på jagt denne nat, dog en anden slags form for jagt. Billederne kørte rundt i hovedet på ham, alle disse billeder, han kunne ikke palcere dem og han forstod ikke hvorfor de kom. Alle disse mennesker der snakkede til ham, stadig snakkede til ham, selv om han vidste hvor alene han var. Han havde søgt tilfulgt i skoven, et sted han vidste han ville kunne være alene, han havde durkket af dyerne og havde derfor været sulten 24/7 de sidste par uger, hans åndedrat lød halvkvalt og tungt. Hans tøj var indsumrt i diverse ting fra skoven som fx, jord, mudder, muld, bark, hapix, blade, andre ting der fik ham til at frem stå som en monstre frem for et menneske. En anden ting han også var grisset ind i var blod, det klisterede sig fast til hans tøj, han var velviden om det aldrig ville komme af nu, hans t-shirt der før havde været hvis, var mørker end skovbunden selv, der ud over havde han blot bare fødder og et par løse shorts i samme farve som trøjen nu havde. Om halsen bar han en kors halskæde i søvl, kun for at modbevise alt hvad de dumme mennesker troede på. Han stoppede op efter blot et par kilometer da lugten af fersk vand gennem borede hans næse, der var en kilde.. men et sted skulle dyren jo ogås have at drikke fra. Han stoppede op da han braste gennem to grene og landte plask i vandet, han sukkede højlydt og banede for sig selv, adskillige dyr flygtede derfra, det fik ham blot til at smile og blotte hugtænder.. han var ufattelige tørstig, og det gav ham ingen livskraft at drikke fra dyr. Han måtte snart tilbage til byen, han frygtede dog menneskerne og deres evig talen og billederne der kørte rundt i hovedet, selv da han bedte dem holde op. Han rejste sig op i vandet og vadet blot ud i det og gennem det til det stod ham til maven, han lod sig gå under over falden, en følelse.. så vidunderlig, at ingen ord ville kunne beskrive det.. alt hørte op et par sekunder, som om alle billederne og alle stemmerne døde hen. Han sukkede og dukked eop på overfladen igen, hans hår var vådt og pjuskede da han svang frem for sig, hans trøje var stadig beskidt som før, dog kunne man nok lige ane den hvide.. falmede farve bag snavset og blodet, bukser var sorte som før. Han kom endelig op på den anden side af kilden og krøb lidt sammen på bredden af kilden. Han trak vejret dybt et par gange.. da en ny lugt tryllebandt hans krop, og han så op med mørke intense øjne.. han gav et gisp fra sig, og hvæsede lavt for sig selv.. han var der.. der i skoven.. måske blot en kilometer væk.. måske mindre..

Heath krummede sig mere sammen uden at han vidste af det, mens at han var faldet i søvn liggende på jorden tæt op af et træ. Han strakte sig lidt med sin ene arm. Ingen kendte Heath fuldt ud og nogen gange kunne han altså godt finde på ting at lave mens at han sov! Det var måske skræmmende for nogen, men Heath vidste det ikke. Han lå jo blot der på jorden og sov som en tryg lille dreng. Selvom han ikke lige frem var en lille dreng længere.

Han snorkede måske af og til. Det kunne folk kun afgøre hvis der var nogen i nærheden. "Alias..stop nu.." mumlede han lavt og maskede mere eller mindre, mens at han bevægede sig lidt, dog uden at han flyttede sig. Han drømte... eller det var nok mere et mareridt han havde..
Så godt som sandt.. det var ikke lige Heath's kop te at drømme om Alias, når han prøvede at glemme ham. Han sparkede lettere irriteret med sin ene fod ud i luften som om at han skulle slå ud efter nogen. Der var bare ingen til stede til at han kunne ramme nogen.

