hmm?? hvad mon der vil ske //viel//

T:: 22.30
S: Silent River
O: Ingen mennesker og man kan let høre lyden af vinden der blæser mens der lidt koldt og uhyggeligt..
P: Sort Goth kjolesom gå ned til kænet og løst hår så farven er blandet sammen og så støver og ingen andre ting..
V: Vinden blæser og det en meget mørke himle og ikke det store lys..

En ung pige som snart var kvinden gik ned mod Silent River sammen med en eller anden fyr hun havde mødt på hende vej dov havde den her fyr ingen ide om af han snart ville møde hans ende da hun ikke var som ham, nej den her pige var en ung vampyr som havde let ved og dræbe da hun var god til og få mænd rundt om hendes lillefinger og derfor var han nu hendes offer. Hun havde en sort kjole på mens hende arm var helt fri for tøj og hendes hår var løst og farve med to farve så den ene var farvet pink og den anden var sort og det passede meget godt til hendes hvid hud som lys en smule op i natten, hendes øjne var helt røde som blod og det sagde let af hun ikke var et menneske men det var hun heller ikke. Nej hun var jo en vampyr og der ved en datter af natten som hun selv sagde det men hun var ikke vampyr fordi hun ønskede det men mere fordi det bare sådan var ske og hun kun ikke husk hvordan eller hvorfor hende da hendes familie var dø ved siden af, men hun var sikker på af hun havde lært og leve med det her live selv om hun stadig ønskede hun kun så solen men det kun hun ikke mere for cellerne i hende krop kun ikke tag solen mere.
Nej hun måtte for altid være en del af natten, hvad hendes navn var jo hun hed Emi eller mine havde i sted for givet hende navn Emmi da de ikke kun udtal det anden men det var heller ikke en opgav da hun kom fra Japan og derfor havde hun ikke et engelsk navn som alle andre, nej hun var lidt uheldig ind i mellem. Hun gik nu bare der sammen med fyrer og de stoppede op ikke så lang fra søen hvor de stille kyssede før de kort efter begyndt og snave for kort tid før hun sæt tænderne i han halse og hun havde ikke gjord det tanke og lad ham leve for hun elskede og være en dræber og der ved drak hu bare at hans blod før hun lod ham fald til jorden og så var problemet der hun skulle af med liget men hvor?..

Beklædning: røde og sorte all stars, et par punk bukser med dødninge hoveder på og en knæ lang sort jakke.
Han sad nær ved søen og dag drømte mens han så en ung tøs og fyr rende rundt på den anden side af søen. Han begyndte at tænke på hvorfor mon det hele så sår falsk ud, det skulle jo ligne et ganske normalt kæreste par. Men hvorfor kom ham til at tænke på hvorfor tøsen lignede en vampyr på den møde hun bevægede sig. Hendes bevægelser var jo nærmest svævende i forhold til drengens som lignede han var en elefant i forhold til hendes dansende måde at gå på. Han kiggede lidt omkring og rejste sig op og begyndte at gå over i mod dem. Han kunne godt se tøsen ikke rigtigt elskede drengen men bare udnyttede ham for at få fat på hans blod hvorfor ellers skulle hun komme sammen med ham, hvis hun altså var vampyr. Han kiggede op på himlen og sukkede. Han var selv steget af bussen for to eller tre timer siden, men hvilken forskel gjorde det når han ikke rigtigt vidste hvad han skulle give sig til når hans forældre var til at dø over. Hans mor og far var ikke rigtigt hans forældre men nogle andre vampyr han havde fundet sammen med. Han vidste hans far var nogle år ældre end ham og hans mor var fire eller fem menneske år ældre end ham altså hun blev bidt fire eller fem år før ham. Han kede sig der hjemme fordi de mere eller mindre bare minde om nogle mumier og derfor var han aldrig hjemme hos hans forældre. Han kom til at tænke på den dag han havde taget til Vancouver i Canada, fordi han havde kedet sig og hvor det hele havde kørt af sporet. Han kiggede lidt for an sig og så den lille pige med kniven gennem hjertet og tænkte på om hun var blevet en fin lille engel og om hun havde det godt der hvor hun var. Han kiggede hen mod de to skikkelser som han havde set lidt i få minutter før også så at det kun var pigen der stod der, men hun stod til genkendt også og trippede lidt frem og tilbage. Han gik hen i mod hende med så mange spørgsmål. Da han var begyndt at nærme sig så han at drengen lå og bed lidt i græsset. Han fniste lidt over det og kiggede på pigen men i så lang af stad så hun ikke kunne se noget af ham men kun en silhuet af ham troede han…

