Something new

"Bare det du vil slå hul på?" Svared han og rejste sig. Han gik lidt rundt i stuen og kiggede på tingene, mens der blev fundet sprut frem "Jeg er ikke kræsen".
Han kiggede lidt på et billede, der stod fremme og smilte stille. *Hvor er han egentlig køn, når han smiler*.

Theodor så kort efter Eolith og smilte svagt imens han nikkede kort, " så håber jeg at du kan lide vodka" sagde han og satte sig ned i sofaen og åbnede for flasken, han fyldte dem kun halvt op, man kunne jo også få for meget, hvis man ikke var vant til at drikke vodka. Theodor stilte flasken ind på bordet og tog det ene glas, men vendte så blikket på ham igen, da han så at Eolith så på et billede som stod fremme, " nårh det er bare et gammelt billede af mig og min søster" forklarede Theodor og smilte svagt imens han tog en tår af glasset.

"Åh..?" Svarede han og nærstuderede det. Først nu kunne han se lidt fællestræk. Han vendte sig om mod Theodor og gik derefter hen til ham og satte sig ned ved siden af. Han tog glasset i sin hånd og lænede sig tilbage "Gid jeg havde søskende, jeg kunne sammenligne mig selv med". Han lo lidt af det, da det på en eller anden måde var unødvendigt.

Theodor smilte skævt over det han fyrede af og vendte blikket på ham, "hmm.. ville du så helst have en bror eller søster, for piger kan blive utrolig irreterende at have i huset" sagde han og grinte lidt over det og tog en tår til af glasset. Theodor sad lænet frem i sofaen og støttede sine albuer på knæene.

"Jeg har allerede to fætre i huset hjemme hvor jeg boede før. De er begge til piger, så de skal altid kommentere at jeg er til mænd. Og så har jeg også en fætter, der virkelig ikke kan døje mig. Han tror også, at jeg kan lide ham på den måde, bare fordi jeg er til mænd" Svarede han og lagde sig ned med hovedet på armlænet. Han så op på Theodor og drak lidt af vodkaen. "Derfor ville jeg gerne have en søster".

Theodor vendte blikket på Eolith og bed sig tænkende i læben, " hyggelig familie du har må man sige, men det er en underlig tanke din fætter har, man forelsker sig jo ikke ligefrem i en fra familien" sagde han med et skuldertræk og satte sit glas på bordet, efter han havde taget en tår af den, " men så kan jeg godt forstå du vil have en søster" sagde Theodor og smilte svagt til ham og kørte en hånd gennem håret.

"Jeg ved det ikke. Jeg tror faktisk at de alle sammen hader mig, men at de er venlige over for mig, fordi de har ondt af mig. Jeg ved det ikke helt" Svarede han og sukkede. Han stillede glasset på bordet, og ærgede sig over, at de var begyndt at snakke om det. Han kom altid til at tale over sig, efter at have drukket lidt. *Det var slet ikke meningen vi skulle snakke..*

Theodor så undrende på Eolith og pillede lidt ved sin læbe piercing med fingrene, " hvordan kan man hade dig, for mig virker du meget uskyldig eller hvis man skal sige det på en anden måde, sød" sagde han og smilte svagt til Eolith og så kort på sit glas igen. Men vendte så blikket på uret igen, den var snart kvart i 12, havde de virkelig snakket og været sammen så længe?.

Eolith satte sig lidt op og så på ham. Han smilte lidt. "Du synes jeg er sød?" Spurgte han, og ville på den måde kunne få ham mere i dybden med det. Han var helt sikker på at det var hans evne der gjorde det ved ham, men han lod alligevel som om, at han ikke havde noget med det at gøre. "Nej, det er sikkert bare noget du siger. Desuden er jeg slet ikke det man kalder 'sød'".

Theodor smilte skævt og trak lidt på den ene skulder, " for mig virker du okay, du er ihvertfald ikke en jeg selv ville gå hen og hade, det ser jeg ikke nogen grund til og jo du er meget sød, men jeg kan så heller ikke sige mere, fordi vi lige har mødt hinanden" sagde han og smilte svat, han lagde så sin hage på sine hænder og så tænkende ud i luften.

Eolith lænede sig mere frem, lagde hænderne på hans skuldre og kyssede ham forsigtigt på munden i et meget blidt men langtrukken kys. Han ventede nogle sekunder før han trak hovedet lidt væk og så ham i øjnene igen. "Tak..".

Theodor så overrasket på Eolith da han kyssede ham på munden, da han slap kysset kravlede Theodor lidt tilbage på sofaen og så stadig overrasket ud, " det var så lidt, men behøvede du at kysse mig?" spurgte han overrasket og kørte en hånd gennem håret.

Eolith så undrende på ham. Hvordan kunne han være istand til at undslippe ham, nu hvor klokken var elleve? "Ehm.. ja? Det gjorde jeg vidst" Svarede han og satte sig lidt tilbage igen og så tænkende hen på ham. Han lod blikket glide forlegent væk og ramte glasset, der stod på bordet. Han tog det op og nippede til det.

Theodor satte sig i skrædderstilling på sofaen og så tænkende på ham og smilte så svagt, " det gør ikke noget, jeg overlever nok" sagde han med et skuldertræk og smilte svagt, han rakte så ud efter sit gals og drak lidt af det igen.

"Det var jo bare et kys.." Mumlede han. Det irriterede ham, fordi han havde haft større ting i tankerne. Han tømte sit glas og stillede det på bordet, før han lænede sig tilbage i sofaen igen. Han sukkede stille, og ønskede, at han ikke havde gjort det. Han trak sin mobil op ad lommen igen og tjekkede klokken. *Den er allerede 12..? jamen..* Han så forsigtigt hen på ham i et chokeret blik.

Theodor grinte svagt og trak lidt på den ene skulder, " jeg har heller ikke sagt noget, du overraskede mig bare lidt" sagde han og smilte svagt. Han havde skam ikke noget imod at kysse drenge, han var bare ikke så meget for engangsknald, som nogen var. Theodor så kort på Eolith før han vendte blikket på sit glas, så han lagde ikke mærke til at han så forsigtigt på ham.

Eolith svarede ham ikke, men rejste sig "Jeg kan ligeså godt tage hjem". Han så ned på ham og knugede diskret hænderne sammen. Han var ikke til meget nytte, hvis han ikke engang kunne tåle et lille kys. Troede han virkelig, at han ville med ham hjem bare for at sludre om sine familieproblemer? *Det var ydmygende.. nu blir jeg nødt til at tage hjem*.

Theodor så undrende op på ham og løftede så det ene øjenbryn, "hmm.. hvad havde du da regnet med at jeg ville have gjort da du kyssede mig?" spurgte han mistænkeligt og rejste sig. Han gik hurtigt hen til Eolith og stod nu og så tænkende ned på ham, " hvad er din evne endelig? for jeg har en lumsk mistænke om at det var en god ide at jeg havde slået den fra med min" sagde Theodor og lage tænkende sine arme over kors.

Eolith stod stille og så op på ham. "Hvad mener du med det? Hvad skulle jeg gøre ved dig?" Svarede han bare, og svarede ikke selv på, hvad hans evne var. Han vidste jo, at der var folk der endnu ikke havde fundet deres evner endnu, og da han kun var 17, ville det være logsk nok for ham at sige, at han ingen evne havde "...Alt jeg ville var en dejlig aften med dig. Jeg troede jeg var velkommen, men jeg har vidst bare drukket for meget".