"Gå din vej.. du har smidt mig ud.." blev han ved, som om at han deltog i en samtale. Heath drømte om at han blev tvunget til at gå tilbage med Alias ind i hans lejlighed.
Han snakkede en smule højere end før. Han ville gøre alt for at han kunne komme af med det noget enorme sår han havde fået af Alias.. som var placeret på hans bryst. Også var det end da hans navn. Hvordan i al verden skulle han kunne komme til at glemme ham?!
Når Alias havde gjort alt det... som var en grundene til at han havde haft lyst til at blive dræbt.. eller begå selvmord.. noget lignende, så han ikke længere var et mindre levende organisme. Han kunne også vælge at møde en stærkere varulv, og ende i en kamp hvor han så vidste at han skulle dø? Der var mange muligheder..

Alias satte stræks i løb da han opdagede hvem der havde gemt sig i skoven, hans sanser avr stærker end nogen sinde, men nedsatte pga mangel på nærring, selv om han ikke helt var klar over det lige nu, var der en dunken i hans bag hovede der fortalte ham han ikke skulle nærmer sig Heath, hvis han ønskede drengen at overleve selvøflelige. Dog lyttede han ikke længere til sit hovede, han ville følge sit hjerte, selv om det var død for mange hundrede år siden, så havde han stadig følelser, noget han havde opdaget fra nogen uger siden, han havde ikke før givet sin krop lov til at føle kærlighed, men han kunne ikke ligge skjul på over for andre hvor meget han var begyndt at holde af varulven, selv om han stadig løg over for sig selv, det havde været grunden til han smed ham ud sidst.. hans krop havde fortalt ham noget han ikke ville høre, og han havde cuttet af.. når han ikke kunne holde den tavlige inderlige irreternede følelse ud længer, så måtte han jo gøre noget ved det og han havde ikke haft andre muligheder.. hver gang Heath var ved at komme lidt for tæt på.. så skubbede han ham blot fra sig igen, og hver gang fi Heath det værre.. det var en skam hvor lidt der skulle til for at påføre den lille dreng psykisk smerte.
Han stoppede op da han fik øje på noget.. noget der lagde op af træet.. og en øjeblikkelige smerte ramte hans hovede og Heath tanker for gennem hovedet på Alias som små bileder der blev vist for hans indre øjne, han skar tænder da smerten var så uuholdige han næsten ikke kunne klare det, han fik igen lyst til at falde på knæ og give op. Lige til han hørte Heath stemme.. Han så op og krøb langsomt hen mod ham til han faldte sammen foran ham, smerten blev værre jo nærmer han kom, men han blev simpelhen nød til at se drengen.. tæt på. Han sukkede stille igen og fumlede frem for sig og fandt Heaths hånd og tog den mellem sin, hans hånd var så varm.. mellem Alias iskolde. Han lagde hovedet lidt på skrå imens han blot betragtede drengen, han så ud som om han sov.. hvilket han gjorde, det var hans underbevidst hed der slyngede billeder ind i Alias hovede, det var en kmap mod smerten.. men han var ikke stærk nok tik at holde billederne ude endnu, han krøb tætter på Heath og lod sit blik glide op og ned af ham.. dog standsede det ved hans hals, og Alias hugtænder gled frem på mindre end et sekundt, hans mørke øjne blev endnu mørker med et orange skær i det hans dyriske tanker ikke overvjede hvem det var han skulle til at slå ihjel, han lænte sig blot frem i en form for tance mod den indbydene hals.

Heath sov jo bare.. han vidste ikke lige umiddelbart hvad der foregik i de rigtige omgivelser, mens at han stadigvæk lå på jorden. Han vidste ikke engang at Alias var i nærheden.. måske lidt for tæt på. Han åbnede sin mund en smule uden at der kom nogle ord fra hans læber, han mærkede noget underligt.. var det blot en drøm at Alias lå ved siden af ham?
Han knep sine øjne sammen ved tanken og vred sig en smule, ikke meget til at det kunne bemærkes, han åbnede så sine øjne langsomt og glippede lidt med dem da han syntes at se en skikkelse liggende ved sig. "Hm.." mumlede han og gabte, før at han virkelig fandt ud af at det var Alias. Han hævede det ene bryn og lavede derefter store øjne, eftersom han ikke lige helt vidste hvad han skulle sige.. for fanden da. Han var blevet mundlam med det samme som han lige var vågnet.

