udenbys forretninger - jackie

Alec lød ikke rigtig til at fortælle sandheden. Det var som om, at der var noget der stak langt dybere, end hvad han lige var villig til at fortælle. Næppe kunne der være noget galt i det, for der var heller ikke ligefrem fordi, at hun talte helt sandt. Ikke des jo mindre, gjorde det kun det hele mere spændende. Tanken om hvad det virkelig var, der var sandheden.
Måske lod Jackie sig bare ilde op af ingen ting, men det gjorde vel kun hendes liv mere interessant. Hun smilede for sig selv, og strøg sit hår ind under hatten, og lod sig selv falde lidt i staver. Hun savnede virkelig at sætte sit liv i fare, at opleve adrenalinen sparke sig igennem hele kroppen, så hun var klar til at reagere på et sekund. Der var en sær form for følelse af liv i det. Liv... Der var så meget man ikke kunne opleve ved at leve. Man kunne kun opleve at dø på en måde. Man kunne endda nå ikke at opleve det, hvis man bare sov ind.
Hendes blik strøg op mod skibet, hun rystede lidt på hovedet, før hun gik op af broen
"Har du nogen sinde overvejet hvordan det er at dø?" Spurgte hun roligt, da hun nåede op på siden af sig. Intet i hende indikerede, at hun syntes spørgsmålet var sært, faktisk virkede hun som om at det var et normalt spørgsmål.

godt, hun fulgte efter, det så virkelig ud til at i aften kunne blive en ganske udemærket aften. han kunne ikke lade vær med at smile kort endnu engang ved tanken.
Alec overvejede faktisk hendes spørgsmål lidt, besluttede sig for at lægge energi i at give hende et delvist fyldestgørende svar, "at dø? ja, masser af gange ... og du?", spurgte han og gjorde sit yderste for at interessere sig for hendes svar. det var svært med den konstante fornemelse af den lokkende pose i lommen, det ville jo også kun høre det hele lettere ... han stoppede endnu engang sig selv, ikke på arbejdet.

Et kækt smil gled over hendes læber, da han gengældte spørgsmålet. Hun gik over til rælingen, og lagde hænderne på den. Hendes blik gled ud over havnen, hun vendte sig rundt, så på ham. Smilet på hendes læber forsvandt ikke, men hun så ikke ud til at ville svare. Hun gav et grin fra sig, og gav et kort træk på skulderene.
"Hey... Catch..." Hun kastede en pakke cigaretter hen til ham. Han så virkelig ud til, at han havde brug for dem, så hun havde taget friheden i, at tage en pakke med på vejen.
Jackie lod sin taske dumpe ned på dækket, før hun tog fat i kanten af sin sweater, og trak den af. Figuren under sweateren var en spinkel lille skabning, uden de store former, men nok til at afsløre at hun var en kvinde. Hun folede sweateren sammen, og smed den oven på tasken.
"Det er et eller andet sært over dig Alec... Noget du har lyst til at dele?" Spurgte hun med et roligt smil. Hun kunne godt lide hans særhed, der var noget livs vækkende ved det. Hvis man kunne tillade sig, at bruge den slags ord.

et helt livs træning som dusørjæger havde givet Alec gode reflekser og en hurtig reaktionsevne, han greb instinktivt pakken i luften og så svagt overrasket på den, det plejede kun at være Elias, der gav ham smøger. han tog en ud ad pakken og tændte den, han kunne godt bruge nikotinen til at holde hans andre afhængigheder i skak. han sendte hende et lille smil, "tak" sagde han, og følte sig næsten oprigtigt taknemmelig.
han betragtede hende mens hun tog sweateren af, okay, det var altså en pige han havde med at gøre. han svarede ikke på hendes spørgsmål men spurgte i stedet, "hvor gammel er du tøs?". *ikke at svaret egentligt er vigtigt ...* tænkte han; men følte stadig et meget svagt stik af skyld; men det skulle nok forsvinde igen.

Hun gav et lille nik fra sig, som hendes måde at sige; det var så lidt på. Igen havde hun dog fornemmelsen af, at der var noget sært over hans måde at være på. Det virkede så halvhjertet fra hendes synspunkt. Måske var han virkelig bare træt, men så måtte han også være langt ude. Det syntes dog ikke rigtig at se ud til, at han manglede super meget søvn. Alec var en sær fætter, der var et eller andet mystisk over ham...
Et svagt smil tog form på hendes læber, men ikke et glad et, eller andre følelser fra det register. Hun virkede næsten fornærmet over hans ord. Helt præcist... Hans ord valg. Der var intet mere irriterede for Jackie, end at skulle bliver kaldt til som tøs, trunte, skattebas'... Den slags ord, der indikerede at hun var den svagere. Det satte hende som mindreværdig, og selvom det ikke var et bevist ordvalg, så var det betydningen af den slags ord.
Hun slikkede sin underlæbe, og bed i den. Brugte et øjeblik på at finde sig selv, mens hendes blik lod fæstnet til dækket. Hun stod der i nogle sekunder, hendes blik sprang op på ham, et smil blev trukket. Et anstrengt et.
"Gammel..." Hun prøvede at samle sig selv, men fandt sig selv en smugle ude af harmoni.
"Fritids hobbyer?" spurgte hun, med et smil der fortsat ikke passede til hendes rolige tonefald.

