jamen hej igen min kære broder// Lancier//

Sted: byen
Tid: 22:15
Omgivelser: nogle butikker og næsten ingen andre væsner
Vejr: på vej til at blive regn
Beklædning: en sort t-shirt, et par røde jeans og nogle vans

Alisle stod og kedet sig lidt. Han havde fået færten af hans tvilling for nogle timer siden hvor efter han havde fulgt færten, men nu var han kommet til en ende. Det irriterede ham at der kunne være nogle som mindede om hans lille bror duft. Han grinte lidt over sig selv at han var så dum at tro at der var en anden som havde den samme duft som hans bror. Han kiggede rundt og smilte…

P: en sort t-shirt, nogle mørke cowboy busker og nogle sorte sko, nogle sorte fingerløse hansker et halterklæder og nogle halskæder

Lancier gik lidt rundt i bye, men havd han ikke viste var at hans bror også var der et sted, men det var også bare vist han viste det, ville han nok også flygte så meget han kunne, han gik og kiggede på nogle tøj butikker for at se om de havde noget han kunne bruge, men det var der ikke rigtigt, så han gik hen til en som solgte pircienger, han kiggede lidt på dem, han bed lidt i den han havde til at sidde i læben*det kunne godt være jeg skulle få mig en ny*tænkte han, han stoppede med at bide i den igen, det var jo ikke godt, det kunne gøre hulet større end det var i forvejen

Han kiggede rundt for at lede lidt videre efter sin elskede tvilling. Han lukkede sine øjne i og åbnede dem igen og sukkede *hvorfor så også en æggede tvillinger, hvor den ene hele tiden flygter fra den anden* han kiggede hen mod en butik, hvor han kunne så der stod en måske var han der alligevel den kære Lancier. Han sukkede” HEY” han råbte det til drengen og ventede på personens reaktion…

han hørte en der råbte noget, han kiggede lidt rundt og så øje på ham, hans tvilling, det var ikke noget godt tegn, han løb hurtigt væk der fra, minderne om den dag hans slap fra deres forældre kom tilbage til ham og han havde prøvede at glemme dem, men dog ikke sin elskede bror, som han holde meget af, han havde taget et billede af ham med sig væk, men han ville jo ikke være en vampyr, det var derfor han var flygtet for 7 år siden, men han havde også levet konstant frygt for de skulle finde ham, han havde flyttet rundt hele tiden de sidste 7 år, han blev aldrig det samme sted i max 6 måneder og mindst 1 uge

Han blev trist over det. Han kiggede hen på ham” hey vent” han løb efter ham ”Lancier vent” han skreg det. Han løb hurtigere og hurtigere, han fulgte efter ham uden at over hale ham. Han ønskede sig inderligt at kunne snakke med sin bror. Det var snart syv år siden han havde set hans elskede bror, syv lange år han havde savnet ham. Han kunne mærke hvordan han var skuffet over han ikke var kommet for at befri ham fra deres forældre. De sidste (næsten) syv år var han blevet brugt til blod beholder, han havde stadig nogle mærker ved halsen fra deres forældre…

han kiggede lidt over skulderen og glemte at se efter en lygtepæl som han løb ind i, han falde ned og sidde på jorden"av"sagde han, hans næste blødte en lille smule men det var ikke meget, han tørrede det væk og det stoppede hurtigt igen, han rejste sig hurtigt op, han vende sig om og så sin tvilligebror, han kunne godt se på ham at han var en vampyr, han var bange, han var bange for han skulle gøre ham noget lige som deres forældre ville det, de var jo blevet sindsyge af det, han viste jo ikke om hans dejlige tvilligebror også var blevet det

Han kiggede ned i jorden. ”Lancier det er ikke som du tror” han skreg det efter ham. Han havde ikke lyst til at komme i kamp med hans egen bror. Han sukkede og startede med at løbe igen. *hvorfor skal du altid være så uke* han løb hurtigere efter Lancier. Han fik fat i hans ene arm og tog ham langsomt ind mod væggen. ”bare fordi jeg er vampyr betyder det ikke jeg er blevet mere voldelig siden du efter lod mig” han lukkede øjne ” uden chancen for overleve der hjemme hos vores forældre” han hvæste det sidste. *jeg elsker ham jo… men det er som om han hader mig og gerne vil slå mig ihjel*. Han kiggede sin bror ind i hans smukke blå øjne. Han blev irriteret over at se at hans bror stadig var helt normal, der intet var sket med ham….

"hvad er det så, hvis jeg begynder at bløde for alvor, vil dine vampyr noget komme frem i dig og det er først når jeg er død, du vil komme til dig selv og se hvad det endelig er du har gjort"sagde han, han hørte nogle skridt, nogle skridt han godt kunne huske *åh nej ikke dem ikke nu*tænkte han og frem kom deres forældre, de smilede, han prøvede at komme fri at Alisle's greb"Alisle slip mig"sagde han man kunne godt høre han var bange, deres forældre var hurtigt henne ved dem, de tog hurtigt fat i Lancier, de havde meget godt fat, det var umuligt for ham at komme fri"slip mig"sagde han op til flere mig og prøvede at komme fri, men de ville ikke give slip på ham, deres far truede ham med at brække hans skulder hvis han ikke snart stod stille, men han ville jo ikke stå stille, man kunne også kort efter høre et knæk og han skreg op, hans far havde brækket hans venstre skulder, tåre begynde at løbe ned af hans kinder, han så på sin bror, han prøvede at se om han ville hjælpe ham

