En normal dag?? <> Kin

Tid: 16:23
Sted: Sheria - Park
Vejr: Koldt, en smule blæst og skyet
Omgivelser: Fredlige
Påklædning:
http://1.bp.blogspot.com/_4mYL8PH7aL0/TS2hR88aCaI/AAAAAAAAA8M/aCPUFRroI6U/s400/19.jpg
http://2.bp.blogspot.com/_4mYL8PH7aL0/TS2g5c-NQLI/AAAAAAAAA8E/63pnqEcOjIM/s400/20.jpg


Tessa sad på en bænk et stykke inde i parken. Den var næsten mennesketom, det overraskede hende lidt at den var så tom, men folk blev nok indenfor når det var så koldt som det nu engang var på denne årstid.
Hendes sorte hår bølgede ned omkring hendes slanke skuldre og sammen med den sorte make-up omkring hendes øjne, fik det hendes hud til at se meget lys ud. De isblå øjne gled langsomt hen mod et ældre ægtepar, der kom gående hånd i hånd. Hun sukkede lavt, da hun forestillede sig at det havde kunnet være hendes forældre, men det var umuligt. Hun havde kun hendes far tilbage og han blev mere og mere paranoid, og underlig for hver dag der gik.
Hendes ansigtsudtryk var neutral, hun havde aldrig været typen der vidste sine følelser eller det humør hun var i. Som lille havde hun nu godt kunnet smile lidt, hvis hun var glad. Men efter hendes mors død havde hun kun smilet meget sjældent og det havde nu aldrig været et ægte smil.

Det gamle ægtepar var på ved mod udgangen af parken, hun så sig omkring for at se om der skulle være nogle andre mennesker eller om hun nu var den eneste. Hun havde intet i mod at være alene, hun var den stille type som sjældent gjorde videre stor opmærksomhed på sig selv. Også selvom mange kommenterede hendes gule jakke eller hendes isblå øjne, som kunne være meget intense at se ind i. Tessa lænede sig tilbage og vendte hendes ansigt op ad mod himlen, der var dækket af lysegrå skyer som om det snart ville begynde at regne. Hun var ellers lige så glad for at det havde holdt tørt indtil videre.

påklædning: se profilbillede (jakken er lynet)

Kin var på jagt efter blod som han kunne sælge på det sorte marked og han ledte bestemt efter blandingsracer lige nu da de lige var steget i pris.
Han kik rundt i parken med hænderne i lommen og en DNA-væsen-måle-maskine-tingest i lommen. Den havde han fået af en af dusørjægernes overhoveder så han kunne ved hjælp af DNA sige vilken race forskellige folk var.
Da han fik øje på pigen som sad på bænken og kunne se de nærmest 'dyriske' træk så ville han da lige se om hvad han ville få for hende.
Han løb og hoppede lydløst igennem parken og dukkede op bag hende.
Kin tog måleren frem og tog et hår fra hende og lagde det i måleren.
Den bibede for halv vareulv og menneske.
"Ser man deét..." sagde han roligt.
Han tog langsomt en kniv frem som var vædet i sølv.
"Dit blod er meget værd på det sorte marked!" sagde han højt og tog med den ene fat i hende hovede bund og satte kniven op til hendes hals.
"Bare følg med så sker der ikke noget..." sagde han lumsk.

Tessa blev forskrækket da hun fik hevet et hår ud, hun drejede sin krop for at se hvem det var og med det samme kunne hun gætte det det. Hendes far havde lært hende lidt om at være dusørjæger, dog havde hun ingen planer om at blive draget ind i den verden, det var dens skyld at hun ikke længere havde hendes mor.
"Hey!" råbte hun højt med en tydelig amerikansk accent. Tessa skulle til at springe op, lige som kniven blev sat for hendes hals. Hun kunne forsvare sig, men hun vidste at hun måtte passe på kniven, og hun vidste også at drengen var større end hende og sikkert meget stærkere. Hun havde ingen styrke fra sin varulve side, det eneste hun kunne var at forvandle sig til en helt almindelig ulv. Hendes hænder lå om hans håndled, hun ville trækker hans arm væk når hun fik muligheden for det. Men til at starte med måtte hun gøre som han sagde til hun fik chancen for at sætte et godt slag eller spark ind. Hendes far havde lært hende nogle tricks som få kendte til, så derfor var det også kun få som ville kunne parere dem.
Hun var blevet tavs efter hendes råb, men hendes isblå øjne lynede af den vrede som dulmede i hende over hans opførelse.
Hun havde jo intet gjort ham, hun kunne ikke gøre for at hun var halv, hun ville helst være fri for alt det hokuspokus og bare leve et helt almindelig liv.

