Jeg søger det tomme i livet (Zean)

Regnen faldt over landet og sådan havde det været siden Marry var ankommet eller os havde hun taget regnen med hende fra England hun var ikke en selv sikker på det, hun løb op til kirken selvom hun ikke havde været der før så havde hun beslutte sig for af hun ville se hvordan byen var for hun havde bruget en hele dag på og pakke hendes nye hjem ud og nu ville hun bare gerne se sig lidt om os fordi solen var gået ned.
Hun løb så hurtig hendes små bene kun mens hun kom tæt og tæt på døren og indenfor hvor der ikke stod regn ned selv om det ikke betød så meget med hendes kappe som dækkede hendes fine lille grøn kjole som sat ret godt ind til hende lille krop, hun kiggede sig om mens hun tog hende hætte ned og hun var stille da hun havde lært af man skulle være det når man kom ind i kirken.
Hun gik stille frem af mens hun så sig om og hun var ikke sikker på hvad hun skulle gør af sig selv eller hvordan hun skulle kom tilbage igen da hun ikke ville ud før regnen var fordi og det ville kun tag ind til om morgen hvor hun så ikke ville kun gemme sig for solen, et lille suk kom fra hende mens hun stoppede op for se op på korset som var der for hun var jo kun et lille barn og ikke så meget andet. ”hvad nu?” sagde hun med hendes lille klager stemme som en hver lille pige havde og hun var ikke selv sikker på hvad hun skulle finde på, hun gik bare videre mens hun kiggede sig om efter andre mennesker men der var ikke nogle menneske hun kun snakke med eller få blod fra, hun opgav det hurtige mens hun hoppede lidt på stede som et menneske der prøvet og få varmen.
Hun gik videre efter lidt tid og hun blinkede en gang med hendes sølv farvet øjne mens hun gik frem og tilbage i en lille ring og hun ventede bare stille mens hun ind i mellem kiggede hen på døren for se om der var en som kom ind, *kom nu en eller anden* tænkte hun stille mens hun bed sig i læben og hun var unde håb og en og snakke med..

Regn. regn, regn og regn. Det regnede over det hele og det havde det gjort det meste af aftenen. Han havde intet imod regn, men ikke så meget...
Hans tilfældige kondisko, mørke jeans og sorte T-shirt var gennemblødt. Han gad som regl ikke tage jakke på.
Hans mørkebrune hår var også vådt og der dryppede hele tiden vand ned i øjnene på ham. Han blinkede et par gange da han fik øje på kirken. kirken havde altid åben og der kunne han finde lidt tørvejr. Regnen var faktisk ved at gøre ham lidt kold.
Han puffede lågen op og trådte ind på kirkegården. Han stoppede op et øjeblik og lod blikekt glide over den mørke kirkegård. Her var der engang sket nogle...lidt underlige ting. han var stadig forvirret over at tænke p ådet.
Han rystede svagt på hovedet og skyndte sig ind i kirken.
Det var ellers langt fra hans ynglings tilholdsted. Gud, engle og nej hvor har vi det godt-stemning var ikke lige ham. men han kunne ikke lade være med at være stille alligevel, ikke fordi han havde lært det, det havde han aldrig. Men fordi der var højt til loftet og folk med lethed ville kunne høre hvad man lavede, hvor man gik, snakkede eller hvad som helst andet. Det brød han sig ikke om.
Han lod blikket glide igennem det mørke lokale...Da han fornemmede lugten af en vampyr.
Han blev straks mere opmærksom. En vampyr skulle ikke have lov til at overraske ham...hvad lavede sådan en også her? Søgte måske også ly for regnen...man viste jo aldrig...