Hun hørt ham lidt og vendt sig om i mod ham mens hende blik var på ham og hun lod sin øjne tag den samme pink farve som hendes hår havde ”godaften” sagde hun roligt mens hun kiggede på ham med et smile som et barn ville have det og det var let og høre af hun var fra Japan da hun ikke gjord det stor ud af og gemme det væk som normalt, ”hvem er du så?” sagde hun roligt mens hun kiggede på ham og hun lod blikke være på ham mens hun kiggede ham i gennem med øjne selv om hun var god til navne så ville hun os husk hvordan han så ud.
Hun od der efter blikket gå ned på fyren og så tilbage på ham han måtte selv være en vampyr sådan som han var rolig for havde han været et menneske ville han nok have begyndt og råbe op over det selv om det ikke lige frem ville gør det store da hun kun dræbe før man ville have opdaget det, hun stod stille som var hun ikke leve da hun ikke lige frem behøvet og bevæge sig og hun ventede stadig hans svar mens hun ikke selv var sikker på hvad hun ville gør af sig selv men hun ville da gerne snakke med ham hvis det var for selskab var det bedst i verden og det kun ikke få nok af når det kom til andre vampyr eller væsner om var ligesom hende selv.
Hun ventede stadig hans svar mens hun var stille og hun lod en ene hånd gå om på ryggen men hun var stille og hun mærkede vinden på hendes ryg da den kom og tog fat i hendes hår så det kom til og stå ud til alle veje i luften og derefter gemt det hende ansigt helt væk så man kun ville kun se de pink farvet øjne på en, hun skubbede håret væk med den ene hånd mens hun sagde havde det barnlige smile på læben for hun var os lidt af et leget barn ind i mellem..

Han kiggede lidt på hende ”godaften” svarede han med den mest høflige stemme han kunne. Han kiggede hen på tøsen med sort og lyser rødt og kom til at tænke *dukke barn* da han kunne se hendes ansigt. Hvad der gjorde hende så dukke artigt vidste han ikke men han vidste dog at hun kunne være farlig selv om hun var vampyr og der med sige fra samme race. ”mit navn er Viel, mere er vidst ikke behøvende” han kiggede igen lidt på hende, hvilken slags person var hun lige enten den slags person som kunne dræbe alt og alle som ham selv og det var nok det der havde gjort ham til vampyr den gang for 600 år tilbage eller sådan noget. Han undrede sig over hvorfor hun kunne stå og være så lige glad med hendes ekskæreste eller hvad han nu havde været til hende. Han undrede sig over hvordan hun kunne være så barnlig og hvorfor hun ikke en gang lagde mærke til at det godt kunne gå hen og blive regn vejr. Han satte sig ned ved siden af hendes morgen mad og begyndte at pikke til den med en pind. Han flækkede af grin da han havde proppet pinde i mundet af ham, fordi han ville se hvor mange der kunne være før der begyndte ikke kunne være plads til mere. Han kiggede op i hendes øjne og tænkte lidt på om hun over hovedet havde fået sagt hendes navn endnu. Han kiggede lidt mere på hende og spurgte så ” og hvad er dit navn så” han kiggede lidt nærmer på hende og tænkte at hun nok lige som ham havde beholdt sit eget navn fra den gang hun blev født altså som baby. Han kiggede lidt nærmere på hende og rejste sig der efter op og sniffede lidt af hendes duft ind i sig. Han blev enig med sig selv om hun brugte en meget dyr parfume for at holde blod stakken væk og få hende til at dufte dejligt hele tiden lige meget hvad hun lavede. ” for resten hvilken parfume bruger du” han så spørgende på hende” det er nemlig fordi jeg har tænkt mig at finde ud af hvilken slags parfume de forskellige vampyr piger bruger” sagde han smilende…

