God Damnit! ¤Sasuke¤

Der larmede faktisk ikke som sådan. Det var bare en dejlig summen af stemmer der snakkede. Og når man var et som Van Martes parken blev det heller ikke svært at bare lukke lydende ud. Den magiske atmosfære blev dannet af alt omkring. De farverige lys, den legende musik, de mange forlystelser og alle mennesker som væsnerne. Kostumerne og duftende. Det hele dannede dette drømmende karneval af en slags. Sådan var det i hvert fald i Autumn’s smukke blå øjne. Eller det blev nok forestillet i hendes hoved. De lyseblå jeans sad vel egent som de skulle på hendes ben og den store løse hvide skjorte gjorde det sammen. Afslørede lidt af den sorte top hun havde inden under. Og de sædvanlige sneakers sad på hendes fødder. Det lange mørkebrune hår sad let krøllet ned over hendes skuldre og flagrede svagt i den kølige vind.
Det var nok en af de sidste dage hvor at parken havde åbent med forlystelser og boder og alt det. Der ville ikke være længe til at frosten ville gøre det for farligt og for koldt til at være der. Hun skubbede roligt sine briller mere op på næseryggen og lod blikket glide rundt som hun gik forbi ting og sager. Af og til fik hun proppet en smule af, den candyfloss hun stod med i den ene hånd, ind imellem de rødemalede læber. Hver gang kom dette muntert smil frem. Hvad skulle hun mon prøve som det næste? Hun kunne ikke rigtigt sine dem hun var kommet med. Underligt at tage på klasse udflugt her til på denne tid. Eller nok mere årgangs udflugt da det var næsten alle 2 g’erne. Men så igen var det nok en god idé alligevel. Og hun elskede at være her. Men hun blev lidt usikker over ikke at kunne finde de andre. Hvor kunne de være?

Sasuke var selv 2 G. Men tilgengæld var han ikke blevet væk som sådan. Han lod sig blive væk ,han var træt af deres fjant og han kunne ikke lide at skulle gå i en stor flok. han ville helst selv vise vejen. Selv bestemme hvilken vej han skulle tage, og hvilket forlystelser han ville prøve. han så op mod de store rutchebaner og folk som sad og skreg med armene ude til begge sider. han smilede, det var et rart ayn, folk som morede sig og skreg, både af nervøsitet og følelsen. Den kildende følelse som strøg gennem hjertet og op i halsen som gjorde det næsten umuligt ikke at smile eller skrige.

Hans sorte tank-top sad dejlig tæt til hans veltrænede krop, og hans skinny sorte jeans sad også dejlig tæt. men der var blevet dannet hængerøv i dem eftersom han havde tabt sig lidt. Det så egentlig bare godt ud af de om lårene og benene sad stramt, men ved røven og op sidder mere løst og hænger lidt.
han gik hen til en lille cafee og stillede sig i køen. der var ikke så mange, han ville ha' en cola. De solgte ikke rigtigt blod her. Og han elskede nu også cola, det var dejligt energivækkende.

Et svagt gab krøb sig ind på Autumn og hun skjulte det automatisk med sin ene hånd mens hendes øjne kort blev lukket. Ren refleks. Hun skulle nok have sove den mere ud i stedet for at blive hoppe hele natten. Men hun skulle nok også snart hjem. Magtede snart ikke gå grund og finde tilbage. Og der var egentligt ikke nogen grund. Der var ingen hun rigtigt gad gå med. Specielt hendes klasse have allerede delt sig op i de så kaldte kliker. Det var tydeligt at pigerne var jaloux på hende sådan som de gik og fniste uden at lukke hende ind. Eller også var det bare noget der sagde hun nok ikke skulle gå tilbage til gruppen med det samme. Som ville hun støde på nogle mere interessante. Hun smilede svagt og rystede bare lidt på hovedet over den tanke.
Det var omkring der at den velkendte duft ramte hende hårdt i ansigtet og hun vågnede op igen. Hun stoppede op og forstod ikke hvorfor. Men hun blev alligevel nysgerrig og så igen sig rundt. Nok mere søgende. Hendes radar vidste hende så målet. Hun blev først overrasket men så lyste hendes ansigt op i det velkendte store søde smil. Hun valgte at holde sin mund men listede i stedet for bare tættere på. Tæt nok på så hun stod bag ham. Hun løftede så sin ene hånd og prikkede ha på skulderen. ”Hej med dig..” sagde hun med den nærmest engleblide stemme. Mon han ville kunne kende hende med brillerne..

