BEAUTYFULL- ELODI

Sted: Byen i la sunisha
Omgivelser: Nogle få mennesker
Tid: 22:40
Påklædning: Et par sorte Jeans og en sort t-shirt..

Catherine gik ned af gaden og kiggede på alle rigmands husene. Hun havde selv overvejet at bo der men det var simpelthen for åndsvagt med alle de snopper hun ville dræbe. Hun smilede for sig selv og tog et hiv af hendes cigaret. Hun pustede et par ringe ud og smilede svagt. Hun havde hørt at lille Ez havde forladt byen og det gjorde hende en smule trist da den pige var så sød.Men hun havde hørt at der var kommet en ny til byen ved navn Elodi. Hun var lidt underlig angående at Ez flyttede og Elodi flyttede ind men altså det var jo ikke hendes problem..

SUK! Atter en kold nat, og som altid var det elodi der skulle købe aften hygge ind til familien, self var alle de butikker i hendes by lukkede, så hun var tvunget til at tage til sunisha, Et suk gled over hendes læber imens hun traskede afsted han af gaden, iført et par lyse jeans, en tyk furry jakke, hvide benvarmere, og matchende hvide all-star sko, hendes hår strittede let til alle sider da det var en del anstrengende at bære alle de vare i hænderne, men hun havde jo regnet med hun ville kunne finde sin schooter bagefter, men den var ligesom forsvundet i denne store by! Et suk gled over hendes læber atter engang imens hun traskede afsted, vinden rev let i hendes hår, så det endte bare med hun skælvede da det var ganske kold, hendes brune øjne skinnede som altid, selvom et par mennesker havde gjordt hendes humør, lidt trist især det der havde været sket med ham kasper.. hun kunne simpelthent ikke få billedet ud af hovedet! arme fyr.. hun vidste stadig ikke hvad hun skulle sige til det, men sådan var det nu engang, hun smilede tilfreds da hendes schooter dukkede op der hvor hun havde parkeret den og gik med det samme hen og fik puttet tingende ned i det rum der var under hendes sæde, super nu skulle hun bare hjem og ned under den varme og trygge dyne imens hun kunne ligge og æde bolcher og kage,

Catherine gik stadig hen og vejen og hendes hugtænder gled ud for at vise at hun ville have mad. Hun så en ung pige gå hen af gaden og gik langsomt hen mod hende. Hun smilede dystert. " Hey unge pige " Sagde Hun og hendes hugtænder tittede frem. Hun smilede og hendes øjne antog en rød farve. Hun vidste at pigen var på vej hjem da man kunne se det på tingene hun lagde under sædet. Hun smilede dystert da pigen ikke skulle regne med a komme hjem..

Elodi rettede sit blik imod den pige der var kommet hen til hende, og sendte hende bare et smil, hun regnede med at hendes tænder var falske og øjnende var kontaktlinser da mange unge idag gik med sådan noget, så hun tog det ikke som noget dårligt, dog satte hun sig bare op på sin schooter, "Hej jeg har ikke tid!"Sagde hun så med en venlig undertone imens hun fandt sine nøgler i lommen med et smil på læberne, hun vidste hvis hun ikke snart var hjemme ville hendes bror og far lede efter hende, det gjorde de altid især om aftnen da de var meget urolige overfor deres lille pige når hun ikke kom hjem med det samme efter hendes aftenkøb, hun endte nu altid i problemer så det var jo klart de var så bekymret, og det sjoveste var, de kunne altid finde hende! ligemeget hvor hun var hende af ville de kunne finde hende, hun sukkede kort og kunne ikke lade vær med at smile over tanken, hendes familie elskede hende og hun dem..

Catherine snerrede og tog fat om pigens hals. Hendes ansigt ændrede sig. Så mere dyrisk ud. Hun pressede en rød negl ind i halsen på pigen. " Jeg bestemmer om du har tid " Sagde Hun og snerrede intrængende på en alt for dyrisk måde. Nu var hun jo også mest dyr når hun jagede men hvem skulle vide det?. Hun var en smule vred over pigens glade ansigt da intet offer kunne være lykkelidt, ikke i hendes favn. man døde i hendes favn men hun var ikke så tørstig. Kun ude efter noget vold..

