Hjem efter en hård dag //Rockey//

D: Lørdag
T: Kl.12:30 den 14 august.
S: Hjemme i Kins lejelighed.
V: Stille.
O: Lejligheden er som altid rodet.

Påklædning: Kins kamptøj (Se profiltekst)

Kin traskede hen af Sherias gader med lange tunge skridt.
Han havde lige været i kamp mod en vareulv som havde givet ham alvorlige skader.
Han havde dræbt den men havde nægtet lægehjælp da de andre dusørjægere havde tilbudt det lige efter han havde fået sine penge.
Der var to store bidemærker. Det ene sad på hans ben så han haltede og det andet var på hans arm.
Han havde også mange snitsår fra vareulvens klør på sin mave.
Men det var ikke smerterne han havde i tankerne... Det var Rockey som ventede på ham i hans lejelighed.
Aftenen før havde han nemlig efterladt hende i hans seng så hun kunne sove og han kunne ordne sit job.
*Jeg er det næsten...* tænkte han da han så sin lejlighed.
Han gik derop og låste sig ind ad døren.
"Hej Rockey..." nåede han at sige inden han faldte om af smerter.
Han lå på gulvet foran døren med sine sår åbne med blod.

rockey havde sovet urolig fordi hun ikke vidste om kin var kommet nået til. hun hørte døren og løb der ud og så kin og græd... hun hjalp ham op og ligge på sofaen og gik ud og hentede førstehjælpskassen og satte sig ved siden af ham... ''min stakkels skat'' sagde hun og begyndte at rense hans sår... ''hvad var der sket skat?'' spurte hun stille og nervøst...

Det sortnede for hans øjne i noget tid.
Hendes stemme beroligede hans sin.
Han åbnede langsomt øjnene og så en masse flimmer til at starte med.
Men efter lidt tid kunne han se de velkendte øjne som sad i hans kærestes hovede.
Han smilede lidt da han så hende.
"... Jeg var oppe imod en Vareulv i en nævekamp..." sagde han med en hæs stemme.

Rockey så på ham og blev ved med at rense hans sår. ''så skat vi tager det stille og roligt skat'' sagde hun med et smil på sine læber... ''du skal bare slappe af skat'' sagde hun med et smil på sine læber...

Han så op i hendes øjne.
"... Tak..." sagde han med den hæse stemme.
Der kom et smil på hans læber da han vidste at hun ville tage sig af ham.

Rockey så på ham med sine nervøse øjne men smilede lidt da hans smil kom op. ''få sovet lidt søde det har du brug for'' sagde hun med et smil på sine læber...

"Jeg ved godt jeg var ude hele natten... Men nu er jeg kommet hjem til dig" sagde han stille.
Han ville ikke sove nu men det kunne han ikke lade være med inden hans øjne gled i.
Der gik noget tid inden han vågnede igen.
"Rockey?" spurgte han og mens han prøvede at åbne øjnene.

Rockey smilede og gik hen til ham... ''ja kin'' sagde hun og lagde blidt hans hånd på hende blide engle kind...
hun så ned på ham og kyssede ham på panden,
''hvordan har du det?'' spurte hun stille hun var nervøs for ham...