udenbys forretninger - jackie

sted: havnen
årstid: vinter
dato: 20 dec.
tid: 19:07
vejr: koldt og blæsende
omgivelser: en mere ubefærdede del af havnen, ikke så mange mennesker.

Alec sad og så ud over vandet. det så smukt ud som det rasede og skummede i vinden. bølgernes krig mindede ham om grunden til hans besøg i denne dystre by, forretninger. han havde afleveret pakken og ventede kun på et skib der kunne tage ham hjem. han havde en slidt, lang jakke på mod kulden og et par slidt cowboybukser på inden under. der var små brunlige pletter både på jakken og bukserne. hans hår var uglet og han havde poser under øjnene.
han løftede hånden op for at skærme en cigaret fra vinden, han fik den tændt i 3. forsøg og tog et dybt sug, nikotinen gjorde ham lidt bedre tilpas.

Jackie var som mange gange før udendørs, for at tvinge sig igennem terrænet, i form af elegante hop, sving, og løbning på mure. Det var trods alt også hendes hobby, og en stor del af hendes liv. Dagen hvor hun ikke længere kunne bevæge sig sådan længere, ville nok være dagen, hvor alting stoppede med at have betydning. Så i fuld fart var hun på vej ned af havnen, hoppende fra paller til pæle, og fra pæle til bygninger. Smidig som kun en baggårds kat kunne være.
Jackie var som altid i ført et par baggi's og en sweater. Det skujlte de få former hun havde, og gjorde -sammen med hendes androgyne ansigt- at hun ikke rigtig lignede en kvinde. Det var så heller ikke fordi hun så maskulin ud, hun var bare... Unisex agtig. Hendes platinblonde hår var præet af, at hun havde løbet og hoppet rundt i noget tid, og hendes hud var så bleg som altid, til trods for motionen.

I en elegant bevægelse hoppede hun ned fra et tegn, og lavede et rulle fald, for at komme mindst mulig til skade. I en fortsat glidende bevægelse, kom hun op at stå, og begyndte langsomt at gå. Hendes åndedræt var tungt, og en lille sky forlod hendes læber hver gang hun åndede ud.
Der så forholdsvis menneske tomt ud...

Alac hørte lyfden af nogen der ... hoppede? han kiggede sig over skulderen med en hånd på den ene lomme, den han havde våben i, man kunne aldrig være for forsigtig. Der så han Jackie komme gående ned langs havnen. *bare en knægt* tænkte han lettet; men fjernede dog ikke blikket, han havde efterhånden mødt nok væsner til at vide, at verden ikke altid var om den så ud til. han tog endnu et sug af cigaretten; men, hvis det virkelig bare var en dreng ... han tænkte lidt over muligheden ... så kunne han måske gøre endnu en handel inden han tog hjem, det ville Elias værdsætte, og det ville hjælpe ham med at få råd til de småting han stod og manglede. Alec holdt tænktsomt øje med Jackie og ledte efter tegn på at hun måske ikke var så menneskelig endda.

Som Jackie langsomt begav sig ned af havnen, kunne hun ikke lade vær med at føle, at der var en der holdte øje med hende. Ikke at det skærmte hende, det fik hende max til at håbe på noget livsfarligt. Hun så sig lidt omkring, og prøvede at finde personen der stirrede på hende, men syntes ikke umiddelbart at kunne se andre end hende selv. Men der blev nød til at være nogen, for normalt blev hun ikke slået ud af ingen ting. Igen lod hun blikket gennemsøge terrænet, for hun blev nød til at finde personen. Om ikke andet for at se, om det ville være noget spændende for hende. Hun hoppede op på nogle paller, og satte sig ned. 1. for at kunne se omgivelserne. 2. for at kunne se hvis nogen kom gående mod hende.
Måske var det bare hende der var træt, og fortstillede sig en hel masse. Måske var hun bare ivrig efter problemer? Det ville ikke være første gang. Hun havde faktisk ikke rodet sig ud i noget farligt på det sidste, så det kunne lige så vel være det, der var skyld i det?

Alec holdt øje med hende da hun hoppede op på pallerne. *knægten er fandme adræt* tænkte han en smule impneret, *og bleg hud, måske er jeg heldig i dag* han stak hånden i lommen og lukkede den om en træpæl, så rejste han sig og gik langsomt hen mod Jackie. han holdt øje med hende, parat til at forsvare sig, hvis noget skulle gå galt. "hey knægt!" sagde han gennem den cigaretos der omgav ham, "det var et flot hop du lavede der" sagde han og forsøgte at lyde interreseret og munter.

Arh-ha! Så hun havde ikke været alene alligevel. Hendes blik fæstner sig på manden, og nægter at flytte sig idet han nærmer sig. Det er et eller andet sært over ham, men det giver hende igen blot lysten til at gøre noget dumt. Der er virkelig ikke noget bedre, end at få adrenalinen helt op at køre, ved at sætte sig selv i farlige situationer.
Et utydeligt smil krydsede hendes læber, da han valgte ordet knægt. Men det passede hende egentlig fint, for om ikke andet betød det, at hun med sikkerhed ikke skulle høre på 'dette er et farligt sted for en kvinde'. Der var intet mere irriterende, end folk der skulle belære hende om, hvad hun kunne, og ikke kunne.

