Everything could happen... (Cherlyn)

Han vågnede langsomt, og han var dog stadig træt, men han kunne stadig se hende ligge der ved siden af sig halvt hen over hende, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre nu. Han var ikke længere helt sikker på om han ville fortsætte med hende eller om det var ved at være tid for dem til at skilles.
Han var slet ikke sikker. Hans krop ville helt sikkert gerne have mere af hende, mens han hjerne var meget splittet, den ene halvdel ville gerne mere mens den anden var blevet tilfredsstillet for mange dage, og det var da noget af en bedrift.
Han slap hende langsomt og satte sig op, og håbede han ikke vækkede hende med det samme, men man kunne jo ikke vide.

Cherlyn måtte være faldet i søvn igen, for da hun halvt vågnede igen, bemærkede hun ham svagt bevæge på sig. Hun prøvede at tvinge sine øjne op, men kunne næsten ikke. Hun ville gerne se om han var vågen, eller om det bare var rent pusleri i søvne. Hun var usikker på om hun var klar til at fortsætte, selv hvis han var. Nok var det noget hun elskede og især med ham. Men sjælendt havde hun følt sig så smadret og brugt, efter 'en tur i skoven'.
Egentlig ville hun jo gerne, men ikke helt sikker på hvad hendes krop var i stand til. Hun måtte modvilligt indrømme overfor sig selv, at de nok havde haft deres sjov for denne gang. Hun fik ganske sløvt, og en smule besværligt skubbet sig op på albuen, og smilede træt til ham. "Morgen.. Eller hvad det nu er?" Hun havde ingen tidsfornemmelse, og strakte sig dovent.

Han satte sig helt op, og kiggede ellers bare på hendes krop, lige nu ville han nøjes med at nyde synet af hende. Det var jo nok for meget at tage en tur til, og han gad ikke være overanstrengt, på nogen måde var det det han havde lyst til.
Han sad bare og kiggede sig omkring, uden rigtigt noget formål med det, mens han hørte hende vågne op. Han var ikke helt forberedt på at hun ville tale nærmest med det samme hun vågnede, men det gjorde hun så. Han kom derfor til at tænke på hvad tid på dagen det faktisk var, og kort efter svarede han hende så.
"Ja jeg tror det er gået hen og blevet eftermiddag."
Han smilede til hende, og lod hånden glide ned over hendes lår, og ellers ikke mere lige nu, og nok heller ikke før de skulle ses næste gang. Det var jo noget af det han så frem til lige nu, specielt hvis det blev med begge på en gang, det ville jo ikke være en skidt ting.

Cherlyn bermækede så småt tingene omkring sig, der i blandt, en siddende Segovax der formegntlig stirrede på hendes krop igen med det blik. Hun havde intet imod det, og smilede drillende til ham. Om han så det eller ej. Det var ikke til at vide hvor meget han havde sovet, eller hvordan han havde det lige nu. Hende selv havde mest lyst til, bare at dejse om igen. Da han svarede, kneb hun øjnene en smule sammen, og missede mod vejret uden for. Teltdøren var ikke blevet lukket efter dem, men flappede sammen, så man intet kunne se udenfor. "Så er vi jo tidligt på den.. Jeg ved bare ikke til hvad" Hun smilede skævt til ham, og satte sig op. Da hun mærkede hans hånd mod låret, måtte hun bide sig diskret i læben for ikke selv at begynde på noget. Det var ikke svært at styre sig selv i denne tilstand, men alligvel. Det var jo ham.. og det. Hun så mod ham, med et træt men chamerende smil. "Du er måske klar igen.. Eller lidt brugt som jeg?" Hun hadede at indrømme at hun var brugt, men hun vidste bare ikke hvad der ville ske, hvis de fortsatte igen og igen.

