krybende mørke ..

Dato : 27.dec.
Årstid : Vinter.
Dag : søndag.
Vejr : Køligt, skyfrit og blæsende.
Sted : I Den Fredfyldte Skov.
Tid : 16:30 ca.
Omgivelser : Skov omgivelser.


Ivy gik ned gennem den halv mørke skov, hun så nervøst op på himlen som langsomt blev mørkere, hun havde travlt hvis hun skulle nå ind til byen, inden det blev helt mørkt, hun ville ikke ende med at fare vildt i skoven på grund af hendes svækkede syn, for i skoven var der ingen gadelygter der kunne lyse hende vej, hun knugede hånden om den skulder taske hun havde over skuldern og satte farten lidt op, hun skulle også nå hjem og lave med til sine små søskende, selvom det nu ikke var det der bekymrede hende mest.

Vicente sad på en gren oppe i et træ og han havde, som altid sin sorte frakke på. Han så på nogle andre træer og fandt sin fløjte frem. Han satte den mod sine læber og begyndte at spille en rolig melodi. Han fornemmede ingen i nærheden, men var dog stadig på vagt.

Ivy slog blikket væk fra himmelen og så sig omkring, skoven omkring hende var allerede blevet belagt med mørke, men stien var dog stadig lige til at se, hun bed sig usikkert i læben og fumlede lidt efter sin mobil, hun blev jo nødt til at ringe efter hjælp, hvis hun endte med at fare vildt, hun fandt den frem og gik med den i hånden, så følte hun sig også mere sikker, hvis nu der kom en eller anden dranker der prøvede på noget, eller lignende.

Vicente stoppede kort sit fløjtespil og hoppede ned fra træet. Han satte fløjten mod sine læber igen og fortsatte den rolige melodi imens han gik mellem skovens træer. Hans havde stillet sin tørst på et offer inden han var gået ind i skoven og hans øjne var derfor grønne.

Ivy hørte så en svagt fløjten og stoppede kort op *Fløjten?* tænkte hun en anelse forvirret, hun lyttede kort, men rystede så svagt på hovedet og fortsatte igen sin gang, men fløjtenen blev kun højere, hun så sig omkring i mørket, selvom hun næsten intet kunne se, hun stopepde så op "Hallo?" spurgte hun så, da der måtte være nogen der gik og fløjtede.

Vicente hørte en stemme. Han stoppede brat og samtidig stoppede hans fløjtespil. Der var åbenbart andre her i skoven. Han satte kursen mod, hvor han ville gætte på stemmen kom fra. Han kunne høre på stemmen at det var en kvinde der var her i skoven.

Ivy stod stille og lyttede, men fløjten var stoppet, hun sank kort og begyndte lige så stille at gå igen, men ikke for at komme hjem, men for at finde personen der fløjtede, hun vidste at hun ikke ville kunne finde hjem og måtte have hjælp "Hallo? er der nogen?" spurgte hun igen og håbede på svar, hun viftede med armende foran sig og skubede et par grene væk og snublede kort over en træstup, men rettede sig hurtigt op.

Vicente havde hurtigt fundet kvinden. "Jeg er her," sagde han. Hans stemme var dyb og rolig. "De ser ud, som en der er faret vild," sagde han og betragtede kvinden. Han stod og overvejede om han skulle sætte tænderne i hende, men han havde jo næsten lige drukket blod. Det var ikke noget han gad at tænke over lige nu.

Ivy havde ikke opdaget ham og det gav derfor et sæt i ´hende da der pludseligt var en stemme så tæt på hende, hun stoppede op og så sig omkring, hun kunne svagt se hans skikkelse "Åh gud, jeg havde ikke hørt dig .. " sagde hun stille og kneb øjnene svagt i for at tyde hans udseende "Vil du hjælpe mig?" spurgte hun så stille og så kort ned.

"Hjælpe dem? Det kan jeg godt," sagde han. Hans rolige facade var ikke længere skuespil, som det ellers plejede at være. Han blev altid meget rolig når han lige havde drukket blod. "Er De faret vild?" spurgte han og betragtede hende med sine grønne øjne.

Ivy nikkede og så på ham med halv tomme øjne, da hun faktisk nærmest bare så ud i ingenting " .. Jeg kan ikke se" sagde hun så og slog blikket ned i jorden " .. ville spørge om du kunne hjælpe mig tilbage til byen?" spurgte hun så og så hen mod ham igen, hun synes altid det var så akavet når hun blev nødt til at fortælle folk at hun ikke kunne se, da det var blevet mørkt.

Vicente, som selv så utroligt godt om natten fordi han var vampyr, nikkede kort og så rundt. Han var ikke selv sikker på om han kendte vejen til byen, da han selv fandt de mest ensomme veje til skovene og de andre steder, hvor folk sjældent begav sig hen. "Jeg skal gøre mit bedste," sagde han. Han havde tænkt sig at sætte tænderne i hende på vej mod byen. Han ville bare vente lidt da han næsten lige havde drukket blod. Det at hun stolede på ham var et godt forspring. Det ville ikke være svært for ham at gøre det.

Ivy smilede taknemmeligt og hendes humør blev automatisk en anelse bedre "tak, Mange tak" sagde hun og blev mere rolig nu da hun vidste at hun ville komme hjem i dag, hun lagde mobilen ned i lommen igen og så på ham "jeg hedder i øvrigt Ivy" sagde hun så og var parat til at gå.

"Mit navn er Vicente Valentieri," præsenterede han sig selv og så frem for sig. Han begyndte at gå mod den retning, som han ville gætte på var vejen mod byen. Han ville vente på det rigtige tidspunkt med at prøve og bide hende.

Ivy gik et skridt frem og tog fat i hans ærme "Undskyld, men ellers bliver jeg væk" sagde hun undskyldende og gik med ham, hun holdte kun svagt fat i hans ærme af trøjen da hun bare skulle vide hvor han befandt sig, hun så på ham og prøvede stadig at tyde hans udseende, så hun bare kunne huske ham lidt hvis hun mulighvis mødte ham igen.

Vicente rettede lidt på hans sorte frakke og så kort på hende. "Det er okay," sagde han og kløede sig kort på sin blege kind, hvorefter han strøg en lok af hans lange sorte hår væk fra hans grønne øjne. "Jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage at gå ind til byen," sagde han.

Ivy trak kort på skuldern og så på ham "Bare jeg kommer der hen i løbet af aftnen .." sagde hun så og var sikker på at det i hvert fald ikke kunne tage over en time, hun så lidt op mod den mørke himmel og sukkede lydløst da hun ikke kunne se stjernerne, hun følte sig tryg ved Vicente, men det var nok fordi han hjalp hende, hun kunne af og til godt være lidt naiv, når det galt om hjælp.