Marry gjord ikke det store i og gå stille som hun normalt ville og derfor var hendes små sko og lette og høre på det kold sten gulv, hun tog dem af så de kun tør og det samme med hendes kappe så man kun se den fine grønne kjole som der var inden under og hun lod det ligge ved en stol så hun ville kun finde det igen. Hun gik videre på sokker og lave ikke længer en lyd som hun ville have gjord hvis hendes sko havde været der, hun trak vejret kort og mødt en duft hun ikke kendt sådan helt til for hun havde bruge mere tid sammen med mennesker og vampyrer end med andre racer som der nu var i den her verden eller hun havde da mødt en engel eller to og måske et par elver og nogle varulv men eller ikke andre. Hun holdt roen i hendes lille krop mens hun tog armen om hende selv og hun gik langsomt mens roligt midt ind i kirken hvor hun opdaget en mand som os var kommet ind ”godaften” sagde hun roligt mens hun kiggede op på ham for der var to tre hoved i mellem dem og det fik hende til og synes af hun var meget lille i forhold til ham men hun var jo heller ikke voksen, hun ventede hans svar med et roligt blik på ham og hun var ikke ligefrem bange for det havde hun ikke en grund til. Nej hun var meget der hen hvor hun gerne ville lære ham af kende og derfor ventede hun som et lille barn ville, hun blinkede en gang med hendes øjne og lod dem kort gå væk og tilbage igen efter lidt tid..

Zean lod blikket glide ned gennem rummet, da han hørte skridt...og så alligevel ikke.
Lidt efter kom...ja, en...pige? Gående. En pige vampyr? Det så man ikke tit. Han så mest voksne vampyrer, eller unge, tæt på at være voksne. Flest af de sidste. Hvilket var en smule interessant.
Han lod blikket glide over hende et par gange. Han havde levet for længe til at undervurdere nogen, men alligevel følte han ikke han ville kunne angribe en pige, hvis det kom dertil. Men nu virkede hun alligevel ikke særlig...angrebslysten. Endnu.
"Godaften" svarede han neutralt og lod blikket glide rundt for at se om der skulle være andre. Hvilket der ikke var.
"Søger du også ly for regnen?" spurgte han, uden rigtig at være interesseret i svaret. Det havde hun jo sikkert. Han svarede mest for venlighedens skyld.

”kan man vel godt sige” sagde Marry mens hun kiggede på ham og hun holdt nogle meter mellem dem for vær sikker på at der ikke sket et eller anden vildt da det ikke lige var hvad hun havde bruge for ”eller mere jeg ny her og jeg kender ikke byen særlig godt også endt jeg her oppe” sagde hun lidt efter mens hun stadig havde hende øjne på ham og hun kiggede kort væk, ”hvem er de så for mit navn er Marry” sagde hun mens hun igen var lukket på ham og hun var stadig ikke sikker på hvad han var for en men det kun hun vel altid spøger om nå tiden kom til det.
Hun lad hendes små arme være på ryggen mens hun trippede lidt med foden og hun var ikke sikker på hvad hun skulle vente men af ren høflighed ventede hun roligt hans svar mens hun kiggede på ham og hun lavet hende naturlig pokerface da hun ikke havde humøret til og smile eller til og være sur, hun trak vejret kort mens hun lod blikke gå rundt igen og hun kiggede næste på alt som var det nye for hende og være i kirke selv om hun havde været der 100 gangen før så gjord hun det stadig med kirker..

Han nikkede svagt.
"Stedet er heller ikke så nemt at overse...Og en kirke er jo altid åben, så en oplagt mulighed for lidt ly" han lod blikket glid eomkring sig, men satte sig så på den nærmeste bænk. Hans T-shirt klistrede sig irriterende ind mod ham, lige som hans bukser. Hans sko var våde. Han blev sjældent syg, men dette kunne sikkert godt gøre ham lidt sløj de næste par dage, hvis han blev syg af det.
Han så lidt på hende.
"Af navn, bare kald mig Zean, det gør alle andre" svarede han hende så. Til forskel for hende, viste han helt præcis hvad hun var og forventede også at hun viste hvad han var. Det gjorde de fleste jo.