Han vendte sig om mod hende, med et smil, og trætte øjne, for han måtte indrømme at han var meget brugt, selv. Han var ikke glad for at han var så brugt, men når man tænkte over det betød det jo bare at det var en god tid de havde haft sammen, og at han havde gjort det godt dagen før, men han måtte vel hellere bare indrømme at han også var smadret, som hun selv sagde hun var. Det var ikke noget at skamme sig over.
"Ville gerne være klar til mere, men jeg er simpelthen for brugt..."
Han smilede bare til hende, og lagde sig så ned igen. Det var ikke dejligt at være så brugt, men det var dejligt at være brugt på den måde af hende. Det var dejligt at vide at man havde været god til det, også selvom han godt vidste meget af det lagde i at hun havde drukket af hans blod. At han var brugt, var en helt anden sag det var hovedsageligt, kun pågrund af akten tidligere, og en smule på grund af alle de sår hun havde givet ham.

Cherlyn kunne sagtens fornemme hvor brugt han egentlig var som hende selv, da hun så hans blik. Han virkede både glad og trist, men hun forstod ham godt hvorfor. Hun havde svært ved at mærke efter i sin krop, for enhver unødvendig handling bare smertede hende mere. Det han havde givet hende, berogligede det hele lidt, men det gik ikke just lynhurtigt. Men inderst vidste hun godt, at hendes krop strålede af velbehag og nydelse, over den tid og de ting de havde lavet sammen.
"Kender det godt.. Faktisk mest efter tidligere i dag. Ikke fra før"
Hun trak let på skuldrene af sig selv, og lagde sig roligt ned. De lå side om side igen, men uden at det føltes akavet på nogen måde. Hun indrømmede dog gerne, som hun lige havde, at hun bestemt ikke havde mødt nogen som ham før. Det var svært at finde mænd som ham. De fleste kunne slet ikke klare mosten, eller blev afskrækket af hende, hvor hun så endte med at tage livet af dem. Hun stirrede op i teltets loft, og lagde en hånd under sit hovede, som en slags støtte. Hun skævede ind i mellem over til ham, uden rigtigt at vide hvorfor. Måske for at tjekke det faktisk var virkeligt, eller at han var i live?

Han var glad for at høre at han havde givet hende noget som hun ikke havde oplevet før. Det var virkeligt noget særligt for ham og derfor var han meget glad for det. Han følte sig som en der kunne klare alt lige nu, og derfor ville han gerne give hende mere, men som de var blevet enige om skulle det blive på et andet tidspunkt. Han lagde sin hånd på hendes lår igen, og nussede det blidt.
"Det er jeg glad for at høre, og jeg har aldrig følt noget så behageligt som det i går."
Han smilede og nussede hende lidt mere på låret, og trak så hånden til sig igen, da han jo heller ikke ville give hende for meget lyst til det igen. Det var jo en enighed de var kommet til at de måtte vente med at fortsætte på et andet tidspunkt.

Cherlyn kunne godt fornemme han var lettet eller rettere sagt, at han glædede sig over at han havde gjort det godt. Hun behøvede ikke engang se på ham for at vide det, men alligevel drejede hun hovedet en smule så hun kom til at se på ham. Hun smilte til ham, og lukkede øjnene i af den svage nydelse der kom, når han berørte hendes lår. Han var dog hurtig til at fjerne hånden igen, og lige så hurtigt fik hun åbnet sine øjne. "Jeg er ret sikker på, at jeg heller ikke har.." Hun smilede en smule drilsk til ham, og mindes faktisk ikke en eneste gang som denne. På den positive måde. De havde vist begge, svært ved at styre deres trang, men det var vist også lidt af et begær de havde udløst. Hun satte sig halvt op igen, og ignorerede at verden svimlede. "Bor du egentlig her ude, eller tager du ind til byen?" Hun havde faktisk ingen anelse om, hvor hun kunne finde ham igen. Hun så på ham, med et mildt smil.

Han smilede til hende, og overvejede så hvad han skulle fortælle hende, men det blev at han boede der men han nok godt kunne findes i byen en gang i mellem. Det vidste han ihvertfald var meget muligt.
"Ja jeg bor her, men jeg er ofte i boen på en kro der ligge nede på havnen, kan ikke helt huske dens navn, men der er jeg også til at finde."
Han smilede og nussede så hendes lår igen, og kyssede hende blidt op af halsen, fordi han ikke kunne lade hende være, og det gik ham faktisk meget på, men sådan var livet jo nu en gang, og det kunne vel være værre end at det var sådan her.

