Thomas- Abaddon/Rafael

Sted: Den triste skov
Omgivelser: døde træer og kradsemærker
Tid: 00:30
Vejr: Klart med stjerner
Påklædning: En Mørkerød kjole


Catherine kiggede på træerne og gyste. Månen lagde skygger og gjorde det hele mere levende. Hun vidste ikke hvorfor hun var gået herud. Hun kunne fornemme en gruppe væsner og mennesker ikke så langt væk men tænkt ikk mere over det. Hun nynnede svagt en gammel sang. Hendes tanker gik som altid hen til Rafael men hun skubbede dem væk da hun blev i dårligt humør. Hun kunne føle begæret til Rafael men også savnet til ham. Hun standsede da en pistol sigtede på hende. Hun havde gået i sine egne tanker og havde derfor ikke tænkt over hvad der kunne ske. Hun kunne genkende manden og så at han var en del af Thomas Lejemordere. Hun skulle til at skrige da en kold hånd lagde sig over hendes mund. Det var aros velkendte hånd men hun vidste at det var Thomas. Hun bed i hånden og blodet strømmede ud. Thomas gav hende en lussing og hun tog sig hulkende til kinden..

Thomas gik helt hen bag hende, så der var noget luft, og sagde hæst "Du vil bare være besværlig" Thomas lagde hans hånd på hendes ryg, og væltede hende ned på jorden, han var langt stærkere end hende, han så ud som Aro, men det var kun på grund af han leget med hendes sind, han lugtede som Aro, så ud som ham, og føltes som ham. leje soldaten hed Sean, han var en af de bedste Thomas havde taget med til denne lille ø. Sean bilkede ikke øjnene, han var iskold, og sigtede mod hendes hals, med en pistol med sølvkugler. Sean udviste ingen føelser i ansigtet, han var blevet trænet til at slå ihjel, og det var noget af det eneste han kendte til, det var også en af de grunde at Thomas stolede så meget på ham, Sean kendte jo ikke til andet end at adlyde ordre fra Thomas. Thomas grinte af Catherine, da han kunne se det gjore ondt at ramme jorden, på grund af hans store styrke, han sagde hæst og lumsk "Du skal ikke larme for meget, Rafael skulle ikke nødigt begrave dig imorgen tidlig" han håbede hun forstod hun skulle være stille, og hvis hun ikke var det skød de hende jo bare. Thomas tog en pisk frem, og sagde så "Rafael er ved at lave noget vigtigt, men jeg kan ikke finde ham, du kunne vel ikke give mig en fortælling, som kunne hjælpe?" han rettet pisken ud, den var lavet af fulge næb med lidt sløv på, så den kunne nemt rive både hud, knogler og kæd af hende. Thomas knipsede og med det samme var de et andet sted, eller det var de ikke, men hun troede hun var spændt fast til et stort jern kors i en kælder, og foran hende var en masse ting, på et bord, som var dækket til med et tæppe. Thomas som stadig ligenede Aro kom frem fr skyggerne, og sagde men pisken i hånden "Velkommen til dit indre, min søde pige, her inde kan du skrige alt du vil, for i den virkelige verden ligger du bevidstløs, og alt der ske her inde gør lige så ondt som i der rigtige verden" Thomas fjernet tæppet, og bordet var fyldt med tortur redskaber. "Du prøver bare at slippe fri, dette sted er jeg herre over"

Hun blev skræmt men lod være med at vise det. Hendes Puma havde gemt sig i skyggen af et træ og vidste ikke om den skulle hjælpe eller hente hjælp. Hun vidste at det var den Puma hun havde fået af Mulan og at den derfor desværre var klog som helvede. Catherine prøvede at sige til den at den skulle hente Rafael og den så ud til at forstå det for den løb. Hun kunne mærke jernet imod hendes ryg og det skræmte hende en del. " Hvorfor dræber du mig ikke bare " Spurte Hun og ligegyldigheden kunne høres i hendes stemme. " Jeg har intet at fortælle dig " Sagde Hun vredt..." Du kan torturere mig men du får mig ikke knækket " Sagde Hun og et strejf af pirrelighed ramte hendes stemme..

