Shhh! Det er et bibliotek! ~ Robert Mitch

Dato: 13/10
Dag: Onsdag
Tid: Aften
Sted: Biblioteket
Vejr: Koldt, mørkt og blæsende udenfor.
Omgivelser: Reoler fyldt med bøger, et par bibliotekarer og enkelte besøgende

Der var en tung, indelukket lugt af støv og gamle bøger i de stille lokaler. Der var ikke mange mennesker, og kun nogle enkelte der ikke var ansatte der. En slank, ung kvinde med en iøjefaldende orange frisure gik rundt med en mindre bunke bøger, hvor den øverste var slået op, cirka midt i bogen. Og bunken var stadig voksende. Hun havde ingen intentioner om at låne dem alle sammen med hjem, hun ville nok ende med kun at tage en eller to, måske tre med sig hjem, hvis hun overhovedet havde tænkt sig at tage nogen med.
Hun skiftevis læste og ledte efter en ny bog i reolen. Hun fandt tilsyneladende hvad hun ledte efter, for efter at have hevet en bog ud af rækkerne af bøger styrede hun mod et rundt bord, hvor hun satte de tykke bøger fra sig.
Hun kastede et flygtigt blik på den mand der sad ved bordet i forvejen, men ofrede ham ikke yderligere opmærksomhed. Titlerne på de bøger hun havde fundet frem tydede på at det mest var fantasi-fortællinger der interesserede hende. Men egentlig var det hendes erfaring at der som regel var en del sandhed i mange fortællinger om varulve, vampyrer og dæmoner. Selvom hun levede af at slå disse væsner ihjel, så mente hun at det var en god ide, at forsøge at samle ny information om dem. Som sagt var der jo nogle forfattere der faktisk havde fat i noget.
Desuden kunne det være at der var nogle der havde fundet på en ny måde hvorpå monstrene kunne slås ihjel. Og det kunne der jo ikke ske noget ved at afprøve. Det kunne jo være at det rent faktisk virkede.. Og væsnerne kendte efterhånden jægernes metoder så godt at de let kunne undgå dem. Alt for let.

Robert var en stor elsker af viden, og selvom at 76 år
med viden hver dag, kunne han stadig ikke få nok.
Den lille og gamle mand sad ved et gammelt slidt bord
i Sherias biblotek, og var omringet af bog bunker.
Hans hvide hår kunne lige anes over de gamle støvede
bøger. Hans ansigt gemte sig i de gamle skrifter. Robert
var i gang med at studere hvordan de forskellige racers
ømme punkter og hvor ledes de kunne udryddes. Han
havde ingen intentioner om at udslette nogle racer, men
kun udvikle en ny race med et dna fra hver race der fandtes.
Men han var i tvivl om hvilke racer der fandtes og hvilke der
var myter. De fleste væsner havde han mødt sin videnfyldte
vej imod toppen af fysik, læge og videnskab. Et par host kom
fra hans pibe rygende lunger, da støvet imellem sidderne strøg
op i hans åbne ansigt, når sider blev vendt, efter mere viden.