Take my breath away...

Wicked fnøs af hende, da hun sagde 'sunday-church', men undlod at kommentere videre. Der var ikke nogen grund til at begynde den diskussion igen. Det gjorde ikke en egentlig forskel for ham, om hun spildte noget af sin tid med at gå i kirke. Beskrivelsen efterlod ham eftertænksom i lang tid, og han lod ikke til at høre hende, før hun begyndte at trække armen ud af hans greb.

"Hm? Oh."

Han gav fraværende slip, lod armen falde tilbage ned langs badekarret i stedet for at vikle den omkring hende. De mørke øjne var tydeligt langt væk og låste sig først fast på hende igen, da hun begyndte at rykke sig ud af hans skød.

"Who is this 'Frost' I've been hearing about?"

Det pludselige skift i samtale, efter den lange stilhed, lod ikke til at genere ham, og det var tydeligt ud fra hans ansigtsudtryk, at hvad end overvejelser der var gået igennem hans hoved, så var han nu fuldt fokuseret på det nye spørgsmål.

Procella stivnede kort og trak badehåndklædet tættere omkring sig

"What? Frost? Why? Dont tell me you are jealous or something?"

Det var en plat provokation og sikkert ikke noget han ville reagere på alligevel. En lille del af hende var gal på ham. Han havde aldrig svaret hende. Han snød sig altid udenom. Et sted kendte hun godt svaret, men hun havde behov for at høre ham sige det.

Hun vendte ryggen til ham og gik søgende mod stuen

"Dont get worked up...its just buisness...i guess my soul needs more salvation than it used to..."

Konstaterede hun en smule tørt og begyndte at tørre det lange hår imens hendes blik søgte efter tasken

Please let there be painkillers...please...

Wickeds ansigt trak sig sammen og han rejste sig for at følge hende igennem soveværelset og ind i stuen som en stor skygge. Selvom skygger sjældent udstrålede indestængt aggression på samme måde som Wicked.

"You don't need anything from a vampire. And what business could you possibly have with that thing? Apart from killing it, which you don't seem to be doing."

De store hænder greb fat om ryglænet af stolen i sofa-arrangementet og de muskuløse fingre sank ind i puden, fik træet nedeunder til at knage advarende. Han så irriteret ned på den, frigjorde hænderne der efterlod dybe mærker og strøg i stedet fingrene igennem det korte hvid-blonde hår. Bevægelsen fik musklerne i hans overkrop til at spille, selvom det var tydeligt på hans udtryk, at det ikke var en bevidst provokation denne gang.

Efter det mørke soveværelse, hvor de tonede ruder maskerede den begynde solopgang, var lyset i stuen nærmere gråligt og kvalmt, horisonten uden for vinduet begyndende orange.

Procella - nu med håndtasken rekvireret fra gulvet - vendte sig rundt mod Wick med et grin, der døde på sekundet da hun så hans ansigt. Hendes blik blev vagtsomt og forvirret

"Wick...come on? I Need the money? My way of life is not cheap and..."

Hun så bort fra ham. Ud af vinduet.

No...too soon...please...let me have this...

Procella svajede kort. Blikket der flakkede mellem den gryende himmel og Wick blev mere og mere desperat

"God...im so sorry...i cant..."

En synlig skælven gik gennem hendes krop og noget bevægede sig bag de ravfarvede øjne der pludselig syntes mere blanke. Et langsomt smil strakte hendes læber. Et smil der blottede tænder der var for hvide og skarpe til at passe til hendes ansigt. Til et menneske.

Moon-child...you have been sooooo naughty...you know what happens to naughty children?

Procellas pupiller udvidede sig i et ryk, før de trak sig sammen til nålespidser

Wicked betragtede hende alvorligt, åbnede munden for at svare, men stoppede da hun vendte sig væk. Han rynkede på panden, irritationen tydelig i de mørke øjne, da han fulgte hendes blik imod vinduet.

"If I didn't know any better, I'd say you were using this as an excuse to avoid telling me about 'Frost'"

Han vrængede navnet ud, sukkede så og lænede sig op af den ødelagte stol, vreden afløst af et halvt smil som svar til de blottede tænder.