"Hvad.. laver du her?" spurgte han, mens at han mærkede sin hånd i hans, han vidste heller ikke rigtig hvordan han skulle reagere.. han var blevet lamslået.. lå helt stille, i den stilling som han hele tiden havde ligget i. Han så lidt spørgende på ham, mens at han ventede på et svar.. "Vil du godt.. fjerne dig fra min hals?.."

Af en eller anden grund, troede Heath stadigvæk at dette var en drøm, et lille ubevist smil dukkede op fra overfladen.. Han var faktisk ret glad for at se Alias igen.. men det turde han ikke indrømme denne gang.

Han løftede langsomt sin hånd op og lagde den mod Heaths hals og slyngede den om omkring hans nakke og hans nakkehår hvor han tog blidt fat, imens han stadig lænte sig ind mod Heath, han havde blottet hugtænderne og glemt hvem det var han var igang med at tage livet fra.. han var ligeglad, han havde brug for livs styrke, han havde brug for næring, og mest af alt havde han brug for menneskeblod. Dog hev Heaths stemme ham ud af hans tance på få sekunder og han kunne have slået sig selv i ansigtet for sin dumhed. Han trak hurtigt hånden til sig og lænte sig væk fra ham, men hans ene hånd lagde stadig omkring Heaths, han mumlede stille da han spurgte hvad han lavede i skoven. Han havde ikke lyst til at fortælle ham om sit nye svage punkt, og hovede pinen, og billederne og stemmerne, han ville helst leve uden alt det. Han lagde hovedet lidt på skrå imens han prøvede at finde på en god undskyldning, men desværre så hev tænderne bare i ham, og hans blik ville ikke væk fra Heaths hals, han var jo ude af kontrol for fanden. "Jeg har.. boet i skoven.. nogen dage.. uger.. jeg har ingen tidsfornemelse længere" mumlede han stille og skævede til hans øjne inden han så på hans hals igen og smilte lidt forsigtigt da en stemme, hvilket vel var Hetahs tanker, uden Alias kunne skildne det helt fra ham i det hele taget, så han troede bare Heath stadig snakkede til ham. "Jeg er også glad for at se dig" sagde han blidt og lænte sig ind over Heath og tog fat om ham og trak ham ind til sig i en blid kærlig omfavenlse.

”Alias…” mumlede han, det var som om at han var et helt anderledes, end den person som han kendte.
Han fandt det en smule skræmmende, da Alias lænede sig ind mod ham, mens at han mærkede den andens hånd liggende på hans hals, som derefter blev slynget videre omkring hans nakke, hvor Alias tog fat i hans nakkehår..
Hvad havde han gang i? Havde han fuldkommen glemt hvad der tidligere var sket mellem dem?
Han bed sig lidt i underlæben, uden at der kom et sår. Han hævede så det ene bryn efter at Alias træk sig væk, igen blev Heath forvirret, mens at han stadigvæk mærkede sin hånd i hans,
”Alias..” gentog han stille.. han havde skam hørt efter hvad det var han havde sagt,
men han vidste ikke hvad han skulle sige til det.

Han undslap et lille gisp da Alias så lænede sig indover ham og dernæst tog fat om ham, trak ham ind i en blid og kærlig omfavnelse. Han fattede ingenting.. det kunne lidt ses på hans ansigtsudtryk. Inden at han fortrak sin ene mundvige i et smil.
Han skulle til at sige at han ikke rigtig havde sagt noget.. men hvorfor skulle han gøre det?
Når han fik noget gengældt?
”Jeg troede.. at du ikke ville se mig mere?..” sagde han i stedet for, meget stille,
mens at han egentlig bare nød at ligge sådan med Alias..

