hvad der senere skete //Ribanalon//

Dag og tid: Lige efter det store maskebal som Demetri arrangerede.
S: Lige uden for en historisk borg i den nordlige del af deploratus hvor der var maskebal.
V: Skyet.
O: En masse skrigende mennesker som flygter i panik.

påklædning: http://www.annespang.dk/images/CatImages/vest_m.jpg
http://cphbynight.files.wordpress.com/2010/03/maske1.png
(Da det var lige efter så havde han stadig sin maske på)

Akuma var fulgt med Ribanalon ud af det gamle slot og de stod nu foran det og så på alle de mennesker som løb ud derfra på grund af Demetri havde slukket for duft-slørings-maskinen så alle kunne lugte hindanden og gik næsten amok.
Han havde stadig sine vinger indenunder den yderste skjorte og der var huller til dem så de gik igennem den inderste.
Han havde lige stoppet Ribanalon i at få ham til at løbe videre og spurgte nu "hvor brænder det?"
Akuma anede ikke hvad der skete lige nu.

efter at have løbet fra borgen stoppede Akuma hende, hun vendte
sig og kiggede på ham da han sprugte hende om hvor det brandte.
Hun smilede svagt men det var et trist smil, "Jeg var med til at skabe
alt det der og den fest...jeg viste hvad der ville ske" hun sukkede og
havde ikke lyst til at kigge på ham, hun havde lyst til at gå der ind og
slås ogs alligevel bare være hos Akuma.

"Jeg er ligeglad hvilke vampyr planer du har jeg vil bare være sammen med dig"
Han tænkte lidt over det han sagde.
"Og hvad så om din bror og dig har planlagt det her kaos! Det er dig jeg er kommet for" sagde han og prøvede at se hende i øjnene.
Han tog hendes hånd.
"Hvis det ikke er et godt at være her så lad os gå et andet sted hen" sagde han og smilede.

Hun nikkede imens han kiggede på hans hænder.
"HVor kan vi gå hen, hele øen er nærmest i det her
område" hun havde bare lyst til at komme væk her
fra, det var så forvirrende det hele nu, Men hvorfor
ville Akuma være med hende.? han havde intet godt gjort
ham på nogen måde.

//Hey længe siden :) du skal bare lige hvide at siden sidst har Akuma udviklet horn, hans vinger er blevet til fjervinger og han ser ud som på billedet (Det ændre ikke det store men ville bare lige informere)//

Akuma slap hendes hånd.
"Der hvor der er sikkert..." sagde han og rev sin maske af.
Det samme gjorde han med overjakken så hans vinger foldede sig ud.
Var det nu klogt at tage denne vampyr til ven eller mere? Især når hun havde en bror der var langt over hans liga i kræfterne? Men hvad ville fremtiden bringe?
"Kom med mig" sagde han og rakte sin hånd ud imod hendes.

//ja megetlang tidsiden ^^ og okay //

Hunså tøvende på han hånd der var rakt mod hende.
I det næste tog hånden ind i sin, og vendtede på Akumas
næste træk. Han havde forandret sig ¨på den korte tid.
Hun gik tæt ind mod ham så han bedre kunne holde fat
i hende eller hvad han ville gøre mod hende.

Akuma tog fat om hende og holdte ved.
Hans store, brede, fjerklædte vinger bredte sig ud og lod dem lette fra jorden.
De fløj højt op... Op over de nærmeste skyer.
Han holdte om hende som om han gav hende en krammer.
"Hold godt fast" sagde han og satte i fuld vingeslag væk fra slottet hvor kampen foregik.
Han havde sat kursen mod Dreins Moutain.

Hun strammede om ham, hun hadede simpelthen at blive
løftet over jorden, mest fordi hun var så let og fin og også
mest fordi hun havde en angst for at falde og aldrig mere
kunne rejse sig,bare falde og falde. Hun havde haft den skræk
siden hun var menneske og den var holdt ved i disse mange hundrede
år hun var vampyr. HUn lagde sit ansigt mod ham, hun ville ikke
se dette. Det var noget andet når hun selv fløj, men det var
følelsen af at blive tabt hun r´frygtede.