Alias-the night will be yours

Dag:irl
Dato:irl
Omgivelser: er i bjergene så der er træer og natur.
Tid:19.21
Vejr: det er blevet ret mørkt men himlen er stadig svagt lys, men ellers er det ret koldt og regner lidt.
Sted: ved en bjergtside hvor der er langt ned.
Årstid: det er efterår

Lisa var blevet træt af det hele og havde brug for en pause fra sin handelsskole,
så hun havde fået lov af skolens praktik vejleder at tage på en --studie tur-- op
i bjergerne. Dette var 3 dagen. hun havde slået sig ned ved en sø og sad nu inde
set 5 mands telt og frys en smule. Det stormede og blæste ikke men regnede svagt.
Hun sad ude i forhalen af teltet og kiggede ud på regnen. det havde været en trist dag
i dag

Alias lagde sig i en rullende bevægelse langsomt tilbage på den kolde klippeblok, dog var den ikke nær så kold som Alias selv, der nok minede lidt om et isbjerg med hans kulde og han styrke. Selv om klokken ikke var bleven så meget endnu, var der allerede begyndt at blive mørkt på himlen, det var nok efterårets tid, hvilken var Alias ynglings tid, det betød han kunne komme hurtiger frem og ikke skulle gemme sig så lang tid i de mørke rum, han kunne være ude det meste af dagen også de det oftes regnede eller solen bare var dækket af skyerne. Lige nu lå han bare på en af klipperne og havde lukket sine øjne i, imens han følte de små regner dårber der ramte hans ansigt en efter en, imens han sukkede længselsfuldt. Han savnede sin egen tid, hna var træt af denne tid og dissen mennesker og væsner der levede i den, de var alle sammen så fandes højrøvet og troede de kunne styre hele verden.. selv et sølle menneske.. hvorfor kendte de ikke deres plads mere? Vidste de ikke at de var af den laveste rang overhovedet, at de ingen ting betød.

Lisa havde kigget på regnen så længe nu at hun måtte ud i det,
regn var noget af det beste i verden! Hun elskede det som hun
havde elsket sin mor og far. HUn lagte at tage en tyk, tyk, tyk
jakke på og gå ud i det. Det var dejligt med blæst også.,
Da hun havde gået lidt rundt og lignte en der havde spist var
meget julemad med den jakke hun havde på. Så hun en skikkelse
side lige ved klipperne. *En dreng?* tænkte hun og nærmede sig
græne og andet skovting knak under hende imens hun gik.
vAR DER virkelig ander end hende der var her oppe? Ret uhyggeligt
og alligevel så spændene.

Alias brummede stille for sig selv da lugten af menneske omgav ham, som en langsom singende tåge der lagde sig ind over ham, den kom nærmest krybenede, og han sukkede irreteret og lagde hovdet lidt til den anden vej, væk fra mennesket. Hvorfor skulle hun ødelægge hans stilhed, ahns fred, hvorfor skulle hendes billeder fylde hans hovede, billeder som han ikke gad se, ting som han ikke behøvede vide noget om, hun kunne roligt beholde det for sig selv, det var alligvel kun en svaghed for ham, ikke noget der disideret gavnede ham at se hendes indre tanker, han var pænt ligeglad, han kunne jo forhleved ikke bruge det til noget alligvel.. så hvorfor havde.. gud.. skænket ham denne evne? Syntes han ikke det var slemt nok i forvejen med det udødelige liv.. skulle Alias virkelig lide mere.. men så kunne han havde ladet være med at fordømme ham til helved til at starte med.

Hun gik lidt tættere og så nu at det var en dreng, hun stoppede og tøvede
nu. Hun var alene i bjergene, ingen ville finde hende eller høre hende hvis
denne person var voldelig, hun gik nu tøvende tilbage som sagt før.
Dette havde måske ikke været den beste ide at være oppe i bjergene helt
alene uden mobil osv...Hun sukkede og ville nu faktisk bare til det telt hun
kom fra.Hun ville ikek være her oppe 2 dage til, hun fik en underlig følelse
af angst.

Alias rejste sig langsomt op i intet heden og trak vejret langsomt ned gennem lungerne, en underligt omhed fyldte ham ligesom luften, og han spyttede dyrisk luften ud af sig igen, havd skulle han alligvel bruge den til.. al den tomhed. Han havde lyst til at skrige af kvinden.. det var hendes skyld, han følte dette.. før havde det blot været intethed, og nu var dne erstattet af menskligt tomhed, noget han selt ikke burde føle. Han gik langsome skridt mhen mod kvinden der åbenbart var på vej væk lige nu, han lagde hovedet lidt på skrå mod hende og åbnede munden for at tale til hende, "Du skal ikke gå" sagde han til hende som en slags ordre og kaldte hendes navn i en lokkende tonefald imens han gik nærmer og nærmer kvinden.

Lisa der allerede havde vendt sig for at gå hørte den anden persons
stemme sige at hun ikke skulle gå, hun vendte sig om og så kun svagt
drenge skikkelsen foran sig. Han var utydelig og mørk, hendes øjne var
jo kun menneske øjne. Hun tav en tid, "Hvem er du" han kendte hendes
navn-? hvorfor, var det en for hendes skole af eller måske en hun havde
snakket med en aften på sit nye job. Hun sukkede og så st hendes ånde
blev til svag røg, der var frost i luften. Intet var smukker end efterår,
syntes hun. Hun trak sig ikke tilbage selvom det havde været det mest
normale når en ukendt person sådan kendte hendes navn.

Alias smilte i mørket og hans hvide tænder lyste op, så det var tydeligt at se han havde hugtænder, han sukkede langsomt og smilte lidt halvt frækt til hende, inden han gik nærmer hende og stoppede få skridt fra hende. "Det tror jeg ikke du har lyst til at vide" grinte han stille og slog lidt ud mod hånden mod hende, kiggede hende i øjnene og gik så igen et skridt nærmer hende, "Hvad laver du her ude helt alene, menneskebarn?" sagde han stille imens han holdte en intens øjnkontakt.

HUn ensede slet ikke hugtænderne eller hånden der kunne have ramt hende...
har det var så mørkt nu at hun intet ville kunne se uden sin lommelugte.
"Jeg øhm....Jeg vil altså gerne vide det og prøvede at se ham" hun prøvede at
tage en hånd ud i luften på ´så hun kunne mærk hvor han var og han stod
åbenbart meget tæt på hende. "Jeg er her for at være alene" hun havde rørt
hans skulder med sine varme finger. "Hvor er du kold" sagde hun og kiggede
lidt forbavset ud i mørket. "Vil du ikke have varme i mit telt?" hun kunne ikke
lide han var så kold han måtte fryse helt her oppe.

// Out //

//okay? why?//

// Fordi jeg ikke kan emne når du ikke har din grammatik i orden, eller specielt meget krea. Intet diss.. men det går bare ikke. Sorry. //

//hvad er der galt med mit gramatik??//

// Alt for meget. Anyways, gider ikke diskutere det, respektere mit valg, ok. Out. //

//selvfølgelig o.o//