Alias knugede bar Heath ind til sig, han havde savnet ham jo, uden at være helt bevidst om det, men på en måde.. holdte han af Heath. Men han blve også bare nød til at tale med ham, sådan rigtig, forklare ham havd det var han følte, og hvorfor det ikke gik mellem dem, og det aldrig ville løkkes for dem at være i et forhold. Alias lod sik kun skærmme af ordet, og man kunne bare ikke tæmme en vild løve, det var altså umuligt, det han var nu kunne ikke laves om på, der havde været så mange før Heath, kun kvinder dog, og de havde alle sammen hungret efter hans kærlighed, men aldrig havd ehan været i stand til at give dem det, og han sårede dem gang på gang, præcis som med Heath, det kunne jo aldrig blive til noget godt.. men han måtte sanne med ham, for han.. holdte af ham, og han måtte stoppe det de havde snart inden det blev alt for stort han ville jo helst ikke såre Heath mere. "Heath" sagde han blidt og trykkede drengen til sig, det var svært at give slip fra en man godt kunne lide, men for Heaths skyld blev han nød til det snart. "Det ville jeg heller ikke.. det var vel en tilfældighed at vi lige begge befandt os i skoven her på samme tid.. " mumlede han stille, da han jo ikke havde forventede at møde Heath, bare sådan lige.. og han var sur på sig selv over han havde aldet det ske.. nu blev han nød til at forlade ham endnu engang jo. Han følte lidt hvordan hans øjne blev med ved at klister til Heaths hals, det brændte indvendigt, i munden, hele vejen ned af halsen og helt ned i lungerne, man kunne forstille sig man var afhænig af at ryge.. og så gør de tuisende gange være, den følese af ahænighed.. det var en lorte følelse at være det konstant og hele tiden. Han lagde sin hånd mod Heath hals og kørte den forsigtigt op i hans nakke og holdte fast i hans nakke hår inden han lænte sig ind mod ham, han havde allerede rundet kniven frem og lod dens skarpe blad lave et snit sår langs Heath kraveben hvor han havde revet lidt ned i hans tørje og blodet nu fossede frem fra det lidt halv dybe men meget præcise og fine snit sår, kniven var allerede tilbage i bæltet da Alias satte sine iskolde læber mod Heaths kraveben og hviskede et blidt undskyld inden han tog fat om ham og holdt ham fast, inden han begyndte at drikke, hurtigt og ivriggt.

Brumme lyde undslap fra hans læber, selvfølgelig var det vel en tilfældighed at de mødtes..
Han skreg ikke, overhovedet ikke efter at han havde mærket en kniv i kravebenet.
Han ville have stoppet det hvis han kunne nå det da han ikke brød sig om at Alias endnu engang smagte på hans blod.
"..Gå din vej.. og hvis du ser mig igen.. så ignorere mig.. gider ikke at blive rørt eller noget af dig.." sagde han koldt, mens at han vred sig en smule. Hvorfor fanden tog han fat i nakkehåret?!
Det var et ømt punkt som kun kvinderne kendte til når de ville sætte deres mand på plads.
Han vrissede og lukkede derefter øjnene inden at han forvandlede sig,
så han ikke længere var i sin menneskelige skikkelse,
og dermed blev hans tøj revet i stykker.
Alias skulle ikke bare tro at han sådan kunne komme rendende
når han havde brug for hjælp også at Heath ikke kunne få noget til gengæld.
Han lagde sin ene pote ind under hans hals og skubbede ham væk,
mens at han med al kræft kom ud af hans greb, fra nakkehåret.

