Play With Me - C. Luna

Det kølige efterårsvejr ruskede i det blonde hår der tilhørte den unge kvinde, Valentina. Hun var iklædt en sort frakke, sorte støvler og alt i alt meget sort. Hendes lyseblå klare øjne lå lidt på gyngerne ved det gamle gyngestativ. Hendes lyseblå øjne kunne være mange ting, både charmerene og flotte, men også isende og kolde. Hun fugtede sine læber, før hun satte kurs mod gyngerne. Hælene på hendes høje hæle sank ned i sandet, men det generede hende ikke, hun var vand til de få problemer høje hæle skabte, og vidste hvordan man forholdte sig til de meget ligegyldig problemer. Det handlede i bund og grund mest om at det kunne være ubehageligt, det skabte ingen problemer for hende. Hun trak vejret dybt, og lod luften forlade hendes læber, da hun satte sig ned på gyngen, og begyndte at gynge roligt frem og tilbage. Hun nød stilheden der lå omkring hende, dejlig og afslappende. Hun smilede let for sig selv, og lod en hånd glide igennem håret.

Catherine gik i dette øjeblik ind på legepladsen. Hendes sorte kjole sad som malet på hende og hun så i det hele taget godt ud. Hun var gået fra en bar der ikke var specielt spændende og tænkte at hun nu ville tilbringe noget tid på legepladsen som hun tit besøgte som mindre. Hun huskede det alt sammen tydeligt. Hun satte sig ved siden af en pige på gyngen. Hun betragtede den fremmede kvinde. Hun var en smule vagtsom da hun aldrig kunne stole på nogen. " Godaften " Sagde Hun stille og kiggede ned på sandet under deres fødder. Hun sank en smule ned i det eftersom hun havde de sorte laksko på igen. Hun kiggede dog op på himlen og et eller andet mindede hende om at være høflig og ikke overeagere eller drage forhastede konklusioner. Hun vendte sig halvt mod den fremmede og smilede beroligende. Hun ville under ingen omstændigheder gøre så hun så truende ud som hun ellers tit gjorde. Idag var hun ikke i det dårlige humør og smilede bare stille. Hun overvejede om hun skulle sige noget men lod være..


// Min Krea er lidt nede idag //

Valentina kiggede op da der pludselig kom en anden ung kvinde hen mod ham. "Godaften." hun nikkede let mod hende, og smilede kort. Hun havde ikke nogle rigtig planer med aften, hun ville vel bare slappe af, og måske håbe hun mødte nogle interessante væsner. Ellers passede det hende også fint blot at sidde og kigge ud i luften, det var nogle gange bar dejligt.
Hun skævede hen mod kvinden igen, og smilede kort igen. Hun så meget sød ud, men selvfølgelig kunne skindet også bedrage, det var aldrig til at vide før det var for sent. Sådan var det jo, det kunne hun jo ikke gøre noget ved.
Hun sukkede kort, og tegnede lidt med skosnuden i sandet.

//Du er ikke alene.

Catherine mærkede Luna presse sig på og hun brugte alle hendes krafter på at holde hende væk. Vis luna tog over ville pigen være udsat for et angreb. Hun hadede bare Luna nogle gange men vis hun var i problemer var Luna den bedste da ordet samvittighed ikke fandtes i Lunas hoved. Luna var godt gal og ville ud. Catherine ville ikke lade hende og Luna overgav sig. Catherine åndede dybt ud. " Det er en klar aften " Sagde Hun stille og en blid aftenvind blæste hendes blonde hår over skulderen. Hun lagde hovedet tilbage og snusede dyrisk ind. Pigen ved siden af hende var Dæmon. Det kunne hun dufte da dæmoner var noget af det hun havde mest erfaring med. " Hvad er dit navn ?" Spurgte Hun og smilede beroligende. ....

Valentina nikkede til til kvindens afgørelse. Ja, aften var skam smuk og klar, intet at tage fejl af. Hun sukkede let, og lænede sig tilbage, mens hun nød den lette brise der løb hen over hendes ansigt. "Valentina ..." Svarede hun, og begyndte at nynne en sang hun en gang havde hørt hvor hovedpersonen hed Valentina. Hun kunne ikke huske selve navnet på sangen, men af en eller anden grund kunne hun udemærket huske selve melodien. "Hvad hedder du?" Hun kiggede hen mod kvinden med et let smil over de rosa læber der skinnede let af lip gloss hun tidligere på dagen havde taget på. Hun kiggede ned i sandet under hendes fødder, så hendes lange sortmalet vipper kastede skygger ned over hendes kindben, før hun kiggede op imellem dem, op mod den sorte himmel over dem.

Catherine smilede ved navnet Valentina og da hun begyndte at nynne nynnede hun selv med. Hun kendte udmærket sangen men hvad den hed kunne hun ikke huske. Hun havde hørt den til et eller andet bal i det tidlige italien. Hun smilede venligt og roligt. " Catherine " Sagde Hun stille og lyttede bare til Valentina der nynnede sangen. Valentina havde en smuk lys stemme og Catherine vidste at vis Valentina blev sur ville hendes stemme lyde dødbringende som et barn der spiller uskyldig for så at dræbe i samme øjeblik. Hun kiggede op på den formørkede himmel og gyngede stille frem og tilbage. Hun elskede at være herude når der ingen børn var. Det var altid bedst uden al den larm fra spædbørn og mindreårige. Hun var selv mindreårig men hun var meget ældre end hvad hun så ud til at være. Men det kunne man jo sige sig selv da hun var en ældgammel vampyr. Hun smilede ved tanken om de lange år der var gået så hurtigt. Da bilerne og togene kom frem for første gang. Hun huskede også tydeligt hendes hest. Hun vidste ikke om hesten stadig levede men det burde den. " Sølvhesten Frost " Sagde Hun for sig selv og huskede hestens gyldne katteøjne og den sølvgrå pels der skinnede i solen. " Har du nogensinde haft dyr " Spurgte Hun nysgerrigt og roligt...

Et kort smil gled kort hen over Valentinas læber da hun hørte kvinden nynne med, men stoppede ikke selv sin nynne. Det gjorde hun først da hun fik et spørgsmål. Hun tænkte sig kort om, og kiggede så hen mod vampyren. "Jeg har haft en hest for mange år siden, jeg har faktisk haft utallige, men ellers ikke rigtigt." Svarede hun med en silkeblød stemme, og smilede kort. "Men jeg kan høre du har haft en hest, en du har ... elsket?" Hun så kort tænksom på kvinden, før hun kiggede op mod himlen, og fortsatte. "Jeg troede ikke i kunne elske." Hun sukkede og lukkede langsomt øjne. "Men der tog jeg måske fejl, eller kan i elske dyr, men ikke mennesker, eller ... er der bare noget der er gået min snude forbi?" Hun smilede kort, og lod igen en hånd glide igennem håret, mens hun lænede sig tilbage, helt tilbage, til hun næsten faldt ned af gyngen, før hun trak sig op i armene, og kiggede mod kvinden.
Efter kvindens navn at bedømme, var hun af ældre dato, men bestemt smuk. Hun flyttede lidt på sig, og sukkede derefter mens hun faldt hen i tanker.

// Out, ændre min karakter