*Viel* tænkte hun kort *en navn jeg skal husk* tænkte hun kort efter ”hyggeligt og måde dig Viel-San” sagde hun roligt mens hun stadig havde en dukke ansigt og hun var stille der efter men der gik lidt tid, ”mit navn er Emmi eller det hvad man kalder mig for mit navn er japansk og der ikke nogle de kan finde ud af og udtal det som det skal være” sagde hun mens hun kiggede på ham mens hun lavede et roligt kiggede på ham og hun lod barn smilet forsvind en smule mens hun ikke sagde mere om hende ”og min parfume” sagde hun kort mens hun kort mens hun kiggede på ham ”det bare en af de der ungdoms ting alle kan købe” sagde hun mens hun var stille der efter og hun mens hun blive stille og hun kiggede stadig på ham da det ikke var naturligt for hende og blinke med øjne da hun ikke havde den evne for den var jo taget fra hende da hun døde som menneske.
”så hvad bringer dig her ud?” sagde hun roligt mens hun kiggede på ham og hun ville gerne vide mere om ham da hun elske og lære folk og kende men os mere fordi hun havde været meget ensom siden hun kom tilbage Øen og hun var ikke den der var så god til mennesker eller engle og elver havde hun os opgive og det sammen med varulve da hun hade varulv mere end det og være vampyr, hun sukkede uden en lyd mens hun var stille og hun ventede som en meget rolig person der ventede en gave fra en anden hun lige havde mødt..

”hyggeligt Emmi-chan, jeg håber det er korrekt antaget at en ung pige kaldes chan” han smilte sødt til hende. Han kiggede lidt på hende og hendes tøj stil * så hun er altså en af de her piger som er, letter alternative i deres tøj men er hun nu også det inden i* han kiggede lidt op og ned af hende igen. ”så det vil sige alle piger går med sådan en slags parfume?” han så lidt mærkeligt på hende og begyndte så småt at undre sig mere og mere over den møde hendes tøj var på og på den måde hun snakkede på * hun må mindst være fra 19 hundredet tallet og hvis hun er ældre ville det ikke undre mig* han stod og trippede lidt i mens han kunne se nogle få dråber blod som var lige til at slikke væk fra fyrens krop. ”hvad der bringer mig her ud?” han begyndte at grine som en gal” jo ser du min vampyr familie og jeg har det ikke særlig godt sammen længere, men det er min familie og min skaber har sagt at vis jeg går fra dem vil han sige at en 18 årede dæmon går rundt og er mega sulten. Så jeg er her nok fordi jeg ikke orker mine forældre mere” sagde han med et lidt fjollede smil på læben, han kiggede lidt på Emmi og begyndte at grine igen. ”men hvorfor er du her Emmi-chan” sagde han med hans sødeste stemme, han prøvede at få hende til at fortælle hvad fyren var for en og hvorfor hun spiste ham. Hun kunne jo have været så uheldig at han havde været et menneske og så ville hun jo være døds dømt. Han kiggede lidt på hende en pige i en sort lollita kjole om efteråret hun måtte jo være tæt på at fryse ihjel eller sådan noget. Han kiggede igen lidt på hende hvorfor altid vampyr, han kunne ikke få øjne væk fra hende. Hans mobil ringede, mor stød der på displayet” undskyld” han kiggede meget undskyldende på hende. Efter 10 minutters tid lagde han på” erhm det var min mor som sagde at hun og min far skulle flytte og jeg skulle blive boende her på øen” hans var pinlig berørt over at have fortalt Emmi at det var hans mor som havde ringet til ham….

