Are you okay?

Nu bliv lecter bange for hende, men stoppet ikke med at spise, det var han for sulten til, men da kødet var væk, sagde han lidt skamfuldt "hvis de siger man må have føelser her, er min sorg over min søster lige blevet lidt større..." han rengte med hun ville sprøge ind til det, og kom hende i forkøbet, og forsatte "hun bliv dømt til døden på en meget smertefuld måde, fordi hun bliv forelsket.. så vær venlig at fortælle mig, at hun ikke kunne være overlevet ved at være her...sig til mig kærlighed er ulovligt" han fik en lille tåre ned af hans sorte kind, han ville ikke høre mere på denne frue, da det tydeligvis ikke var sandt det hun sagde, eller var det?, han vidste det ikke længere, men han var lidt bange for han selv var ved at forråde sin gudinde, og sine samfunds regler, måske var han begyndt at få føleser, han mærket tåren, og tørret den væk, og vidste ikke helt hvad han mente om denne frue, bare han ikke var ved at forelske sig.

Hun lyttede forfærdet til det han sagde. Det var jo frygteligt! Hvem ville dog bosætte sig sådan et sted.
"Det er jeg ked af at høre," sagde hun og kiggede trist på ham.
Da han så bønfaldt hende om at sige at sådan noget var tilladt her, bed hun sig i læben og sagde: "Undskyld, men..." Hendes stemme skælvede. "Det er tilladt her."
Hun betragtede ham forsigtigt og var bange for at han ville få det dårligere.
"Måske skulle vi forsætte snakken når du sovet lidt..." Sagde hun. Så kunne det være at tænkte mere klart.

Lecter nikkeden anderkende til hende, og ville ikke vise det, men han var knust, hans søster bliv offenligt torturet til døde, og nu får han at vide at der var andre muligehder, han var lige ved at skrige i frustation, han glemte helt tankerne om den nye søde frue, gav hende ret i at søvn var en god ide, han håbet lidt at han ikke åbnet øjne imorgen tidlig. han sukkede, og sagde "Ja, søvn.." han rejste sig op, og åbnet vinduet, og skulle til at kravle op på taget, men sagde kort til hende, "Jeg skal lige være alene i mine tanker min kære frue" han synets stadig det vra underligt hun ikke piaket ham for den opførsel, men han var ligegald, han ville bare sove nu. lecter begyndte at kravle op på taget, og da han enlig kom der op, lagde han sig godt til rette, og håbet denne aften var en drøm.

Hun nikkede forstående og forstod godt, at han havde brug for noget tid alene. Det var jo trods alt meget information på én gang, så meget vidste hun da. Men at han valge taget, dét undrede hende meget. Men han var jo lidt speciel, så hun tænkte ikke så meget over det.
Hun begyndte at fjerne hans mad og glas, hvorefter hun satte sig i sofaen og tændte for fjernsynet. Men det undrede hende, at han ikke var kommet tilbage endnu.
Hun gik frem og tilbage og til sidste bestemte hun sig for noget. Hun kravlede også ud af vinduet, men bredte sine vinger ud, så hun fløj op på taget i stedet for, hvor han lå og... sov? Hun landede lydløst ved siden af ham og kiggede ned på jorden i frygt for at nogle havde set hende.

Lecter var van til at sove med sindet klar til gæster, han ville jo ikke ende i maven på en anden jæger, eller ikke kunne være der for hans frue, fordi han sov, så han vågnede da hun landte på taget, men åbnet ikke øjnene, han ville ikke vise han var vågnet, og han tænkte selt ikke over at han ikke var i hans eget samfund, så sprang op, og trak hans kniv fre hans inder lomme frem, men rystede på hoved, da han så hende, så kniven kom aldirg over belte stedet, han lagde kniven tilbage, og kigget undrene på hende. og sagde "næste gang, så giv lyd..ik?"

Hun gispede forskrækket, da han pludselig trak en kniv frem. Hurtigt spredte hun sine vinger og fløj tre-fire meter væk fra ham.
"Hvad laver du?!" Spurgte hun trist. Havde han virkelig tænkt sig at stikke hende ned med en kniv? Hun ville ikke tro det, men satte sig så ned og hvilte sit hoved mod sine hænder. Hun huskede sig selv på, at han ikke var som andre her og at han højst sandsynligt have helt andre leveregler. Hun burde være forberedt på lidt af hvert.

Da lecter jo havde lagt sin kniv ned, fik han en dårlig smag i munden, måske var dette en følese tænkte han, og kigget undskyldne på engel der svævede i luften, og sagde venligt "undskyld, fra bunden af mit hjerte, vil jeg sige det ikke var med vilje..er bare bekendt med mindre gode måder man kan vække folk på". han sukkede, og satte sig ned på taget, det var ikke fedt, nu havde han enlig fundet en person han ikke bliv tævet af eller skulle passe på ikke rev hoved af ham ver treje sekund, og han skulle til at stikke hende med en kniv, han sukket igen, om han var ved at forelske sig vidste han stadig ik, men venskab ville han ivertfald gerne havde med hende.

"D-det er okay," sagde hun og prøvede at falde til ned og huskede sig selv på, at han ikke var herfra og at det forklarede hans... anerledes opførsel.
"Nåmen jeg vil lade dig sove nu..." sagde hun og fløj tilbage til sin lejlighed, hvor hun endnu engang satte sig i sofaen. Hun havde ikke lyst til at se fjernsyn. Måske burde hun også lægge sig til at sove? Hun følte sig rimelig træt, så der gik ikke længe, før hun gled længere og længere væk.

Lecter gabte og fandt endnu en grund til at glemme dag. han lagde sig tilbage på hans lune plads, og takket hans gudinde Santuine for at lade ham sove behageligt for en gangs skyld, og for hans nye bekendte. og lagde sig til at slappe mere og mere af.

Efter et par timer, vågnede Angel med et sæt. Hun satte sig op på sofaen og kiggede sig forvirret om. Hun vidste at der var et eller andet hun glemte... noget der var sket... Hun rejste sig og gik rundt i huset indtil hun kom ind i køkkenet og så tallerkenen. Det var ham der den underlige skabning! Hun kom til at tænke på, at hun ikke havde spurgt ham om, hvad han var for en. Det måtte hun huske at gøre næste gang hun så ham. Hvis hun så ham igen...

Wolf nærmede sig om morgnen...

* hmmm mon hun ville blive glad for at se mig...
eller ville hun flippe ud... efter alt det jeg fortalte hende...* tænkte wolf

han sukkede men nærmede sig...
han havede indkøbt morgenmad.. eftersom han viste at hun ikke helt kunne li morgenmad... men måske kunne han til lokke...

han nærmede sig lejligheden.... og ringede på hendes dør...

* mon hun ville aceptere at jeg komme på denne tid om morgen....
eller om det mon var alt for tidligt....* tænkte wolf..