thomas grinte og sagde så hæst og roligt "Jeg er ligeglad om nu siger det eller ej, jeg gør det her for lystens skyld, men hvis du gerne vil have det til at ende skal du bare sige det, for mens vi snakker bliver du ført til et dejligt roligt sted..., ja en kiste, vi ville gerne begave dig ved siden af din søster men vi valgte ikke at gøre det, så du bliver begravet et andet sted, men før du får denne skæbne, vil jeg lege lidt med dig, som jeg gjore med din søster, jeg vil få dig til at græde som en lille pige, som er blevet væk fra sin mor, og tror mig, det kan jeg godt, for tiden går lidt langsommere her inde end derude, så vi har god tid, før vi bliver nød til at skilles, men bare rolig du bliver ikke voldtaget som din søster. du er ikke pæn nok" Thomas svingede pisken over hoved, men stoppede i hans bevægelse, og kiggede på hendes kjole, og klappede i hænderne, og med det samme forsandt alt hendes tøj, så hun kunne mærke det kolde jernkors, han løftede nu igen pisken over hoved, og ramte hendes maveskind, og rev så til da nogen af fulge næbene tog fat i hendes kød, så han rev noget ud af kroppen, og en lille kød luns. han smilte og sagde så "Du skal forresten ikke være bange for at dø her inde, det kan du nemlig ikke" han tog igen pisken over hoved, og satte den fast i hendes underliv, og trak noget kød af der fra. og smed pisken og sagde "det var nok opvarmning"

Hun bed sig i læben da han slog hende men viste ikke tegn på svaghed. Hun smilede da han sagde at det var nok opvarmning. " Du er glemt hvem der har oplært mig " Sagde Hun lavt og ligegyldigt. Sårene healede og det eneste der var tilbage var en svag rød streg der også forsvandt. " Du kan blive ved med at slå mig men du vil ikke se svaghed en enkelt gang som du ønsker " Sagde Hun og hendes hårde gyldne øjne hjalp hende med at sige de ord. " Jeg er stærkere end min søster da hun ikke er blevet trænet " Sagde Hun. Hun håbede ikke at han ramte hendes ømme punkt for vis han gjorde ville hun falde om med det samme.. Hun sang svagt en gammel melodi..// Du har fået sangen over PM//

Thomas smilte og sagde så "Du glemmer vist jeg kan lege rundt med dit hoved, hvis jeg virkelig ville have dig til at græde nu, have jeg bare rørt dit punkt i nakken, men det gør jeg ikke endnu" han gik frem, mod hende, og tog en sølv kniv frem, "Jeg er ligeglad med hvem der har oplært dig, for vær eneste sekund her inde lære jeg dit liv lidt bedre at kende, og jeg ved nu hvordan du lyver, hvad der gør dig ked af det, og hvordan man gør dig sur, jeg læser folks sind, det er hvad jeg er god til", han satte kniven på hendes punkt og satte ned lodret ned i det. han grinte da han kunne se hendes store smerte, han gik et skridt tilbage, og tog kniven ud, "du burde lære ......." Thomas stoppede med at snakke, han kiggede ned af sig selv, han kunne se et stort sår komme frem ved hans bryst, han følter en forfærdelig smerte, og det fik ham til at regne ud det var Gabriels kniv, thomas kiggede mod Catherine, og sagde så "vi skal vidst skilles før tid" Thomas lukkede øjenne og med det samme slog Catherine hendes øjenene op, i hendes store seng på slottet, med Rafael som stod og kiggede på hende, der var ingen andre til stede. hun havde hendes tøj på, og ingen sår eller mærker.

Hun skreg da kniven borede sig ned i hendes nakke men lidt efter var hun tilbage i borgen. Hun kunne stadig huske hvor ondt det gjorde da kniven borede sig ned i hendes nakke. Hun lænede sig tilbage og stønnede hulkende. Hun kiggede på Rafael og hendes øjne var triste. Sangen rungede i hendes hoved og hun huskede at Rafael faktisk bare var gået fra deres sidste møde. Hun trak Rafael ned i sengen og kyssede ham blidt. Hun kyssede ham vildere og sukkede lykkeligt..

Rafael ville gerne kysse, men han trak sig væk fra sengen "Jeg er her for at elske og passe på dig, men ligenu er Thomas på vej hen til min søster, så jeg skal hen til hende før noget sker med hende" Rafael var ked af at forlade hende, men hun vidste at sikkert at hvis han ikke gik ville Thomas sikkert bare komme tilbage fordi Rafael var her. han lænede sig ind over hende, og kyssede hende på munden blidt, men viskede "Sov godt min skat" og hoppede ud af vinduet for at flyve væk, men hans store sorte vinger.