Sasuke så overrasket bag sig, mere forskrækket. Han vendte sig og et frembragte et kærligt smil. Han kunne sagtens kende det lange brune hår. "Autumn?" Sagde han lidt overrasket men også glad. " Hvad laver du her?" Spurgte han så mere nysgerrigt. Burde han kramme hende? eller bare, blive stående? Han tøvede ikke længe før han rakte armene ud og lagde dem om hende i et kærligt blidt kram. Da han var så høj måtte han bukke sig lidt ned i knæ for at kunne kramme ordentligt. Men det var ikke så slemt, han ville jo gerne hilse på hende, og selvom hun var lav gjorde det ikke den største foreskel.

Autumn morede sig over hans overraskelse. Hun var nok mindst lige så overrasket over at se ham her. Og han kom hende lige i forvejen med spørgsmålet. Idet at han så fik lagt armen omkring hende blev hendes automatisk svunget omkring ham for at genkende hans kram. Og gjorde alt for ikke at ramme ham med den candyfloss hun endnu havde i sin ene hånd Indsnusede kort duften af ham og konstatere at det virkelig var ham. Og hun havde sådan ikke ligefrem været i tvivl. Hun slappede igen af i sine arme og stoppede deres kram. Hendes smil så tydeligt ud til at have vokset mere. Og så fik hun endelig åbnet munden for at svare ham. ”Min årgang er taget i tivoli. Tror nok det er noget med at lærerne ville danne et større fællesskab.” sagde hun en smule grinende. Men det var bare fordi hendes glade humør havde noget lidt højere op. ”Hvad med dig? Troede ikke du var den slags man finder her.” Hun så sig lidt omkring inden at hun så bare valgte at stille sig ind i køen ved siden af ham. Hun så så igen på Sasuke med de blå øjne og lagde sødt sit hoved på skrå. Hendes hud så lidt mere porcelænsbleg ud nu hvor mørket havde faldet på. Men det var ikke meget. Overhoved.

Sasuke trådte et skridt tilbage for ikke at stå helt oppe i hendes candyfloss og lagde hænderne i lommen mens han fumlede efter sin pakke cigeretter. Han åbnede pakken og fiskede en smøg op og lod den vente i mundvigen mens han tændte sin grønne engangslighter og fik gang i cigeretten. han tog et hvæs og lagde lighteren og pakken tilbage i lommen. Så pustede han røgen ud til siden for ikke at ryge hende i hovedet og nikkede " Jeg er her selv med min årgang. Men gad ikke følges med de andre.. Jeg lod mig blive væk" Han smilede kærligt og grinte lidt. "Du går også på Sheria Highschool?" Han lød lidt overrasket. Han havde ikke set hende der. Men nu var han også ny i klassen. Han havde ikke gået der så længe, og læren havde vist haft snakket om en som var syg de dage hvor han lige var startet. Så måske havde hun ikke fået information om at en ny var startet på skolen. I så fald, gik de jo nok ikke i samme klasse. Han havde ihvertfald ikke lagt mærke til hende der. "Hvilken årgang?" Tilføj han og så nysgerrigt på hende.

”Ja.” Selv lød hun overrasket og gjorde store øjne. Så han gik åbenbart samme skole som hende? Var det så ikke også åbenlyst at det var samme årgang. ”Jeg går i 2. g. Blev rykket op her i sommers.” Hun stod endnu også helt forundret ud. Hendes læber stod endda stadig lidt skilte ad. Hun huskede ikke at have set ham. Overhoved. Eller kunne fornemme ham nogle steder. Var han der nok hver dag? Hun undrede sig virkelig over at hun ikke bare have opdaget en lille smule af ham. Årgangens klasselokaler lå jo på samme gang. Og de fik vel fri nogenlunde samme tid. Men hun var nok bare ikke helt så opmærksom når hun var i skole. Hun fik rystet sig ud og atter kom det dejlige smil hun havde. ”Og lad mig gætte. Det går du også.” Man kunne nærmest høre hendes flove fnis i hendes stemme. Og ja hun var vel lidt flov ikke t have lagt mærke til ham. Og ja igen kunne den svage søde rødmen findes på hendes kinder. ”Men i så faldt. Hvor er det egentligt dejligt at se dig igen.” sagde hun med den normale muntre stemme og hun fugtede svagt sine læber med tungespidsen inden at hun satte sine tænder blidt og forsigtigt ned i sin underlæbe. Hun løj ikke. Og det var tydeligt.