Inden at han sprang helt væk ud fra hans arme.
*Gå din vej..!! Jeg vil ikke se dig mere* en tanke som gik videre til Alias,
mens at han så på ham med et dræberinstinkt blik. Halen bevægede sig ikke,
ørerne havde lagt sig tilbage. Mens at han så mindre afventende på Alias.
Han havde fået nok sår af ham og ville ikke have flere.. så simpelt var det.

Alias nåede ikke at sluge særlig megt blod inden han blev skubbet væk igen, det irreterede ham og han hvæsede højt inden han lod blikke glide op og så dyret foran sig, han sprang tilbage, forskærkket og overrasket, han fik rykken banket mod et træ og faldte sammen på alle fire, inden han igen hvæsede af den store hund, hvilket var en varulv af en art. Han havde ikke hørt hvad Heath havde sagt og var også pisse ligeglad, han var et andet sted lige nu, ståene over for sin dødsfjende, og det betød udelukkende kamp. Han rejste sig langsomt op på to ben igen, det kunne godt være han var et dyr, men han lignede og opførte sig mest som et menneske. Han havde allerede trukket kniven frem igen og stilt sig i angrebs positon, klar til at springe på dyret hvis det vidste tegn på at komme lidt for tæt på. Han hævsede igen som et tegn for advarsel, dyret behøvede blot at rende sin vej.. så kom det ikke til skade. Han fik en ekstrem hovedepine igen og faldte på knæ og tog sig selv til hovedet da en strøm af tanker remte ham, Hetah var alle stede! Og det gjorde undt! "HVAD ER DET DU VIL HAVE TLBAGE HEATH! HVAD FORVENTER DU AF MIG" råbte han, da Heaths tanker havde fyldt i hans hovde. Endnu en ramte ham.. dog på en anden måde, da det var Heath der talte dirakte til ham, han stønnede stille og prøvede at koncentrere sig.. han kunne også.. lege med tanker og svarede blot Heath på samme måde, for at være ærlig så ville han også gerne vise ham..a t han havde lært noget nyt, selv om det nok var lige så meget en svaghed for ham som det var en styrke. *Hvorfor?* Lød sprøgsmålet rungende i Heaths hovede.

Heath bukkede lidt med sit store hunde hoved. Inden at han kiggede på Alias. *Jeg gider ikke at blive leget med.. jeg er ikke nogen pyntedukke*.. Han satte sig ned på jorden som en rigtig hund, og lod sine øjne hvile på Alias. Hvad havde han regnet med? Kunne han ikke tænke længere? Han førte sin ene pote op til munden og slikkede på den. Lige nu glemte han helt selv at han havde fået et sår af Alias, der løb stadigvæk blod ned af ham.
*Du gider mig ikke.. fint så smut..* mere ville han ikke påpege, Alias måtte selv finde ud af det. Medmindre at han ville have en kamp ud af dette, som Heath nu gerne ville undvære.
Han trak vejret dybt, mens at han så vendte sit blik mod sin hale som han så småt begyndte at bevæge, lige så stille, ikke fordi han var glad, men han vidste ærligtalt ikke hvad han skulle give sig til? Han kunne egentlig ikke få sig selv til at gå.. også igen, det var jo ham der var kommet først til skoven.. så han kunne sådan set smide Alias væk.
Han lagde sig derefter ned, uden at sige noget, mens at han blot kiggede på sin ærke fjende.. fordi han ikke længere kunne sige at det var en han elskede.. eller kunne han?
Han lod sine øjne glide rundt en omgang *Hvad bliver.. det til, makker?* Hvis han kunne, havde han allerede sendt et ligegyldigt smil. Godt nok betød Alias en del for Heath, men når det var sådan, så kunne Heath lige så glemme det. Han prøvede at lade være med at tænke på alt det han tænkte om Alias.. rare tanker og .. de drømme.. som han havde.