”hmm jeg ved ikke om alle gå med den samme parfume som jeg gør eller jeg bruger det mest for ikke og duft af blod og fordi det for fyre tit på en” sagde hun mens hun kiggede på ham ”og hvad jeg selv laver tjo jeg har fået min morgenmad” sagde hun lidt efter mens hun kiggede på ham med et roligt blik og hun lod hende arme gå om på hendes ryg mens hun lyttede til det han sagde, ”familie kan os være et problem selv om jeg nu ikke selv har en mere” sagde hun kort og kun kiggede ned da hun stadig være trist over det for det var godt nok over 150 år siden men stadig hun huskede det ret godt selv om hun ikke kun husk så mange af hendes menneske minder mere og hun kun os stadig husk af nu var mester i svært vej.
Hun kiggede på ham da hans mobil ringet og hun ventede bare mens hun var stille og hun sagde ikke nået før han var færdig med og snakke ”det okay” sagde hun roligt mens hun kiggede på ham ”og jeg van til og vente” sagde hun kort efter ”det en ting man lære når man lære og bruge et svær” sagde hun kort efter og hun var stille der efter mens hun ikke ville kom for meget ind på hun havde tre svær hjemme hos hende selv da det var en lille smule hemmeligt for våben var ikke lovligt her byen, hun sukkede igen uden en lyd mens hun kiggede på ham og hun var ikke sikker på hvad hun skulle sige til ham..

”ej du må virkelig undskylde jeg tog min mobil” han så virkelig trist ud. Han kiggede lidt op på skyerne igen ” jeg ville ønske skyerne forsvandt” sagde han smilende. Han satte sig og så ned i vandet ”angående knægten der hen” han pegede på den døde unge mand ” ville det så ikke være smart at kaste ham ned i vandet” han kiggede lidt på hende hvis hun sagde nej så ville han sikkert spørge hende om hvordan hun så ville komme af med den. Han begyndte uden nogen grund at grine over sig selv imens han så på hende. Han kiggede hen over sin ene skulder og fik øje på nogle nat skygge urter.” enlig fandt jeg dem” sagde han stor smilende. Han kiggede lidt mere på hende og hendes dukke agtige ansigt uden rigtigt at kommenter noget, ved hende og hendes fuld stendige perfekte udsende. Han var en lille smule træt af hans forældre. Han kiggede hen på hende ” undskyld mig” han kiggede meget undskyldende på hende igen ”det her er meget vigtigt. Jeg skal nemlig finde ud af om mine forældre stadig betaler for min mobil telefon og måske kan jeg også få dem til at betale en ny mobil til dig hvis du vil have en” han stor smilede til hende* hun er utrolig sød på trods af hun er en barbarisk morder lige som på grund af vores race* han kiggede på hendes pink og sorte hår og kom til at grine lidt igen aldrig hade han set en vampyr som lignede en prinsesse så meget. Han kiggede op mod himlen og håbede på at alt undtagen ham og Emmi ville forsvinde.” jeg ringer lige til min mor” han smilte til hende og ringede op. Et kvarter efter var hen færdig med at snakke” erhm jeg skal selv betale men de har efter ladt stort set efter lad alle deres penge til mig” han sukkede han var træt af at blive efter lad bare fordi de ville have en lille sød pige og ikke en stort teenager dreng som havde sin egen mening i alt…