Han kiggede om bag sig og hvæsede” han er min kun min” han kiggede på dem med øjne som han kunne slå dem ihjel. ”hvad laver i her” han havde lyst til at dræbe dem på stedet men hvordan kunne han det, det var jo hans forældre lige meget hvad. Han sukkede ”vend i blot om hvis der er nogen som skal gøre Lancier til vampyr så er det mig” hans stemme var sikker i mens han tog lancier op på ryggen selv om han bakkede på hans ryg og ville ned. Han grinte blot men han holdte øje med energien omkring ham. ”jeg slipper dig nok ikke lige frem her” han holdte en pause ” for jeg ved ikke hvornår jeg for dig og se igen” hvis han kunne have grædt ville han have gjort det der, men på grund af hans vampyr gener kunne han ikke…

"men Alisle jeg vil ikke være en vampyr og de følger nok efter for at se om du gør det for hvis ikke du gør det, finder de mig og gør det"sagde han, han havde luret hans forældre, så snart de fandt ud af hvor han boede var de der med det samme med eller uden Alisle, han ville jo ikke være en vampyr, han så på deres forældre, han kunne se de ikke troede på ham, de troede ikke på han ville gøre ham til en vampyr"gør det her så vi kan se Alisle"sagde moren(Melany) og deres far(Vencent) nikkede bare og ville også gerne se det hvor de var, de ville jo bare følge efter dem

Han lyttede ikke efter hvad Lancier sagde. Han kiggede på hans forældre i mens han holdte sin hånd på Lancier skulder som om de var et kæreste par. Han kiggede lidt på deres forældre med et smil på læbe” ja jeg kunne gøre det her og nu i mens alle de andre smukke mennesker blev bange og jeg ville komme på dusør jagernes liste” han holdte sin pause, som han altid gjorde, han sukkede ” men jeg vil heler ikke være lige som jer, som holdte jeres ældste søn som fangede i en kælder i næsten 6 år” han holdte en pause i mens han rystede ”og udnyttede ham seksuelt og brugte ham som en blod beholder bare fordi i var for dovne til at flytte jeres fede røv uden for om natten” han sukkede…

han kunne godt se at hans bror ikke ville høre på ham, han gjorde sig hurtigt fri fra han bror og løb hurtigt væk derfor, deres forældre sukkede"hvorfor skal han være så besværlig, han ville være bedre tjent død"sagde moren og var hurtigt efter ham, hun fik hurtigt fat i ham og hammerede ham huritigt ned i jorden og holde ham der selvom han prøvede at komme fri, var hun meget stærkere end ham, hun hev ham op, hun holde ham hurtigt fast, hun vende sig om mod Alisle, hun skulle til at bide ham i halsen, man kunne godt se at Lancier var skræmt for livet, det kunne godt være at Alisle havde haft det hårdt, men Lancier havde levet i frygt 7 år af sit liv og nu var hans frygt ved at blive virkeligt, han skulle sige noget, men han blev hurtigt holdt for munden

Han skreg” du rør ham ikke han er min” han løb hen mod sin egen mor med en lille fin lomme kniv lavet ud af sølv” du må lege alt det du vil med mig krop men min lille brors holder du dog fra” han kiggede på hende som en dæmon ville have gjort. Han spyttede noget blod ud” far du står og ligner en tændstik mand skulle du ikke prøve at se normal ud og smile lidt bare en gang i mellem” han sukkede. Han kiggede med nogle øjne som mente rør du ham igen morder dør du. Han hvæste af dem ” er du okay Lancier?” han så meget spørgende. Det var først der han opdagede han blødte ”du skal altså have et plaster på alle de så du har fået dig rundt omkring er det forstået” han kiggede på ham med et blik det sagde i seng uden aftensmad…

deres mor slap ham, han falde og sidde på sine knæ, han var skræmt for hvid og sans, han rystede meget af det, han var blevet skræmt meget, han så på sin bror med øjne som sagde hjælp mig, jeg vil ikke være her mere, han så sin brors kniv, han tog den fra ham og vende den imod sig selv, hvis han døde skulle han jo ikke være bange mere, det var det eneste han tænkte på, han havde åbenbart taget skade af det der lige var sket, han hakkede den hurtigt i maven, han mærkede kort en smerte og så begynde blodet at løbe, deres forældre kom lidt tættere på af det, hans blod løb ned på jorden, han så lidt på sin bror, han smilede selvom ham kunne dø af det

”LANCIER HVAD I FANDEN I HELVEDE LAVER DU KNÆGT” man kunne høre Alisle var rasende på den måde han råbte. Han gav sin bror et kram bag fra og lod sine tænder lige så stille røre ved Lancier nakke. Han begyndte at drikke i mens han havde sin arm op for an Lancier* du må ikke dø nu det er alt for tidligt… det kan godt være du svigtede mig den gang for 7 år siden men jeg er sgu ikke sur på dig*. Han kunne mærke hjertet var stoppet med at slå så han bed sig selv i hånd ledet. Han førte sit håndled ned til Lancier’s mund så han kunne drikke. Men da Lancier jo var død kunne han ikke drikke, så han kyssede ham så han kunne lade sit blod køre ned i Lanciers hjerte…