Bryllup (Arthur, Ziga, Melodenia, (Abaddon))

S: Lysning i skoven
T: cirka 15:00
O: Træer, pavilion, fakler og gæster.
V: Stille vejr.
P: Minder meget om den traditionelle påklædning, men med mørkebrun i stedet for sort.

(For at holde lidt orden i det kommer det selvfølgelig til at køre på tur, jeg starter og så skriver nummer 2 så nummer 3, 4 og 5, og man venter med at svare til alle fem har skrevet de er ankommet.)

Han stod og ventede på at hun skulle komme gående op til ham. Det var ikke mange der var blevet inviteret, Zigas moster og onkel, Abaddon, Esther og Melodenia. Han havde tænkt at de selvfølgelig ikke skulle være alene men han syntes heller ikke der skulle være alt for mange gæster til stede, fordi så ville det ikke føles så personligt.
Han stod og kiggede ud over stedet de var, det var en lysning hvor der var blevt stillet et par bænke op hvor folk kunne sidde, og så var der ellers blevet sat en pavilion op af natur træ, den så næsten ud som om den bare var groet op der hvor den stod, ikke som om der var nogen der havde bygget den, men hvad vidste han. Han havde jo fået en gruppe elvere til at lave den til dem. Der var også en række fakler rundt om i lysningen for at skabe lys, fordi det nok snart blev mørkt da solen allerede var på vej ned. Han stod bare og ventede og glædede sig, dette var i sandhed en fantastisk dag. Hvis det ikke var fordi han kunne mærke sig selv være til stede og lugte og føle naturen omkring ham, ville han næsten være sikker på at det var en drøm.

//Påklædning:

Ziga var der hjemme i hytten for at gøre sig klar og komme i kjolen, hun havde sin moster til at hjælpe sig og de blev færdige, gik mosteren hen hvor Segovax var for at holde ham lidt med selvskab, Ziga ventede bare i hytten på der ville komme de gæster der skulle komme, hun havde nogle fugle til at holde øje med stedet, hun havde jo fået af vide hvor mange der ville komme, hun kunne jo ikke gå derhen når der ikke var nogle gæster der endnu, hendes onkel selvom han var meget imod gav hende noget alkohol, ikke meget men nok til hun ville kunne slappe en lille smule af

Melodenia kom gående gennem den stille skov, hen mod lysningen hvor brylluppet ville blive holdt. Hun havde dækket det meste af sin krop, med baige hansker som matchede den baige farvede kjole der smøg sig om hendes krop. Hun havde også en fin hat på, der gav skygge til hendes ansigt.
Hun var nød til at blive dækket sådan til, da solen ik helt var gået ned endnu.
Hun kom hen til lysningen og så Segovax stå længere fremme sammen med en kvinde som hun ik kendte. Hun så sig omkring, mens hun gik gennem lysningen, og var rimelig imponeret over hvorsmukt det så ud i skoven.
Hun gik roligt hen til ham, og sagde venligt "Det ser godt ud her," med et lille smil, og klappede ham let på skulderen, "Jeg håber i får det godt sammen." Hun nikkede til kvinden, og gik så stille hen til en af de tomme bænke og satte sig ned, og satte sig til at vente.

Pålædning: Rød og hvid ternet skjorte og nogle sorte bukser, for første gang i hans liv har han også fine sko på!

Arthur kom gående ind i lysningen, han smilte opmuntrende til hans ven Segovax.
"Tillykke med det!", sagde han og gav ham hånden.
Arthur gik hen og satte sig ned på en af bænkene, han så sig omkring for at se efter andre gæster.
Der sad en kvinde på en bænk foran ham.
"Hej, jeg formoder du må være Melodenia?", sagde han med et smil på læberne.