Hun tænkte nok at han ville trække sig væk ." Skynd dig " Sagde Hun i det øjeblik han fløj ud af vinduet. Hun kunne ikke sidde stille og gik ud. Hun havde ikke tid til at nyde vinden for hun satte efter Rafael i det øjeblik uden at vide hvorfor. Hendes ben styrede hende ikke hendes hjerne. Hun løb efter ham i voldsom fart men sørgede for at han ikke kunne se hende. Hun ville faktisk også gerne møde Thomas igen da hun kendte ham. Hun tvang sigselv til ikke at tænke tanken om hvor hun kendte ham fra. Hun satte tempoet ned da hun kunne se Rafael på himlen..

Rafael flyv bare over natte himlen, han havde ikke lyst til at se tilbage da han vidste at gjore han det, ville lysten efter hende være for stor, han var forberdt på at blive angrebt af lejesoldaterne, han ikke ligefrem fik dem væk, da han reddet Catherine, han havde bare sørget for de ikke så ham lande med hende på borgen, så hun var i sikkerhed så længe hun var der tænkte han.
Catherine kunne høre en pistol bag hende, som bliv ladt, og en ung person sige "Mit navn er Sean, jeg er her ikke for at slås" Han lagde pistolen ned langs siden, og håbede hun angreb ham, han var måske en god skytte, og til at planlægge lejemord, men han var en meget ung engel, og ikke det store kæmper.

Catherine sukkede ved lyden af en ladt pistol og tog fat om skyttens hals. " Du var en af dem der plagede mig " Snerrede Hun og overvejede at tage ham med. Hun gav slip på hans hals. " Hvilken side er du på? " Spurgte Hun da hun udmærket kunne bruge ham. Hun snuste til ham og kunne sagtens dufte at hans sagde sandheden..

Sean kiggede koldt på hende, han var god til at lege ligeglad, men stoppede med det, da han ikke ville gøre hende utilfreds, det var jo ikke en god måde at begynde en sammentale, og det var jo hvad han prøvede på. Sean tog et kort frem over øen, og sagde "din søster er begravet ved krydset" Sean ville helst ikke sige hvem han arbjedet for, han syntes ikke det var vigtigt for hende at vide det, eller der var det, men ikke nok til at skulle vide det "Jeg selv hjælper dem ligenu, der er ingen grund til at sætte spørgsmål ved de gode ting" han sagde sandheden, han ville hende ikke noget ondt, han ville bare give hende kortet over hvor hendes søster var. Sean kiggede venligt på hende og sagde "Her" han tog halskæden til at styre Rafael op af lommen, og lagde kortet og halskæden på jorden foran sig, "Det var svært at få den der halskæde, så det ville være dejligt hvis frøken, ville lade mig gå levende herfra" han nikkede høfligt.

Hun overvejede det men besluttede sig så. " Du kommer levende herfra vis du begraver min søster op " Sagde Hun og snuppede halskæden. " Vis du ikke gør det slår jeg dig ihjel " Sagde Hun og med de ord løb hun efter Rafael. Hun løb i en utrolig fart fordi hun nu havde chancen for at gøre nogen af lejemorderene gode da en af deres kammerater valgte fri vilje..

Rafael havde stoppet, og gemt sig, da han havde opdaget nogen var fulgt efter ham, han vidste ikke hvem det var, men han var klar på hvem end det nu var, han knyttet næven om Gabriel kniv, og da han hørte nogen fødder komme løbene sprang han frem og tacklede personen, han væltede Catherine, og lagde tog kniven over hoved, men sprang hurtigt op, da han så hvem det var "Catherine hvad laver du her?" han var helt forvirret over at hun fuldt efter ham, han tog hendes hånd og løftede hende blidt op.

Hun blev fortumlet da Rafael væltede hende men hun kom hurtigt til sig selv. " Du tror vel ikke at jeg ville lade dig gå alene vel? "Spurgte Hun og børstede sin kjole af. Hun tog imod hans hånd og lod ham løfte hende op. " Jeg fik denne her " Sagde Hun og tog halskæden frem som hang på hendes hals. Hun puttede den ind til hendes hals igen. " Du får ikke lov til at gå alene " Sagde Hun bestemt. " Og vi har Sean snigskytten på vores side " Sagde Hun og begyndte at gå videre..

