Come play with me ~ Jefferey

Dato: 16/11
Dag: Onsdag
Tid: 03:00
Sted: Werclare by
Vejr: Skyfrit. - Det har regnet tidligere, så alt er vådt.
Omgivelserne: Øde

Hjertet pumpede hårdt mod ribbenene og blodet susede højlydt i ørerne på hende. En hul hoste hev og sled i hendes bryst, og trak blodigt slim op af hendes lunger. Den metalliske smag bredte sig på hendes tunge og hun spyttede med en grimasse af væmmelse. Hun træk de fyldige læber tilbage, og blottede de hvide tænder, mens en lettere hvæsende lyd undslap hendes strube. Hun spyttede igen og tørrede lidt spyt væk fra mundvigen med bagsiden af sin hånd. Hun rettede sig op, og tog sig tid til at rette kort på tøjet. Så bevægede hun sig ud af den smalle gyde hun befandt sig i, og ud på den mere eller mindre øde gade. En enkelt kat drejede om hjørnet længere nede af gaden, men ellers syntes der ikke at være ande. Butikkernes lys spejlede sig i vandpytternes blanke overflade. De mørke, mandelformede øjne faldt på en lille butik, med stærkt oplyste vinduer. Hun fugtede kort sine læber, før hun trådte ind af døren. "En kaffe. - Sort." Den afrikanske accent lå tyk henover den bløde, svagt hæse stemme.

Da Satine stod udenfor butikken med hænderne om det varme papkrus lukkede hun øjnene for en kort stund, og lod sig overvælde af den forførende duft af kaffe. Hun havde altid elsket den duft. Da hun var yngre havde hun siddet og ristet bønnerne til de rige mennesker der ville købe den af hende. Et svagt smil fandt vej til hendes mund. Så trak hun sig selv tilbage til virkeligheden, og tog en slurk af den skoldhede væske. Sank den før den kunne nå at brænde hendes tunge. I næste nu var hun på farten igen. De høje hæle klappede skarpt mod det våde fortov, og det lange, tykke hår svingede let fra side til side i takt til den vuggende gang. De lange, slanke ben bragte hende hurtigt fremad, og snart var hun ude af syne fra gaden hun før havde stået på.

Endnu en lille gyde. I denne var der en brandtrappe. Der var kun lys i enkelte vinduer, hvilket var en god ting. Hun tømte hurtigt indholdet af den varme kop ned i halsen, og smed så pappet fra sig. Så begyndte hun at bevæge sig på ad trappen, så musestille som overhovedet muligt. Hun nåede det flade tag, tilsyneladende uden at være blevet opdaget. Herfra bevægede hun sig videre samme vej som før, da hun var nede på jorden. Den eneste grund til at hun ikke længere var dernede, var at det var så meget lettere at bevæge sig uset omkring når man ikke længere var i alles øjenhøjde.

Jefferey kom gående med hænderne i lommerne, hans gang var afslappet og hans venstre hånd var dovent begravet i lommen på hans lysegrå vinter jakke. Han gik med en tændt smøg i højre hånd, og så ikke ud til at have travlt på nogen måder. Han havde ikke kunnet sove og havde derfor valgt at gå sig en tur i natten, måske ville der ske et eller andet. Han førte smøgen op til munden, sugede langsomt røgen ned i lungerne, holde vejret i et par sekunder, mens den varme stikkende fornemmelse breder sig ud i hans mund, hals og lunger. Langsomt lader han røget sive ud af hans let adskilte læber. Han løfter hånden igen, ikke for at tage et hiv, men for at rette lidt på det lange gyldenbrune lange pjuskede pandehår, som var faldet end foran hans grønne øjne, som var i sikkerhed bag et par store briller. Han briller fik ham til at se lidt nørdet ud, men de klædte ham nu meget godt sammen med hans tøjstil, som nu også var lidt nørdet.
Dog havde han ikke krops bygningen som en person som man ofte forbandt med en nørd. Han var muskuløs bygget, høj og i meget god form.

Hans blik var rettet ned mod enden af den gade han gik på, han havde i sinde at gå rundt i byen indtil han mødte nogle han måske kunne falde i snak med eller bare til han blev træt. Selvom han nu ikke plejede at blive træt af at gå rundt.