Han stod der oppe og ventede og da gæsterne kom op til ham og takkede ham, svarede han selvfølgelig tilbage og takke for deres gratulationer. Han stod og var ved at blive lidt utålmodig, hun måtte ærligt talt godt snart tage at komme, men han stod bare og snakkede med hendes moster.
Alle gæsterne var ankommet, da Rafael havde meldt afbud. Han håbede hun snart ville komme. Han havde jo glædet sig så meget, og gjorde det stadig. Han vidste også at hun glædede sig helt utroligt meget.
*Uh kom nu Ziga, nu er alle gæster her jo, så må du godt komme*

//Abaddon/Rafael har meld afbud//

Hendes fulg kom flyvende tilbage og fortalte hende at alle gæsterne var kommet, hun blev nervøs igen, men det forsvandt da hun tænkte på Sego, hun rejste sig fra den stol hun sad på, kjolen sad perfect på hende, hun havde sine vinger skjult, hun kende jo ikke dem som var der, hun gik så ud af hytten sammen med sin onkel, hun var på vej hen til lysningen hvor de ventede på hende og kun på hende, hun fik sommerfugle i maven af tanken, men hun kom så derhen, hun så Segovax og der gæsterne, hun smilede lidt, hendes hår hang løst, der var en blomst i som var magen til dem som der var på hendes kjole, mosteren satte sig ned på en af bænkene som der var sat op, hun gik hen til Segovax, hun syntes at Segovax så godt ud, hun havde jo heller aldrig set ham i sådan noget tøj før.

Melodenia sad stille på bænken og kiggede frem for sig, men sørgede ellers for at solen ik ramte hende nogen steder. Hun så en mand gå op til Segovax og lykønske ham, og Melodenia lagde med det samme mærke til at han var en vampyr. Hun kunne lugte det på hans fært. Hun flyttede ik på sig da han satte sig bag ved hende, men da han snakkede til hende, vendte hun sig om for at kigge på ham. Hun smilede tilbage til ham og sagde, "ja, det er mig der er Melodenia. Og du er... Arthur, er det ik rigtigt?" Spurgte hun ham. Hun sad lidt og kiggede på ham, i det hun så at bruden kom gående ind i lysningen. Hun rejste sig op mens Ziga gik op til Segovax og Melodenia beundrede kjolen, som sad på Ziga som var den skabt kun til hende.

// undskyld mange gange tiden, Jeg har været fraværende fra siden i et stykke tid, men er tilbage nu

Arthur nikkede bekræftende¨
"Jo, det er jeg.", sage han og tilføjede drillende:"Eller det var jeg ihvertfald sidst jeg tjekkede."
Han smilte igen til hende og vendte blikket mo Segovax og den nyankomne kvinde.
Han så lit nysgerrigt på hende, hun lignede en virkelig glad person.
*Hvem er ikke det til sit bryllup?*, tænkte han lidt irreteret på sig selv.
Den grønne kjoles folder var helt nystrøget og hendes slør var holt oppe af fugle.
*Hvor elveragtigt!*, tænkte han og smilte lidt fraværende.*Grøn kjole, bryllup i skoven, fugle der bærer brudens slør... altså det var virkelig elveragtigt. Men det at Ziga, bruden, var elver forklarede jo også alt om hvorfor det var så.. elveragtigt.*
Han så sig omkring gærsterne var på plads, men på den række hvor Melodenia sad og den række hvor han selv sad var tomme.
Ååhh, elverfolk. De kunne da heller ikke glemme, hvor han hadet elverfolks virkelug tætte hukommelse.
Han så på rækkerne bag sig, gæsterne, der alle var elver ihverfald dem han så, sad klemte og sad og skubbede lidt til hinanden.
det var meget underholdene at se på, ihvertfald for ham...

//Det med fuglene der bar Ziga´s slør synes jeg kunne være en fed lille detalje.. //

Nu var tiden ved at være der gæsterne var ankommet bruden var her også, nu skulle de endelig giftes. Det havde han ventet på, hans kærlighed til hende var stor så han havde virkeligt glædet sig til det. Han var helt klar til det her, nu skulle prsæten bare startre cerenomien.

Præsten kiggede kort ud over forsamlingen og vendte så sin opmærksomhed, på paret.
"Vi er samlet her i dag for at forene disse to i ægteskabets blide bånd"
"Hvis der er nogen der har noget at indvende så sig det nu, ellers så må du aldrig sige det højt."