"Slip hende!"Lød en rasende mande stemme bag Luna, Elodi gispede i det pigen havde grebet hende om halsen og tvunget hende op af en væg, men havde stadig sit glade ansigt på, dog strålede hun helt da hendes far dukkede op bag luna, dog lignede han ikke ham selv men mere farlig og truende og med røde øjne? gik han også med kontaktlinser... "Jeg sagde slip hende!"Sagde han atter engang, en ting Elodi ikke vidste, var at hendes far, var en vampyr på 400 år, dog var han ikke hendes far men hendes mors nye mand, da hendes far døde da hun var 3 uger gammel, men det vidste hun heller ikke da manden bag luna så hun som sin far, eller havde fået at vide han var det.. de lignede dog ikke hinanden på nogen måde, men der havde hendes mor og brødre sagt at det var fordi hun havde arvet alt fra hendes mor..

Catherine hørte en vampyrs vrede stemme og gav langsomt slip på pigens hals. Hun kunne sagtens klare ham da hun var meget ældre. Catherine vendte sig om og snerrede. " Hvorfor om jeg må spørge vampyr " Hvæsede Hun vredt da hun stadig var tørstig. Hun var langt ældre end ham og det burde han kunne se da gløden i hendes øjne var anderledes og hendes hugtænder længere og skarpere. Hun smilede et frygtindgydende smil. " Jeg er ældre end dig og det ved du gode herre " Sagde Hun og krydsede sine arme over brystet. Hun var klar til at angribe som et lyn men så ud som om hun var uparat..

Elodi kravlede med det samme hen til sin schooter i det pigen slap hende og uden tøven satte hun sig op på den, og kiggede hen på sin far som gav hende et blik der sagde hun skulle væk, så rettede han blikket imod luna igen, og løftede sin hånd, i det han løftede hånden ville luna ikke være i stand til at bevæge sig, da han kunne lamme folks kroppe bare ved at løfte hånden, ligemeget alderen ville det ramme lige sår hårdt som ved en ung, så smuttede han hen til Elodi og satte sig bag hende, "Kør"Sagde han bare med en mild stemme imens han så på luna, hun ville snart kunne bevæg sig igen da hans evne kun holdte i max. 3 minutter og mindst 2, men det gav dem et forspring, enda et godt et, Elodi regerede med det samme og tændte sin Schooter og fik den igang, og kørte så hurtigt hun kunne væk fra pigen, dog kastede hun et blik tilbage imod hende, og vidste ikke hvad hun skulle sige til dette.... uden tøven vente hun bare blikket imod vejen og kørte videre imens hendes far sad bag på og kiggede efter om luna ville følge efter hvilket han ikke regnede med,

Catherine sukkede af de yngre vampyrers dumhed og da de var væk forvandlede hun sig til en sort leopard. Hun var en god løber og det var alt for let at indhente dem. Hun løb i ly af mørket og i en bevægelse havde hun væltet schooteren så de derved væltede. Hun kunne ikke ses da hun var sort som natten og hendes øjne var det eneste der afslørede hende. Hun snerrede vredt og bed hårdt i pigens ben. Hun hoppede et par skridt tilbage og blottede sine tænder imens en knurren kom ud..

Elodi lod schooteren falde i det noget væltede den da hun kunne mærke en smerte i benet sparkede hun med det samme dyret der havde angrebet hende i hovedet, og kom på sit ben, imens det andet hvilede lidt på hendes fod, smerten var skam stor men ikke være end den smerte hende pigen på hendes værelse havde lavet.. Hun gloede bare rundt efter sin far som var kommet på bene og så slet ikke glad ud for dette, så løb han bare hen og tog Elodi op i armende, og satte i løb væk, da han var vampyr kunne have løbe hurtigere end det menneske, og lige så hurtigt som luna. han ville få så mange smæk af elodis mor når han kom hjem, dette vidste han godt, han banede over han førest kunne bruge sin evne om 3 minutter, da den skulle genoplades.. elodi lå bare i hans arme, med lukket øjne, og holdte sig for benet så det ikke blødte så meget som det kunne havde gjordt.

