Alene~ Pain

Sted. Legepladsen
Omkring. Nooo oooone
Vejr. Koldt... BRRR! >___<''
Tid. 21.32
Dag+dato. IRL
Påklædning. http://milanooweddingdressdk.blog.com/files/2010/03/short-sleeves-ruffle-bow-lolita-dress-7761-1.jpg

Azriel svang sig langsomt frem og tilbage på den lille gynge. Vinden gik igennem hendes lange søde brune lokker og fik det til at bølge. Dette var én af de øjeblikke hvor Azriel følte sig godt tilpas, selvom at hendes sind var alt for gammelt til at lege på legepladser og gynge, og hendes status ikke ville lade hende gøre det. Hun løb faktisk en stor risiko for sit ry, hvis nogen så hende, gør disse ting. Hun var dog ingen person som lige tænkte over de slags ting, og gjorde hvad der passede hende.
Hun grinte muntert og kunne godt lide at der ingen var. Ingen børn, ingen voksne. INGEN. Menneskene var derhjemme, og hun var ladt tilbage. Alene. Hun kunne godt lide at være alene, da mennesker gjorde hende irriterede. Tjaaah... alle gjorde Azriel lidt småirriteret. Azriel var en sød udseendet pige og så utrolig flot ud, men var dog ikke til at lege med. Hun havde et værre temperament og man kunne godt mærke på hende at hun var en person som man ikke kunne bide skeer med...

Påklædning: Hvid T-shirt, blå jeans og grå-sorte sneakers.

Pain og Kirin havde gang i en af deres diskussioner.
Og når de disskoterede begyndte de bare at gå uden at vide hvorhen? Deres fødder begyndte per automatik at gå men de to personligheder bare snakkede til sig selv.
"Jeg sagde jo der ville blive koldt vi skulle have taget en jakke på!" sagde Pain.
"Vi behøver ikke varme vi skal bare bruge vores evne!" påstod Kirin.
"Okay men jeg har ikke husket vores sippolighter! Har du?" spurgte Pain.
"Øhm... Nej" tilføjede Kirin.
"Hvad sagde jeg..." afsluttede Pain.
De var tit oppe i deres små diskussioner som ofte førte til et skænderi.
Hvis der var nogen folk som så dem ville de sikkert syndes at han var sindssyg. Man kan jo ikke havde et skænderi kørende med sig selv... Men det kunne de altså da de nu var så splittede som man kunne være.
De fortsatte med at gå med stilhed på deres læber.
Men trods skænderiet havde de opdaget at de skulle skjule sig for offentligheden så de havde trukket den vingerne og hornet ind.
Det eneste unormale man lige kunne se var at det højre var blåt og det venstre var sort.

De gik lidt længere og havde gået ind på lejepladsen.
*Der sidder da en på gyngerne?* tænkte de i fællesskab.
De gik hen til hende bagfra.
"Dav er det ikke for koldt til at være ude og leje nu?" spurgte Pain.

Azriel havde gynget i noget tid, og kunne så høre nogen i nærheden. Hun satte hurtigt sine fødder ned i sandet, hvilket fik hende til at stoppe brat op. Hun lyttede til den mørke intethed, og kunne godt høre en, men det lød bare som om at der var to.. med den samme stemme.
Var det en som snakkede med sig selv eller hva? Det var da ikke normalt, selvom at hun havde set mange som havde gjort det samme, og stadig gjorde.
Azriel sad helt stille, og så så en skikkelse i mørket, komme nærmere. Hun begyndte hurtigt at smågynge igen, da hun ikke havde lyst til at se ud som om, at hun havde lyttet efter ham og hørt ham snakke med sig selv.
Hun havde begyndt at gynge, men ikke så meget, at hendes fødder forlod jorden. Hun så op da den mærkelige person, faktisk snakkede til hende. Hun løftede et øjenbryn ad ham, og rystede svagt på hovedet "Nej.. det er det ikke" sagde hun lavmælt og så over ham "Er det ikke lidt for koldt til at gå rundt udenfor på denne tid?" spurgte hun, da denne person heller ikke havde så forfærdeligt meget tøj på.
Hun så lidt på ham og bed sig blidt i underlæben. Han var alene. Så det måtte være ham selv, han havde snakket med "Hvorfor snakker du til dig selv?" spurgte hun nysgerrigt. Der var et eller andet med. Noget... ikke menneskeligt. Azriel kunne mærke et eller andet ved ham, og hun vidste at han var et væsen.. men hvilket slags væsen. Hun vidste at han intet lyst væsen var, da han bare begik sig rundt udenfor, på den tid... alene. Det ville en engel, eller elver gøre... ihvertfald ikke dem hun selv kendte...

