Thomas- Abaddon/Rafael

Alexs øjne lukkede for den sidste gang, og Rafael smilte ved tanken om aldrig at se ham igen. Sean kiggede ned i jorden, og sagde så "Jeg ringede til en af mine bekendte som jeg mener jeg kan stole på, og bad hende grave din søster op, jeg ville bare gerne hjælpe, så jeg tænkte at jeg kunne gå med, og måske gøre noget af egen fri vilje, for første gang" Sean kunne mærke hans hjerte pumpe, han håbede ikke de var vrede, han havde jo givet afkald på alt han kendte til, for at gøre noget godt for engangs skyld. Rafael lagde hans hånd ned i lommen til kniven, han stolede ikke på ham, men det var nok bare fordi han ikke stolede på så mange folk. Rafael drejet hoved mod Catherine "Catherine kan vi stole på ham?"

Hun overvejede at stole på Sean da han jo talte sandt. Hun gik helt hen til ham og med en rød negl på hans hage, løftede hun hans ansigt så han så hende i øjnene. Hun gennemsøgte hans blik og gav slip på ham med et suk. " Vi kan stole på ham " Sagde Hun med et skarpt blik. Hun var negativ men blev nødt til at se den gode side af at Sean var med dem. Hun fik et chok da en eller anden havde skød hende i maven. Hun kunne se blodet på sin trøje, det bredte sig med en utrolig fart. Hun kunne mærke smerten og satte sig ned. Hendes krop bevægede sig i ryk da det var en sølvkugle der havde ramt hende. Hun kiggede lidende op på Rafael og Sean. Hendes kjole blev farvet af blodet..

Sean lod sig, blive testet af Catherine, han ville ikke afbryde hende, han var oplært til at slå ihjel, og virke ligeglad med alt, men han var ikke særlig stærk, når det kom til at kiggede folk i øjenen, men de rørte ved ham, så han fik en klump i halsen, da hun rørte hans hage. han forstod ikke hvorfor han var mere bange for hende, end for Rafael og de andre, det var nok fordi han aldrig havde haft en kvinde som skulle adlydes, de var enten bare folk som hjælp dig med t klare en opgave, ellers var det dem, som opgaven var mod, så han havde aldrig haft en kvindeligt forbillede, og det skræmte ham, for hvis han skulle være ærlig, kunne han føle respekt til hende. Sean nikkede venligt da hun sagde de kunne stole på ham, han løj aldrig, han forstod ikke helt at man kunne lyve. på mange måder var Sean meget som et barn, men på andre var han meget voksen. Da Catherine faldt om, kastede Rafael sig over til hende, og greb om hende, men hans store arme, han kørte den ene hånd på hendes liv, og den anden kørte han hen på hendes kind. han drejet hoved og så på Sean "Find den skytte !" Rafael lagde Catherine ned, og tog kniven frem, og begyndte at skære sølvet ud af hende, mens de 2 andre lejesoldater holdt hende nede.

Hun mærkede Rafaels arme om hende og det afledte hende et øjeblik fra smerten der bredte sig i hendes bryst. Hun kunne mærke de to leje soldater holde hende nede. Da Rafael begyndte at skære sølvet ud rykkede hun sig væk fra ham. " Neej " Sagde Hun svagt og hendes stemme rystede. Hun var bange men viste at hun ikke måtte vise det. Hun rejste sig op og halskæden på hendes hals lyste svagt. Hun tog dolken fra hendes lomme og skar selv kuglen ud i en bevægelse. Hun kunne mærke at såret helede og efter det satte hun efter skytten der var Thomas. Hun blev nødt til at stoppe da sporet endte udenfor. hun tog fat i hendes side der stadig var øm og pev svagt. Hun satte sig ned og lukkede øjnene..

// Krea Svigt //