Catherine var opsat på at få sit bytte i nat og satte efter dem. Hun mærkede sig forvandlede tilabage og løb efter dem. Hun nåede dem og tog fat i vampyrens nakke. Hun havde fløjlhandsker på og tog med dem en sølvkæde op af lommen. Hun lagde den om vampyrens hals og grinede da hun så røgen. Hun tog holdt sig et par meter fra dem så hun stadig kunne slå fra sig vis der var noget der skete. Hun smilede dystert. " Vampyr, hvem har lært dig op?" Spurgte Hun.. " Man tager aldrig en ældre vampyrs bytte " Sagde Hun og grinede..

Elodi faldt ned af hans favn, og trak den dolk hun havde i lommen op, og uden tøven sprang hun frem og jog dolken i maven på pigen, dolken var lavet af sølv, og blev brugt af jægere når de skulle slå vampyr ihjel "Kælling!"Snerrede hun bare med det samme, Hendes far sagde intet da en sælvkæde blev lagt om hans hals, "Har du ikke hørt, man tager ikke en yngres vampyres Sted datter og spiser hende, når hun har evner som en jæger,"Svarede han så bare, og spyttede på luna, hun blev jo nødtil at slippe ham for at få den dolk ud som elodi havde stukket i hende, Elodi kom hurtigt på bene, hun havde en del skramme her og der, men det stoppede hende ikke, uden tøven trak hun den anden dolk hun havde gemt i sin ben varmer, og gloede på pigen, og kastede den så til sin far som regerede med det samme og greb den, og jog ind i låret på luna og trak op ad..

Catherine skreg ikke men grinede da dolken ramte hende. De havde stadig ikke fundet ud af at hun var formskifter. Hun forvandlede sig selv til en skygge og derfor kunne de ikke ramme hende. " Mmm, i har en evne men det har jeg også " Sagde Hun vredt. Sårene var healede med det samme næsten da. Men der var stadig nogle ar der først ville gå væk om et par timer. Hun snerrede. " Jeg er ikke kun vampyr idiot " Snerrede Hun. Det gjorde fandens ondt i benet da dolken blev stukket ind i hende og det sved stadig--

Elodi stod klar til at fare på pigen hvis det blev nødvendigt, dog ønskede hun lidt at sebastian var der til at hjælpe hende, "Jeg vil ha Sebatian"Mumlede hun for sig selv, han havde været sådan en sød dreng ved hende, hvad hvis hun ikke kom til at se ham igen, hendes far trillede hurtigt hen til hende og fik kæden af sølv af sin hals med en del besvær, han så meget gammel og træt ud lige nu, det var også klart han havde ikke spist i to dage, elodi satte sig på knæ ved hans side, og fik fisket sin sidste dolk på der var gemt i hendes ben varmer, og gloede trodsigt på pigen foran sig.. hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre lige nu, men hun ville ikke overgive sig, ikke uden kamp, om den så skulle være til døden, hun vidste godt mange ville sørge over hende hvis hun døde, men det skete ikke, ikke inat, eller imorgen, hun havde en god skytsengel så hun vidste hun nok skulle klare den.

Catherine hørte Sebatians navn og stivnede. " Sebastian " Snerrede Hun var henne ved pigen på et øjeblik og tog dolken ud af hendes hånd. " Sebastian " Sagde Hun og hulkede svagt. Hun lod sin vrede over at sebastian havde været sammen med hende her gå ud over hende. Hun smed dolken langt væk og hendes hånd lagde sig igen om hendes hals. Hun stirrede på den gamle vampyr og i en bevægelse var hende og elodi ude for rækkevide. Hun stirrede på pigen. " Hvor kender du Sebastian fra? " Spurgte Hun roligt. " Vis du svarer sandt og slapper af så dræber jeg dig ikke " Sagde Hun og løsnede grebet om hendes hals så hun kunne snakke....