"Hello, Micha dear. I was having a word with your sister. It's quite rude to interrupt when the grown-ups are chatting."

De mørke øjne mødte hendes blik.

De ravfarvede øjne spillede muntert

"Oh, Sorry. I Think she is....unavailable for the moment..Godness...it have been years havent it?"

Håndklædet faldt til gulvet da det blev sluppet

"You would not believe the way you reak on her skin...do you even know the level of disgust this little copulating thing makes me feel?"

Hovedet blev lagt let på skrå og en lille ondskabsfuld fnisen undslap hende

"And how she screams...begs...im gonna have soooo much fun"

Hun førte skuldrende op i en lille bevægelse af koket leg imens hun rynkede let på næsen. Tonelejet var honningdryppende, kattevenligt, og fuldstændigt blottet for menneskelighed. En bevægelse bag de ravfarvede øjne

Please! No! Dont! Ill do anything you ask! Leave him alone! MICHA!

"Its my turn now...demon-boy...wanner play with me?"

Stemmen blev uskyldig og lillepige-agtig. Barnlig og samtidig ondskabsfuld på en skræmmende kold måde.

Wicked var ikke imponeret, selvom de mørke øjne spillede henover hendes krop, tog chancen til at nyde synet på trods af situationen.

"Three, to be exact."

Øjnene svirpede tilbage, mødte hendes blik.

"And that small problem could be easily solved."

Han hævede et mørkt øjenbryn sigende, en ildevarslende undertone i den overbærende stemmeføring, man brugte overfor et barn der opførte sig uartigt.

"Unless you're here to explain the strain you're putting your sisters mind through, I'm going to be very unhappy with you, Micha."

Smilet strakte hans ansigt en anelse for meget, gjorde hans træk fremmede og umenneskelige at se på. Den lille provokation gjorde de mørke øjne faretruende kolde, blottet for interesse.

"Go back to sleep."

Procella kneb øjnene let sammen og skød underlæben let frem

"Oh dont be a sore looser vicky...i have slept enough. And please...eating morphine? So careless...might as well have given me frontrove tickets to the ice capades"

De ravfarvede øjne glimtede svagt og hun strakte sig med en gaben

"Not a fan of the scaring though..."

Munden fortrak sig i let mishag imens kroppen blev inspiceret på en måde som havde det været et par bukser i en butik der skulles checkes for fabriksfejl. En dyb knurren begyndte at rumle da fingerspidserne strejfede de små huller på det ene inderlår hvor tænder havde perforeret huden

"Aw come on...see...now i have to kill you...no im sorry i didnt really need an excuse for that..."

En let fnisen igen. Procella lagde hovedet på skrå igen

"Or...i could just...torture her...and make you watch?"

Et langsomt smil bredte sig på hendes ansigt igen og hun tog et par skridt bagud. Legende.

"Tell me...what if i hurt her? Would you care because you think you own her...or because you care? See...the beauty is...i dont feel...anything...at all..."

Procella førte hænderne op foran sit ansigt. Atter en bevægelse bag øjnene.

Please...dont DO this...Why are you doing this to me?!

Med en rask bevægelse greb hun fat i ringfingere og tvang den ud til siden med en fnisen. Den allerede blålilla finger blev siddende i en meget unaturlig stilling og den sprøde knasen var umulig at overhøre, da Procella præsterede det noget nært umulige - at brække sin egen finger komplet.

Hush now...naugthy children get punished...good children obey...you put this on yourself...you have yourself to thank for this...bad child...moon-child

Procellas læber skælvede kort

"...im sorry...please stop..."

Det var en næppe hørlig hvisken over hendes læber. Som en dårlig telefonforbindelse hvor opkaldet kom meget langt borte fra.

"I was pretending to be human the last time we clashed, Micha. I'm not playing human today."

