Testen \\elion elodi

Dato : 1. november
Årstid : efterår
Dag : madag
Vejr : let blæst, Koldt.
Sted : Skoven.
Tid : aften
Omgivelser : Skov omgivelser, men ingen mennesker.

Segovax havde fundet en lysning her i skoven hvor han havde sat sig lige i midten, han sad og lyttede til den mangel af fuglesang der var, han kunne også høre hvordan bladene gnitrede mod hinanden. Det har været end kold aften han nød det, han tog trøjen af og fandt sin kniv frem han started med at riste forskellige tegn ind i sin venstre arm og fortsatte så op på hans brystkasse, han tegnede forskellige runer ind der havde mange forskellige betydninger. Han nød han kunne mærke blodet flyde ned af kroppen og ned og brystet og maven, og så hørte han det, noget der puslede i skoven.

Elodi havde atter engang forladt det dejlige sted hun var flyttet hen da az ville lære hende op til en god lille vampyr pige hun undrede sig dog stadig over hvad vampyrenes leder ville med hende. hu. stak sine hænder ned i lommerne på sine stramme pinke jeans imens hun traskede afsted så hendes føder larmede imod de visne blade som knagede under hendes vægt. hun var iført et par pinke jeans. en blå ttop og et par all star sko. hun pjelede nu ikke rende rundt i sko men når hun var i skoven gjorde hun.

hendes sorte hår var sat op i en hestehale så hendes skulder og hals var blottet. hendes øjne havde den samme brune farve som altid da hun næsten lige havde fået stillet sin sult.

Han satte sig bare tilbage igen og forsatte med at skære han vidste at det var den eneste måde han kunne føle sig i live på. Han sad og messede mens han skar i sig.
"Jeg giver mit blod til dig."
"Jeg stiller din sult med min smerte."
"Jeg ødelægger din sjæl med min sjæl."
"Jeg tager mit blod fra mig."
"Jeg hører det hamrer mit hjerte."
"Smerten er god og smerten er fæl."
Det ville være rart hvis den fremmede ville gå han følte sig forstyrret.

Elodi stoppede op i det den velkendtw lugt af blod slog imod hende hendes øjne farve skiftede med det samme til røde stille sneg hun sig hen imod lugten og lod sit glide hen på fyren som sad på en sten? Som med det samme ville kunne mærke en stikkende smerte i hele kroppen der bare blev ved med at blive større og større.
elodi slikkede sig om munden da hun så blodet løbe ned af hans krop var der en ting hun kunne lide så var det blod. dog duftede dette mere.. klamt end normalt hvorfor vidste hun ikke men for hende var blod blod.

Han mærkede smerten der bredte sig i kroppen først var den behagelig, og blev bedre og bedre indtil den nåede det punkt hvor det føltes som om at alle hans knogler var brækkede, han blev stadig siddende et stykke tid endnu. Da smerten blev for meget knækkede han bare sammen, hans hjerte hamrede hurtigere og hurtigere hans øjne blev himmelvendte og der kom fråde om munden, han var både i seriøs smerte men samtidigt med var han i en verden af nydelse. Han faldt ned fra stenen, som havde fået et rødligt skær fra alt blodet, han sad op af stenen med hovedet liggende på den.
*fantastisk smerte, men så voldsomt plejer det ikke at være*
Han tvang sig til at kigge hen mod skoven for at se om der var nogen, men han kunne ikke holde hovedet oppe så det lå bare slapt ned på skulderen.

Elodi stop bare stille og kiggede på fyren som var faldet sammen på jorden stille og med lydløse skridt gik hun hen til ham og puffede ham om på sidden at ligge med sin fod"mhm"mumlede hun bare imens hun slikkede sig kort over læberne og kom hurtigt til sig selv igen og kiggede ned på sine fodder så smerten i hans krop ville fortage sig helt stille og roligt hendes evne var dejlig nok i sig selv men den gjorde hende også meget upopulær da hun ikke kunne styre den som hun ville endnu men som az havde sagt. hun skulle bare lige lære det. "Halløj "sagde hun så bare med et venligt smil på læberne imens hun satte sig på knæ ved siden af fyren son lå på jorden foran hendes knæ

Han begyndte ligeså langsom at kunne mærke at smerten forsvandt, han fik sig bakset op at sidde så han kunne se hvem der stod foran ham. Han blev lidt overrasket over hendes ord, det var ikke lige sådan folk normalt reagerede når de mødte ham.
"jamen hej..."
Det gjorde ham lidt nervøs, at hun bare havde sagt det sådan og så med et venligt smil, det gjorde ham utryg. Han kiggede bare på hende.

Hun sendte ham et smil men såikke på ham da han sikkert ikke ville have det det ville de fleste ikke da mange gerne ville slippe for smerte. "navnet er elodi"sagde hun så med et smil og rakte ham sin hånd i en velig gestus da hun jo ike var ond af sind. bare barnlig. og så elskede hun selskab. men hans blod tirrede hende meget...

Han rakte den ene hånd frem og tog fat i hendes, hånden var våd af blod da han havde tørret blodet af i den. Han rejste sig så op og kiggede på hende.
*hvorfor ser hun ikke på mig*
Han tog fat om hendes hage med den anden hånd, og prøvede at rette hendes hoved op så hun så på ham.
"hvorfor vil du ikke se på mig, er jeg så grim?"

Elodi brød sig ikke om han tog fat i hendez hage så hendes hånd fløj op om hans håndled og rettede sine brune øjne imod hans og smiede undskyldende den samme smerte fra før dukkede atter oop i hans krop bare volsommere. da den blev slemmere når hun så folk i ojnende
"Derfor"sagde hun så bare og slap hans håndled og så atter væk så smerten ville forsvinde atter engang hun ønskede ikke at gøre folk ondt men det var ikke let når hun ikke kunne styre sin evne...

Han smilede blot da smerten kom tilbage, han stod og nød det, smerten var hans ven det havde han lært for mange år siden, den viste ham at han var i live.
"er det virkelig den eneste grund?"
Han grinede over det, det virkede jo tåbeligt, det var jo dejligt. Han begyndte at gå rundt om hende for at få afløb for noget energi.
"jeg kan kun sige jeg nyder det, smerte er godt"