han kiggede undrende på hende, blev hun fornærmet? *hvor besværgeligt* tænkte han en anelse irriteret. selvom irritationen var der kunne han ikke rigtigt få sig selv til at reagere på den, den fyldte ikke nok, var utilstrækkelig. det blev bare til et svagt suk, måske han skulle prøve at gøre det godt igen. mens han tænkte stillede hun et spørgsmål, fritids hobbyer? han tænkte over, hvad der ville være klogt at fortælle "... katte" sagde han så. "fornærmede jeg dig?" spurgte han, det var nok bedst, hvis hun ikke blev sur.

Hendes blik gled op mod himlen, og tog hatten af. Det var retarderet, at hun blev sur over at blive kaldt tøs, men det var ikke noget hun kunne kontrollere. Hun satte hatten tilbage på hovedet, og så op på Alec igen.
"Katte? Hvordan har man katte som hobby?" spurgte hun roligt.
Hun strøg håret tilbage, og gav et svagt smil fra sig, men igen et mere anspændt et.
"Nej... Intet rigtigt..." svarede hun så roligt som muligt.

Alec betragtede hende og prøvede at regne ud, hvad han havde gjort forkert, måske hun ikke kunne lide at besvare spørgsmål om sin alder. han trak på skuldrene og vendte opmærksomheden på hendes næste spørgsmål, "jeg ser på dem" sagde han forklarende og med et tyndt smil, han kunne godt lide katte.
han så skeptisk på hende, var ikke sikker på han troede på hende. "hvis jeg har, så må du undskylde" sagde han og forsøgte et undskyldende smil.

Hun lod sig dumpe ned på dækket, og regnede ikke ligefrem med, at de ville ankomme før om noget tid. Og siden at der var noget tid til det alligevel, så var det også åndssvagt, at blive irriteret på sin kompagnon. Specielt over noget han næppe havde tænkt over. Så efter et utydeligt suk, fik hun taget sig lidt sammen.
"At betragte dem? Lyder noget... Kedeligt?" svarede hun, og fandt Alec en del mere sær.
"Det er ingen ting at bekymre sig om..." mumlede hun, og fik et lille smil frem.

han satte sig også på dækket, det kunne han ligeså godt. han trak svagt på skuldrene, "ikke når jeg gør det, så er det meget ..." han ledte efter et ord der kunne beskrive den oplevelse, "fantastisk ...", det fik ham til at smile et blegt lille smil.
han betragtede hende lidt, *tja, hvis hun ikke vil snakke om det er det vel hendes sag* han trak endnu engang på skuldrene "fair nok ..."

Hun gav et smil fra sig, og strøg håret lidt tilbage. "Okay.. Lyder som en særpræget vane, men vi alle har vel noget..." trak benene op til sig, og målte lidt Alec med øjne. Han så umiddelbart ud til at være en sær type generelt. Men alle havde ret til at være forskellig.
Hun lod det sidste gå, der der alligevel ikke var mere at ligge i det.

der lød en lyd over højtaleren efterfulgt af en stemme, "færgen ligger til i Sheria om ti minutter". beskeden blev gentaget på flere forskellige sprog. Alec rejste sig, "det ser ud til vi snart er der" sagde han, "er du stadig frisk på en tur forbi The Bloody Moon?" spurgte han og forsøgte at få lidt energi i sin stemme; men han kunne stadig ikke rigtigt få det til at lykkes, den slags var så besværgeligt uden blod.

Hun gav et lille smil fra sig, og rejste sig kort efter ham. Det ker skulle nok blive spændende. Hun havde aldrig før været, på dette sted kaldt 'The Bloody Moon'. Men hun var sikker på, at hun nok skulle finde det underholdende. For taget ud for hans begejstring, da hun sagde, at hun ville følge med, var han enten virkelig glad for stedet, eller også var han ude på et eller andet. Uanset hvad, skulle det nok blive en underholdende oplevelse, så det kunne hun kun se frem til.
"Ja... Nu er jeg trods alt fulgt med hele vejen" et lille grin forlod hendes læber, før hun samlede sin sweater op, og trak den over sig igen. Hun tog tasken og smed den over skulderen, og ventede ellers der efter, bare på at komme videre.

båden begyndte at lægge til. Alec gik over mod der, hvor man gik i land. "jamen så må vi hellere komme afsted" sagde han og glædede sig allerede til at præsenterer hende for Elias. han smilede svagt og for en gangs skyld kom der en smule liv i hans øjne. "håber du kommer til at kunne lide stedet".

//lyst til at hoppe over i et nyt emne i The Bloody Moon nu?? ^^ og detc var ok at Elias også joinede ik? :) //

//gør vi, og ja det var det^^