Kin vidste godt at lige nu var han nok lidt følesløs men han var i pengenød og det ville et par glas af blandingsraceblod.
"Rejs dig op og kom med!" beordrede han pigen.
Han trak i hendes hovede for at rejse hende.
"KOM SÅ" råbte han da han havde næsten løftet hende op fra bænken.
Kniv var stadig kun lige en centimeter fra hendes hals så hvis hun prøvede på noget så ville det gå hurtigt.
(selvom han skulle bruge hende i live)

Tessa fulgte hans ordre, og rejste sig op i en halv langsom bevægelse som viste at hun ikke var bange for ham. Hun viste at han var dusørjæger og han gjorde jo bare hans job. Havde hun ikke været en blanding havde hun måske fulgt i sin fars fodspor. Men hun nu var hun tvunget til at være en del af den verden og derfor var hun ikke fulgt i nogen fodspor. Hendes fars fodspor var nu håbløse, han var mere eller mindre psykisk forstyret og hendes mors fodspor førte kun til død. Det var de to fodspor hun var blanding af.
Hendes negle borede sig lidt ind i hans håndled, men hun gjorde ikke andre former for modstand mod ham. Hun stillede sine fødder så hun havde en god balance og klar til kamp, hvis han blev ved på denne måde.


//Er ved at finde et andet ava, så udseende ændre sig måske lidt ;) //

Da pigen begyndte at bruge neglene blev han rasende (han har en meget kort lunte når han er i nød).
Han tog derfor armen (som han havde kniven i) rundt om hendes hals og trak hende væk fra bænken.
Han tog nu sin ene fod og sparkede benene væk under hende og da hun lå ned tog han den ene hånd rundt om hendes hals og satte igen kniven til hendes strube.
"Din lille irriterende vandskabning!" råbte han i hovedet på hende.
"Du skal ikke tro at du er NOGET!!" råbte han og skulle til at skære hendes hals over.

Da Tessa fald tog hun imod med hænderne og mærkede en lille spids sten der borede sig op i hendes håndflade. Hun skar tænder da han hurtigt fik sat kniven for hendes hals før hun kunne nå at gøre noget, i et forsøg på at komme væk fra ham.
"JEG ER IKKE MERE VANSKABNING END DIG!! DET ER DIG DER SLÅR IHJEL! IKKE MIG!!" Det slog klik for Tessa, hendes temperament kunne nogle gange bare flippe fuldstændig ud og hun kunne nærmest blive sindsyg, noget hun havde for sin far. Han var bare blevet mere eller mindre sindsyg af det.
"Slip Mig!"Tessa fik styr på hendes stemme, men var stadig godt gal i skralden og hun kunne stadig ikke lagde være med at hæve stemmen da hun talte til ham. Hvad bilde hans sig ind.
Men under hendes vredesudbrud havde hun bare lagt stille, hendes hænder var presset mod jorden på hver side af hendes hoved, som tegn på at hun overgav sig. Selv om hun nu godt kunne tænke sig at sparke ham et vis sted, for at have truet hende på denne måde.

Kin så hende i øjnene med et nærmest dæmonisk blik.
Lige nu var der kun vrede i ham og han vidste ikke engang hvorfor?
Måske var det grundet hadet til den dæmon der havde overtaget hans far og nu var løs på grund af at Kin havde 'forsøgt' at dræbe ham men det bare var hans far som han havde dræbt?
Han var i hvert fald godt hævntørstig og nu skulle det jo så gå ud over denne blandings race?
*Er det virkelig mig?* spurgte han sig selv i tankerne og kikkede ned på pigen igen.
Man kunne se at hans pupiller ændrede sig fra små og sindssyge til store og næsten sørgelige.
Lige før skulle han til at dræbe denne pige og kniven var allerede godt på vej.
Men nu tøvede han og løsnede per automatik grebet om både hendes hals og kniven.

Tessa lå stille og ventede på at han enten skulle skærer halsen over på hende eller måske trække hende op. Men hendes tanker gik til hans, hvad tænkte han på siden han intet gjorde. Hun gjorde sig klar til at komme op på benene, han virkede ukoncentreret og lige så snart hun fik muligheden ville hun tage den. Hendes far havde lært hende at overraske folk, hendes spinkle krop, så ikke ud til en trussel, men hun var trænet og hendes muskler var vedligeholdt, dog ikke så hun blev ufeminin.
Hun sprang om, så snart han løsnede grebet vred hun sig let fri og kom med det samme op på fødderne. Hun var ikke længe om at beslutte sig. Hun ville sætte et spark ind mod hans side fra højre, men lige når han ville regne ud hvad han ville skiftede hun taktik. I stedet for at ramme ham, satte hun foden ned igen så hun kom tættere på ham, snorede baglæns rundt og satte et albueslag mod hans ansigt. Hun var fabelagtig hurtig, så havde hendes fars træning ikke været helt spild og dog...med mindre folk allerede kendte den træning.