Hun tog bare fat i de døde fyr som havde han været en dukke ”jo jeg skal nok få ham af vejen men jeg kan ikke have af han blive her oppe på søen” sagde hun og hun kom ham bare op på skulderen før hun gik hen mod søen og lod sig forsvinden ned under vandet, hun var væk for en del tid de hun skulle find en eller anden store sten som ville kun hold ham ned og hun fandt en da der var gået lidt over ti minutter. Hun kom tilbage op til ham ”sådan den der, men det er altså ikke så let og finde en kampesten mere” sagde hun kort mens hun kom med en sød pige latter og man gik se hvordan kjolen havde taget tæt plads om hendes krop, hun kiggede på ham ”og det med mobil ville være rart for jeg har ikke haft tid til og køb en i nu” sagde hun kort efter mens hun havde sit smile tilbage på læben men det blive gemt lidt væk af hendes hår som faldt ned i hende ansigt nu hvor det var helt vådt.
Hun frøs overhoved ikke og for hendes egen skyl kun hun have blive på bunden af søen til solen stod op, hun kiggede på ham i lidt tid mens hun prøvet og få hende hår til side normalt men det ville ikke lykkes så i sted for fik det var en sort farve som natten ”meget beder” sagde hun kort mens hun kiggede på ham og hun var rolig som aldrig havde været før for det var længe siden hun havde drukket blod fra et menneske..

”så det vil sige at vi skal på en date for at komme ud og købe mobil telefon til dig er du ikke heldig” han smilte til hende. Han glæde sig aldre rede til at komme ud i dags lys med hende og se hvordan hun så ud i dags lys i stedt for mørket hvor man ikke kunne se en skid eller noget andet. Han gide på hende og undre sig over at hun havde så bleg en hud for en vampyr at være det kunne godt være hun var vampyr men hun havde en unaturlig hud farve. Han kiggede på hende ” her tag min jakke til at tørre dit hår med så bliver det alligevel brugt til noget godt” han tog sin jakke af og gav den til hende. Han så op mod skyerne og smilte lidt for sig selv. Han kiggede ned i søen og kunne se lidt af en hånd som var kommet fri fra sandet. Han grinte lidt for sig selv igen og smilte til Emmi. Han kom pludselig i tanke om at han slet ikke havde for talt sit efter navn endnu ” for resten er mit fulde navn Wolffgang Viel Wolffgang” han smilte til Emmi igen han var for en gangs skyld glad. Han kiggede ud over søen og kom til at tænke på hvorfor mennesket ødelagde alt hvad der var smukt og lod grimme bygninger stå tilbage som klipper i jorden. Hvorfor mon de altid skylle kæmpe i mod hinanden fordi de ville se hvem der var stærkest, måske var det lige som vampyrerne og varulvene…

”tak” sagde hun roligt og hun tog hans jakke selv om hun ikke var helt sikker på det med mobilen for hun ville ikke kun kast sig ud i dagen da hun ikke kun mere eller cellerne i kroppen på hende var sådan af de ville dø i solen og derfor kun heller ikke kom med et svar på det sådan lige med det sammen ”men det med mobilen bliver ikke så let” sagde hun kort mens hun ikke ville komme for meget ind på det og hun var stille der efter mens hun tænkte lidt over det, hun bruge stille jakke til og tør hendes hår og hun var stille mens hun gjord det.
Hun blive færdig efter lidt tid og hun kiggede igen på ham mens hun trak vejet kort og hun blinkede en gang med de pink farvet øjne ”hvad skal man så lave” sagde hun mens hun kiggede ud på søen og hun var ikke sikker på hvad man eller ville kun lave her nede ud over og snakke for hun var ikke den type der kom meget i skoven da hun ikke havde en grund til det..

