En normal aften i byen (jazmyn)

Melodenia kom ud af bog butikken. Hun havde lige været inde og købe en bog som hun kunne læse senere. Hun trak jakken lidt tættere om sig, og kunne mærke det lette stof af hendes top mod hendes maveskind. Hun begyndte at gå ned af gaden, og kunne ikke bestemme sig for om hvad hun nu skulle gøre. Hun kiggede rundt i gaden og gik så ellers vidre. Hun endte foran et vindue med tøj, og så en flot hvid kjole og valgte jo at gå ind for at prøve den på. Imens hun gik derinde savnede hun sine veninder i Grækenland, da de havde haft en masse gode shoppe ture sammen. Hun ønskede inderlidt at hun kunne finde nogen venner her som hun kunne shoppe med. hun gik ind hen til bøjlen og tog kjolen ned for at prøve den, og gik så ellers hen til prøverummet.

På: gik på biledet

Jazmyn skuttede sig hurtigt det var koldt, og hun følte hendes hænder var ved at fryse til is. Hun følte to hænder omfavne hende bagfra. Hun vendte sig om og to sine arme ind under hans jakke. Hun følte sog altid tryk i hans arme. Hun så op på ham. Han smilede og kyssede hende i panden. Jacl hoppede lidt rundt på ved siden, for at holde varmen "VIIIIIIIINNNN SE LIGE den kjole." De kikkede alle tre over på hende. Hun pegede på en meget smuk hvid kjole. "Jeg vil ind og prøve den!" sagde bestemt "kommer i ikke med" hun så rundt på dem. "Vores forældre regner med at vi venter lige her" sagde Jacob og kikede sig over skulderen. "Jeg kan bare vente her gider ikke in i en kjole butik aligvel" De kikkede over på Jake "okay hvis du er sikker" sagde jacob og de tre af dem gik ind

Melodenia stod inde i prøve rummet og beundrede sig selv.
Den hvide kjole smøg som hendes krop som var den syet præcis til hende. Hun drejede og kiggede på det fine mønster der løb hen over brystet på hende. Hun smilede tilfreds med sit spejlbillede, rettede lidt på sit hår, så der var nogle få totter der løb hen over hendes skuldre. Hun gik ud af prøverummet, da der var et størrer spejl ude i butikken, og så kunne hun se fra flere sider end kun forfra eller siden.
En af ekspedienterne kom hen for at spørge om hun havde brug for hjælp, og Melodenia spurgte om hun ikke lige kunne rette stropperne, da hun ikke selv kunne nå om på ryggen. Ekspedienten hjalp hende og gav en fin komplimant til kjolen, og Melodenia smilede tilfreds, da hun elsker at få at vide, at hun var smuk.

Jaitlin smuttede hurtigt over og to sin hvide kjole og smuttede ind i prøverummet. Jazmyn besluttede sig for at gå på opdagelse butikken. Der var en masse vidunderlige kjole. Meget smukke. Men ingen af dem var præcis som Jazmyn ville have den. Da Jazmyn set sig om i halvdelen af butikken besluttede han at det nok var bedst at komme tilbgae til prøverummet. Jackob sad på skammlen ved prøverummet inu og Jaitlin var stadig væk ikke kommet ud. Jazmyn satte sig hus Jacob, da der ikke var flere pladser. 2min senere kom Jaitlin ud af prøverummet i den smukkeste hvide kjole. Den sad perfekt på hende og mønstrene var noget af det smukkeste. "Nå va syndes i?" Spurgte hun dem. De roste hende begge til skygerne og Jackob hjalp hende med stropperne i kjolen.
Jaitlin vandrede tilbage in i omklæningsrummet for at skifte tilbage.
"Gå med mig rundt og gik imens pleas" sagde Jazmyn og kikkede på Jacob med bedene øjne. Jacob kikkede på hende og smilede "Okay så" sagde han og rejste sig op.

Melodenia gik tilbage mod prøverummet og hun så den lille flok af børn, eller unge hun havde svært ved at se forskel på alderen nu til dags, og hun så en pige have den samme kjole på som Melodenia. Den sad flot på hende, men hun synes ikke de røde mønstre passede til hendes hud.
Hun gik forbi med lyset skinnende i hendes hår, og gik ind i prøverummet, tog kjolen af og tog sine jeans og top på og gik så ellers ud. Melodenia gik vidre inde i butikken, fordi hun ville se om der var flere kjoler.
Hun ville se om hun kunne finde en fin kjole hun kunne have på til natklubben en af de næste par dage. Hun havde en aftale, og ville have den perfekte kjole til lejligheden. Hun fandt en fantastisk rød kjole med sorte palietter der lavede et fantastisk slange mønster ned af siderne, og kjolen var lårkort og ingen stropper.

