Something new

Theodor fulgte først stille med, men fik så lidt undrende tanker om hvad det helt præcist var Eolith havde gang i, " øhm.. hvor fører du mig hen helt præcist?" spurgte han nysgerrigt og så kort på at han havde fat i hans arm, " du må godt slippe mig nu, jeg løbe igen steder"drillede Theodor og smilte svagt igen, men fulgte roligt med og så sig tænkende omkring.

Eolith holdt stadig fast om ham, selvom han bad ham slippe. "Du er så varm.." Sagde han drømmende "..Du sagde da, at du ville følge mig hjem? Så hjem er det".
Han gik stadig og så ligeud for sig, mens han holdt om hans arm.

Theodor himlede lidt med øjnene, da han sagde at han var varm og i sådan en drømmende tone, men det va sikkert på grund af alt det alkohol som han havde drukket, " øh okay.. tak tror jeg" sagde Theodor og rystede kort på hovedet. Han nikkede kort og så lidt rundt igen, " ja okay" sagde Theodor og fulgte roligt med.

Eolith stoppede op, da de nåede den vej, hvor han boede. "..Bor du her omkring?" Spurgte han, mens han så hen på det store hus. Det gik jo ikke helt, at han tog ham derind, eller hvad? Det ville være meget nemmere, hvis de tog hjem til Theodor.
"Aftenen er jo langt fra slut. Vi kunne drikke lidt hjemme hos dig?".

Theodor så sig lidt omkring da Eolith spurgte om hvor han boede henne, "hmm.. to måske tre gader herfra, har aldrig sådan rigtig talt efter" svarede han lidt efter med et skuldertræk og så ned på sin arm igen, som Eolith stadig holdte fast i. Theodor smilte svagt og lagde hovedet lidt på skrå, " jeg ved ikke om jeg har noget at drikke derhjemme, men vi kan godt tage hjem hos mig hvis det er" sagde han med et skuldertræk og smilte svagt igen.

Eolth smilte da han godkendte "Jo, lad os det. Du fører vej". Han slap stille taget omkring ham og så op i hans øjne. Der skete ingenting, eller også skjulte han det meget. Han så på sit ur, og den var få minutter over elleve, altså måtte han være forhekset.

Theodor nikkede og smilte svagt, han så kort ned på sin arm da han slap ham og lod mærke til at Eolith så ham i øjnene, men smilte svagt og vendte blikket til højre, " kom vi skal denne her vej" sagde han og begynde så at gå imens han tog hænderne i lommen.

Eolith smilte stadig stille og fulgte med ham igen. Han glædede sig til at se hvordan han boede.Ens eget hjem, beskrev jo tit selve personen der boede der. Han beundrede ham for at være sådan et pokerfjæs, der bare kunne lægge skjul på sine lyster så godt. Det var der ikke rigtig andre der kunne.

Theodor havde ikke lyster for Eolith, men det viste han jo ikke, for Theodor havde jo i den tid han havde rørt ved ham brugt sin evne så Eoliths evne ikke virkede på ham. Theodor så kort på Eolith og smilte svagt, " hvordan kan det endelig være at vi ikke skulle hjem til dig?" spurgte han nysgerrigt og smilte svagt igen.

Eolith så på ham og kom sine hænder i jakkelommerne. "Ganske enkelt. Det er ikke mit hus, og jeg tror heller ikke, at vi må drikke af det de har". Egentlig var han ikke sikker på det, da de havde så meget, men han havde nu heller ikke tænkt sig at dpørge dem. De havde jo givet ham så meget i forvejen, dem derhjemme.

Theodor så kort på Eolith, men ellers holdte han øje med hvor han gik henne, "aha, så du er altså den der skal følge de andres ordre i huset eller har du frie tøjler?" spurgte han om, lidt nysgerrigt men ville heller ikke blande sig for meget. Theodor kunne allerede nu begynde at skimme den bygning hans lejlighed lå i og smilte svagt over det, for så behøvede ikke at gå så langt endnu.

"Det kommer da an på hvem af dem der er i min nærhed" Lo han lidt og tænkte "Marcus er min bedste ven, så jeg tror ikke han ville have noget imod, at jeg gjorde som jeg ville.. men hans forlovede hader mig som pesten". Han sagde det bare som det var uden at virke sur, ked af det over det eller lignende.

Theodor smilte svagt og tænkte lidt over det Eolith fortalte ham, "hmm.. mærkelig pige, har du gjort hende noget?" spurgte han og viste godt at han måske snagede for meget, men hans nysgerrighed overtog ham lige nu, Theodor tog sin tungespids ud af munden og legede lidt med sin læbe piercing imens.

"Hvorfra ved du hvad hun hedder?" Spurgte han og så spørgende på ham. Nu kendte de vel ikke hinanden? "Men.. øhm ja.. Jeg har sådan set bare været i seng med Marcus. Selvom der intet er imellem os, så kan hun ikke tilgive mig" Svarede han "..Og så tror jeg ikke hun kan lide bøsser?".

