Mørke tanker, Mørke mennesker, Mørke... //Arabell//

D: Mandag
T: kl.01:05
S: Den skumle del af Werclare by.
V: der er MEGET mørkt.
O: ingen mennesker og kun en lygtepæl som giver et svagt lys.

Påklædning: http://www.w-i.dk/Chalanta/cutenews.1.4.6/cutenews/data/upimages/ondskabensengel.jpg

Akuma havde gået ud fra sin lejlighed og gik nu rundt i den mørke del af byen.
Han havde gemt sine vinger inden under kappen og havde gemt sine kæmpe horn så meget han nu kan.
*Der er godt nok mørkt* tænkte han og gik videre.
Nu fik han øje på en lygtepæl som der var lys i.
Han gik over imod den og stilede sig under den.
Lyset begyndte at blinke og det blev meget svagere så man ville ikke kunne se ham ordentligt.
*Den er i stykker* tænkte han og sukkede.

Arabell kom lige så stille gående med hænderne dovent hvilende i lommerne på hendes lille sorte jakke, der ikke passede særlig meget til årstiden. Den var lynet så man ikke kunne se den sorte bluse hun havde under. Det eneste ved hende som rigtig var farvestrålende var hendes lyseblå allstars sko, ellers var hendes tøj, hår og hendes briller i sort farve.

Arabell gøs kort at kulde og forbandede sig selv for at have misset bussen for ti minutter siden. Den næste der kørte til Sheria kom først om to timer. Hun ville sikkert få en kæmpe skideballe af hendes mor for at være så sent ude på en hverdag. Men heldig for hende ville hendes mor måske slet ikke opdage det, hendes mor gik i seng ved 22-23 tiden og havde sikkert ikke lagt mærke til hun ikke var kommet hjem, da hun havde sagt at det nok blev en sen hygge aften med nogen for skolen, og hun skulle bare være hjemme inden hendes mor stod op klokken 07.

Hun gik lige så stille ned af gaden, det var forkoldt at stå stille i det tøj hun havde valgt at tage på, så hun havde besluttet sig for at følge vejen, til hun nåede det busstop som lå i udkanten af byen, desværre kendte Arabell ikke denne by og var ved at farevild i mørket.

Akuma stod stille i de mørke omgivelser.
Lygtepælen blinkede stadigvæk og gav et svagt lys.
Han stod og tænkte på sin søster som lå derhjemme og sov.
Hun var kun 10år og så havde han gået ud af huset mens hun var der.
*Nøj hvor er du bare ansvarsfuld Akuma* tænkte han.
Han havde da i det mindste låset døren...

Nu kikkede han ud i mørket og fik øje på en pige der kom gående hen ad vejen.
*Hvad dælen laver hun ude så sendt i denne del af byen?* tænkte han og gik over imod hende.
Han havde hænderne i lommerne og hætten over hovedet så han lignede nærmest bare en voldsmand. Det var han godt nok også men han ville ikke lade det gå ud over en pige der var faret vild.
Da han var et par meter fra hende spurgte han "Hvad laver en lille pige som dig ude så sendt i Werclare?" med en stemme der nok lød lidt skræmmende.

Arabell fór sammen da stemmen brød ind i hendes tanker og gjorde hendes forskræmmet. Hun smilede venligt og vippede lidt med den lille næste, så hendes septum ring blev mere synlig. Selvom man nu ikke kunne se særlig meget i mørket. Hun kunne i hvert fald ikke, men hun var nu van til ikke at kunne se ordentlig, hun brugte jo briller.
"Lille? Jeg er da 1.64"Sagde Arabell med et muntert smil, hun vidste at hun var lille og virkede endda mindre på grund af hendes spinkle krops bygning. "Jeg er på vej hjem, jeg skal finde en bus der køre til Sheria"svarede hun så endelig på hans spørgsmål, da hun ikke gad at vente på at han skulle kommentere det med hendes højde, hun havde brugt den så mange gange at hun egentlig ikke længere kunne se det sjove i at forsvare sin højde på den måde mere.

Arabell kneb øjnene en smule sammen for bedre at kunne se ham, men mørket gjorde det svært, og det hjalp heller ikke at han havde den kappe på. Hvem i alverden gik også rundt i sådan noget nu til dags? Hun forstod ikke helt denne by, der var noget som ikke passede, men det gjalde nu også for Sheria, men måske havde folk bare deres helt egen være måde, mere end hun var van til at folk var anderledes. Hun havde ikke noget imod at man var anderledes, hun var selv lidt anderledes til tider.

Akuma betragtede hendes højde.
"Det var nu ikke din højde jeg mente... Du ser bare lidt for ung ud til Werclare" sagde han med et smil på læben der nok ikke kunne ses da hans ansigt var skjult af kappen.
Nu viste han jo ikke hvor gammel hun var men hun lignede ikke en der var gammel nok til at være ude så sendt... Og slet ikke i Werclare hvor alle varmpyrene og dæmonerne holdte til.

Han kikkede lidt på månen.
"Men jeg må nok skuffe dig... Busserne køre ikke så sendt en søndag nat" sagde han roligt.
Da det var natten til mandag kørte busserne stadig efter søndags programmet så der vil ikke komme flere før kl06:00
*Hvad har denne pige lavet?* tænkte han og betragtede hende