En normal dag?? <> Kin

Den pige var begyndt at irritere ham.
Og nu ville hun spille vilddyr mod jæger.
*Hun er da godt nok stupid...* tænkte han da hun prøvede at komme fir
"ARRRV!!!" råbte han da hun bed ham.
Han hævede den anden ende af kæden faretruende.
"Din lille køter!" råbte han på grund af smerten.
Kæden blev pisket igennem luften med et næsten smæld og ramte ulven på siden af hovedet.

Tessa rystede på hovedet da slaget fik det til at sortne for hendes øjne og hun satte i et hyl, som ville tiltrække sig opmærksomhed på lang af stand. Hun rystede igen på hovedet og bed nu efter den hånd som holde kæden. Hun var blevet rassende på ham og ville væk fra ham.
Hun vidste at hun var ude på dybt vand nu og at han ikke ville give op, lige så snart hun fik muligheden ville hun smutte. Hendes kæber lukkede sig og smagen af blod fyldte igen hendes mund, havde hun ikke været ulv havde hun sikkert kastet op, men nu tog instinktet over og blodrosen blev kun støre samtidigt med at tanken om at dræbe ham også blev støre. Men hun var ikke en dræber, hun havde aldrig slået noget ihjel og kunne sikkert ikke engang få sig selv til det. Hun rystede hovedet mens kæberne var låste, et instinkt der skulle få knoglerne til at brække og flå huden op.

"ARRRGH!!" råbte han da hans hånd nu blev bidt.
Smerten var så skarp at hans Morderblik kom frem (se profiltekst)
"KØTER!!!" råbte han og så et hul i hendes angreb.
Da det var hans hånd hun holdte fat i så var det hendes egen fejl.
Han svingede armen over hans hovede og ulven fløj med.
Da hun havde ramt jorden slap hun.
Han placerede begge sine hænder på hendes ribben og pressede til.
Hendes ribben blev brækket og han smed hende fra sig.
Han havde stadig kæden i den blødende hånd.

Tessa hylede da hun ramte jorden og et endnu højere hjerteskærende hyl undslap hende da han brækkede hende ribben. Hun vred sig og jamrede af smerten da hun forsøgte at rejse sig op igen. Hun mærkede hvordan hun begyndte at miste kontrollen over forvandlingen til ulv. Hun kæmpede indædt på at forblive i formen. Hun ville ikke ligge der på jorden uden et trævl på kroppen.
Hun lagde sig stille på siden og trak vejret hurtigt, men så forsigtig som muligt for ikke at røre for meget på ribenene. Hun peb og lagde hovedet tungt mod jorden og så hen på ham. Hun havde mere eller mindre opgivet. Han gav ikke op og hun kunne ikke røre sig uden det gjorde ond.

Kin lå og ømmede sig.
Det snorede i hans åbne sår.
Han rejste sig op og gik hen til hende.
Han satte sig på knæ ved siden af hende.
"Jægeren har sejret og dyret har tabt..." sagde han og fandt en kanyle frem med bedøvelses middel i sig.
Han satte den langsomt ind i hendes hals og trykkede væsken ind i hende.
Han tog en dyb indånding og løftede hende op fra jorden. (Han havde hænderne på hendes ryg så hun lå med maven opad).
Han gik med lange tunge skridt da det stadig blødte fra hans ben.
Da han var gået et par meter satte han i løb imod byen.
Han løb hurtigere selvom hans ben gjorde forfærdelig ondt.
Hans øjne var nu blevet normale igen

Tessa registerede næsten ikke det han gjorde, men mærkede dog et stik i halsen da en nål blev presset gennem hendes hud, og der efter spændingen da en væske blev trykt ind i hende. Hun kæmpede stadig for at holde sig i ulve form, hun ville ikke ende med at ligge nøgen i hans arme da han løftede hende op. Men hun mærkede hurtig hvad det havde været, et eller andet som gjorde hende træt, meget træt. Skaderne og bedøvelsen fik hendes hjerne til at slå fra og hun begyndte langsomt at forvandle sig til menneske igen. Pelsen blev kortere og kortere, og hendes form skiftede langsomt, i takt med hun falde i søvn.