Den overbærende tone var et svagt minde, hans stemme så kold, at det var en overraskelse der ikke fulgte iskrystaller md ordene. De mørke øjne udvidede sig langsomt - rettere, det hvide i hans øjne blev mindre dominerende. Atmosfæren i stuen ændrede sig, som om en sky var gået foran solopgangen uden for vinduet og den stank af dæmon der bredte sig, fortalte tydeligt at han havde holdt, hvad end der skabte den lugt Micha så tydeligt hadede, tilbage.

"I'm getting bored with your babbling."

De kulsorte øjne betragtede hende, på samme måde som et menneske ville betragte en myre der bevægede sig henover jorden. Det markerede ansigt tyndede ud, det hvide hår bølgede, delte sig på hver side af hans hoved og snoede sig i begyndelsen af horn. Det højlydte knæk fik hans næsebor til at spile sig ud, et udtryk af dyb sult og nydelse, blandet med intens vrede.

Wicked vendte hænderne, trykkede fingerspidserne imod ryglænet - og sendte den flyvende igennem lokalet, direkte imod Procella. I stedet for at følge den, dukkede han til siden og cirklede rundt om hende, hurtigt nok til, at han allerede var på plads da stolen tvang hende til enten at flytte sig direkte ind i hans greb, eller tæt nok på til at hive hende væk hvis Micha besluttede sig for at blive stående.

Blodårene på hans hænder pulsede en sygelig lilla. Han greb ud efter hende, den bedøvende indflydelse klar til at pacificere hende ved berøringen, forberedt på at gribe hende når hun faldt.

"Finally showing your true colours...Come and get me"

Hånede hun ham. En trækning gik dog over hendes ansigt. Det som Procella sugede til sig, fandt berusende, lod til at have modsat effekt på hende søster. Brækrefleksen i hendes hals var tydelig. Sanserne fejlede intet og bombardementet af dem gjorde hende kortvarigt uopmærksom.

Udråbet og armene der blev trukket beskyttende omkring hovedet var unødvendige, men en naturlig refleks. Kvindens krop blev tvunget ud til siden med unaturlig hurtighed. Gispet da hun bragede ind i Wick var fuld af raseri

"Dont you dare! I will kill you!"

Skreg hun og spyttede efter hans ansigt. Atter var der en bevægelse bag hendes øjne. Fingrene der uden hensyn til den brækkede knogle, før havde været som klør, greb nu efter hans overame da den svage hvisken atter hvislede på hendes læber

"...please...do it...help me..."

Hun burde ikke have stået op. Hun burde være gået i gulvet som en bevidstløs. Fingrende slappede deres greb i ham. De ravfarvede øjne begyndte langsomt at få en mælkesløret udtryk.

"You are not...gonna...be...around...forever...im going to...rip her...apart..."

Stemmen var lige så sløret som blikket og hendes ben gav efter under hende. En tung stønnen undslap hende og hendes hoved faldt forover så hun bankede panden ind mod Wick og han pludselig stod med et styks dødvægt i armene.

Wickeds arm lagde sig om hendes skulder, fangede hende da hun faldt imod ham og lod sin egen krop synke sammen med hendes, så hun hvilede henover hans ene knæ. De mørke øjne betragtede den udstrakte linje af hendes hals uendeligt længe.

Solen badede lejligheden i et gyldent skær, da han skød den anden arm under hendes knæ og bar hende tilbage til soveværelset. Den trykkende atmosfære var langsomt forsvundet, det hvide tilbage omkring de mørke øjne. Han lagde forsigtigt Procella på sengen og rettede sig. De næste tyve minutter stod han tavst og betragtede hende, før han endelig rakte ud efter den lille mobil. Han behøvede ikke at taste nummeret. Det lå på speed-dial og der var ingen hilsen i den anden ende af røret. Kun en afventende tavshed.

"Asylum for the criminally insane. Yes, that one. Michelle McManus. I want it to look like an accident. Make the arrangements, call me back for confirmation."

Der blev lagt på. Han klappede langsomt telefonen sammen og satte sig på kanten af sengen, iagttog hvordan solen spillede i ellers skjulte gyldne toner i det brune hår.

[To Be Continued]