Theodor så tænkende på Eolith, men tog så tungen ind i munden igen og smilte svagt, " jeg kender en som hedder Dean, som på et tidspunkt tog en pige med hjem og det var så Hayley, jeg har aldrig sådan rigtig snakket med hende, men jeg har haft set hende en gang" forklarede han og smilte svagt igen, men det blegnede lidt da Eolith fortalte at han havde været i seng med ham Marcus, " nårhh okay, det var så heller ikke smart kan jeg godt se, men der er da intet galt med bøsser" sagde Theodor undrende og rynkede kort panden.

Eolith så på ham. Kendte han nu også Dean? "Ah.. ja. Dean kender jeg godt" Svarede han og bev mindet om perioden med Yo og alle de skænderier og slåskampe der havde været. Dean reddede ham jo fra den visse død "Han er flink.. Det er bare meget længe siden jeg sidst har set til ham".
Det andet var måske ikke så godt at snakke om, hvis det på et tidspunkt blev mere dybdegående. Det var jo ikke fedt at skulle fortælle, at man ligefrem havde voldtaget ham.

Theodor så lidt overrasket på Eolith, men smilte så svagt på ham, det var da altid noget at de kendte de samme, så det ikke bare blev pinlig tavshed, hvis man havde taget den anden med hjem til sine venner også at man bare ikke kendte nogen. " okay.. jeg har heller ikke set Dean i noget tid, men jeg har kendt ham længe" svarede Theodor tænkende og vendte blikket fremad, han havde ikke lyst til at tænke på den tid Dean og ham havde boet sammen med tre andre venner også at han bare skred bagefter. Deres band gik totalt i opløsning på grund af hans forsvinden, men Theodor var skam ikke sur på Dean længere. Han stoppede så op lidt efter og så på Eolith igen, " så er vi her, min lejlighed, ligger på 2 sal, øverst" sagde Theodor og pegede kort op, men gik så hen til døren til bygningen og åbnede den for Eolith.

Eolith så op ad bygningen for at kunne huske den, hvis det var at han ville komme tilbage igen. han gik indenfor og op ad trapperne, hen til hans dør. Han tænkte lidt, at det var en dum ide, at forføre ham, nu da det var Deans ven. *Pis..* Tænkte han, da han vidste, at han ikke rigtig kunne løbe fra det nu.

Theodor lukkede roligt døren efter dem og fulgte lidt med Eolith, men så lidt efter ham, " ikke for noget, men jeg fortrækker helt at tage elevatoren, hvis det ikke gør noget, trapperne kan godt være lidt hårde, når man næsten bor øverst" forklarede Theodor og gik derefter hen til en elevator og trykkede på knappen til 10 etage.

//Du sagde lige han boede på anden sal? X.x Nå.. men så har Eolith altså lige gået alle trapperne op XD//

Eolith ventede på ham mens han tænkte. *Skal jeg bare løbe min vej? Inden jeg gør ham fortræd?* Tænkte han og grublede over det. Han kunne ikke få sig selv til at løbe hele vejen ned ad trapperne igen og stod bare stille, og ventede på at der skulle blive lukket op.

// Nej, jeg sagde 2.sal ØVERST Heh xD, det vil sige salen under den øverste sal, anden øverst i bygningen Heh xD, forvirrende ja, det gør jeg også mig selv lige nu oO//

Da elevatoren endelig kom op til Eolith kom Theodor roligt gående ud af den, og smilte svagt til ham, " jeg håber ikke at du har ventet længe, jeg ser bare elevatoren lettere" sagde han med et skuldertræk og smilte svagt igen. Theodor tog så en nøgle frem og gik hen til en dør lidt længere henne og satte nøglen i låsen og åbnede døren.

//Jeg tænkte det som, at der var to etager X____x og så var det selvfølgelig øverst//

"Det går nok" Svarede han og fulgte ham med indenfor "Jeg har klaustrofobi, så jeg går altid op ad trapperne uanset hvad". Han så sig nøje omkring i lejligheden og fandt det ret hyggeligt. Han så sig rundt og så ind i stuen, før han gik derind og satte sig på sofaen.

//Det går nok Heh xD//

Theodor lukkede døren efter Eolith og så først tænkende på ham og nikkede kort, " okay, det har jeg ikke oplevet før, men der et meget åbent i min lejlighed, så du har ikke noget at være bange for herinde" sagde Theodor og smilte svagt, han tog sine sko af og hang sin jakke op og kom så også ind i stuen. Han bevægede sig over til sit skab og åbnede det, inde i det lille skab stod der flasker med alkohol og han vendte så blikket på Eolith igen, " vil du have noget, eller skal jeg hente noget sodavand til dig?" spurgte Theodor og lukkede den ene låge på skabet.

Eolith lagde sig godt til rette og så rundt. Da han hørte Theo, lo han bare. "Sodavand frem for alkohol? Nej tak. Jeg er jo ikke noget barn længere". Eolith havde for længst lagt barndommen fra sig, og følte sig derfor som en voksen, selvom han nu bare var en af de typiske teenagere der rendt rundt, drak, havde sex og lavede ballade.

Theodor smilte skævt og grinte svagt, " det glemte jeg desværre lige" drillede han og så kort på klokken, der var gået en halv time siden han havde brugt sin evne imod Eolith og viste nu at den ikke ville virke så meget mere, han vendte sig imod skabet igen og satte sig svagt på hug, " hvad vil du så have?" spurgte Theodor og tog en false vodka op til sig selv og tog to glas frem og stilte dem på bordet der stod ved sofaen.