Elodi gav et gisp fra sig i et pigen angreb hende igen, og lod begge sine hånder lægge sig omkring pigens hænder for at prøve på at komme fri, "Vi er venner, jeg mødte ham på nettet, vi skrev sammen en del, og mødtes i sidste uge"Hun gispede svagt og lukkede øjnende halvt i da hun slet ikke kunne få vejret, hun prøvede virklig at komme fri fra hendes greb, da det svimlede allerede nu for hendes øjne, blod tab og luft mangel var ikke noget godt at lægge sammen, og slet ikke oven i hinanden, nok var hun god til at slås men stadig, hun var stadig kun et menneske, der meget let kunne dø, eller hun døde ikke let, det gjorde hverken hun eller hendes brødre for de havde en vilje til at ville leve, og viljen var altid den der holdte de mest sårede personer i live i sidste ende..

Catherine gjorde pigen bevidstløs og løb så mod hendes egen kælder. Da de var i det store kolde rum lagde hun hendes på stenbordet og spændte hende fast med lænker og kæder. Hun ville beholde pigebarnet i lidt tid. endnu. Hun satte sig ned og holdt vagtsomt øje med pigen..

Elodi blev med det samme slået ud i det pigen slog til hende på den måde og med den kraft, dog vågnede hun ikke før mere end 3 timer senere, og prøvede på at bevæge sig hvilket ikke var muligt da hun var blevet spændt fast, perfekt, dette ville hendes brødre drille hende så meget med når hun kom hjem, dog var hun en del døsig over det blodtab hun havde fået, og hendes sår var jo stadig åbne, det skulle ikke undre hende hvis hun snart løb tør for blod og nok ikke ville overleve natten... hvilket gjorde hende angst, hun ville så gerne sige til sine venner hvor meget hun elskede dem, og hendes familie! Hun lukkede bare øjnende i og sukkede kort, sikke et liv, der skete da hele tiden noget..

Catherine sukkede da pigen vågnede og smilede. " Godaften igen " Sagde Hun stille. " Du skal fortælle mig alt om det dig og Sebastian har snakket om og så slipper jeg dig helt fri til gengæld " Sagde Hun bestemt og lavede et kryds i stenpladen med sin lange negl. Den var skarp som en kniv. Mest som en trussel men også som et løfte om at slippe hende fri...

Elodi sukkede tungt da pigen snakkede og fattede ikke hun gik så meget op i den fyr! Han var skam hyggelig og sød at snakke med, ikke at hun ikke kunne lide ham, men hun kendte ham ikke så godt endnu og de havde kun snakket om en tattoos og givet hinanden.. komplimenter? "Vi har ikke snakker om noget, kun om en tattoos" sukkede hun opgivende men kunne allerede nu fornemme at pigen var misundelig? eller betød den dreng noget for hende, så kunne hun ikke lade vær med at grine svagt, "Ynkeligt, du er vild med ham"Sagde hun så bare og rettede sine brune øjne imod pigen, og sendte hende bare et smil, der sagde det morede hende, hende selv havde aldrig været vild med en fyr, eller været i seng med en, hun var en vaskeægte jomfrue, hvilket hun var tilfreds med,

Catherine gav pigen en lussing og spændte hende op. Hun tog fat i hendes hals og tog hende udenfor. " Skrid " Sagde Hun og man kunne se en tåre strejfe hendes kind. Hun kiggede vredt på pigen. " Din schooter står der " Sagde Hun og pegede. Hun snerrede. " Hvad venter du på?, Skrid eller jeg ombestemmer mig " Sagde Hun vredt..

Elodi sagde intet til pigen, og smuttede bare hen til sin schooter så hurtigt hun nu kunne da hendes ben var skadet gik det ikke så hurtigt som hun havde håbet, hurtig fik hun den startet igen og satte sig op, hendes far var allerede der hjemme og havde diskuteret med hendes mor, men de regnede begge med hun ville komme hjem igen hvilket hun ville, uden tøven fik hun gang i den og kørte væk fra den sindsyge pige, der godt kunne bruge en lære strej,

Catherine var sindssyg og hendes hånd borede sig igennem væggen med et brag da hun lod pigen gå. Hun ødelagde væggen og snerrede vildt og dyrisk. Hun smilede dog en smule over den nye info hun havde fået om Sebastian..

// Undskyld at emnet ikke blev så langt men Out //

// Så kan vi senere finde ud af at lave et nyt emne //