//out//

// hvorfor out?? //

//fordi Heath ikke gider det forhold mere, han ved hvad Alias går rundt og laver så Heath alligevel ikke betyder noget for ham//

// O.o Nå.. fedt.. og du kunne du ikke snakke med Alias om.. in game i stedet for, for han har altså mere at sige. nej okay. //

//Så som hvad? O.o//

// Ku du jo finde ud af, hvis du nu gav ham en cahance.. >.< //

//Jamen... jeg troede også mest det var slut, når du ikke svarede emnet//

// Jeg har bare haft travlt, har ikke haft tid.. må du altså lige respektere. Men jeg vil stadig gerne emne. //

//Jamen..så fortsætter vi..//

// Altså det lidt op til dig, hvis du ikke gider.. så er det jo også i orden (: //

//Det vil jeg gerne, fordi det er et af de mest spændende emner//

// okay.. men næste gang, så skriv lige til mig først, kan jo være der er en grund til jeg ikke har svaret, det betyder jo ikke vi behøver at slutte vores emne ^^
Svare nu så :3 //

Heaths svar fik det til at brænde ned af rygsøjlen på ham, det bærndte ham om, alt den vrede, og han havde lyst til bare at sprænge på ulven, flå den op, vælte den omkuld, se blodet løbe fra den.. men han måtte holde fast i tanken om hvem der var inden i, Heath.. og han ville ikke gøre Heath fortræd, vel? Ikke længere i hvert fald, han ville jo ikke se ham såret mere.. men hvorfor? Hvorfor var han ikke bare ligeglad med den dumme dreng.. kunne det ikke være lige meget om han sårede ham igen? Var det virkelig fordi han var ved at for føelser.. for.. ham.
"Jamen.. jeg.. " prøvede han forvirrende, og forstod ikke længere sine egne handlinger.. han ville bare gerne gå sin vej, skynde sig væk før han fik sagt noget alt for dumt. Men det var ligesom om han bare var bundet til stedet med Heaht, men i sandheden betød det nok bare at han ikek ville forlade Heath.. "Jeg går ikke" sagde han prøvende og slog ud med armene som om han var lidt opgivende, han lænte sig tilbage mod det træ bag ham og smilte forsigtigt et uskyldigt smil mod Heath. "Mmh.. hvis du ikke vil have bank, burde du måske forvandle dig tilbage?" sagde han roligt og så afventende på Heath, han ville heller se på ham i menneseklige form.. det var selvfølelige klart.

Heath lagde sine ører tilbage og kiggede væk fra Alias i et stykke tid, *Jeg har ikke noget tøj så*
hvis han kunne ville han blot mumle det, så det knap kunne høres.
Han vidste ikke helt om han ville til at være helt nøgen foran Alias igen.
Når han forvandlede sig tilbage, dukkede hans nøgne hud jo frem.
Han tøvede lidt ved tanken,
inden at han rejste sig op på alle fire poter og gik hen til træet hvor Alias stod lænet op af.
Han gik om bag det, på den anden side, så Alias ikke kunne se på ham direkte.
Som sædvanlig gik der ikke lang tid før at forvandling var slut, så han var i sin menneskelige skikkelse,
hans hale, ører og pels forsvandt.
"Kan jeg låne noget af dit tøj.. din trøje måske?" spurgte han mens at han satte sig ordentlig op
og lænede sig så op af træet, uden at han skænkede Alias et blik.
De sad på hver sin side af træet. Hvilket nok også var bedst i deres situation.
Han ville ikke blive ved med at være nøgen, men det blev han nød til at være i al den tid han ventede
medmindre at Alias ville være så sød at give ham noget, da hans eget tøj var blevet revet i stykker,
ulempen ved at han var den som han nu var.
Han bed sig lidt i underlæben uden at der kom et sår
og trak sine ben ind til sig, mens at han ventede på at få et svar fra Alias.
Det burde ikke tage så lang tid efter at Alias nok heller ikke ville se ham.
Han prøvede på at skjule sin krop, mens at han faktisk var en smule nervøs
for hvordan hele situationen ville udfolde sig.