Han kiggede på hende ” det var så lidt” han smilte ”. Han kiggede lidt tid ud over søen og tænkte ” det her bliver den bedste date i mit liv”. Han stod lidt og trippede frem og tilbage og kom til og se ind i hendes pink øjne, de var smukke meget smukke.” når okay så kan du fortælle mig hvilken slags mobil du helst vil have så kan jeg købe en til dig” hans øjne blev triste. Han begyndte og kigge ud i luften igen han føltes helt tom inden i, hvorfor mon? Han sukkede. Var det en afvisning eller hvad var det. Havde hun lige sagt hun ikke havde brug for ham og helst ville have han gik væk fra hende. Hvad ville hun mon have ham til.” hvad man skal lave? Hmm..” han kiggede på hende ”jeg syns det ville være en god ide at få noget at spise for mit ved kommende” sagde han der efter stor smilende. Han sukkede hun gad ham måske ikke og ville helst have han skred…

”jeg ked af det men jeg har ikke evne til og være i solen mere den mistede jeg for 200 år siden da jeg blive til det jeg er nu” sagde hun mens hun kiggede ham ”men jeg elsker stadig solen selv om jeg ikke ser den mere” sade hun lidt efter og hun gik hen til ham, ”nået af spise??” sagde hun kort nu hvor hun selv lige havde taget for sig af fyren hun havde været sammen med hele aften.
”hm hvad med og tag ind til byen og så kan du finde en eller anden og jeg vil skam gerne med hvis det er for jeg har ikke så meget andet og lave i natten” sagde hun kort efter mens hun kiggede ham ind i øjne og hun var stille i lidt tid mens hun ventede hans svar og hun var stadig trist over af hun ikke ville kun kom ud sammen med ham om dagen men det var jo et problem med hendes krops og hun havde flere gange opgivet og leve i den her verden siden kun ikke kun gør så meget mere..

Han kiggede ked af på hende” undskyld jeg forslog det” han trillede en tåre. Han kiggede op på hendes smukke øjne og tog sig sammen igen. * er det så virkelig kun mig der har evnen til at være ude i solen er det virkelig sådan en speciel evne som mor og far altid har sagt* han sukkede han havde lige håbet på hun var en lige som ham. Han kiggede lidt på hende igen ” ja noget at spise” sagde han smilende. ”awesome måske finder du så ud af du er mere sulten også kan jeg måske også vise dig hvordan jeg gemmer kroppe inde i midt byen” et uhyggeligt smil kom frem på hans læber han begyndte at grine. Han sukkede ende en gang fordi han havde ønsket hun skulle have været med ham ude og kigge på en mobil til hende.” men tror du ikke du bare skal være helt dækket til også kan du komme uden for også om dagen?” han smilte til hende. Han håbede inderligt på hun sagde ja til det, men han vidste godt at det kun var få der kunne gå i solen uden at blive skadet af det. *måske er det fordi jeg løb ud i solen den første dag jeg var blevet en vampyr eller måske var det fordi ham der skabte ham havde den samme evne* han klukkede lidt for dig selv…

”jeg vil da gerne se hvor man kan gennem en person i byen så jeg ikke behøver og gå her ud hver gang for det er ved og blive svært og finde kampesten til dem alle sammen” sagde hun mens hun kiggede på ham og hun kom med en lille latter ”og det med dække sig ind har jeg ikke lige frem prøvet før så jeg ved det enlig ikke” sagde hun kort efter mens hun stadig kiggede på ham ”men jeg kan jo altid prøve det bare ikke så let når meget af mit tøj består af nederdel og kjoler og sådan ting” sagde hun lidt efter ”men vi kan prøve og kigge i mit skab hvis det er” sagde hun og hun ventede hans svar mens hun var stille der efter og hun lod armen gå om på ryggen..

Han flækkede af grin” inde i byen finder du bare en stor skralde spand og kaster dem ind i dem” han smilte et lidt akavet smil. *okay jeg har kun gjort det 160 gange og jeg er aldrig blevet fanget for det* han kunne godt forstå hende hvis hun skulle hele vejen ud til søen vær gang hun var sulten.” hm det med tøjet tror jeg ikke lige frem bliver et problem for jeg tror godt jeg har nogle jakker som har et kvindeligt snit i sig” sagde han smilende, han pegede på den jakke hun havde brugt til at tørre hår med.” det er en af mine jakker med kvindeligt snit” han smilte sødt til hende.” har du igen bukser eller sådan noget?” han så spørgende på hende og forstod hvorfor det godt kunne blive et problem med tøjet….

