indkøbsdag

Pandora kiggede op på ham med et trist blik og bed sig blidt i læben. ''Undskyld. Det er mit temperament der gør det...'' Sagde hun igen med en trist klang i stemmen.
''Jeg forstår godt.. Jeg vil da os helst glemme ham jeg hader mest af alt, men det kan jeg ikke og sukkede tungt.

"Det er vel ikke Yo.. som du snakker om nu? Er det?" han så på hende, og blev lidt mistænksom. Han håbede nærmest på at det var ham, så han kun kunne blive endnu mere vred, i stedet for ked af det, når han tænkte tilbage på ham "Og iøvrigt... hvor kender du ham fra?".

Pandora tøvede lidt over det. Skulle hun fortælle ham om ham? Ham der gjorde hende's bankende hjerte til et dødt og ensomt hjerte ? "Nej. Jeg snakker ikke om Yo. Han har ikke gjort miiq noget .... Endnu ihvertfald. Jeg mødte Yo på legepladsen og han hjalp mig med at finde et menneske ...." hun tøvede lidt om det sidste, men ville ikke selv sige noget om ham med mindre at Eolith selv spurgte ind til ham hun selv havde bragt på bane.

"Hmp.." Svarede han lavt "Så du snakker ikke meget med ham, altså Yo?". Ham den anden, hun lod til at tale om, virkede ham ikke så interessant, da han ikke vidste noget om det endnu.
"Det må du da.. siden du nævner ham så pludseligt?".

"Jeg snakker ikke med ham særlig tit. Jeg har kun snakket med ham da vi mødtes eller's ikke..." svarede hun roligt i modsætning til hun var ret irreteret over Eolith lige nu, så lød det ret roligt det hun sagde. Hun så over mod en dyb bænk og gik så derover med hurtige skridt og sætte sig ned selvom hun overhovedet ikke var spor træt i sine ben og sagtens kunne stå op i evigheder uden at bevæge sig. Hun skævede over med Eolith og klappede på pladsen ved siden af hende som tegn på ham skulle komme over og sætte sig .

Han fulgte sit blik med hende idet hun satte sig på bænken. han nikkede stumt, og gik med korte skridt hen til hende og satte sig ved hendes side. Han sukkede stille, og kunne nu slet ikke tænke på andet.
"Det er et helvede.." Mumlede han lavt "At blive ved med at tænke på de samme ting, om og om igen...".

Pandora lagde nervøst sit hovede på Eolith skulder og kiggede op på ham med et nervøst smil. "Hmm... Sådan er det bare detsværre" Hun kiggede over mod butikkerne der sikkert snart lukkede men gad ikke at tage sig af det. Lige nu var hun klart opmærksom på Eolith. Nok en af de sødeste personer hun havde mødt indtil videre, også selvom han var en engel.

Han så ned på hende, da hun havde lagt sit hovede på hans skulder. Han smilte stille, men vidste ikke hvad hun mente med det. Han skulle jo passe på, at hun ikke blev forelsket i ham? Eller var det bare ren og skær venskabeligt ment?
Han sukkede bare, og valgte ikke at spekulere på det. Problemer var der nok af.

Pandora kiggede stadig op på Eolith og smilte da hun så han os smilte. Da hun havde lagt sit hovede på han's skulder var det af ren og skær venskab. Hun vidste ikke om han syntes det var ubehageligt når de lige havde snakket om det der med Yo ? Det eneste hun vented

Pandora kiggede stadig op på Eolith og smilte da hun så han os smilte. Da hun havde lagt sit hovede på han's skulder var det af ren og skær venskab. Hun vidste ikke om han syntes det var ubehageligt når de lige havde snakket om det der med Yo ? Det eneste hun ventede på var at en af dem kom i tanke om et eller andet at snakke om.

Eolith sad bare og tænkte, men bemærkede slet ikke den tavsed der var imellem dem, eller at Benjamin Centre var ved at lukke. Han trak lidt på skulderen, da han afgjorde med sig selv om, at han hellere måtte se at komme hjemad, eller i hvert falt på at tænke på noget andet. "Lad os gå herfra" Sagde han.

Pandora rejste sig hurtigt op da det var som om hun lige var faldet ned fra et træ da han havde trukket på skulderen. "Ja. Det ville nok være en idé at komme væk inden de lukker os inde" svarede hun med et grin. Hun havde egentlig ingen steder at tage hen for hun boede ikke i en lejlighed eller noget efter hun var blevet vampyr. Så hun skulle hjem til ingenting som sædvanlig. Hun lod som om der intet var galt så han ikke skulle have medlidenhed med hende eller noget .

han smilte venligt, og rejste sig også. "Jeg tror jeg tager hjem herfra af.. Vi kan jo mødes igen, på et tidspunkt?" Spurte han og så på hende, og tog telefonen frem fra jakkelommen, i tilfælde af, at de skulle bytte telefonnumre.

Pandora smilte skævt og tog sin telefon frem og gav ham den. Hun valgte bare selv at tage han's telefon ud af hænderne på ham istedet for at vente han gav hende den. Hun tastede hurtigt sit nummer ind og gav ham han's telefon igen . "Selvfølgelig kan vi mødes igen" svarede hun med et smil .

"Hov" Sagde han, da hun bare havde taget sin telefon, men smilte kun, da han fik den tilbage. Han gav hende sin telefon igen, efter at have tastet sit eget nummer ind. han havde intet imod at udveksle telefonnumre med folk, men det var noget andet, så snart det var hans private hjem.
"Fedt. Jeg er sådanset løbet tør for venner nemlig, såeh..". Han smilte kun i stedet for at afslutte sin sætning han var i færd med.

Pandora smilte tilbage og betragtede han's øjne. Hmm, de var egentlig utroligt smukke ? Hun rystede på hovedet og puttede hurtigt sin telefon i lommen igen. "Jeg ved hvad dhu mener. Pludselig har man også har man ikke" svarede hun og kom til at kigge ham i øjnene igen .

Han smilte. "Ja, det er jo lige det" Sagde han uden at tænke på, at hun betragtede hans øjne. Han så hende blot igen. Han var blevet i lidt bedre humør efter, at deres samtale pludselig havde vendt sig til at omhandle den person, der havde ødelagt de seneste par dage af hans liv.
Han sukkede og så mod udgangen. "Bor du i nærheden? For så tror jeg godt, at jeg har tid til at følge dig hjem" Tilføjede han og så på hende igen.

Pandora smilte skævt og kiggede ud mod udgangen. ''Man kan ikke ligefrem sige jeg bor nogen stedet...'' Svarede hun og trak lidt på skulderen. Hende's blik blev rettet mod Eolith igen, og hun smilte stort.

//Er ikke helt så kreativ idag. Så undskyld vis mine indlæg bliver lidt korte.//

"Hvorfor ikke?" Spurgte han undrende og så på hende, men tænkte så på, at hun var vampyr. De havde jo nogle helt anderledes måder at leve på "Så du er faktisk hjemløs...?".
Han rettede noget af sit pandehår og så tænksomt på hende.