... - Segovax

"se der var du heldig, du kommer til at overleve, for ja jeg har startet din forvandling" han smilte og slikkede sig om munden, "jeg var nød til det for at redde mig selv fra at blive afsløret, det gør mig ondt men det var en nødvendighed". så vendte han sig om og gik.

hun skreg af smerte da hun mærkede sin forvandling og så svagt på ham og blev ved med at skrige.hun begynder langsomt at blive varulv... ''jeg kender til væsner du havde ikke behøvet at gøre det'' græd hun...

"for sent" råbte han til hende, han kiggede på hende og fik faktisk lidt ondt af hende han kan godt huske hvor ondt det forvandlig gjorde den første gang, det er noget han aldrig glemte.

hun skreg og græd af helvede tiul og hun fik forvandlet sig efter to timer så hun på ham vredt. hun var en smuk mørkebrun ulv og var vred. ''dit svin'' sagde hun surt....

"Ha hvad vil du gøre ved det?" han grinte ondt af hende al hans medfølelse var forsvundet nu var hun ikke længere noget ynkeligt menneske, men en ulv en varulv, der kan klare sig selv, han afventede hendes næste træk.

hun sukkede... ''at du finder noget tøj til mig'' sagde hun vredt... hun ville gerne have noget tøj så han ikke kunne se hendes krop...

Han grinte af hende, og svarede "du skal være glad for at jeg er i godt humør og altid er forberedt", han listede om bag det store træ, og kom tilbage med undertøj og en sort skjorte i militært stof og en nederdel i samme stof type, "du for brug for den slags tøj nu".

hun ser på ham. ''hvorfor?'' spurte hun stille og tog det og gik om bag ved og skreg da hun blev menneske og tog det på og kom ud,

"Hvorfor du for brug for det, det er fordi du nok kommer til at leve et liv lidt på kanten fra nu af, så der er ikke tid til tøj der nemt går i stykker?" han grinte af hendes dumme spørgsmål, men nu har han også haft et helt liv til at få styr på den slags ting, så det var nok ikke så mærkeligt at hun havde så mange spørgsmål. *hun smagte faktisk meget godt* tænkte han mens han slikkede sig om munden.

hun holdte sig for sin hals/skulder, ''det gjorder fucking ondt'' sagde hhun,,, og holdte sig stille væk fra ham.... ''hvad spiser vi?'' spurte hun...

"Hvad du har lyst til" sagde han grinende. "men du vil nok finde ud af at du har fået en for kærlighed for kød", han smilte skummel til hende fordi han fandt det lidt morsom at hun var så bange og nervøs. "men se det fra den lyse side der er mange fordele ved at være varulv".

''hvad for nogle fordele?'' spurte hun og så på ham hun følte sig faktisk stærker og at hunvar smukke følte hun også...

"du er alt i alt i bedre fysisk form end tidligere, du er også sværere at dræbe og du har fået skærpet din instinkter og sanser" han smilede da han tænkte på hvor fedt det faktisk var at være varulv, "men pas på ikke at gøre min fejl og afsløre dig selv".

hun smilede... ''bare rolig jeg skal nok passe på jeg ikke bliver opdaget'' grinede hun.. og smielde..

"Det var godt" han vendte sig mod hende og sagde "hey lad mig gøre det lidt bedre, hvad siger du til en øl?" han smilede over at han spurgte hende, han vidste jo godt at der ikke var noget der kunne rette op på det han havde gjort.

''intet kan rette op på det du gjorder men jeg vil stadig gerne ha en øl'' sagde hun og så på ham og sukkede....

"jeg ved godt at det ikke kan rettes op" han gjorde tegn til at de skulle gå hen mod en af kroerne tæt på. "jeg ved man kan få en rimelig øl her" sagde han mens han ledte hende ind af døren, "hvilken vil du gerne have" spurgte han.

hun så sig om og så på ham... ''tja jeg er ikke kræsen.... bare vælg en'' sagde hun stille med et smil på sine læber...

"ok" sagde han til hende, han gik op til baren og bestillede to stærke og mørke øl, gik ned til hende og satte sig overfor hende, gav hende den ene øl, og gav sig til at drikke sin egen, han udbrød "der mangler noget her i, både honning og blod" han kiggede skummellt på hende og bed så sig sig i armen og hældte så lidt blod ned i øllen. Han smilede til hende og gav sig så til at grine.

Samanta så på hende og så lidt skummelt hun holdte om sig selv... ''du skrammer mig alså'' hvsikede hun...

"du er ikke den eneste, der er en grund til jeg normalt bor alene i skoven" han kiggede sig lidt om og hviskede så "hvis du ikke var så tynd havde jeg spist dig" Han smilede skævt til hende mens han dryppede lidt mere blod i øllet.

hun tog sin fingre hen og tørte lidt blod over til sit mund og slikkede på det... ''hm... ikke dårligt'' grinede hun stille og sp på ham....

"nej det må du nok vende dig til, smagen af blod og fersk kød er bare lidt bedre nu" han grinede til hende, og gav hende et skævt smil.

HUn smilede og så på ham og grinede.. ''du er nu alså ret sej'' grnede hun...

"det er du sgu alligevel den første der har sagt til mig" han grinede til hende mens han sagde det han vidste godt at han ofte virkede sådan men hun kendte jo ikke han sand jeg, så hvorfor skulle man forvente andre reaktioner.