Pariserhjul - Elion Elodi

Tid:Sen eftermiddag
Sted:Ved pariserhjulet
Vejr:Skyfrit, en smule køligt, solen er ved at gå ned.
Omgivelser:Mennesker der står i kø, bare mennesker generelt rundt omkring.

Mathias strammede halstørklædet omkring sin hals og stak hænderne i lommerne. Hans blik gled op til forlystelsen. Det ville snart blive hans tur. Udsigten deroppe fra var utrolig smuk, især når solen var på vej til at gå ned. Menneskerne trippede, spændte på at det skulle blive dem. Måske var det lidt ensomt at være i parken alene, men det var også meget rart, bare at kunne gå og være sig selv. Den ternede skjorte han havde på fløj let med vinden, og afslørede den sorte t-shirt han havde på indenunder. Han sparkede let i jorden med skosnuden. De begyndte at tænde lysene i forlystelsen, det var smukt, og nogle turister gispede overrasket. Mathias smilede for sig selv, en kort latter-agtig lyd lød fra ham. Han gemte hovedet ned i tørklædet, inden at fandt sine billetter frem til at kunne komme ind i forlystelsen. Han satte sig ind, men døren blev ikke lukket, da manden besluttede sig for at der var plads til en mere.

Elodi havde brugt det meste af sin dag på at rende rundt i forlystelses parken og tage en masses sjove og spænende billeder, da hendes væge var begyndt at blive tomme, og intet var bedre end et billede fra pariserhjulet, og især når solen var ved at gå ned, nu havde hun stået og trippet i køen i alt for lang tid i følge hende selv, og blev helt varm om hjertet da det var hendes tur, det ikke ikke blive et bedre tidspunkt at komme op i den skræmmende tingest, da solen allerede kunne ses på vej ned, så de fleste ting var igang med at blive tændt, Hun blev dog en smule skuffet da hun så hun skulle dele vogn med en anden, mååske? skulle hun plage ham der viste folk på plads om en ny vogn?, hun bed sig kort i underlæben og blev enig med sig selv i det var for meget besvær, så hun satte sig bare hurtigt ind, og gav et gisp fra sig da døren blev lukket.. pokkers tage hendes dumme ider, hun havde aldrig brudt sig om højder.. Suk hvad gjorde man ikke for et godt billede. Hun havde været så snu at gemme sit kamera under sin jakke så manden ikke ville tage det fra hende, som han lige havde gjort ved paret der skulle ind før hende, et lille tilfreds smil dukkede frem på hendes blålige læber. Da hun havde alt for lidt tøj på.. Hun var iført en lårkort hvid nederdel, et par gennem sigte leggins med hjerter, og så hendes yndlings sorte furryjakke, Om halsen havde hun et hvidt tørklæde der varmede hendes hals godt så hun ikke ville blive så let syg, dog havde hun kun et par højehælede sko på, der var huller i så vinden let kunne komme ind og gøre hende kold om tæerne, perfekt, når turen var slut måtte hun hjem ad, ellers sku hun finde et sted de solgte bukser og sko...

Mathias sad i sin egen verden, hans blik lå ud over horisonten. Det hele var så velkendt, det var på en måde rart, men alle de ubehagelige og sårende minder han havde herfra, gjorde ham utilpas. Så mange blandede følelser på en gang. Det hjalp ikke hans efterhånden godt splittede sind. Han lagde først mærke til kvinden... nah, pigen, da turen var gået i gang. Den vippede let i takt med den blide vind. Hun så en smule utilpas ud. Var det ham? Han trak på skuldrene for sig selv. De var ved at komme op over træerne, næsten helt oppe ved toppen. Mathias sad bare i stilhed og nød øjeblikket, da en høj lyd lød og musikken døde, samt gjorde bevægelsen i forlystelsen. Mathias spærrede øjnene op. Det her var da ikke en del af forlystelsen, var det? Sådan havde den i hvert fald ikke været før. Lyset begyndte at skiftevis gå ud og tænde, inden også det døde helt. Der blev en smule mørkt, heldigvis gav solen stadig en smule lys. Der hørtes stemmer, der diskuterede, inden der kom en høj stemme frem der fortalte om at forlystelsen var nedbrudt og at de ville fikse det så hurtigt som muligt. Efter omkring et minuts stilhed, rømmede Mathias sig. "Eh, det ser ud som om at vi kommer til at skulle sidde her lidt," sagde han og skar en grimasse.