Da Kin stadig sad i tankerne så nåede han ikke at reagere før han var kommet op.
Så da hun skulle til at sparke ham ville han undvige men foden kom ikke videre og han så ikke albuen inden det var for sent og han sad i knæ med hænderne for maven.
"HHH!" lød det da han fik luft igen.
*Det der var en dusørjæger finte!* tænkte han.
"... Hvor... Hvor har du lært den finte?" spurgte han og tog fat i hendes ben så hun nu igen lå på jorden.
Han var nu oven på hende igen med knæet på hende ben og den ene hånd på hendes skuldre så hun blev holdt fast.
Den anden hånd havde han knyttet og skulle til at slå hende i ansigtet.
Kniven lå lidt derfra da han havde tabt den i slaget.
"Svar mig!"

Tessa have haft i tankerne at stikke af med det samme han var nede, men hun blev et par sekunder for længe, for at se hvordan han modtog hendes slag. Da hans spurgte hende hvor hun kendte finten fra og rakte ud efter hendes ben var hun ikke hurtigt nok til at flytte sig og endte på jorde igen. Hun stønnede kort da hendes baghoved ramte jorden.
Hun fik hurtigt overblik igen og da han lagde an til at slå hende igen. Hun rakte op mod hans ansigt med begge hænder. Den ene hånd satte hun mod hans kind, den anden om hans hage. Hun skubbe til hans hage så hans hoved blev drejet rundt. Hans krop ville automatisk følge med rundt, så hun endte med at være øverst.
"Min far" Svarede hun ham kort og rejste sig hurtigt op, før han skulle efterligne hende ved at få hende til at ligge nederst igen. Hun sprang hen til kniven, samlede den op og vendte sig mod ham. Klar igen.

//skal lige vid ligger du på mig med kniven nu eller står du ved siden af?//

//Står op ;) Rejser mig op efter jeg svare dig

//okay//

Kin så forvirret op.
"Din far?" gentog han.
Han tænkte lidt over det mens han så efter at være dominerende igen.
Kin valgte at støtte med hånden på jorden og derved snurre rundt oven på den så hans ben fløj ind i hendes.
Nu da hun var væltet så tog han fat i hendes håndled som hun holdte kniven i.
Så drejede han rundt så han igen lå oven på hende mens han knæ var på hendes ben og han havde fat om begge hendes håndled.
Han kikkede hende dybt i øjnene for at se om hun løj "Din far?" gentog han igen.

Tessa blev overrasket over hvor hurtig han egentlig var, men holde godt nok fast i kniven til at hun ikke tabte den i faldet. Den her gang bankede hun ikke hovedet i jorden. Hun prøvede at vride sig løs da han nu holde om hendes håndled. Dum var han ikke, det måtte hun erkende, tumpen kunne lærer af sine fejl.
"Ja min far din idiot! Min far dusørjæger, min mor varulv." Hun stirrede op i hans øjne med hendes isblå øjne. Mange troede ikke på hende når hun sagde at hendes far skulle være tidligere dusørjæger, for hvorfor havde han så en kone, eller havde en kone som havde været et af de væsner han jagtede?
Hun strammede grebet om kniven, for at han ikke skulle få den fra hende. Hun skulle bare fri nu, hun kunne forvandle sig til ulv og hurtigt løbe fra ham så hun kunne komme hjem.

Kin stirede hende i øjnene.
Men de udvidede sig ikke. Hun løj altså ikke.
Nu vidste han ikke rigtig hvad han skulle gøre *Den havde jeg ikke lige regnet med* tænkte han.
Han holdte dog stadig fast i hende så han ikke begik den samme fejl igen.
"Hvis din far er dusørjæger hvordan kan du så være en blandingsrace?" spurgte han og kikkede efter om hun løj.

"Slip mig!"Knurrede Tessa og prøvede at vride hendes hænder fri fra hans greb. Hun ville ikke fortælle ham noget, så længe han stadig var fjendtlig overfor hende, og så længe han holde hende fast eller på andre måder rørte hende i enten selvforsvar eller angreb, var han fjendtlig.
Hendes isblå øjne begyndte at udvide sig, så de så mere ud som tilhørte de en ulv. Hendes vejr trækning begyndte også at blive hurtigere, men hun ville dog ikke forvandle sig. Hun havde aldrig rigtig lært at styre det sådan helt. Blev hun meget vred eller irriteret, eller en anden følelser som kunne få ulven frem, så kunne hun havde svært ved at holde det tilbage.
Hun ville jo helst bare være normal.