Jazmyn og Jacob havde snart været rundt i helle butikken uden at finde noget. "Jazzy hvad med denne her?" Jazmyn vendte sig Jacob stod med flot lilla kjole. Det øverste af kjolen havde en Fantatisk mørke illa farve med pallietter på. Resten af kjolen var i en lidt lysere lille. Kjole havde et enkelt snoet mønster.. stropperne var to tynde snore i hver side. Kjolen gik cirka til knæende af hende. Jazmyn to kjolen og holdte den op forand sig. Hun snorede en omgang rundt om sig selv og kikkede forventingsfuldt på Jacob "Nårh vad syndes du???" Hun havde store forventings fulde øjne. "Jeg syndes at du vil se fantastisk ud til festen svarede han. "tror du..... jeg vil se lige så smuk ud som Jaitlin?" Jazmyn kikkede usikkert på ham. "Selvfølig vil du det! Skynd dig nu at prøve den så vi kan se om den passer" Jazmyn smilede og skyndte sig hend til omklædnings rummet

Melodenia så på størelserne og fandt en hun gerne ville prøve, og gik så ellers tilbage til prøverummet.
Hun stoppede op foran en ekspedient og snakkede lidt med hende. Melodenia var begyndt at kunne mærke at hun var sulten, og viste at hun skulle til at blive færdig, så hun kunne komme ud og jage.
Hun bad ekspedienten blive så Melodenia kunne få hendes mening om kjolen. Hun gik så ind og trak hurtigt tøjet af igen og tog kjolen på.
Da hun kom ud af prøverummet, kom hun til at støde ind i nogen der stod på den anden side.
"Det må De sandelig undskylde, men jeg så Dem ikke." Melodenia kom rundt og ville hjælpe personen op som hun havde væltet.

Jazmyn To den lilla kjole på, hun gikkede lidt i spejlet og rettede sit hår. Den var fantastisk smuk. Også på hende Jazmyn. Jazmyn trådte ud af prøverummet. Jaitlin stod og ventede, men Jacob var væk. "Du ser fantatisk ud!" sagde Jaitlin og smilede. Jazmyn drejede en omgang rundt og og lod kjolen folde sig ud. "Syndes du virklig" sagde hun forventingsfult. "Selvfølig gør du det" Jacob kom gående med et par lyselilla sko og en mørke lilla blomst til håret. Jazmyn trådte ned i skoene imens Jaco satte sløjfen og Jaitlin hjalp hende med stropperne. "Så prøv lige at se dig" sagde Jaitlin og rettede hurigt hendes hår. Jazmyn så sig selv i spejlet hun snorede nogle omgange rundt, man kunne se hvordan kjolen fløj i luften. Det helle passede sammen Jazzy stoppede igen og smilte "Jeg elsker de..." BUM Jazmyn følte nogle gå ind i hende bagfra. Hun falt til jorden, og fik hamret sin ene hånd ned i et stativ. Jazmyn kunne høre en stemme sige noget med undskyld. Jazmyn vendte sig på ryggen og kikkede op mod personen der havde væltet hende. Hun kunne føle Jacobs hænder tage rundt om hendeog hælpe hende op " er du okay Jazzy?"

Melodenia kunne kende pigen fra før, men denne gang var hun selv i en kjole, en lilla kjole ligefrem. Melodenia synes den sad godt på hende, og da hendes bror prøvede på at hjælpe hende op, så rakte Melodenia sin hånd frem for at hjælpe dem op.
Hun håbede lidt på at pigen ikke lagde mærke til hendes styrke, eller hendes øjne der begyndte at få et rødligt skær, hvilket de altid gjorde når hun var tøsrtig og kunne lugte blod.
Melodenia kiggede ned af kjolen for at se om den stadig var intakt, og hun kunne ikke se noget ivejen med den, men hun var ikke sikker.
"De er vel ikke kommet til skade. Og kjolen, er den intakt?" Hun prøvede på at holde blodtørsten ude af stemmen, og det virkede, men hun kunne ikke stoppe gløden i øjnene.

Jazy to pigens hånd men kun af ren høflighed da det slet ikke var nødvendigt. fordi hendes bror nemt løftede hende op selv. Hun virkede ret kejtet fordi hun brugte sin venstra hånd. og pigen haved selvfølig brugt højre. Hendes højre hånd dunkede voldsomt. *intakt?* Jazmyn kunne godt regne ud hvad pigen mente selvom hun aldrig havde hørt ordet før.

