Efter festen ((Laroy))

Dato : 1. November - 08
Årstid : Sent efterår.
Dag : Fredag.
Vejr : Koldt, med helt klart vejr, tydeligt udsyn til fuldmånen.
Sted : De smalle gader der går mellem de store.
Tid : 23:53
Omgivelser: Fyldt med skumle typer og sultne væsner der er gået ud efter en bid nat mad. Få mennesker der af en eller anden grund har bevæget sig ind i de forvirrende og vampyr/dæmon befolkede gyder. De fleste væsner har begivet sig ind til en fest eller lignene.

Den runde fuldmåne hang som en blød og lysende cirkel på himlen. Der var ikke en eneste sky at se så månen kastede sit uhyggelige lys ned på jorden, men ind i de smalle gyder kom der sjællent lys ind. Det var et af de steder som ville så mennesket til at ønske sig tilbage til deres værste marrit bare ved tanken om at havne i sådan en gyde.
Lyden af tagtfaste skridt var så lav at et menneske ikke ville kunne høre det, men de var der dog. En skygge for hen over vægen og fortsatte vidre hen på den næste. Det var ikke skyggens skyld at den gjorde det, den fulgte bare sin ejer. Dens ejer var et kvindeligt væsen med kort sort hår og perlemorsfarvet hud. Hendes hud var kun dækket af et par romersandaler, der gik helt op under den sorte kjole, der gik hende til lidt over knæet. Romersandalerne var bundet lettere stramt på den øverste del af hendes lår. Den sorte kjoles stropper var sat sammen i nakken hvilket gjorde næsten alt den perlemorsfarvede hud på ryggen synlig. Kjolen sad stramt på hendes overkrop, men blev løs omkring hoften. Kjolen og skoene tillod hende at hoppe, løbe eller bevæge sig som hun lystede..
Hun Løb bare næsten helt lydløst hen af brostenene, og kunne tydeligt dufte hans tiltrækkende blod længere fremme. Hun havde jagtet dette menneske i flere uger, jah ikke undrende om det var blevet til måneder. Hun havde kun slukket sin tørst med de få ting kun kunne finde på vejen, men nu var tiden snart inde til at smagde hans lækre blod...

Laroy gik stille og roligt ude på gaderne i byen da han lige var kommet fra fest som havde været meget god og alt sådan noget, men nu ville han se at vende næsen hjemad selvom han helst ville blive og feste vider med de andre men han havde ting han skulle lave der hjemme som at rydde op og den slags.
Han gik vider og viste ikke helt hvad der sådan forgik rundt omkring ham lige på dette her tidspunkt om aften/nat men det skulle han jo nok finde ud af eller skulle han, der var nok ingen der ville finde ud af hvad der skete over hele verden men bare lige nu ville han godt bare fordi han var nysgerrig men det var svært.


//sorry det korte indlæg//

//Det er helt okay^^//

Hun bevægede sig med en næsten perfekt ynde og et hvert menneske der kunne have set hende, ville have taget hende for at være en helgen eller en engel. Hun kunne mærke hans puls der kom tættere og tættere på, hvilket fik hendes tænder til at løbe i vand. Hun svingede hurtigt rundt om hjørnet, lige tidsnok til at se ham forsvinde rundt om det næste hjørne. Fra det øjeblik hun havde set ham var han dødsdømt...

Han gik der og lavede ikke det vilde lige nu han ville bare hjem og slappe af da han ikke ville gå den lange vej tilbage nu hvor han var kommet så langt som han endeligt var nu her.
Han så rundt og kunne ikke se nogen eller noget i miles omkreds eller noget som helst andet, han gik bare der helt alene og havde ikke den fjerneste anelse om der var nogen i nærheden af der hvor han gik og alt det.

Hun satte farten lidt op og havde kun øjne for ham. Hun lagde derfor ikke mærke at at hun styrtede forbi en dæmon i høj fart. Hun drejede rundt om hjørnet og kunne nu se sit offer helt tydeligt. Hun tænkte ved sig selv *det nytter ikke noget at løbe lille ven, jeg lader ikke min natmad slippe væk*...

Han stoppede helt op i det denne her person kom løbende lige direkte forbi ham i denne her høje fart og det hele og blev lidt overraket over det *vampyr*tænkte han og gik rundt om hjørnet for at se hvad der sådan forgik når han ville komme der hen af.
Han gik lidt og så efter denne her vampyr som havde løbet forbi ham og alt det for at se hvad personen havde gang i.

Hun kunne høre på sit offerspuls at han var stoppet og vidste øjeblikkeligt at han avr gået ind i en blindgyde. Hun stoppede op i starten af gyden og spærrede derved hans sidste udvej, hans eneste mulighed for at overleve. Hun begyndte med langsomme skridt at gå imod ham, da han vente sig rundt. Hun kunne se panikken der langsomt sneg sig ind i hans blik, hvilket fik hendes mundvig til at trække lidt op...

Han gik stille og roligt gennem de gyder som der var fordi nu ville han finde denne her vampyr måske var den i fare eller var det for at jage han ville finde den nu og her men det var lidt svært syns han.
Han kiggede rundt og fandt så personen til sidst *jeg blander mig ikke i det*tænkte han og gik lidt væk derfra igen og ventede til det var sikkert og komme tættere på denne her vampyr og sådan noget.

Hun tænkte stille og havde kun øjnene på hendes offer, mens hun langsomt bevægede sig imod ham. Hendes øjne havde et klar rødt skær, der ikke viste nogen følelser overhoved. Hun ville normalt have lokket ham til at stirre fortryllet på hende, men hun var i et dårligt humør, hvilket fik hende til at ville gøre det på den svære måde i dag. Hun kunne se frygten vokse i hans øjne, hvilket hun nød i fulde drag...