//min kreativitet er lost lige nu så det bliver ikke langt :(//

Kin ville ikke give slip på pigen før han havde fået hvad han kom for...
Han strammede grebet om hendes håndled.
"Tving mig!" sagde han kort.

En dyb knurren startede i hendes bryst og listede sig op af hendes stemmebånd til den endte ud i hendes mund. En faretruende lyd, især når man så på hende. Man skulle ikke tro at en så spinkel ung kvinde kunne præstere sådan en lyd.
Hendes tænder begyndte at ændre sig, hun ville ikke ændre form, det gjorde altid ondt og hun ville ikke være det hun var, men nogle gange kunne hun ikke gøre noget for at hindre det. Lige nu var det hans skyld at hun var ved at forandre sig, lige nu hadede hun ham.
Hun havde sluppet kniven da hendes negle også var begyndt at vokse. Hun bøjede fingrene så hun kunne kradse ham på hans hænder der holde hende. Hun pressede hårdt for at de skulle gå gennem hans hud. Han skulle væk så hun kunne falde til ro igen.
"Slip mig...."Hendes stemme var anderledes, bedende men bar stadig præ af den knurren som stadig steg op af hendes hals.

Kin stirede hende i øjnene.
Han vidste stadig ikke hvorfor han var ved det her.
*Hvilken nytte gør det her?* spurgte han sig selv igen.
Nu sad han lidt i sine egne tanker.
"Av for helvede!!" råbte han og tog sig til hånden da hun havde kradset ham.
Han havde begået en fejl... Han havde sluppet hendes håndled.

Tessa løftede hånden så snart han havde sluppet, hun borede hendes skarpe negle ind i hans bryst kasse, de var ikke lange nok til at trænge så langt ind at det var dødeligt, men ondt det ville det gøre. Hendes krop var begyndt at ryste, da hun var ved at forvandle sig, hendes tanker gik til at hun måske kunne nå hjem uden han kunne følger med. Hun borede neglene længere ind for at skubbe ham baglæns så hun havde mulighed for at komme væk fra ham. Hendes øjne lynede og hendes ellers så kønne ansigt var halvt på vej til at ændre formen til en ulv.

Kin tog sig til brystet af smerte og væltede bag over.
*Arrgh hvad fanden sker der!!?* råbte hans tanker.
Han lå og ømmede sig lidt.

Lige så snart han vældede bagover rullede Tessa om på maven og i det næste, blev hendes tøj flået fra hindanden og lyden fra stoffet larmede nærmest ikke i sammenligning med hendes hylen, da hun stod på fireben, forvandlet som en ulv. Hun rystede i et par sekunder, indtil den sidste smerte fra forvandlingen var ovre.
Hun vendte sig halvt mod ham og knurrede faretruende af ham. Hendes pels var brun med et spil af mørke brunt og lysebrunt, hendes øjne var stadig isblå. Hun vendte sig helt mod ham, hun ville stikke af, men først skulle hun sikre sig at han ikke fulgte efter hende. Men hvis han stadig kunne kæmpe som tidligere, skulle hun måske bare se om hun kunne løbe ham træt.
Som ulv havde hun dens færdigheder, men ikke nogle overnaturlig forstærkede sanser eller andet. Bare en helt almindelig ulv fra det dyrerige som det menneskerne kendte til.

Kin rejste sig op.
"Jeg vil nok komme til at fortryde det her senere..." sagde han og tog en lænke frem fra sin jakke.
Han havde den i bække hænder og svingede den lidt.
Kin stod og stirede ulven i øjnene.
"Du kommer med mig..." sagde han kort.
Han sprang på hunden og satte lænken for dens hals så han ville kunne holde hende fanget.
Lænken blev bundet fast så han altid ville kunne stramme og løsne den.
Han rejste sig igen og træk i lænken.
"Kom så!" beordrede han.

Tessa gøede som en sindsyg og vreden lyste ud af hendes øjne da han fik hende langt i en lænke. Han var dum, ufattelig dum, hvorfor sætte hende i en lænke der holde hende til ham? Hun kunne dreje hovedet og sætte tænderne i ham hvor hun ville.
Hun prøvede først at hive sig fri ved at springe væk fra ham, men da det ikke virkede ændrede hun taktik og fulgte hendes første tanker. Hun bed ud efter ham, og fik fat i hans ben. Hun låste kæberne, og smagen af blod der trængte ind i hendes mund fik hende til at ryste på hele kroppen, hun kunne ikke lide den smag, men hun gav ikke slip og hendes rysten ville sikkert få det til at gøre mere ondt på ham. Når han slap, slap hun.