Kinda vacation like [Ciro]

Efter en anstrengende uge havde Jackie bestemt sig for at komme ud af hulen. Hulen ved navn hjem. Så turen var blevet til Deepshell's markedsplads, for at få sære ting med tilbage, og muligvis et nyt sværd. På en eller anden måde, havde det lykkedes Jackie at knække det gamle.
Klokken var omkring de syv, og mørket lå allerede tæt omsluttet omkring himlen. Vinteren havde tydeligt taget sit tag i verden, og kulden bakkede kun den tanke op. Vejret var omkring frostgrader, men det holdte ikke folk væk fra gaderne. Markedspladen havde stadig en del mennesker i sig, men jo længere ind i de små gyder man kom, des mere udtyndet blev livet. Boderne blev mere skumle, og en mere anspændt stemning lagde sig. Men som Jackie havde et talent for, var hun ikke påvirket af den dunkle stemning. Hvis hun endelig var noget, så var hun fuldt i gang med at få en behagelig adrenalin i kroppen, og en lyst til at rode sig ud i problemer. At være en 'Dare Devil' var ikke altid positivt.
Jackie havde flere blik til at følge sig, grundet hendes androgyne udseende. Hun var lav, men så ikke særlig feminin ud. Hun havde halv kort hår, og et sært og næsten formløst ansigt, der gjorde hende meget halv/halv at se på. Hun havde platinblondt hår og bleg hud, men det løse tøj -i form af baggi's stor t-shirt med en skjorte over, halstørklæde plus hat- trak ned på feminiteten.
Roligt slændrede hun ned af gyden, og så sig lidt om efter noget der mindede om et sværd. Hendes tanker var egentlig langt nok væk, til at hun ikke rigtig lagde mærke til sine omgivelser. Så at finde et sværd, ville nok være ret svært.

Ciros tunge støvler var lette og høre i sneen når han gik frem af, han havde brugt to tre timer på makket og han havde været ude for at finde sig nogle nye våben selv om han som sådan ikke havde bruge for dem som vampyr. Han havde som altid et sort jakkesæt på mens skjorten var rød og det samme farve havde hans solbriller da han tit gik med dem selv om det var nat, han havde hvid hud som altid mens hans hår var sort som natten og der var ikke meget der sagde menneske over ham men det var han som sådan heller ikke, nej han var en vampyr og en af de lidt gammel men ikke så gammel igen for han havde jo selv været et menneske for meget lang tid siden men det husket han ikke meget af mere.
Nu gik han bare for ham selv mens han kiggede lidt på de andre væsner som vel som mennesker for han havde fundet det han kiggede efter og derfor havde han ikke meget andet og lave end at gå lidt frem og tilbage før han igen ville tag hjem af, Ciro øjne gik fra person til person og han prøvet og gætte deres racer ved og kigge på dem og nogle kun han let se det på mens andre var lidt mere svære og se. Det gjord ikke det store for han havde ikke de store tanker om at snakke med nogle af dem da de ikke alle var lige venlig og han var heller ikke selv i humør til og være venlige på så høj en plan, han gemt sig bare væk bag et pokerface og han kiggede bare frem mens han gik lidt i hans egen tanker hvor verden ikke ville kun komme ind til ham..

Fortsatte var hun i fremdrift, og lod sig ikke betage synderligt af omverdenen. Om det var til hendes fordel eller ulempe, var ikke til at bestemme. Generelt var det vel kun praktisk, at se sig for, når man gik steder som dette. Om ikke andet for at sikre sig, at ens ting ikke pludselig forsvandt. I hendes tilfælde ville det havde været en fordel, efter som at hun var på vej ind i personen foran hende, som hun på mirakuløs vis præsterede ikke at se, og endte med at at få styret ind i ham. Hun måtte træde et par skridt tilbage, for ikke at vælte om som et bræt. Lettere fortumlet prøvede hun at få verden til at sidde som den skulle. Hun følte det som om at hun lige var blevet vækket fra en drøm, og måtte bruge et par øjeblikke på at få virkeligheden til at passe.
Hun så op mod dem fremmed. "Undskyld..." sagde hun, uden at det rigtig lød som et undskyld. Hendes blik fastlåse sig også på hans ansigt der efter, hvilke heller ikke ligefrem fik hende til at virke velopdragen.
Manden havde solbiller på... Om natten? Meget sært havde hun set gennem sine år i livet, men solbriller om natten... Han var ligbleg, og havde sort hår... Hans tøj var... Specielt, og alt i alt lignede han for hende, en der var på vej hjem fra et rave party, eller en eller anden gotisk klub. Ikke at der var noget galt i det. Hans specielle udseende var helt klart attraktivt. Formerne på hans ansigt var elegante, og han ville være perfekt til et mere dystert billed, og gerne med emnet af noget overnaturligt i sig. Faktisk helst gerne.

Ciro var lidt langt i hans tanker og han opdaget ikke det store før der var en eller anden der gik ind ham, han kigget sig om og fik øjne på hende og han hørt let hendes ord ”det gør ikke nået” sagde han roligt mens han kiggede på hende med et roligt blik og hans ansigt gik mere over til et pokerface, han fanget hendes duft mens han kiggede på hende hun var et menneske men det gjord ikke det store i hans øjne for han havde fået blod her til aften og derfor skulle han ikke havde mere før en anden gang på ugen, ”så hvem er de?” sagde han kort mens han kiggede på hende med et roligt blik og han lod den ene hånd gå i lommen mens han blinket en gang selv om det ikke var til og se, han tog solbrillerne af mens han kiggede på hende og hans sorte øjne kom til synes for hende mens han ventede hendes svar..

Jackie var gået helt i stå, og havde travlt med at betragte manden. Hovedet fyldt af tanker omkring hvad man kunne bruge hans udseende til. Han havde virkelig udseende til at lave kunst, og hun var sikker på, at han havde fotogen. Hun lod sig dog ryste ud af sine tanker, da hun blev spurgt om noget.
"Jack... Og... Dem?" spurgte hun roligt, og rettede lidt på sin hat.
Han var virkelig særpræget at se på, men på en god måde. I det mindste matchede hans udseende hans umiddelbar sære personlighed.
Hendes blik bleg fanget af de sorte øjne, og kun smilede svagt ved synet. Ja, ja... Selv hans øjne var særpræget, selvom det nok bare var kontaktlinser. Men uanset hvad, så kunne hun ikke tillade at sige noget omkring sære øjne. Hendes egne øjne var trods alt næsten røde.
Hun trådte lidt væk, og overvejede ham fra top til tå, og kneb øjne lidt sammen. Han ville virkelig være fantastisk til noget større. Måske stod han allerede model et eller andet sted. Det ville næsten være søn andet. Det ville være et ren spild.
"Kunne man overtale dig til at stå model en gang? Du har lige præcis udseendet til det... Ikke at jeg laver noget fast... Jeg er freelancer, men jeg kunne godt bruge dit udseende..." sagde hun pludselig, og tydeligt ikke særlig bleg for at spørge. Desuden var det værste der kunne ske, var at han fandt hende sær og gik, men det var ikke et stort problem.