De blev lidt flove over at hun havde hørt deres diskussion.
"Jo ser du.... Jeg fryser skam men min åndsvage bror mente at jakken ville være unødvendig" sagde han og smilede.
Der var noget smukt over Pains stemme... Den var rolig og nærmest børnevenlig.
"Og nej jeg snakker da ikke med mig selv tror du at jeg er idiot!?" sagde Kirin.
Kirins stemme var mørk og dyster... Selvom den var den samme som Pains så blev den brugt på en skræmmende måde og ville nok lyde som om han var sur hele tide.
*Rolig nu Kirin det er bare en lille pige!* tænkte Pain da de sagtens kunne høre hinandens tanker da de delte hjerne.

Azriel så på ham og nikkede forstående, men kunne så ikke lade vær med at løfte et øjenbryn af det som han sagde og hans ændring i tone. Hun rejste sig langsomt op "Du kan godt droppe den tone overfor mig!" sagde hun halv hårdt, men stadig roligt. Azriels stemme var rolig og venlig, men man kunne godt høre og mærke på hende, at hun intet menneske var. Hun så op på fyren med nogle dybblå øjne og lagde armene over kors "Lidt idiot er du, da du prøver at lyve for mig" sagde hun med et skævt smil.

Hans øjne skævede lidt.
*Kirin din idiot nu har vi en vampyr på nakken!* tænkte Pain da han havde opfanget hendes fært.
Kirin gik straks i forsvarsmode som den kujon han er.
"Jeg lyver ikke!" sagde Kirin højt til hende.
Kirins stemme var uforandret da den altid ville være mørk og dyster.
*Ej så tager jeg fandme over hvis det skal være på den måde!* tænkte Pain.
Men det kunne han ikke... I hvert fald ikke lige nu.
Pain tog deres mønt frem.
Den blev kastet op i luften og han greb den igen.
Den var landet på Pains side og det betød at skæbnen havde bestemt at det var Pain der skulle tage over.
Strakt voksede hans normale udsende frem fra skjulet.
Den hvide og den sorte vinge sammen med hornet i venstre side af panden.
Men så ændrede de sig.
Da Pain nu tog over kroppen forsvandt hornet og den sorte vinge blev hvid.
Der kom et lille lysskær ud fra ham da han var helt ude.
"Hej jeg hedder Pain" sagde han med en rolig og tryk stemme.

//Deres mønt file://localhost/C:/Users/Acer/Downloads/norm-498a39835db29-Dark+Knight,+The+(2008).jpg//

//her er mønten (fail link) http://www.yourprops.com/norm-498a39835db29-Dark+Knight,+The+(2008).jpeg//

Azriel reagerede nærmest ikke, af fyrens mørke og høje stemme, og blev bare ved med at betragte ham. Hun svarede ikke, men kunne dog stadig ikke lade vær med at smile over ham, og vidste at han havde noget at skjule, hvilket hun oss så.
Azriel så en mønt blive kastet op i luften, og grebet igen. Hun vidste ikke hvad dette skulle mene, men så blot på fyren, som langsomt forvandlede sig. Hun så et horn, og et par vinger, som hurtigt skiftede sig. Tankerne fór rundt i hovedet på hende, og hun måtte komme til den konklusion, at han måtte være en blandingsrace.
Vingerne var hvide til sidst, hvilket måtte betyde at han var engel, og dæmon, da der var ingen andre racer som så sådan ud.
Hun rakte hånden langsomt frem, og stolede ikke på denne person overhovedet "Godaften Pain" sagde hun høfligt "Mit navn er Azriel Rosevelt" forklarede hun, og tænkte, at han burde føle sig heldig. Hvis hun havde haft været i et dårligt humør, havde hun ikke tøvet med at angribe ham for hans dårlige manere, og det var ikke en særlig god idé at have Azriel på nakken, da hun jo var lederen af vampyrene, og ikke var bange for at gøre hvad som helst, ved folk som hun ikke kunne lide..

Pain betragtede hende lidt for første gang uden at Kirin skulle bryde ind.
"Jeg undskylder min brors opførelse lige før" sagde han kort med den rolige stemme.
"Han er en dæmon så han kan vel ikke gøre for det? Jeg er en engel så det er jo mig der skal rede hans røv når han er så stor i munden" sagde han.
Han så lidt på hende.
"Men nu har jeg overtaget... Og desuden så løj han ikke han snakkede med mig og ikke sig selv" sagde han og smilede.
Han strøg hånden igennem sit blonde hår.

Azriel så lidt op på Pain, og tog sin hånd til sig da han ikke trykkede den. Hun rystede på hovedet "Det gør ikke noget" sagde hun lavmælt, men var dog blevet lidt irriteret over ham 'broderen'. Hun kunne ikke lade vær med at grine over hans grund "Det at han er dæmon, er ingen god undskyldning. Jeg kender mange dæmoner som er mere høflige og bedre socialt anlagt end din bror" sagde hun, og var lidt ligeglad hvis hun fornærmede Pain, selvom at hun syntes at han var lidt mere venlig end fyrens anden personlighed.
Hun sukkede lavmælt over Pain og havde lidt ondt af ham. Han kunne ikke se at det ikke var hans bror, men en personlighed. Men igen... hun havde set mærkligere ting, så måske kunne det godt være muligt for to personer, at være fanget i én krop.