The Start Of Something New *Jace* Sakura* Sasuke

Tid: 22.43
Sted: Stranden
Omgivelser: Ingen mennesker
Vejr: Kølig sommeraften. Solen er næsten gået ned. Få stjerner er kommet frem på himlen.
Påklædning: En sort Hoodie og en sort t-shirt fra Drop dead. Et par sorte skinny jeans med hul på knæet og en kæde ned af det ene ben


Jace sad i det kølige sand ved vandkanten og så op på solnedgangen. Hans øjne glimtede. Hans gårlige / brune øjne lyste op i solens rødlige lys.
Solen havde malet hele himlen rødlig og skyerne orange, det var et rigtigt smukt syn. Et af de syn der fik ham til at glemme hans fortid, og drømme sig langt væk.
Sådanne tidspunkter elskede han. Det gjorde det hele værd at leve.
Han sukkede og smilede svagt. "Så sidder vi her igen" Mumlede han til sig selv. Han var ikke just skitzofren. Han talte bare ret ofte med sig selv, og humørsvingninger led han meget af.
en måge fløg over ham mens den skreg, skreg af ensomhed. " Er du også alene?" Spurgte han og så på mågen. Mågen landede ikke langt fra ham og stak næbbet i sandet i håb om at finde lidt mad.

// vi kører den sådan her.. Jace/Sakura/sasuke.. Men indtil videre er det bare Jace/Sakura da Sasuke ikke er kommet med i det endnu :-) //

sakura sad ikke langt fra ham. hun kunne se han var sulten og sukkede svagt * et menneske mere? hvorfor er de alle her ?"

Det lille smil forsvandt igen. Han så stadig ud over havet. Bølgerne brussede, det blæste en smule. men ikke slemt overhovedet. Det var halv køligt. Omkring de 14 grader. dejlig sommeraften. Han frøs dog en smule men det var ikke slemt. Han havde ikke set at der var andre i nærheden. Han sad blot i sine egne tanker og summede rundt

hun holdt øje med hvert træk , og gik lidt tættere på ham, hun gik varsomt for ikke at skræmme ham. // hun har altid den samme grønne kjole på som jeg har beskrevet //
hun så på ham med sine små dårdyr øjne. solen fik hendes smukke øjne til at skinde i lyset. hendes lange sorte hår havde stadig siine naturlige slangekrøller eftersom solen ikke var gået ned.. hun gik med en lille kuv med bær osv. i hun var vand til at leve i skoven mad var ik svært skaffe

Han sad stadig og så ud mod havet indtil han følte en sær følelse af to øjne som stirrede på ham. Han blinkede et par gange og så op på hende. Hun så høj ud derfra, men nu sad han jo også ned i sandet. Hvorfor stod hun og kiggede ned på ham? Og hvorfor var hun her? Han havde da ikke lagt mærke til om nogen var nær ham. Så han havde sikkert nok bare overset hende. * Sikke kønne øjne og smukt hår hun har* Tænkte han. Han var ikke bange for at konverserer. Han elskede nærmest at tale med folk."Hej" Sagde han med et smil på læberne.

hun så genert ud på ham og trådte et skridt tilbage " h-hej " stammede hun. hun gik lidt tættere på ham, og satte sig på knæ 5 meter fra ham så han ikek kunne få fat i hende

Han så på hende og lagde hovedet let på skrå, han smilede blidt og hans grålige/brune øjne fik en skinnende farve af solens rødlige skær.
" Hvad laver du hernede så alene?" Spurgte han nysgerrigt

sakura svaret ikke lige med det samme men smilede så svagt " jeg .. jeg bor her " svaret hun stammende

Han så mere undrende og løftede et øjenbryn. " Bor du.. herude? " Han holdte en kort pause midt i sætningen. Han kunne ikke forstå hvordan folk kunne bo herude. Det var lidt bekymrende. Men han kunne ikke rigtigt tilbyde hende at bo hos ham. Han boede jo ikke selv hjemme, men hos sin vampyr ven Sasuke

" ja.. ja det gør jeg " hun satte sig lidt tættere på ham og skubbede kurven med mad hen til ham " sp-spis " hun havde stadig meget svært ved at snakke men prøvede så godt som hun kunne. hun var ikke van til at snakke med fremmede og var derfor skide nervøs