Elodi kiggede kort ned på mænende som var i fuld gang med at ordne denne underlige pariserhjul, perfekt højdeskræk og dette... Hun sad i saksen, "Uhm, det kan jeg se..."mumlede hun bare stille og gjorde sit bedste for ikke at virke uhøflig men det virkede ikke så godt da hun var i panik.. "Okay, bare så du ved det, jeg er bange for højder,"Hum mumlede nærmest det sidste, da hun følte sig ganske meget utilpas, der gav et hårdt ryg i den vogn de sad i fordi de stod og bøvlede med at lave den, hvilket bare fik hende til at pive og uden at kontroller sine egne gerninger, knugede hun sig ind til drengens arm, for at finde støtte, og føle sig en smule mere tryk, perfekt, sammen med en fremmede højt oppe og så i en vågn, og så vinden der slog imod dem, koldt perfekt! Hendes gode dag var lige blevet total smadret, ikke fordi hun sad sammen med en fyr for han så da ganske godt ud.. men stadig han kunne være farlig... Stille kom hun til sig selv igen, og slap sit tag i ham og ryggede lidt væk for at skabe noget mellem rum imellem dem så det ikke skulle blive for underligt, stille fik hun fisket sit kamera frem fra sin jakke, og gav til at tage billeder af den gode udsigt de havde foran sig, bonus disse billeder passede perfekt til hendes væg..

Ah, det var det der var galt. Han sendte hende et lettere bekymret smil. "Du siger bare til hvis jeg kan hjælpe med noget," sagde han og lod blikket glide ned til jorden. Hm, det var ikke fordi at der var så langt ned, hvis de ikke kunne få gang i maskinen, måtte han finde ud af at kravle ubemærket væk derfra... Mathias fik hurtigt styr på situationen over sig selv, da vognen begyndte at rykke sig. Hans blik gled op til hængslerne. En grimasse kunne da ses på hans ansigt. De var rimelig rustne, de skulle nok klare turen, men det ville nok ikke blive en særlig behagelig tur, ikke for hende i hvert fald. Han lagde mærke til at hun havde grebet fat i hans arm, hans øjenbryn hævede sig en smule, inden han bare godtog det og vendte blikket ud over horisonten. Kulden påvirkede ham ikke, hans temperatur var helt perfekt, uanset hvad han gjorde. Der gik nogle øjeblikke før hun havde sluppet, hendes krop havde været koldere end hans, så måske havde hun det ikke lige så komfortabelt som ham. Nu da hun havde sluppet ham kunne han snige sig ud af sin jakke. Elegant lagde han den om skuldrene på hende. "Du ser ud som om du fryser," sagde han monotont, i et lavt tonefald. Hvis de skulle sidde heroppe længe, kunne de vel ligeså godt få startet en samtale, ellers ville det blive en rigtig lang tur. Et smil krydsede hans læber. "Er du turist her?" spurgte han og hentydede til kameraet, "Eller bare meget fascineret af udsigten?"

Elodi fik et helt chok da vagnen ryggede i sig. hun stramte sit greb om sit kamera imens hun lukkede øjnene hårdt i. gud hvor yavde hun fortrudt dette.. hun smilede lidt taknemmeligt til ham da han lagde sin jakke om hendes skuldre. "Uhm nej er født her i byen...."sagde hun så med et svagt smil på læberne hun var født og opvokset her i byen da hendes mor elsker stedet. Det gav et sæt i hende igen da vinden fik deres vågn til at brokke aig. ubehaligt. hun sukkede lidt da den satte igang ugen men stoppede kort efter perfekt. "Dette er sidate gang jeg gør dette"mumlede hun mest til sig selv. dog rettede hun blikket imod fyren igen og smilede svagt "du skal ikke tage dig af mig jeg er bange for kæmpe musene under min seng" hun grinede svagt for det var ret sjovt at hun var bange for så små nuttede dyr som mus. d gjorde ingen ondt. Atter engang tog hun sit kamera op til øjet og fik et godt billede af deres udsigt.

