Tristan fløjtede lavmælt imens han bevægede sig igennem miljøet i Werclare. Han havde haft meget fri i dag, for en gangs skyld og brugte nu bare dagen på at træne. Han var iført et par løse sort jeans og en rød t-shirt samt en løs sort jakke. Det var en smule koldt, men alligevel var det ikke forfærdeligt når man var i bevægelse.
Rundt omkring på kroppen havde han som altid et par skjulte våben, men som sagt var de skjulte og for det blotte øje umulige at få øje på.
Han stoppede med at fløjte et øjeblik og svingede sig adræt over et hegn på et hustag. Hvis han huskede rigtigt burde der være en dusørjæger vagt her idag, men han kunne ikke få øje på nogen.