Rafael ville gerne sige hende imod, men det kunne han ikke, så han nikkede og sagde "du ved ikke hvor du går hen, gør du vel?" han undrede sig over hun bare begyndte at gå, da han jo var den eneste der vidste han var på vej ned til kirken. han overvejet lidt det hun sagde om Sean, og undrede sig, men hvis hun sagde det vat det sikkert sandt. han gik hen mod kirken.

" Nej det gør jeg ikke men halskæden her skal måske gemmes " Sagde Hun drillende. Hun forvandlede et par lange sorte vinger på sin ryg og fløj op. Hun var lidt usikker da hun aldrig havde prøvet at være i sin krop med vinger men hun klarede det da hun havde været en fugl. Hun fulgte efter Rafael. " hvorfor tog du mig ikke bare med? " Spurgte Hun da hun landede ved siden af ham. Hun forvandlede ikke vingerne tilbage men foldede dem bare sammen på ryggen..

De var flyvet gennem luften og ned til kirken, inden de landene igen. Rafael smilte til hende og sagde "Jeg havde faktisk håbede du ville følge efter mig, men jeg tænkte du sikkert ville køre det, du kan bare ikke gøre som jeg siger vel?" han drillede hende, og begyndte at gå hen mod kirken, han stoppede for at sige "hvis noget går galt løber du ok?" han ville ikke have hende i midten af en masse lejesoldater, og det var lige præsis hvad der var der inde. han gik i fuld dæmon form, og åbnede de store kirke døre. man kunne se Gabriel med hans lange lyse hår, som gik ned til skuldren, og den lange læder trenscout, som gik ned til føderne, inden under den åbne trenscout, var der et kors ligesom det Rafael havde om halsen. Gabriel havde ikke noget på hans muskløse overkrop, og men havde nogen lange cowboy bukser på, som var hvide. han spredte armene ud og sagde min køre gud-søn, det er dejligt at se dig. rafael smilte og sagde jeg ved du ikke er Thomas, du min fætter Alex, det er grunden til jeg er kommet, jeg ved du har nogen lejesoldater her i kirken, som bare venter på dit tegn, men du kan være ganske rolig fætter, jeg er her ikke for at slås, jeg er her for at forhandle" Alex bliv i Gabriel udseende, men sagde så "du kommer ikke alene kan jeg se" han smilte med bliv bange da han så hvad Catherine havde om halsen, #hvordan fik hun den?# han vidste ikke hvordan hun havde fået fat i den fra Thomas, men Alex vidste han ville have den, så han lavet et hånd tegn, og med et kom der 2 lejesoldater frem. "Jeg tror jeg tager halskæden, så kan vi godt forhandle vidre" den ene af leje soldaterne var en kvinde, med kort lys hår, den anden var en mand med langt brunt hår, de havde begge militær tøj på.

Catherine havde et gemt trick i ærmet og i samme øjeblik hun forvandlede sig til en forvokset sort Leopard forsvandt smykket da det var på hendes hud. Hun smilede svagt og knurrede af de to lejesoldater. Hun bed ud efter kvinden og kvinden sprang tilbage og det samme gjorde manden. Hun grinede en ulveagtig latter og knurrede højere. Hun kunne mærke at smykket var blevet en del af hende da dens glød viste sig i hendes øjne. Hun kiggede kort på Rafael men så blev hun vagtsom. Hendes øjne viste smykkets glød der blandede sig med hendes egen vagtsomhed. Ingen kunne få hende til at skifte tilbage. Ikke nu. Hun knurrede vredt af Alex og gled ind i den koldblodige morders natur..

Alex grinte af Catherine, og stoppede så, for at smile lumsk "Du er også formskifter, Jeg kan godt lide hende Rafael, jeg kan faktisk meget godt lide hende, men hun burde kende hendes plads, ellers lære jeg hende hvor den er" han forvandlede sig til en sne tiger, men meget større en normalt. Rafael gik en skitd frem og sagde "Catherine kan rive dig i stumber Alex, og med mig ved hendes side, kan hun gøre det uden at få sved på pannen" Rafael kiggede på de 2 lejesoldater, og sagde "Jeg er Rafael Plexico, tidligere en del af Dominatrix familien, adlyd mig som mit blod kræver i skal, denne mand er ikke værd at død for, og med den tidligere magt som bestyre af Locus orden, befaler jeg jeres støtte" De lejesoldater vente sig om mod Alex, og træk de våben de havde i siden, og ladte deres våben med sølv. Alex kiggede på Catherine, og bliv bange, han kunne ikke klare dem alle sammen. han formere sig om til en cobra slange på mennesker størelse, og skulle til at hugge ud efter Catherine, med den store mund, men Alex bliv ramt af en kugle fra Sean, som var kommet ind under porstyret, han havde en lang riffel i hånden. Rafael undrede sig og kiggede på Catherine "hvem er han?"