Cherlyn kunne ikke lade være med at le, mens hun nikkede over hans svar. "Du ligner ellers ikke rigtig Sømandstypen. Skoven kan jeg dog forstå.." Hun stoppede sin latter, og smilede kækt til ham. Men nu vidste hun i det mindste, hvor han var at finde når det var, at de måske skulle mødes igen. Og med Jaelyn endda?
Hun smilede over ham, da hun igen mærkede hans hånd rolige nussen. Det var svært for hende at lade ham være, når han rørte ved hende. Og hun kunne ikke få sig selv, til at skubbe hånden væk. Og da hans kys begyndte, var det hele lidt for pirrende. Hun ventede på at han nåede omkring hendes hovede, og drejede let sit hovede så deres læber i stedet mødtes. Hun pressede sine mod hans, og lænede sig mere ind mod ham. Smerterne var igen glemt, men de var der helt sikkert.

"Nej jeg er heller ikke sømandstypen, men kroen har god og billig øl."
Han smilede til hende, og fortsatte den stille nussen af hendes lår, og mærkede så hendes læber der mødte hans egne, og han gik lidenskabelig ind i kysset som han nød, og lod tungen lege lidt med hendes, og det var en dejlig følelse som han ikke vidste hvordan han helt kunne undvære i en længere tid.
Han nød virkeligt kysset med hende, og hans hånd blev ved med at nusse hendes lår, og lod hånden glide lidt længere op af låret. Han kunne ikke lade være med det, og han gjorde det bare fordi hans instinkter sagde at han skulle gøre det.

"Så giver det hele lidt mere mening.." Hun smilede til ham, og lod ham stadig roligt nusse. Da han ret hurtigt deltog i deres kys, opgav hun at holde sig selv tilbage meget længere. Hun lod sin tunge finde hans igen, og mødes i en eksotisk dans. Hun ville klart savne alt det her når de skiltes, men at vide at de nok skulle mødes igen, hjalp en del på sagerne. Hun nød hans kys, og fornemmelsen af ham helt igennem. Hun vidste ikke hvorfor, men hun lagde sin hånd oven på hans og lod blidt sine klør ae hen over og tegne fine lyserøde streger, bare uden blod. Hendes ben omkring ham, strammes en smule, mens hun kyssede ivrigt og lænede sig ind til ham.

Han var i godt humør, men vidste at de snart skulle skilles, og at dette nok ville blive det sidste de lavede sammen, inden de skulle ses igen. Han skyldte hende jo stadig, og det ville jo nok føre til mere af dette. Han fortsatte deres kys, og deres tunger der legede med hinanden. Han blev ved med at nusse hende, og hånd gled næsten helt op af hendes ben, men heller ikke helt op. Han havde godt nok nydt den sidste dag her.
Han mærkede hendes kør mod hans hud, og da de havde holdt kysset længe slap han hendes læber, og stoppede med at nusse hende. Det var det det blev til, de ville nok have det vildere næste gang når de vidste hvad der ventede dem.

Cherlyn vågnede overraskende meget op, men vidste at de måtte holde lidt igen. Hun havde op til flere undskyldninger for at se ham igen, og dem havde hun bestemt ikke tænkt sig at lade gå til spilde. Hun kyssede ham stadig, med deres tunge der legede vildt. Hun mærkede stadig hans hånd kravle op, men da den standsede på hendes lår, vidste hun at han godt kunne se de havde lidt at se til næste gang. Da han slap hendes læber, åbnede hun sine øjne og trak sig lidt væk med ansigtet for ikke at begynde på noget igen. "Det var lidt af en afsked.." Hun smilede kækt til ham, men hendes stemme var overraskende blid og rolig.

