En søgen! (mathias)

Mathias så hvordan hans fod blev massakreret. "Hmmm, det der er nok ikke alt for godt," sagde han tomt. Han faldt ned på sit ene ben, sveden begyndte at løbe fra hans pande på grund af smerten. Så måtte han være nødt til at bruge sin evne igen. Han plantede en utrolig mængde tanker i hovedet på manden, hvilket ville få hans krop til at gå fuldstændig ud af den. Mathias så hvordan en smal blodstribe begyndte at løbe ud af mandens øre... Og hvordan mandens krop langsomt begyndte at falde sammen af udmattelse under ham. Mathias jog en knytnæve ud og ramte ham lige imellem benene, med en enorm kræft. Det skulle nok få ham til at slappe af et øjeblik.

han faldt sammen i smerte han blev mere og mere vred og adrenalinen begyndte at pumpe *han glemmer en ting* han var lidt om tåget, men jo mere adrenalinen pumpede jo færre tanke lagde han mærke til, han var glad for adrenaline den gjorde tankerne svagere, adrenalinen og smerter de dulmende endorfiner blokkerede også nogle af tankerne, han fik mere og mere lyst til blod, ahns blodrus blev større og større til sidst siger han "du har et problem med at plante ting i mit hoved, adrenalinen, blodrusset og endorfiner er usædvanligt gode til at blokere tanke virksomhed" han smilede, og forvandlede sig til ulv, og fløj fremad og rev sin pote hen over mandens bryst og lavede nogle dybe flænger.

Mathias faldt tilbage, men fik sat sig i samme stilling igen. "Hvad kroppen ikke ved?" sagde han og lo bittert, "Har den ikke ondt af." Det var alt for nemt, selvom hans energi langsomt blev tappet og han ikke rigtig kunne bevæge sig langt, var det alt for let. Med sine tanker fik han dyret til at gå tilbage, det var alt for let at komme til at styre motorikken, især på et dyr. Med tankerne fik han dyret til at begynde at skifte og ombestemme sig og lade være, alt for mange gange ad gangen. Og samtidig fik han blodettrykket til at stige endnu mere, hvilket gjorde dyrets adrenalin højere, som fik tankerne til at blive klarer og skarpere. Imens at han havde fuld kontrol over dyret, som han fik til at bide store totter af sig selv. Han fik fat i sin pose og tømte en hel flaske af engleblodet. Han lo ondt da hans knogler langsomt begyndte at heale utrolig hurtigt. Han rejste sig og kiggede hen på køteren. Uden en mine gik han hen og lossede hårdt til dyret der havde travlt med at bide sig selv, hvilket fik det til at rulle 3 meter væk. Muligvis med op til flere brækkede ribben.

Det sidste han gjorde var et dårligt valg, Segovax var ikke typen du skulle pisse af, når han blev sur havde de fleste folk et grundlag for at løbe. men den her fremmede person var ikke bange for ham, tankerne var slemme men han havde brugt så lang tid i skoven på ikke at lade sig påvirke sig for voldsomt af mentale angreb, han havde brugt tid på at få sin hjerne angrebet udefra, han var ikke god til det normalt men når han var sur kunne han hvis det skulle være. Han rejste sig op på benene igen, hans side gjorde ondt hans ribben var blevet trykket ind ad, hans krop begyndte at krampe efter luft, nu var det fandme nok nu gad han ikke mere lukkede al tankegang fra og havde kun en tilbage, dræbe ham. Han var fuldstændig ligeglad med sin egne smerter nu skulle den fremmede lide, han sprang på ham placerede sine poter på hans brystkasse og lod kæberne lukke hårdt sammen om hans skulder, han kunne mærke hvordan han tænder skar igennem kød og sener ned i knoglen.

Det ville ikke være muligt for dyret at gøre noget som helst, uden at have sin hjerne med i det. Mathias tvang dyrets kæbe op, der sad i skulderen på ham. Et øjeblik havde han mistet luften, men han kom hurtigt til sig selv igen. Hans øjne glødede ondt. Det tog ham ikke mange sekunder at få splittet dyrets kæbe fra hinanden. Der lød et højt knæk. Mathiases arm hang ned af siden på ham, der hvor dyrets tænder havde været i ham. Der var intet der kunne dræbe ham, lige meget hvor ondt det gjorde, ville han være i stand til at kunne blive sig selv på ingen tid. Mathias sparkede hårdt på kæben bagefter, det begyndte at løbe ud med blod fra både strube og næse. Det var nok ikke særlig nemt at trække vejret nu. Samtidig brugte han sin evne til at få hans vejrtrækning op. Hvis det blev ved ville køterens hjerte tilsidst springe. "Har hvalpen lidt ondt? Så skal den lade være med at stikke sin snude i andre folks sager," hans ansigt var lige så tomt, som hans stemme var kold. Han sprang væk, men fokuserede stadig på dyret, så hans evne kunne virke på ham.