//undskyld kreativt svigt lige nu//

//samme her er bichtfight med en anden bruger xD//

Hun kom igen med en latter ”tja sådan kan man vel os gør” sagde hun mens hun kiggede på ham med et roligt blik og hun lod det kort gå på søen os så ham igen, ”jeg har skam bukser men det mere til når jeg ude som Cyber” sagde hun mens hun kiggede på ham ”ellers holder jeg mig mest til korset og kjoler” sagde hun mens hun kiggede på ham med et stille blik og hun ville gerne af sted ”skal vi gå der inde af?” sagde hun roligt mens hun kiggede på ham og hun ventede bare på af de skulle gå af sted mod byen, ”btw kan jeg lige skift mens vi er i byen for de her kjole er ikke så rar og have på mere” sagde hun mens hun kiggede på ham med et lille smile og hun ventede hans svar mens hun var stille..

Han grinte lidt igen og kiggede på hende. ”jamen så kan du jo bare være Cyber når vi skal ud” Han smilte måske kom de så ud af lige vel. Han så smilende på hende” ja lad os hellere komme af sted så der stadig er nogle saftige mennesker at sætte sine tænder i” sagde han med et stort, sulten smil på læben. ”vi kan da sagtens komme forbi dit hjem for at få dig til at skifte tøj” sagde han smilende. * dette ville være synd for hende og rende rundt i noget, som gør ond* han smilte sødt til hende og kiggede igen på den måde hun bevægede sig på, det lignede hun stod og dansede når hun blot trippede from go tilbage…

hun smilede roligt mens hun begyndt og gå af sted i vampyr fart så de kun kom hurtige til hendes hjem ”men jeg ved ikke hvordan jeg skal gemme mit ansigt for jeg har ikke nået til og dække det med” sagde hun mens hun kiggede på ham og de gik bare hurtige gennem skoven mens hun kigge behøvet og kig hvor de gik hen for hun kendt skoven ret så godt da hun havde været der alt for mange gange, hun lod arme gå om hende selv men hun frøs ikke for det kun hun jo ikke men det var nok bare naturligt fra de hun havde været menneske og derfor havde gjort det nået det var koldt..

Han kiggede lidt længe på hende. ”hmmm” han så lidt på hende måske skulle” har du en kasket?” han håbede alder mest hun sagde ja. Han sukkede et meget lavet suk. Måske skulle han bare holde kæft han var i tvivl om hun havde det skidt eller bare en refleks på koldt vejr efter sit menneskeliv, han gik ved siden af hende og begyndte at undre sig så småt over hun havde hænderne om sig. Måske savnede hun bare andre vampyrer i sit nærvær uden de skulle flygte. Han kunne dufte hendes parfume, han kom til at smile over lugten måske ønskede hun sig at være menneske og at hoppe rundt ude i solen og lege som han gjorde med små børn…

”der er vel nok en ind i mellem alt mit tøj” sagde hun mens hun kiggede på ham med et roligt blik og hun lod hendes arme være hvor de var mens hun var i hendes tanker for kort tid og hun havde stadig et smile på læben ”gide hvor jeg gerne ville se solen igen” sagde hun kort mens hun holdt hendes normale fart som et menneske ville have svært ved og hold da hun gik meget hurtige og hun blinkede en gang mes hun tænkte lidt på solen og hvor svær den var og se mere, tjo hun kun se den nå den når den gik ned men eller var det ikke muligt mere for hende og det havde altid gået hende på da hun stadig ville være i den men stadig hendes celler kun ikke tag det mere så hun havde opgivet det med tiden og hun tænkte ikke meget over det ud over hvis man sagde det til hende..