Sasuke så med mere overrasket blik på hende og smilte skævt. Det var lidt pineligt han ikke havde set hende. "Ja, det gør jeg" Han lød nærmere stolt, stolt over at gå der. Selvom det ikke var det helt store at prale af. Han gik jo også for sig selv det meste af tiden. Han hang ud i kælderen, gården eller på taget i frikvaterende. Og nogengange også i timen. Hvis det blev for meget for ham, at være blandt så mange andre mennesker og væsner på samme tid. Han så lidt på hendes candyfloss " Sukkerstads" Han grinte svagt og så igen på hendes øjne. " Det er også dejligt at se dig igen, og tak for sidst! " Tilføj han venligt.

Autumn så lidt på den bløde lyserøde ting hun stod med i den ene hånd men blikket røg hurtigt op på Sasuke med dette store smil. Lignede lidt et lille barn der var enormt stolt over endelig at have fået sin egen candyfloss af sine forældre. ”Ja! Jeg er lidt af en sukkergris når jeg har mulighed for det.” sagde hun muntert og kunne selv ikke lade være med at grine lidt. Nok mere tydeligt end hans. Dog så hun ud til at slappe mere af idet deres øjne dannede kontakt. ”Det var så lidt. Og kan vist ikke sige andet end i lige måde.” Hun lod sig så læne sig mere til den ene side og bagefter til den anden side for at stå et kort øjeblik og vippe fra side til side. ”Og du må altså undskylde jeg spurgte så meget ind til dig og din race.. Jeg er ikke så kendt med de forskellige væsner.” Hun løftede sin ene frie hånd og slog sig selv i hovedet i en blid bevægelse mens hendes ansigt dannede dette nuttede udtryk. Og som forventet var hendes kinder endnu lidt røde. Ja hun syntes det var lidt pinligt et eller andet sted. Hun boede jo for helvedet i en verden der var proppet med alle mulige væsner. Men hun kunne ikke gøre så meget ved det.

Sasuke smilede. " Det skal du ikke undskylde for" Svarede han. Han kunne ikke se noget problem i at være nysgerrig, "Jeg vidste jo heller intet om dig" Tilføj han og tog endnu et hvæs at sit problem

”Ja det kan du have ret i.” Autumn tog sig egentligt ikke helt af røgen fra hans cigarret. Hun havde et eller andet der gjorde så den aldrig ville nå ned i hendes lunger alligevel. Hun lagde sin hånd på candyflossen inden hun trak et lille stykke af og proppede det ind i munden hvor at det bare forsvandt og efterlod nogle sukkerkrystaller. Det morede hende, denne form for slik. ”Sig mig. Hvorfor tog du i det hele taget med hvis alligevel ikke gad gå sammen med de andre??” spurgte hun med en rolig stemme og lagde spørgende sit hoved til den ene side. Havde igen dette hundehvalpe udtryk sat på sit kønne ansigt. Så uskyldig og fortvivlet men stadig utrolig nysgerrig.

Sasuke så sig lidt omkring. Både lidt søgende, men også lidt kedsomt. Han så ned på sin cigeret. Røgen svævede op som små røgringe fra gløden og asken af cigeretten. " Jeg havde intet andet at tage mig til, og hvad nu hvis jeg fandt noget mere interessant? Som jeg jo lige har gjort" Sasuke smilede og så tilbage på Autumn. Han virkede glad for at konversere med hende igen.

”Har du fundet noget interessant??” spurgte hun ivrig og så sig selv omkring dem som var det også en ting hun ville finde spændende. Et stod vidste Autumn godt hvad det var han mente men hun var virkelig i dette pludselige gode humør over at have mødt Sasuke. Om det lige præcis var ham der var grunden eller det blot var at hun havde stødt på en ven. Men det gjorde vel ikke så meget at hun ikke vidste. Hendes smil og glæde kunne virkelig ikke minde om andet end en lille pige. Nok en af de ting der gjorde at folk så hende som en eller anden lille søster. Eller noget. Hun så så kort hen ad køen og mod boden for hun så spørgende mod denne vampyr. ”Såå.. Hvad står du i kø for??”

Sasuke lod sine hænder glide ned i bukselommerne med et lettende suk, da køen blev en kunde mindre. Han trådte et skridt frem for at følge med køen og så, så tilbage på Autumn. "Jeg har fundet en del interessante ting" Sagde han, med en diskret hentydning til de fleste mennesker som vandrede rundt i parken. Han var lidt sulten. Sulten efter blod, men ikke sådan at han hungrede. "Og jeg står i kø, for at få lidt cola, kan jeg byde på noget?" Tilføj han og smilede venligt.