Han stod der og lavede ikke noget han ville ikke blande sig på nogen måder så han selv fik problemer og det havde han bestemt ikke lyst til på nogen måder, han satte sig ned på jorden og ventede på hun ville blive færdig med det hun var i gang med måske kunne de komme i snak eller sådan noget bagefter han var ikke helt sikker på det lige nu men han havde da et håb om det lige nu.

Hun nåede hen til sit offer der var lammet af skræk. Hun hviskede ham stille noget i øret, før hun stilte sig på tær og bed ham i halsen. Hun mærkede den varme væske der blev suget ud af hans krop og ind i hendes mund. Hun kunne høre hans hjerte der hamrede afsted og gjorde det næmmere for hende at tømme ham for blod...

Han kiggede på dem og slappede bare af et menneske fra eller til var der ikke nogen som ville ligge mærke til og sådan så han var fuldstændig ligeglad med det menneske der var ved at blive suget livet ud af og sådan noget.
Han kiggede ligeud nu og ventede endeligt bare på hun blev færdig hvor han han ventede viste han endeligt ikke helt selv men det var nok fordi hun var spænde syns han selv lige nu og her.

Hun tænkte stille og tømte ham på kort tid for blod. Hun tørrede lidt af hans blod væk fra læben og fandt det lille hvisgulds kors frem, før hun tørrede hans blod ud over det og puttede den ind under kjolen igen. Hun smed hans lig fra sig på jorden med afsky. Hun bemærkede godt personen, der havde set på. Hun vudrede, ud fra hans duft, at han var en dæmon. Hun tænkte stille, før hun uden at vende sig rundt spurgte ham med en klar og tydelig stemme der ikke indholdte nogen følelser overhoved "hvad ville du mig, dæmon?" hun havde et ligegyldigt udtryk i ansigtet...

Han kiggede på hende "hvad jeg vil dig bare snakke hvis det da ikke er ulovligt"sagde han og kiggede bare på hende da han var lidt ligeglad med hvad hun lige havde gjort det var hendes problem ikke han selvom det nok ikke blev noget problem på nogen måder da mennesket var dødt nu og alt det.

Hun tænkte stille og vendte sig så rundt før hun stille begyndte at gå imod åbningen af gyden hvor han stod. Hun gik med yndefulde og nærmest svævende skridt hvilket fik hende til at fremstå som en helgen da hun svarede ham kort "og hvad hvis jeg ikke har tid?" da hun kom hen til ham...

Han kiggede på hende og slappede af "så det jo ikke noget at gøre ved hvis det er"sagde han stille og roligt og så på hende "du ser jo ikke ligefrem ud til at ha travlt gør du"sagde han roligt og kiggede bare på hende.
For hvis hun nu havde travlt så ville hun jo ikke være her nu men et eller andet sted i stedet for lige her.

Hun stoppede op ca en halv meter fra ham, før hun løftede øjnbrynet let, da hun svarede "hvad ville du da 'snakke' om?" Hendes mørke øjne havde et klart skær af rødt mens hun betragtede ham med det helt tomme blik. Hun havde noget at lave på langt sigt men ikke så meget at lave lige nu, så hvis han fandt noget at snakke om kunne hun godt snakke lidt med ham, før hun skulle vidre...

Han kiggede på hende "hvad med at snakke om hmm døden eller noget i den retning"sagde han og viste jo ikke hvad hun sådan kunne lige og snakke om når det kom til det for han viste godt hvad han kunne lige at snakke om og alt det.

Hun tænkte stille og betragtede ham med hoved lagt lidt på skrå "døden.. hmm.. noget af det eneste dæmoner og vampyre kan fremkalde, der nogenlude ligner hinanden.." Hun stod bare lidt og kunne godt høre en del løbende skridt der kom nærmere...

Han kiggede på hende "ja det jo lige det der gør at vampyre og dæmoner liner lidt hinanden når det kommer der til"sagde han stille og roligt og så rundt "skal vi gå et andet sted hen og snak i stedet for lige her ved gerningsstedet"sagde han roligt og gik stille og roligt en eller anden vej der væk fra stedet.

Hun var enig med ham i det sidste og fulgte stille med ham uden at lave en lyd. Hun kunne høre de løbende fødder og ophissede stemmer der blev højere og højere efter som de kom tættere og tættere på. hun havde et tomt blik og så bare lige frem for sig...

han gik stille og roligt og havde ikke ligefrem regnet med hun gik med men det gjorde hun nu alligevel kunne han se "mit navn er laroy"sagde han venligt bare sådan at hun viste hvad han hed og alt det hvis det var hun ville ha fat i ham efter denne her aften. Han så på hende "er der noget galt"spurgte han roligt for han syns hun var så stille eller var det bare ham der snakkede alt for meget.

Hun tænkte stille og fulgte bare efter ham, mens hun så lige ud i luften. Hun hørte godt hans navnt og inprintede det hurtigt i hukommelsen før hun svarede på hans andet spørgsmål "Nej, jeg har bare ingen følelser" svarede hun ham med en tom stemme, mens hun nemt holdte trit med ham selv om han var større og højere end hende, og med garenti havde længere ben...

Han kiggede på hende "Når okay men hvad hedder du"spurgte han stille og roligt og var bare venlig mod hende og alt det.
Han gik vider og ventede på svar selvom der nok ikke ville komme noget som helst det var bare op til hende om hun ville sige noget eller ej.

Hun tænkte stille og kunne ikke finde nogen grund til at det kunne være dumt at give ham sit navn "Valerie" Svarede hun ham i samme tone som før. Hun kunne mærke minderne der trænkte sig på ved lyden af hendes navn, men hun bed sig i læben og holdte dem på afstand...