Finding Sira

Marcus smile svagt og kunne godt høre at Eolith ikke svarede på det andet, han trak så lidt på den ene skulder, " det er det skam, men er du gal nogen humørsvingninger kvinder kan have når hormonerne kommer frem" sagde han og smilte svagt igen, Hayley og ham havde selvf haft deres skænderier imens hun var gravid og der havde det været ret vildt, men de var skam blevet gode igen.

"Jeg kan ikke tænke mig til det" Svarede han tænkende. Han kendte ikke forfærdeligt mange kvinder selv udover dem i sin familie, og han havde heller ikke ligefrem planlagt at skulle have børn selv, da han jo regnede med at være til mænd altid. "Det er nok derfor så mange mænd forlader deres nybagte kvinder..".

Marcus smilte svagt og rystede kort på hovedet, " du ville nok heller ikke kunne lide det, selvom det bare er en tanke" sagde han og smilte svagt igen, han rykkede lidt på sig i stolen og rettede lidt på sin skjorte igen, " jeg har nu ikke tænkt mig at forlade Hayley, jo hvis hun ikke vil have mig mere selvf" sagde han stille og tænkte lidt over hvad han skulle gøre hvis det skete.

"Du er så forstående på alle folk..." Sagde han lavt og blev stille i blikket fordi han tænkte. Han studerede hans skjorte idet han rettede på den, og på det synlige stykke af hans bryst. Hans blik forstenede sig lidt i ham, mens han tænkte på, at han selv blev ved med at plage Yo om at blive sammen med ham. Han blev vraget på grund af at hans interesse var gået over til Dean, som så senere hen slog op med ham. Komisk...

Marcus så lidt overrasket på ham, men smilte så svagt og rystede kort på hovedet, " nej ikke alle tror jeg" sagde han og smilte svagt igen, han lagde godt mærke til at Eoliths blik forstenede sig lidt på ham, men trak bare lidt på den ene skulder, fordi han ikke havde nået imod det.

"Det er du da..?" Spurgte han og så tænkende på ham "Selv overfor mig, da jeg havde gjort dig vred... Det har jeg aldrig oplevet før i de år, hvor jeg har kendt til min evne..".
Han tænkte lidt, og havde ikke det præcise tal på, hvor lang tid at han havde levet med den. Hans evne kom jo først til ham omkring tredje, fjerde klasse, deromkring.

Marcus smilte svagt og trak lidt på den ene skulder, " jeg ser ikke nogen grund til at føle vrede nemlig, jeg ser vrede som en unødvendig følelse som bare skal gå til grunde" sagde han tænkende og smilte så svagt igen, han hadede at være vred, det var noget af det værste han kendte til, det var at føle vrede, derfor lod han være med at tage alt for bogstaveligt eller også lod han for det meste bare folks ord glide af ham.

Han så på ham og lyttede. Det var nu derfor han så så meget op til ham. Fordi det han sagde, kunne bruges til noget. Han nikkede taknemmeligt.
"Tak. Det tror jeg jeg vil øve mig på" Smilte han "..jeg kan godt have lidt temperementproblemer.."

Marcus nikkede og smilte svagt, " det var så lidt, øvelse gør jo mester" sagde han og smilte igen, han trak så lidt på den ene skulder, " hvem kan ikke det, alle har vel noget de kæmper med" sagde han tænkende og smilte svagt igen.

"Jeg har bare alt for mange" Sagde han stille, og tog en hånd til sit bryst, da det gjorde ondt. "I det mindste er det muligt for mig at leve til evig tid, så jeg skal nok få det lært... Medmindre nogen dræber mig, selvfølgelig". Han talte stadig lavt.
Servitricen kom hen igen, og stillede hans iste der, og smilte. "Værsgod" Sagde hun, inden hun gik igen. Eolith kiggede på glasset, og trak det hen til sig.

Marcus så tænkende på Eolith og tænkte kort, " jamen så har jeg tænkt mig at beskytte dig, indtil du har fået det lært" sagde han og smilte svagt, Marcus havde ikke tænkt sig at lade Eolith blive slået ihjel, aldrig i livet, han tog så fat i sin kop med t og tog en tår af den og satte sig så ned igen og så tænkende ud af vinduet.