Han så på hende et øjeblik, inden han smilede svagt. "Så du er typen der godt kan lide at skjule sig bag kameraet," konstaterede han, men havde en forventning om at hun ville svare på det, hvis nu han tog fejl. Selv blev det oftest ham der stod foran kameraet. Han lo af hende, "Det er nok ikke det smarteste at gøre med højdeskræk, især fordi at den er så gammel som den er," Mathias skar en grimasse da det gik op for ham hvad han lige havde sagt, "Ikke at den fejler noget..." Han stoppede sig selv helt. Han skulle bare ikke gøre pigen mere nervøs end hun allerede var, det var bare ondskabsfuldt. "Hvis du er bange for mus under din seng, hvorfor har du så ikke en kat?" Spurgte han. Den ville jo kunne skræmme dem væk, eller æde dem for den sags skyld. Et øjeblik blev han forvirret, havde hun ment det seriøst... eller var det en joke? Nogen gange lavede han også fejl, som at glemme at tænke sig om før man åbner munden. Men der var ikke rigtigt noget at gøre ved det overhovedet.

Elodi nikkede til det han sagde med et smil på læberne "jah jeg er ikke køn nok til at stå foran hvilket er fint med mig"sagdr hun så med et lille muntert smil på læberne som hurtigt forsvandt over hans ord. perfekt en ting hun ikke behøvede vide. Hun tog en dyb ind anding og prøvede på at få sine nerver i ro igen. hun sendte han et skævt smil og sagde så "en god fotograf gør alt for at få gode billeder" dette var jo sandt mange satte enda deres liv på spil for at få et godt billede. atter tog hun kameraet op til øjet og tog et billede af ham som hævn "lad mig gætte de er fyren foran kameraet?"hun sendte ham et lille drillende smil imens hun så billederne i gemmen og tog sig ikke af vågnen bevægede sig lidt. "Jeg har skam en kat. da jeg var lille troede jeg der fandtes kæmpe mus under sengen. mange tror der er onde mænd og væsner som en dæmon. jeg troede der var mus"hun kunne ikke lade vær med at smile ved tanken hun sov tot inde ved sin bror på. grund af kæmpe musen under hendes seng.

Mathias så på hende med hævede øjenbryn et par sekunder, nær studerede hendes ansigt. "Det er i hvert fald løgn," konstaterede han, kvinder skulle altid være så selvkritiske. Det var næsten helt latterligt. Da han så hendes reaktion følte han sig som den største idiot, og fortrød det stadig mere og mere. "Det er rigtigt nok," sagde han og lo for sig selv. Hvad han ikke havde været igennem for hunsene fotografer der ville have at det skulle være langt over 200% godt.. Ja, sådan kunne det jo gå til tider. Han havde grint da hun tog billedet, og han prøvede på at stoppe, for at se fornærmet ud, men det gjorde ham ikke rigtigt noget. "Jeg er fyren foran kameraet, der er gode penge i det," sagde han og blinkede til hende. Hendes små drillerier morede ham. "Har du forresten fået varmen lidt?" spurgte han og så en smule bekymret ud, på hendes vegne. "Ah, på den måde," sagde han efter at hun var færdig. "Der er stort set altid et eller andet vi hver især er bange for," tilføjede han. Mathias havde efterhånden hørt om nogle af de mest bizarre ting, kæmpemus var ikke det underligste.