Jazzy kikkede ned på sin hånd som stadig dunkede voldsomt. Hun kikkede tilbage op i pigens øjne. Jazmyn trådte hutigt et skridt tilbage og gled. Hun røj ikke langt for Jacob havde stadig armene om hende "Jazzy er du okay" Han så bekymmret på hende "Jazzy?" Jaitlin stod ved siden af hende

Melodenia vidste med det samme pigen kiggede i hendes øjne, at hun havde set skæret. Pigen faldt over og ind i sin bror.
Melodenia ville gerne hjælpe, men hun vidste at hun helst ikke skulle blande sig lige nu, fordi hun var så tørstig, og pigens hånd hjalp ikke, for hun kunne lugteblodet der var begyndt at samle sig.
Hun valgte at gå ind i prøverummet og skyndte sig at tage kjolen af og sit eget tøj på. hun kom ud af prøverummet efter 2 min, (seriøst). og gik hen til dem igen, hvis de havde brug for hjælp. Hun havde nu kontrol over sin tørst, og da hun havde kigget i spejlet og vardet røde skær ude af hendes øjne.
Hun var ikke længere nervøs, nu da hun havde styr på sig selv, og var i sit eget tøj. Hun trådte hen til pigen, "du skal ikke være bange. Jeg vil ikke gøre dig noget."

Melodenia trak sig lidt til bage og kiggede på pigens søskende og så valgte hun at hun ville gå hen og betale for de kjoler hun havde prøvet.
Hun gik derover med næsten svævende skridt, og kunne mærke alle menneskernes blikke på hende. Mennesker de er så ufejlbarlige. De skulle altid kigge når der var noget smukt i nærheden. Melodenia var smuk, og det vidste hun også selv. Men det gjorde hende ikke selvoptaget.
Hun gik over til expedienten der sad ved kassen og lagde kjolerne op på disken. Hun kiggede tilbage til prøve rummet og sagde så til damen, at når de kom så skulle de ikke betale. Damen havde set hvad der var sket tidligere og forstod med det samme. Hun skulle bare sende regningen til Melodenia. Damen nikkede, og Melodenia gav hende addressen for regningen.
Hun betalte for kjolerne, og gik så ellers ud af butikken. Hun kiggede rundt efter en cafe eller resturant hun kunne sidde ved og vente på at de kom ud.
Melodenia var lige flyttet til, og det nyttede ikke noget at skræmme børn når de shoppede, for det ville ødelægge hendes omdømme allerede før det var begyndt. Hun fandt en lille cafe lige overfor, og satte sig ved et bord og ventede ellers på børnene.

Jake kom gående ind i butiken "Mor og far siger at...... hvad er der sket?" Han så frem og tilbage på sine søskende. "ikke noget jeg støtte bare ind i en ikke andet" Jazzy gik ind i omklædnings rummet og skiftede om til sit nomale tøj. Hendes højre hånd gjorde stadig ondt og dunkede helt vildt , men hun sagde intet. De gik op for at betale for deres deres to kjoler. Expedienten to deres kjoler og folede dem fint sammen og gav dem posen. "her i skal ikke betale det er allerede ordnet" de så forvirret rundt på hinanden, men smuttede så ud af butikken.

"Nå man mor og far sagde at vi bare kunne gå rundt alene, så længe vi blev sammen. Så ringer de når vi skal hjem" De begyndte at vandre vidre ned ad gaden.

Melodenia holdt øje med butikken og hun så nu dem gå op til skrænken, og hun kunne høre at ekspedieten fortalte at det var ordnet, og hun smilede for sig selv over deres forvirede ansigter.
De kom ud af butikken og hun hørte den ene af drengene sige noget om deres forældre, og det kunne ikke passe bedre. Hun kunne snakke med børnene uden at skulle bekymre sig om forældrene.
Hun rejste sig op og fulgte stille med dem mens hun tænkte på hvordan hun best kunne snakke med den lille pige. Hun var tyeligvis den mindste af flokken, og hun ville ikke skræmme hende, så hun var nød til at være forsigtig.
Hun valgte til sidst at vente på at hun var alene, hvor hun kunne snakke med hende, men hvis det blev nødvendigt, så ville hun lade som om hun lige tilfældigvis var kommet ind i samme butik som dem, hvor hun ville snakke med dem.
Hun følte lidt at det ville blive svært at følge upåvirket efter dem, da alle han kønsvæsner lige skulle vende sig om og se efter hende. Men hun var også nød til at være sikker på at der ikke var noget med pigens hånd, da hun havde kunne lugte den temmelig stærkt. Og det burde ikke være muligt medmindre der var brud på huden, Og det så hun at der ikke var.