Til Fest ..

"Jeg er kunstner... ikke psykopat" Sagde han og så om på hende bag ham "Jeg har ikke drukket, så du kan roligt stole på at du kommer sikkert hjem til mig. Tag armene rundt om mig". Han så ud igen og begyndte at køre ud mod vejen.

Valencia lagde armende om ham og slappede en anelse mere af da han sagde han ikke havde drukket, for det havde hun altså selv, hun havde aldrig rigtig kørt på motorcykel så det var en ny fornemmelse, selvom hun var dæmon.

Darve kørte hurtigere og så opmærksomt ud på vejen med et mere alvorligt udtryk i ansigtet. Nu havde han vundet hende, og nu skulle han bare hjem. Han kørte lidt hurtigere end hvad man måtte, men nu da det var aften, var der ikke så meget trafik.
Han kørte ind mod sin gade, hvor hotellet lå, og parkerede inde på den private plads. Han holdt inde og slukkede motorcyklen. "Så.." Sagde han.

Valencia åbnede de øjne hun havde haft lukkede hele vejen, hun slap ham stille og så op af hotellets bygning før hun hoppede af motorcyklen og kunne mærke hendes hestehale ikke sad særligt godt, så hun valgte bare at tage den ud, hun trak elastikken ud og rettede lidt på sit hår så det sad ordentligt.

Darve trådte af og tog nøglerne til sig. "Kom" Sagde han og smilte til hende, da han så det vilde hår. Han gik mod hovedindgangen, og trådte ind på hotellets lobby.
Han forsikrede sig at hun fulgte ham, og gik op ad trapperne.

Valencia fulgte med ham og havde det godt med at være nede af den motorcykel, hun lod blikket glide en gang rundt i lobbyen da de kom ind og gad godt vide hvordan han havde tænkt sig at hugge hende i sten oppe på et hotel værelse?, der ville jo blive fyldt med sten?.

Darve førte hende op og hen til sit værelse. han låste op for værelset og gik indenfor. "Velkommen til mit mørke kammer" Lo han lidt, da det sagtens kunne tages bogstaveligt. Han var en af de personer, der dyrkede ondskabens skønheder, med mørke vægge, gamle, mørke møbler og stearinlys som belysning. Værelset havde han pyntet med sine egne malerier, der kun indeholdt dæmoniske skikkelser af nøgne kvinder, der endten var døde, eller var i smerte.

Valencia trødte stille ind og så sig omkring med et overasket blik " Ja, det må man sige" sagde hun og lo kort og lavt, hun så lidt på billederne, ja hendes lejlighed var i hvert fald en hel del anderledes, men her var nu hyggeligt, starinlys er altid hyggeligt, hun vendte sig så mod ham så hun stod med ryggen til rummet "Jeg kan faktisk rigtig godt lide det" sagde hun og så bort fra billederne, som hun ikke nævnte, men det var nok også fordi hun selv var kvinde hun ikke var så vild med dem, de var pænt malet ingen tvivl om det.

"Tag dig ikke af malerierne" Sagde han og gik hen til et bord, hvor han havde champagne stående. Han skænkede op i to champagneglas og så tilbage på hende "Jeg lavede dem for flere år tilbage, hvor jeg havde andre visioner end dem jeg har i dag".
han gik hen til hende med glassene og rakte hende det ene. "Du skal selvfølgelig stå model for skønhed, ungdom og ynde...".

Valencia skævede kort ned på champangen "Det glæder mig at høre" sagde hun og smilede skævt, hun tog imod glasset, men drak ikke noget, da det ville være et upassende tidspunkt at blive dårlig på "Har du altid intreserret dig for .. det her?" spurgte hun så og slog kort ud med hånden og så på ham.

Darve trak lidt på skuldrende "Det ved jeg ikke. Altid for mig er... længe...". Han gik hen i hjørnet, hvor han havde en stor stenklods stående, med et lagen over sig. Han hev lagenet af og smed det væk. "..Perfekt størrelse" Sagde han op forsøgte at bedømme Valencia med stenens størrelse.

Valencia stilte champagen fra sig og gik hen til ham, hun så på stenklodsen, hun havde svært ved at forstille sig at den klods der skulle blive til en skulptur af hende, men nu vidste hun jo heller ikke så meget op stenhuggeri "Skal jeg bare se sådan her ud?" spurgte hun så "Jeg kan godt gøre noget andet med håret eller sådan noget?" sagde hun så og så på ham.

Han så om på hende. "Du skal være dig selv" Smilte han "Jeg har ikke forstan på den slags... Jeg har langt hår, men jeg laver ikke noget med det". Han lo lavt, da det var forbudt for hans vedkommende. Han rodede i en kasse med værktøj og fandt de rette ting frem.

Valencia nikkede og så på ham "jeg ville også blive lidt bange hvis du begyndte at ordne på dit hår .." sagde hun og lod bare sit hår hænge løst, for det var sådan det var normalt, hun så sig kort omkring før hun igen lod sine øjne hvile på ham.