Elodi prikkede ham kort på kinden med et smil "mit udsende passer måske en model men min størrelse er forkert. og jeg vil ikke ende som så mange andre kendte der ødelægger deres kroppe for at være in. hellere have mine former og tage billeder."hun nikkkede helt enig til et hun selv.lige havde sagt. og tog så et villede af menneskerne under dem. Hun blinkede dog kort da han spurgte om hun havde fået varmen. og nikkede så vildt med hovedet hvilket bare gav den resultat at vågnen rørte på sig. "Ja jeg har fået varmen. og tak forresten"hun sendte ham et lille smil og gemte sig kamera væk i det et par af mændene på jorden kiggede op for at se om alle stadig var i vågnene... hvem ville måske kravle ud. udover dem der var nederst.. "alle er jo bange for nooget. jeg har mødt mange der er bange for dem selv og kærlighed. da jeg var lille var jeg et halvt år på hospitalet. der mødte jeg mange børn der var bange for deres familie fordi de var onde" hub smilede lidt bedrovet hun havde altid haft ondt af dem der ikke havde en dejlig familie som hendes.

Han lavede en gestus imod sin egen krop, "Ser jeg meget ødelagt ud?" spurgte han og rakte tunge af hende. "Aj, jeg er heller ikke særlig kendt. Heldigvis," sagde han og så oprigtigt lettet ud, inden han hurtigt vendte hovedet imod hende, "Min anonymitet kommer helt sikkert ikke til at holde længe, nu hvor du har et billed af mig!" sagde han og hentydede til at han var sikker på at hendes billeder var rigtig gode, for hun virkede virkelig som typen der kunne det, det var alt for tydeligt i hendes position af kameraet, hvordan hun holdte det og hendes ansigtsudtryk når hun tog det.
Vognen knirkede ukomfortabelt. Måske havde han ikke ret med hensyn til at den ville holde. Det lød nemlig rimelig slemt. Mathias blik var på det der holdte vognen fast, imens han svarede. "Det var da så lidt," sagde han fraværende. Da der ikke skete noget igen, så han tilbage på hende. "Hvorfor var familierne onde?" spurgte han.

Elodi grinede svagt af ham da han sagde det med sin krop "jeg har ikke set den så jeg kan ikke give dig et svar."sagde hun så leende tøjet kunne snyde det havde hun lært fra lille da hendes mor så ud til at være normal størrelse hvilket hun slet ikke var hun var skind og ben ifølge hende selv. så rettede hun blikket imod vognens hangsler og skar en grimassse "hvis vi ryger ned. dør vi da i godt selskab"sagde hun så med et skævt smil.på læberne hun havde altid haft en syg humor men det gjorde hende til hende. dog smilede. hjn over det han sagde med billedet og flojtede bare. .måske ville hun kunne gøre ham kendt men så skulle hun have bedre billeder end dette selvom det nu var meget godt. men hun ville ikke vise billeder frem ser ikke var perfekte. "Uhm de snakkede bare om de var syge i hovedet. en af pigerne var der fordi hends far tog over angreb på hende og tæveede hende gul og blå "hun sukkede kort men smilede svagt den pige havde været sjov at dele stue med de havde samme humor.

Han sukkede skuffet, inden han smilede stort, "Så må du lade være med at give mig et svar, jeg har også nok i mig selv, jeg ved hvor perfekt jeg er," sagde han hvert eneste ord dyppet i sarkasme. De ville nok ikke dø, men det skulle hun jo ikke vide. Hvis noget gik galt ville han være nødt til at hjælpe dem igennem det. Han skulle ikke være med til nogen drab, det krævede alt for meget. "Ja heldigvis, det gør mig helt lykkelig ved tanken, synes du egentlig ikke bare at vi skulle springe, bare for at være sikre på at dø lykkelige?" spurgte han sort, dog spillede smilet om hans læber stadig.
"Ah, det er så dumt sådan noget. Folk skal ikke få børn, hvis de ikke kan tage sig af dem, det er noget værre noget," sagde han alvorligt. "Det kræver ligesom et ansvar at have børn, kan man ikke tage dette ansvar, skal man altså ikke have børn." Han følte lidt at han snakkede i tåge, men det var nu engang hvad han mente.

Elodi himlede med ojnende af ham og lod som om hun skrev noget ned "meget selvglad"mumlede hun mest for at drille ham. Så rettede hun smilende blikket imod ham og skar en grimasse over det han sagde og så ned hoppe? Nej tak. "Ar jeg er for ung til at dø "sagde hun så leende og skar en grimasse i et vognen ryggede igen da vinden slog imod dem. hun tog en dyb indånding og ønskede sig væk der fra. "Enig"mumlede hun bare fraværende til det han havde sagt om børn for det passede jo et sted eller det passede helt klart man skulle ikke havde børn hvis man ikke kunne tage sig af dem. men nu var der jo så mange der fik børn a ligevel og ingen kunne gøre noget ved det..