Han smilede og tog høfligt et af bærrene. Han var egentlig ikke så glad for bær, men han ville ikke gøre dårligt førstehåndsindtryk. Han ville gerne vide mere om denne fremmede kvinde. " Takker som byder" Sagde han stadig med et smil på læberne. Han så på hende. Han tog bærret i munden og tyggede på det, sank det efter få sekunder. Det smagte egentlig ikke så dårligt. Det var faktisk dejligt frisk. " Jeg hedder forresten Jace" Sagde han efter lidt tid med stilhed. "..Jace Cult Valentines" Tilføj han og rakte sin hånd til hende som en venlig hilsen.

hun nikkede til ham, i hendes by var det ikke normalt at give hånd hun løftede blidt hånden og lukkede og åbnet det to gange to den ned igen " m-m-mit navn e-er s-sakura " stammede hun igen. hvorfor var hun så bange for det ? hun havde jo snakket med frememde før

" Sødt navn " Svarede han. Han så lidt undrende på hende. Stammede hun altid? Det var nu sødt. men en smule svært at forstå. " Stammer du altid? "Spurgte han nysgerrigt. Lidt for at samtalen ikke skulle gå i stå.

hun rystede på hoved og smilede svagt, blinkede et par gange da solen stå lige i øjn højde " n-nej " hun så ham i øjne " en l-lærte mig a-at styre det "

"en?" Smilede, " Kæreste?" Tilføj han og så på hende. han lagde sin ene hånd i sandet og lod den begrave sig i sandet af vindens pust som lod sandet svæve lidt rundt. Han rev sin hånd blidt fri og lukkede den om sandet som lå på håndfladen. Han lod si sandet falde til jorden.

hun rystede igen på hoved. " v-ven" hun så ud mod vandet og rejste sig forsigtig, hendes ben og kjole var mudret til og dækkert af blade, hun gik ud til vandet og duppede sine føder

Han så underende på hende. Hvorfor havde hun intet hjem? og hvorfor gik hun rundt i den mundering? Hun ville jo ikke kunne overleve vinteren i sådanne tøj. Han ville gerne vide mere om hende og rejste sig. Han var omkring de 1.75 Cm høj. Han tog sine smøger frem og tændte en og tog et hvæs mens han kiggede på hende. " Hvorhenne på stranden, bor du?" Spurgt han.

sasuke var inde i byen, han var på vej ned på stranden. For at få lidt luft fra alt den trafik og støj som menneskerne og de andre væsner nu kunne lave. Det var alt for meget i længden. Og forresten havde han aftalt med sin sammenbo Jace. At spille lidt guitar med ham på stranden. De havde meget tilfælles, de spillede begge guitar og sang. og elskede at tilbringe til på stranden og i skovene rundt omkring. For ikke at tale om engen. De elskede naturen. Så simpelt var det.

sakura smilede blidt til ham " jeg bor inde i skoven " svaret hun blidt uden stammerig i stemmen. " h-har boet der siden jeg var 10 " stamme hun igen. hun så ind mod skoven og nikkede svagt så derefter tilbage på jace og smilede kært. hun åbnede sine øjne en smule mere så de glimtede i solens stråler. hen satte sig på knæ og lage hænderne på lårne

Jace nikkede lyttende, han synes det var spændende. " Siden du var 10?" han lød meget overrasket. Hun har passet godt på sig selv. Hun så hyggejenisk ud, og holdt sig godt. Hun var meget køn efter hans mening. Han smilede igen og så hende i øjnene . "Sikke smukke øjne" Svarede han. "undskyld, jeg.. Det var ikke meningen" Han rødmede lidt.

sakura fnisede svagt og smilede til ham. hun satte sig igen lidt tættere på ham. " h-h-hva kaver du her ?" hun virkede opmærksomt men forbløffet

Jace så på det lille fremskridt hun lavede. Hun virkede allerede mere åben syntes han. "Jeg sidder bare, og min ven ville komme herned og spille, og synge med mig. Men jeg ved ikke hvornår han kommer" Svarede Jace og hankede på i den sorte acoustiske guitar som lå bag ham. Han lagde den på sit skød og med venstre hånd på strengene og højre rundt om hovedet, så de støttede på en streng vær. " Hvad med dig Sakura? Nyder du solnedgangen?" Smilede han hjertevarmende.

sakura nikkede. hun klappede på kurven " finder mad" hun smillede og så ud mod solnedgangen " solen er smuk " stammede hun igen og prøvede at virke normale

Jace nikkede lyttende. "Kan du lide musik?" Spurgte han og klappede på sin guitar og rømmede sig, klar til at give en tone fra sit stemmebånd.