Another day at the playground - (Zakramir)

Vinden blæste langsomt hen over jorden, og greb omkring nedfaldende blade, og skidt som der skulle ligge der på. Et stille suk gled igennem en piges læber, som stod ved siden af et stort træ, der bøjede sig hen over legepladsen, med dens lange grene der bølgede i vinden, og skabte en form for kuple rundt omkring sandkassen, dog gik nogle af rødderne ned i asfalten uden for legepladsen. Faktisk var det eneste sted denne kvinde holde virkelig af, legepladsen, nok det eneste sted hvor at tingene stadig var nogen lunde intakte og ikke fuldstændig forfaldende, et sted hvor at børn faktisk kunne få lov til at være børn. Dog ikke længe af gangen, da kvinderne kiggede lidt rundt, og begyndte at genne deres børn hjem, de havde ikke en gang været der en halv time. Frygt, ja det måtte man sige der herskede over dette sted.

En skikkelse kom frem. Hun gik rundt i sandet på bare fødder.Pigen hvis navn Christey. Hun havde sine sko i hånden, og gik langs kanten af sandkassen. Christey var iført en blå og hvid blomstrede kjole. den gik lidt op over knæene. Når vinden blæste, virvlede den rundt om hendes hofter på en lettere forføret måde.Skoene hun havde i hænderne var et par hvide ballerinasko, som hun havde taget af, inden hun begyndte at gå på kanten Hendes lange mørke brune hår var løst, og havde en blåt spænde i den højere side. Den tynde sommerbrise som susede igennem hendes mørke brune hår så det stod let om hovedet på hende Det dansede i den svage vind, og indrammede hendes store, grønne/blå øjne,med lange smukke sorte øjenvipper, og de fyldige pink læber og den velformede næse. Christey hoppede fra kanten ud til græset og gik hen til gyngen, og gyngede langsomt. Hun tænkte kort på sit barndom og smilede kort for sig selv

På gyngen ved siden af Christey sad der en ung mand. En dreng kunne man vel godt kalde ham, på trods af at han var 18 og var langt ældre end folket, rent mentalt. Han havde lige passet en gammel vens lille dreng. 6 år. Elver selvfølgelig. Han ville ikke ha' noget at gøre med børn ved mindre at de var elvere. Generelt hadede han børn, men nu hvor barnet alligevel var af den rene race, så var der ikke så meget at sige til det.
-Men hvad var der blevet af kulturen ? Hvor den unge mand kom fra, der blev elverne opdraget til at være perfekte, højrøvede og overlegende.
Den unge mand var Zakramir. Han havde nu passet et barn, og for få minutter siden var han igang med at implantere en tanke i en drengs hjerne om at hans race var overlegende over for alle andre.
Og hvad lavede han så lige nu? Stenede alene på en legeplads, med en cigaret i hånden. Han var jo knap så alene lige nu. Der var jo lige kommet en pige som havde indtaget gyngen ved siden af ham. De snakkede jo ikke sammen, men de havde heller ikke fronten imod det samme sted. Zakramir vendte sig langsomt rundt, og kiggede samme vej som pigen. Hun så lettere passiv ud. Det tog jo ikke lang tid at regne ud, siden hun var på en legeplads, at hun tænkte på sin barndom. "Er du ikke lidt for gammel til at være her?" spurgte han. Bare for at få hende ud af den lille trance.
Han havde en meget fin jakke lyseblå og hvid jakke på, generelt højkulturelt elvertøj. Jakken var halvlang, bukserne var halvstramme, men let bevægelige at være i. Lædersko. Fin ung mand han nu var.

Christey sukkede kort af sin barndom. Hun havde det helt fint hvor hun var lille, men så kom alle problemerne hvor hun var ved at blive stor. Hun så sig omkring, men vendte kort blikket mod stemmen. Hun så en dreng ved siden af sig.
*Gad vide hvornår han kom og sad der?*tænkte hun kort. Ham havde hun overhovedet ikke langt mærke til, men det var vidst også lige meget."Hm..står der nogen steder hvor mange år man skal være for kom på legepladsen?"spurgte hun. Der er ikke et alder til hvornår man må lege og at man ikke må. Godt nok noget mærkelig at spørg. Hun skulle lige til spørg det samme, men hun lod være hvor hun så den søde lille dreng løbe rundt.
Den lille dreng kom nok med ham. Det var nok derfor han var her på legepladsen. Christey smilede til den lille nuttet dreng, og hoppede fra gyngen, så den lille kunne gynge.