Han lo højt, men undlad at kommenterer det. Det virkede rimelig meget som om hun bare var med på joken. Det var jo helt vildt det her, havde han rent faktisk mødt en pige der forstod hans sarkasme og jokede videre på det. Så var hun ikke bare en af de der hjernedøde finker, man dårligt kunne få et intelligent ord ud af. Det lettede ham en hel del.
"Og det er jeg måske ikke?" spurgte han og grinede med hende. "Hvor gammel er det så du er? Siden at du er for ung til at dø?" spurgte han, alder var tiltider meget svær at definere. Det gik op for ham at han ikke var sikker på om han havde hørt hendes navn, "Og hvad er dit navn i det hele tager?" fik han tilføjet hurtigt. Det kunne ikke skade at spørge i det mindste.
Det gjorde ham ikke særlig godt tilpas at hun havde det så dårligt som hun havde det lige nu. Han følte ligesom at han var nødt til at gøre noget, for det kunne da ikke være rigtigt at hun skulle have det så dårligt. Forhåbentligt kom de bare snart ned. Vognen vippede noget mere, og de var stadig utrolig højt oppe. Det var ikke for godt.

Hun prikkede ham i siden og fik et strengt mor blik i øjnende, "Ej altså nu skal du ikke være for selvglad! Du skal jo Skaffe muddi her nogle børnebørn, så vi ikke ender med en selvglad fyr i huset... Notat. selvgladefyre elsker gåsedamer"Hun nikkede enig med sig selv, imens hun atter engang lod som om hun skrev noget ned på et stykke usynligt papir, hun gøs svagt da vognen brokkede sig meget men hun stolede skam på den ikke ville knække, Så rettede hun blikket imod ham igen, efter at havde siddet lidt i sine egne tanker, "Uhm jeg er... 16 snart 17, og navnet er elion Elodi,"Hun viftede kort en smule snobbet med hånden, imens hun slog til sit hår, og lod som om hun var en af de der fine snobbede damer, dog holdte hun ikke masken længe da vognen under dem knagede meget, fordi to små drenge sad og vippede frem og tilbage med dem, hun skar en grimasse og håbede deres vogn ville holde til deres små numre det måtte den vel kunne, ellers ville de ikke lade folk komme op i denne ting, eller ville de? hun gøs atter engang og tog en dyb indånding, og prøvede på at slappe mest muligt af, i det mindste havde hun fået nogle gode billeder af deres udsigt...

Mathias kunne ikke lade være med at le. "Hvad er en gåsedame?" spurgte han og rykkede sig lidt, så han bedre kunne se hende. Det resulterede i at vognen begyndte at rykke sig lidt. Der skulle virkelig bare intet til at den begyndte at brokke sig noterede han sig selv. Det var jo helt vildt. De burde virkelig få det her fikset, tænkte han irriteret. Hvor længe var det lige at de skulle sidde her og glo?
"Kun 16?" han udstødte en overrasket 'humf' lyd, inden han fortsatte:"Du ser meget ældre ud," sagde han, men smilede. "Det er et højst besynderligt navn," Mathias grinede, "Men jeg kan lide det. Jeg hedder Mathias, hyggeligt at møde dig." I det hele taget var hun da egentlig en meget spøjs pige, det var meget interessant. Han smilede let for sig selv, inden han igen vendte opmærksomheden over imod hende, hun så ikke ud til at have det alt for godt. Der var dog ikke ret meget at gøre, udover at vente på at de kom ned igen. Forsigtigt, så der ikke kom nogen lyde og så vognen ikke bevægede sig for meget, tog han og rykkede hen til hende. Forsigtigt lagde han armen rundt om hende, "Tænk på noget andet," sagde han uden at fortrække en mine. "Det plejer at hjælpe på skrække," sagde han beroligende.