Hans kæbe gjorde utroligt ondt, men han var for stædig til at stoppe kampen så længe han kunne kæmpe ville han gøre det og han havde stadig sine klør, han vidste at hans eneste chance for noget der lignede en sejr ville være at flå manden fra hinanden, han fokuserede på at lukke alt andet end hans eget sind ude, ville ikke høre på hvad manden forsøgte at plante hos ham, han forvandlede sig tilbage til menneske fangede en forbinding fra bæltet og forbandt hurtigt kæbe og hals, han havde ofte skulle gøre det hurtigt med det han har været i kamp. Han hoppede tilbage til der han havde forvandlet sig og fangede sin knive, han vidste det ikke var de bedste våben men den ene var trods alt lavet til at dræbe dæmoner med, han havde stjålet den fra en dusørjæger han havde dræbt mange år siden. Han tog et spring fremad med den ikke magiske kniv, og jog den ind i mandens øje, og flåede det ud, for hurtigt at trække sig tilbage.

Mathias dukkede sig for kniven og fangede den i hånden. Denne køter var ikke særlig meget inde i måder at dræbe dæmoner på. Det krævede pentagrammer og magi, desuden var det alt for svært overhovedet at fange en dæmon først. Mathias stirrede ondt på køteren. "Vær nu ikke alt for selvsikker, du kan ikke dræbe mig, min ven," hvæsede han og fik rettet endnu et slag imod hans kæbe, igen lød et knæk, det var højt. Og forbindingen begyndte at blive rød. Ved at presse nok på mandens hænder fik han trukket kniven ud af hånden på ham og fik vendt retningen. I stedet for at ramme Mathias, fik han den stukket ind i maven på dyret og trak en lang linje ned over hans bryst. Da manden faldt til jorden, vendte Mathias sig om. "Du får nok brug for hjælp til det der," sagde han og kneb øjnene sammen, inden han samlede sin pose op og begyndte at gå væk.

\\Vil lige pointere at reglerne faktisk siger at en dæmon kan dræbes med en kniv der er specielt lavet til det, ikke fordi jeg har tænkt mig at dræbe dig\\

Han havde forberedt sig på at det ikke vilde gå helt som han ville have det til at gå, såda han mærkede manden tage fat i hans hånd slyngede han kniven væk fra sig hen over hovedet på sig og trak sig hurtigt tilbage for at undgå flere skader, han vidste godt at hans modstander var en svær nød, men han skulle ikke få lov at vinde en nem sejr.

//Jeg kan så fortælle dig at der i reglerne står at man skal bruge enten magi eller pentagrammer for at dræbe en dæmon. Desuden ville din karakter også være nøgen lige nu ifølge reglerne...


"Du kan jo prøve at finde mig igen, når det er du rent faktisk er noget værd," sagde han koldt inden han forsvandt helt i skyggerne. Hans arm hang slapt ned, men noget mere at drikke af det vidunderlige blod og han ville være så god som ny. Det havde været alt for nemt, han havde oplevet engle der var sværere at nedfælde. På den anden side var køteren jo stadig en hvalp, og hvalpe skulle ikke blande sig i andre folks sager. Det kunne jo gå hen og gå galt. Et koldt smil lå om hans læber, inden han helt forsvandt.

//Out?

\\jeg er også nøgen har aldrig sagt jeg havde tøj på, men så længe vi er enige om reglerne. Jeg har et spørgsmål hvordan kan du bruge din evne så mange gange når du selv har beskrevet den til at tære meget på dig?\\

//Hvordan kan du så fortsat have et bælte på? Det må vel beregnes som en tøj genstand? Desuden står der at han bliver hungrende af det, hvilket bare gør ham mere aggressiv, plus at han undervejs i kampen tog og drak..

\\jeg har aldrig sagt jeg havde bælte på, ved godt det kunne misforstås, men jeg hentydede til at tage det fra bæltet som lå på jorden. Og så forstår jeg med hensyn til evnen.\\

//Ahh, på den måde. Så er det fair nok.

\\ godt vi forstår hinanden, ville bare gerne have det hele på plads, da jeg er ret ny her på siden\\

//Selvfølgelig, det er helt iorden (:

\\godt, hvis du ikke har noget imod det vil jeg gerne have at du giver lidt kritik måske nogle ting at tænke over når jeg skriver?

//Det kan jeg sagtens:
Der er lidt fejl i tiden, det hele skal skrives i datid, og her og der er det en smule fejl.
Der bliver gentaget meget af det samme, og det ville være godt hvis der kom mere beskrivelse, da det er nemmere at skrive udfra.
Desuden må man ikke gøre skade, altså, sige at de brækker benet, eller sådan noget, uden den andens accept.
Plus at du måske burde læse reglerne igennem en enkelt gang til før du gør videre til at skrive med nogle andre...
Men ellers så var det meget fint (:

\\ ok sidst jeg læste reglerne om at skade andre stod der: "Man kan ikke slå an anden brugers karakter ihjel, med mindre man har fået lov, men man kan sagtens lemlæste personerne eller sende dem på hospital uden deres tilladelse." citat fra regelsiden

//Det er rigtigt nok, men derfor skal man stadig tænke på at man ikke kan være super uovervindelig og skrive for et eksempel: Sprættede alle knogler op på personen og hev et øje ud, medmindre de er med på det, fordi at det er noget der så vil påvirke deres karakter.. sådan på en eller anden måde. Desuden er der også en hvis magt forskel imellem de forskellige ranke.

\\Det er selvfølgelig sandt nok, men stadig ikke noget man skal misbruge, jeg forsøgte også at holde det på et niveau der ikke ville permanent skade din karakter, jeg ved jo godt at i heler derfor så jeg ikke noget problem i det jeg gjorde.\\