"Hvad..? Beskytte mig?" Spurgte han overrasket. Han havde ikke regnet med at Marcus ville forære ham sin beskyttelse "Jamen, har du ikke travlt med Hayley... og barnet, når det kommer?". Han vidste, at hans liv var en alt for tung en byrde, selv for en dæmon som marcus.

Marcus smilte svagt og rystede kort på hovedet, " jeg ska nok få tid til det helle, og desuden har jeg ikke tænkt mig at lade en ven blive slået ihjel, når han prøver at forbedre sig" sagde Marcus og smilte svagt igen, han viste at hverdagen ville blive lidt hårdere når barnet kom, men Marcus ville alligevel prøve at få tid til det meste.

"...Hvordan havde du tænkt dig at beskytte mig, overhoved...?" Spurgte han forundret "Jamen.. ehm... Vi bor også ret langt fra hinanden, og vi ses aldrig?". Han kunne ikke helt forstå, hvordan han havde tænkt sig at beskytte ham? Især ikke når han skulle til at være far.
"...Hvis jeg flytter ind hos dig...? Så kunne jeg vel hjælpe Hayley med at passe barnet som gengæld?".

Marcus blev først ret overrasket over at Eolith spurgte om han kunne flytte ind hos Hayley og ham og bed sig tænkende i læben. "Hmm.. jeg ved ikke... hmm.. okay så siger vi det, men du skal nok regne med at Hayley ikke kommer til at blive særlig rar de første par gange, og da vi ikke har noget gæste værelse, så kan du få lov til at få en seng ned i kælderen, bare rolig, kælderen er sat fint i stand fordi der er en bar dernede" sagde han og smilte svagt.

Eolith smilte og så oplyst på ham. Han rejste sig, gik hen og krammede ham. "Tusind tak! Du aner ikke hvad du lige har gjort for mig!" Sagde han højlydt. Der blev tysset på ham i baggrunden, og han slap krammet omkring ham. "Det gør ikke noget. Jeg bor selv i et utæt kælderværelse derhjemme, hvor der er vaskerum ved siden af. Det kan kun blive bedre end det! Og jeg skal nok... på en eller anden måde, bliver venner med Hayley også. Er hun sammen med dig, må hun være sød".

Marcus smilte og krammede ham igen med den ene arm, han havde ikke noget imod at kramme med drenge.
"Det var så lidt, og jeg skal nok søre for at der bliver behageligt for dig at bo dernede" lovede han og smilte igen.
Marcus rejste sig så op og nikkede, " bare rolig Hayley er god nok når man lærer hende at kende, ellers for jeg hende bare til at kunne lide dig, men hun er faktisk hjemme nu, skal vi køre hjem til mig, eller vil du helst blive og vente på din fætter?" spurgte Marcus og smilte stadig.

//Hayley spørger om vi så skal lave et emne, i den by Hayley og Marcus bor i?? ^^//

Eolith lo muntert for sig selv. "Jeg tror bare jeg lader ham slippe for mig i dag" Svarede han. Hans smil var ikke til at tage fejl af. Han lignede mest af alt en lille dreng, der lige havde fået en ny cykel i julegave. "Ja, lad os køre med det samme! Jeg kan altid hente mine ting derhjemme senere".

Marcus nikkede og tog sin jakke som hang på stolen, " jamen så lad os da se at komme afsted, jeg ringer til Hayley på vejen hjem og fortæller hende om nyheden" sagde han smilende og klappede Eolith på skulderen og fulgte ham med ud af cafeen, så Eolith kunne få lov til at se hvordan de boede og hvor.

//Out ^^//

Eolith trak tyve kroner op ad lommen, og stillede dem på bordet ved siden af den uberørte icetea. Han skyndte sig derefter at småløbe efter ham, og så op på ham. Hvilken glæde han besad netop nu, var ikke til at beskrive.

//Outta :'3//

//Skulle vi så lave i byen, så vi alle tre kan skrive der, så dig og Hayley kan få mødt hinanden Heh xD//

//Ja self x3//