Kan høre raketter bag ud

"Hvad?!" snerrede hun og så nu vred ud. Det var ikke kun ham som hurtigt kunne blive sur. Hun skubbede hårdt til ham og var ligeglad med at hun ikke måtte røre ham "Ikk sig sår'n noget til mig!" snerrede hun og lød egentlig ret såret.

Han rykkede sig ikke det mindste, men skubbede så så hårdt til hende at hun røg ind i det træ hun var gået ind i.
Han stod og kiggede på hende som om han ikke forstod lige hvad der var sket-

Hun slog hovedet endnu engang og ømmede sig og gnubbede sin hånd mod det sted hun havde slået sig og så vredt op på ham "Hvor vover du?!" sagde hun med en hviskende og såret stemme. Hun kunne have haft slået ham, men vidste at det ville gøre mere ondt på hende end ham.

Han satte sig ned foran hende og så bare på hende, "Hvad betyder det for dig?" det kunne ikke betyde særlig meget, hendes hals var fylt med så, hun duftede af vampyr, spyt og af vampyr kød og generalt af vampyr.

"Du har lige kaldt mig.. Fastfood!" snerrede hun og så på ham og kunne ikke forstå hvorfor han ikke kunne se det dårlige i det og snøftede så "Bare fordi at jeg er blevet bidt så mange gange.. Det gør mig da ikke til en dårlig person. Det gør da ikke min sjæl beskidt" sagde hun og ville egentlig ikke have at få sår'n nogle ting at vide og så direkte ned i jorden.

"Fastfood" sagde han langsomt, imens han grønne øjne stirrede på hende.

Hun gav ham en hård lussing og så vredt og såret på ham og skulle til at gå væk fra ham. Hendes hånd gjorde ondt efter slaget, men hun ignorerede det.

Han hev fat i hendes ankel i det hun gik.

Hun lavede et lille hyl fra sig da hun faldt og lå nu på jorden så lang hun var og blinkede et par gange.

Han trak hende hen af jorden sådan at hun var under ham.
Han var hæslig, et underligt og hæsligt væssen sad på hende og havde grabet om denne lille engel.


//SORYY KÆMPE billed.//

Hun så op på ham og troede først at hun så forkert, men da hun vidste at det var det rigtige hun så, lod hun sine lunger blive fyldt med luft og skreg.
Skreg over det væsen som havde et greb i hende og var fuldstændig frosset af skræk. Det eneste hun kunne få sig selv til, var at skrige.

"Slog du os" En gemmentrængende stemme som var dæmonisk kom fra væsnet.

Hun tvang sig selv til at lade vær med at skrige og rystede på hovedet "Nej! Jeg slog Terion" sagde hun og ignorerede 'os' delen. Hun vidste at det ikke var Terion.. Hun håbede på at det ikke var ham. Hun følte stor frygt for dette væsen og lå bare på jorden og så op på det.

En lang tynge som var spids kom til syne den smagte på hende, og begyndte derefter at savle.
"Du slog os" sagde monstret og tog hende op i sin ene hånd som nu holdte rundt om hende.

Hun havde klemt sine øjne hårdt sammen da væsnet smagte på hende og sparkede ud efter det da hun blev løftet op "Jeg slog Terion! Du er ikke Terion! Du er et ulækkert og grimt, MISFOSTER!" skreg hun og ville ikke tro på at det der var Terion. Eller bare en del af ham.

Det skreg eller hylede/brylede og grinte så.
Den åbnede munden, og begyndte at suge hendes sjæl.

"Nej!" snerrede hun og slog hurtigt til den og bed tænderne hårdt sammen da det gjorde ret ondt og begyndte hurtigt at mærke at sin sjæl blev suget ud.

Han blev lige så stille sig selv, men blev ved med at suge.

Hun så med et lidt tomt blik på ham og havde øjnene på klem og var ret glad for at se den gamle Terion i stedet for det hæslige væsen.

De var nu i luften og faldt så ned på jorden.
Han lå lidt og lavede så et ryk og var derefter væk.

Rose lå på jorden og vidste ikke helt hvad der skete og var bare væk. Hun lavede nogle små klagende lyde og prøvede at se over på Terion.

Han trak ikke vejret eller dæmoner trak normalt ikke vejret men for en der ikke viste det kunne det jo se skrammende ud.

"Terion?" hviskede hun og kunne ikke høre hans vejrtrækning. Hun fik sig tvunget sig selv til at se helt over på ham og fik sig selv til at komme op at sidde på knæ og kravlede over til ham "Terion" sagde hun og lagde sine hænder på hans brystkasse og rystede ham lidt og kunne ikke lide at hun ikke kunne se eller høre hans vejrtrækning.

Han vågnede og sagde hviskende, "Lad være med at røre mig"

"Hold mund" sagde hun og lagde bare armene omkring ham. Hun havde brug for en eller anden at holde om, og han var den eneste i nærheden. Hun var så udmattet og kunne bare falde om og sove.