Kin kunne se at hun var ved at blive til menneske igen.
Han satte farten op og var nået ind i byen.
Han løb så hurtig at ingen kunne se at han løb med en nøgen pige i armene.
*Hvor er det nu henne?* tænkte han og kikkede rundt omkring.
Smerten bed sig op igennem ham men han fortsatte.
Nu kunne han se hospitalet og løb hurtigere.
Det skulle gå hurtigt.
Han løb igennem Døren med et brag og stoppede foran en sygeplejerske.
"Hun skal have hjælp nu!" råbte han og løb hen til en båre.
Han lagde hende derpå.
Sygeplejersken så på ham og sagde "skal du ikke også have hjælp?".
Han begyndte at gå mod udgangen igen.
"Nej... Pigen har brækket sine ribben... Hjælp hende" sagde han og gik videre.
dan han gik lavede han et spor af blod efter sig.
Han åbnede døren.

Tessa frøs og vidste at hun ikke længere havde en pels som skærmede hende mod den kolde luft. Hun trak vejret anstrengt da smerten i hendes brystkasse kun blev værre med forvandlingen. Hun lagde næsten ikke mærke til at hun var blevet ført ind på et hospital, hun fald mere og mere hen og til sidst stoppede stemmerne og alt blev sort da hun falde i søvn. Hun rørte sig ikke og hvis ikke hendes brystkasse bevægede sig svagt når hun trak vejret, ville man nemt kunne forveksle hende som død. Men hun havde bare altid sovet stille og bedøvelsen fik hende også til at ligge så stille som hun gjorde.

Kin var gået ud på gaden.
Han gik hen til den nærmeste blomsterforretning og købte en vase fyldt med blandede blomster.
Han gik ind på hospitalet igen og så den stue hun lå på.
Vasen med blomsterne blev sat på et bord ved siden af hende.
På vasen var der store pletter efter hans blod på hans hånd.
Han gik ud af hospitalet igen.
*Så kan hun opspore mig igen...* tænkte han.
Han begyndt at gå ned af Sherias gader.

Tessa vågnede igen, hun vidste ikke hvor længe hun havde sovet. Men hun satte sig om med et ryk da minder fra den tidligere hændelse gled ind i hendes tanker. Hun så rundt og noget tøj lå på en stol, det var hvidt og lignede mest af alt noget sygeplejerskerne gik med. Hun var ikke længe om sin beslutning. Trods smerterne i ribbenene så fik hun rejst sig fra sengen og fik tøjet på. Hun syntes selv at tøjet var forfærdeligt, især fordi hun gik op i mode og dette ikke var på mode og havde sikkert aldrig været det. Hun så sig hurtigt om og fik øje på blomsterne og rynkede panden da hun så nærmere på dem kunne hun se blodet på vasen. HUn væmmedes lidt ved blodet, men regnede hurtigt ud hvem de var fra. Hendes første tanke var at han gjorde nar af hende, ved at give hende blomster. Hun fnøs og listede ud på gangen og videre for at komme ud. Hun ville hjem.

Han gik videre ned af gaden mod sin lejlighed.
Sårene var så småt begundt at lade vær med at bløde og det gjorde ikke så ondt mere.
Men der var noget som han havde gjort uden for hospitalet.
Han havde skrevet med sit blod på fortovet lige uden for døren.
Der stod: Vores kamp er ikke slut endnu... Den var bare ikke fair...

Tessa kom ud fra hospitalet kastede hun blikket ned af gaderne for at se om der var nogen. Det lod ikke til at hospitalet havde lagt mærke til at hun var smuttet, men hun gad ikke være der og brækkede ribben kunne nemt vokse sammen igen der hjemme, for de var jo blevet sat sammen på hospitalet. Hun så ned på hendes fødder da hun opdagede at hun henden sko havde på, da en kølig vind fik det til at gyse i hende. Hun havde hovedet på skrå da hun opdagede teksten med blod. Hun mærkede vreden rører på sig. Så igen rundt for at se om hun kunne få øje på ham, men i det næste sekund gik hun ned af gaden og kort efter ind i en smal side vej. På vej hjem.

Kin fortsatte væk.

//Out//