"ja resten må vi se til en anden gang."
Han var glad for at hun forstod ham og lagde sig bare om på siden med ryggen mod hende, og fandt noget tøj som han begyndte at tage på, og vendte sig så igen om mod hende. Han var glad for at have mødt hende, da det kunne aflede hans opmærksomhed fra Ziga, som han bare ikke lige kunne klare at snakke om eller bare tænke på.

"Det må vi helt bestemt"
Hun smilede til ham, og satte sig helt op, da han vendte sig for at tage tøj på. Hun kørte en hånd gennem det flammende hår, som overraskende nok blev stående i den velkendte hanekam. Hun så kort rundt i teltet, og så på ham da han vendte sig. "Du har vel tilfældigvis ikke noget tøj jeg kan låne?" Hun så på ham med et spøgende blik. Spørgsmålet var skam oprigtigt nok. Det var ikke det fedeste at gå nøgen, hele vejen hjem.

Han rodede i gennem sine ting for at finde noget tøj hun kunne bruge, og fandt noget han aldrig selv brugte. En t-shirt og et par gamle joggingbukser, som var for små til ham. Han gav det til hende, og satte sig så op, og kiggede lid på hendes krop igen. Det kunne bare ikke tilfredsstille hans øjne inden han havde set det hele og kunne huske alt hun havde at byde på.

Cherlyn sad roligt og så på, mens han rodede gennem en god bunke tøj. Hun tog imod det tøj han rakte hende, og smilede til ham "Tak" Hun lod ham roligt kigge, mens hun trak i de lidt store joggingbukser, som faktisk så ud til at være for små til ham. Efter det trak hun t-shirten over hovedet, og lænede sig tilfreds tilbage. Og så mod ham. "Du smider mig bare ud når du vil" Hun smilede oprigtigt til ham, og så kort mod teltdøren.

Det var selvfølgelig trist at hun var nød til at tage noget tøj på, da hun var så fantastisk at se på, uden tøj på. Han havde nydt det hele vildt meget, både hendes hjælp og alt det de havde lavet bagefter, hun havde virkelig fået ham til at føle sig som en mand, når han kunne tilfredstille hende så meget, det betød meget for ham. Det var ikke bare noget med at det skulle være en kort tur, og så kunne de mødes igen, nej det havde været en lang tur, men de skulle jo stadig ses igen.
"Ja du må vel hellere se at komme afsted igen..."

Cherlyn sad og kiggede på ham med et lille smil. Selv med tøj på, så han utroligt godt ud, ingen tvivl om det. Man kunne se hans muskuløse krop, svumle under tøjet. *Synd det skal skjules* Hun smilede for sig selv, og så lidt ned. De måtte snart ses igen, hun kunne allerede mærke sjælen hungre dybt inde. Dog ikke efter hans blod, som en af de eneste. Der havde hun lige fået en lærestreg. Hun kunne ikke dy sig, og lænede sig kort over og lod sine læber knap strejfe hans hals, inden hun var på vej ud af teltdøren. Det var nu eller aldrig, ellers ville hun ikke kunne tvinge sig selv til at gå. Hun ville faktisk helst ikke. Hun stak hovedet ind en sidste gang, og smilede til ham. "Det må jeg ja.. Og.. Tak for nu Sego" Hun kunne ikke finde mere at sige, og trak hovedet ud igen. Hun begyndte den rolige gåtur hjem, eftersom der nok var et stykke. Hun så sig flere gange tilbage mod teltet, men tvang sig selv til at holde fokus.

Han smilede over at hendes læber blidt strejfede hans hals, og var glad for at have haft oplevelsen og kunne tydeligt mærke at han ikke havde noget imod at gøre det igen. Han blev bare siddende da hun gik ud, men da hun stak hovedet ind i telte igen og sagde farvel, svarede han hende.
"Selv tak."
Hun gik afsted, og han blev bare siddende lidt før han lagde sig ned igen, og fik sig lagt til at sove.

//out

Cherlyn gik et godt stykke, før hun begyndte at lunte. Og sådan fortsatte turen hjem.

//Out.