Han kiggede bare lidt på hende. Han havde set hende før. Han havde ikke snakkede med hende før. Han kendte dog ikke yderligt til hende. Han kendte ikke hendes navn eller hendes bopæl. Han havde vel set hende en dag. Han var jo alt for god til det med ansigter.
Han tænkte lidt over hendes ord og vendte dem i hoved. Hun havde jo ret. "Der er ingen regler. Spørgsmålet er hvornår du bliver pinlig over dig selv" sagde han og smilede flabet til hende. Generelt gad han ikke være her, men han kunne ikke sige nej. Heldigvis drejede det sig om 3-4 minutter før han var free to go. Ved mindre han tilfældigvis nu faldt i en samtale. Han fandt ikke nogen specifik interesse i pigen, men et eller andet sted havde alle vel noget at byde ind med.

Christey gik lidt rundt og plukkede små få gule blomster.
Hun lavede en lille blomste armbond, mens hun betragtede drengen. Hun havde set ham et eller andet sted hen, men det kunne godt være her et sted i byen. Hun kiggede på drengen" jeg gynger bare på en ret normal gynge og hvad skulle der være pinligt ved det? Jeg har ikke tænkt mig at prøve de andre ting eller lege i sandkassen"sagde hun med et kort smil på læben. Christey så den søde lille dreng løbe hen til hende.
Hun smilede" Hej" sagde hun stille, og nussede ham blidt på kinden.
Hun havde lyst til løfte den lille dreng, men gad vide han ville have det
hvihun løftede den lille dreng? Men hun kunne ikke afvise den lille hvor
han stod og kiggede på hende med de søde øjne." Er det din lillebror?,
har du noget imod hvis jeg løfter ham?"spurgte hun og ventede på et svar. Drengen var flabet og gad vide hvad han ville sige?..

Hvis det havde stået til Zakramir, så havde hun rørt ham en gang, og han havde brækket armen på hende. Han var for højrøvet. Men drengen her blev aldrig som ham. Det kunne man ikke her på øen. "Go ahead, han er ikke min" sagde han.
Hans søn skulle være ikke være ligesom hamselv. Han skulle bo tilbage med resten af slægten. Væk fra denne her ø. Den ødelagde en. Han havde også været her for længe. Folk her var bare for mærkelige. Men livet derhjemme var for kedeligt for Zakramir. Han havde det fint her.
Nogen gange blev Zakramir bange for sig selv. Det var som om han var ved at blive blødsøden. Han plejede jo at ha' et racistisk fremmedehad imod alle racer, men generelt var det nedtrappet her på øen. Om han var blevet en bedre person vidste han ikke. Men i hans egen mening var han ikke blevet specielt bedre. "Men hans mor er vidst på trapperne, så det bliver vel ikke længe" sagde han. Han kunne godt nok ikke høre moderen omkring sig, som sikkert ville kalde på sit barn så snart hun kom. *Kvinder og timing er ikke eksisterende* tænkte han blot og smilede skævt for sig selv.

Christey løftede den søde nuttet dreng op. Hun smilede til drengen og gik hen til gyngen med den lille dreng. Hunsad på gyngen og satte den lille dreng på skødet og gyngede langsomt. Hun kiggede kort på drengen ved siden af sig. Hun havde set ham et eller andet sted hen, men hun kunne bare ikke huske hvor hun havde set ham."Har vi set hinanden før?"spurgte hun, mens hun tænkte hvor hun havde kunne set ham. Det ansigt havde hun set før, men hvor kunne hun bare ikke huske. Det der altid var træls at det man prøvede på huske noget kommer det aldrig frem op i hjernen, og når man ikke tænker særlig meget på det kommer det kommer hurtig op. Hun lod være med at tænke og ventede bare på et svar fra ham, mens hun legede med den søde lille dreng som sad på hendes skød.