Catherine forvandlede sig tilbage i chok da Sean kom ind af døren. " Sean? Hvad laver du her? " Spurgte Hun og gik hen til ham. " Jeg troede at du skulle til at grave min søster op " Sagde Hun og hendes hånd holdt fast om smykket hun havde om halsen. Hun kiggede på Rafael. " Det er Sean! Ham der gav min halskæden " Sagde Hun og smilede. " Du burde holde øje med ham " Sagde Catherine og pegede over imod Alex. Hun kiggede vredt på Alex...

Rafael lagde en hånd på Seans skuldre, nok mere fordi Catherine bad ham om det, han syntes det var sjovt, han gjore det helt uden at tænke på det, hun var nok den i hele verden han helst ville have der havde den halskæde. Sean kiggede på Rafael, men kiggede så hurtigt tilbage på Alex.
Alex kiggede på Catherine, han ville ikke fjerne hans blik, han var bange for hun ville angreb, og hvis hun gjore var han klar på at hugge ud efter hende. Alex var begyndt at blive ret så bange. Han opgav kamp, og gjore sig tilbage til Gabriels udseende, så vidste han at Rafael ivertfald ikke ville gøre ham noget. og sagde så "Det ser ikke ud til jeg har så mange muligheder, hvad er dine krav min frue? altså for at jeg for lov at løbe min vej. Rafael gør jo at du siger, du har magten over ham, du og jeg kunne komme langt sammen, og hvis du får ham til at tage hans gamle magt tilbage, hvis du får ham til at få Gabriels gamle plads i orden, så kan du nå langt med ham som din slave, og med min viden om dæmon og vampyr politik kunne vi komme langt."

Hun grinede højt ved hans tilbud. Gjorde nar. Hun bevægede sig tættere på. " Har du hørt hvem jeg er? " Spurgte Hun og grinede lavt. Hun gik tæt hen til slangen og vidste at vis hun gjorde det rigtigt kunne hun tryllebinde ham vis hun rørte ham. " Men jeg vil da gerne tage afsted med dig " Sagde Hun med en fræk undertone. Hun gik om bagved slangen og kiggede hurtigt på Rafael. Hendes blik sagde at det her bare var for klamt. Hun lod sine hænder glide over slangens brede hoved og hun tog lydløst en dolk op fra sin lomme og stak den i nakken på slangen..

Alex faldt til jorden som den store Kobra han var, og drejede sig mod Catherine, men før den kunne bruge sine sidste kræfter på ar angrebe, gjore Alex at han ud som Rafael, han smilte til Catherine, og sagde "Du kunne få så meget magt, har han sagt hvilken magt han har valgt fra, bare for din skyld, du burde virkelig genoverveje det, du har magten over hele orden Locus, du skal bare bruge ham som et redskab."Alex håbede virkelig hun ville tage imod det, han havde ikke lyst til at dø, og slet ikke for en kvindes hånd. han fik det dårligt, og han kunne mærke kulden ramme ham, han ville godt kunne overleve, men ikke hvis hun gjore mere ved hans krop, han tog hende om anklen, og kiggede hende i øjnene, "lad mig leve, jeg har intet gjort dig, eller din Rafael". Rafael ville ikke blande sig, det var hendes valg, men han håbede hun dræbte ham, men ville ikke vise det.

Catherine smilede mystisk. Hun tog fat i dolken endnu en gang og satte den i nakken på Alex. " Du burde vide at jeg faktisk er vampyr " Grinede Hun. Hun børstede hendes hænder af i trøjen og gik hen mod Sean og Rafael. " Sean forklar hvorfor du gik efter mig " Sagde Hun kort for hovedet. Hun gik hen til Rafael og greb hans hånd. Så vendte hun sig imod Sean og hendes øjne blev kolde.