We are watching... [Cleon - og eventuelle andre]

Vampen brugte noget af sine få kræfter på at sætte af fra gulvet og kaste sig selv væk fra skytsenglen, men hun nåede det ikke hurtigt nok. da hun landede på gulvet var hendes tøj fortæret af flammerne, og svimmel kom vampyren op på albuerne. Lugten af menneske fangede hendes opmærksom og ligeglad hvor den kom fra kravlede hun hen imod kilden til lugten. Hun var egentligt ret ligeglad hvem det var, og i hendes omtågede tilstand genkendte hun ikke den tidligere skytsengel. Hendes øjne var sorte som en uvejrshimmel med et strejf af rødt og de betragtede grådigt mennesket hvis blod pumpede rundt hans krop.
Nøgenhed eller udseende var ikke noget der bekymrede hende i denne tilstand, så hun trak ham bare tættere på så hun kunne få fat i hans hals.

Med sulten brændende i kroppen borede hun tænderne i hans hals og begyndte at suge blodet ud af menneskets krop. Det varme blod fik den brændende fornemmelse til at gå væk, og hendes bevidsthed begyndte at vende tilbage som blodet strømmede ind i hendes krop.
Pludselig indså hvad det var hun lavede og med et sæt trak hun tænderne til sig, slikkede hen over såret og løb med sin vampyrfart over til en af væggene. Det havde hun ikke lige gjort! han lignede jo Procellas skytsengel... men han var jo menneske!?

væggen bag hende var grov imod hendes bare hud.. vent! bare hud? med nervøse øjne så hun ned af sig selv og konstaterede at hun havde gættet ret.. hun havde ikke noget tøj på, og langsomt vendte det sidste stykke tids hændelser tilbage: møgenglen, ilden, alt sludderen.. Men måske var det så skytsenglen der lå derhenne? hvordan det var gået til vidste hun ikke, men hun måtte hellere få ham væk. Hvis han virkeligt var menneske ville denne her kulde gøre ham syg i løbet af minutter.
Hun vovede sig over til ham efter skuffet at have konstateret at der intet tøj var i brandtomten. Selv hvis han var vågen ville hun intet problem have med at skovle ham op i sine arme og bære ham ud fra de nedbrændte vægge. det ville være et ret grotesk syn, den unge teenager, med en voksen mand i armene.

Han var ikke vågen da hun bed ham. Han havde nok også bare været paralyseret da hun gjorde det. Han kendte ikke til vampyre eller noget som helst.

Han begyndte langsomt at vågne op, han lagde ikke mærke til at han var nøgen. Han kunne mærke at han blev båret af nogen. Han ville gerne åbne øjnene men han følte sig virkelig svag så han havde ikke engang kræfterne til at fokusere nok.

Han vidste ikke hvem det var der bar på ham. Han vidste bare at han skyldte den person meget, han skyldte hende sikkert hans liv. Han ville gerne vide hvem det var, men det måtte vente til han kom mere til sig selv.

"tak..."

Han fik det fremstammet over sin læber, inden han sank tilbage i mørket.

Hun så næsten forundret ned på mennesket der for kort tid siden havde været en engel og spekulerede på om hans forvandling måske også havde forandret hans personlighed.. det ville være en lettelse, på en eller anden måde.. måske ville han så ikke føle sig fristet til at dræbe hende mere. med et stort grin satte hun afsted i løb, så hun for mennesket bare ville ligne et vindpust. Det ville være dejligt ikke at skulle forklare hvorfor hun gik nøgen rundt i werclares gader med et menneske på slæb. For mennesker ville denne form for transport være yderst ubehagelig, men man kunne jo altid håbe på at han forblev bevidstløs.

Kulden havde skræmt de fleste mennesker væk fra gaden og hun så ingen grund til at stoppe med at løbe.. hellere det end at skulle gå nøgen igennem gaderne.
Endelig nåede de hendes gadedør og hun skubbede døren op med skulderen hvorefter hun satte i løb op af trapperne. Hendes dør fik en lidt hårdere behandling og hun kunne høre den knage da hun lod den hamre imod væggen. På lette fødder fik hun båret mennesket ind til hendes seng og lagde ham forsigtigt ned, hvorefter hun smed dynen over ham og lod ham være.

Efter lidt roden i hendes klædeskab havde hun selv fået tøj på og fundet en t-shirt som han nok ville kunne passe, men resten kunne hun altså ikke hjælpe med, det måtte hun ud at finde andetsteds..
I tilfælde af at han vågnede skrev hun hurtigt en seddel til ham, hvor der kort stod at hun var ude at hente noget mad. I hendes køleskab var der trods alt kun blod. lidt væk fra hendes lejlighed fandt hun en anden lejlighed som var beboet af et stk hankøn. Der var tydeligvis ingen hjemme, så hun spildte ikke tiden og smuttede hurtigt ind for at hente lidt tøj. Hun hev et par tilfældige stykker tøj ned i en pose og var så væk igen.
Da hun kom tilbage til lejligheden havde hun en pizza og tøjet med så nu burde der være sørget for mennesket..
Hun satte pizzaen på bordet, posen med tøj ved fodenden og gik derefter ud til sit køleskab for at finde sig lidt blod.

Han vågnede lige så langsomt fra at være bevidst løs. Han begyndte med det samme at kigge rundt i rummet han lagde i. Han undrede sig over hvor han var henne, han forstod det ikke han vidste jo knap nok hvem han var, og han havde da overhovedet ingen anelse om hvad fanden det var han lavede her. Han så pizzaen der lagde på bordet ved siden af ham, han vidste ikke hvad det var men det duftede godt, så han forventede det var mad, og han spiste gladeligt af det.

Han væltede ud af sengen, og lagde mærke til at han var nøgen, hvorfor vidste han ikke men han var ret så sikker på at han burde have noget på kroppen. han så tøjet der stod ved fodenden og rodede det igennem og fandt noget tøj som han tog på, yderst en sort t-shirt og en par mørke cowboy bukser.

Han gik så hen mod døren, og bevægede sig i retning af køkkenet. Han gik meget forsigtigt, hvilket han ikke havde nogen anelse om hvorfor han gjorde. Han stoppede op da han nåede åbningen til køkkenet og kiggede ind. Han vidste ikke hvor han var, eller hvorfor han havde været nøgen i denne kvindes værelse.

"Hvem er du?"

//fortsættes her//

Da vampyren var forsvundet fra hytten med den nu menneskeliggjorte engel var ikke en lyd at høre.

Vinden piskede om bjerget og spredte asken var den lille piges krop og slettede sporene af hendes eksistens.

På gulvet i hytten samlede der sig et fint lag fygesne. Det lagde sig over det sodsværtede gulv med blodsporene og i et fjernt hjørne, inde i skyggerne, så en ganske genkendelig metalform der langsomt blev dækket mere og mere til af sneen. Noget der havde sin egen historie og oprindelse. Noget det ikke var meningen skulle blive glemt eller gemt, men nu var blevet begge dele...

((oplagt plotmulighed til eventuelle bjergvandrere, der kunne tænkes at finkæmme en forladt og nedbrændt hytte. Eller nogen der søger))