"Eh... Tak ville jeg tro..." Svarede hun, til kommentaren til hans hop.
Jackies stemme var ikke ligefrem maskulin, men med lidt god vilje, kunne man nok fejltage det for en drenge stemme. Om ikke andet en der ikke var gået i overgang. Men meget god vilje var virkelig krævet.

knægten havde en utrolig lys stemme ... han kiggede nærmere på Jackie, måske var det ikke en dreng? han var sådan set ligeglad, kønnet var ligegyldigt. han forsøgte sig med endnu et smil, "hopper du altid rundt på den måde? du forskrækkede mig før ..." sagde han, mere i et forsøg på at state en samtale end i egentlig interesse for emnet. dette lignede ikke umidelbart et sted for unge drenge eller piger, så måske havde denne her ikke helt rent mel i posen ... man kunne altid håbe.

"Måske..." svarede hun roligt, og syntes at fyren var ret særpræget. Han virkede ikke helt til at være så venlig siden som han prøvede at virke. Der var et eller andet over ham, som virkede.... Abenormalt. Hun skubbede sig lide frem på pallen, så hun fik et bedre fodfæste til et spring. 'Just in case'...
"Plejer du altid at sidde at vente på havnen, i sådan et vejr? Det virker ikke helt normalt..." Spurgte hun igen.
"Hvis det er fordi du prøver at starte en samtale, må jeg sige at det ikke virker så godt" fortsatte hun, uden at tænke to sekunder over hvad hun sagde.

"jeg venter på et skib der kan sejle mig hjem" svarede han ærligt, "undskyld; men jeg er ikke så god til at snakke ed fremmede og jeg kede mig virkelig mens jeg ventede" sagde han og lagde lidt mere energi i det denne gang. Hun virkede fuld af energi og var dejligt ligefrem, det skulle nok blive en interessant ventetid. "og dig?" spurgte han en smule mere oprigtigt nysgerrig denne gang.

"Ville det ikke være en ide at vente indendørs?" Spurgte hun lettere undrende, eftersom at det ikke lige frem var normalt, at folk gad vente udendørs i det kolde vejr. Men alle var vel forskellige, selvom lige i dette tilfælde, virkede noget noget... Mistænkeligt. Eller også var det bare manden der var det.
"Du virker da ellers ikke særlig tilbage holdt..." hun gav et svagt smil fra sig.
"Er ude på natte jagt..." svarede hun, og prøvede med fuld overlæg, at få det til at lyde skummelt. Bare for at se hans reaktion. Det var dog ikke sådan, så at hun forventede, at der ville komme den store reaktion ud af ham. Et grin som max. Nu var det heller ikke sådan, at Jackie kendte noget til underverdenen, at den verden hun levede i. Om det var godt eller dårligt for hende, ja det måtte tiden jo vise.

"nattejagt ... aha ... og, hvad jager du så?" nu var han oprigtigt interesseret. han ignorerede hendes tidligere spørgsmål, de var ikke vigtige i forhold til det her. an prøvede at aflæse hende, hun virkede til at have potentiale, som kunde eller som kilde, det vidste han ikke endnu. han tog endnu et sug af cigaretten, han måtte være så klar i hovedet som muligt, og nikotinen hjalp med at holde andre behov væk.

Der var et eller andet med den her fyr... Hans interesse blev pludselig en del mere tydelig. Havde han eller eller anden form for Fettish? Han så i hvert fald ud til, ikke at være helt normal. Normalitet var også overvurderet...
"Adrenalinrus..." Svarede hun, og strøg håret tilbage, og skubbede sig ned fra pallen, og spankulerede lidt rundt om fyren for at tage hans mål. Der var et eller andet over ham, hun vidste bare ikke hvad det var. Det gjorde hende nysgerrig, og heldigvis virkede hans interesse forholdsvis let at holde. Så længe hun bare satte spørgsmålstegn ved sit gøren.

han smilede pludseligt, "jeg tror måske jeg kan hjælpe dig med at finde det du søger, hvis altså du er tør tage imod hjælpe fra en skummel type som mig?" spurgte han og forsøgte at lyde indsmigrende. Det her var lige, hvad han havde håbet på. han tog endnu et sug; men han behøvede ikke længere så meget hjælp til at fokusere på hende knægten. "men før jeg ka gøre mere bliver jeg nødt til at vide mere specifikt, hvad du søger?".

Hun smilede roligt, og stoppede op foran ham, målte ham en gang til, og lagde armene over kors.
"Jeg leder efter en måde, at føle mig levende på..." svarede hun roligt, og lænede sig op af pallerne med ryggen.
"And for the record... Du er langt fra det værste jeg har oplevet" Det her var interessant.
"So what's the deal?" spurgte hun, og ventede tydeligt bare på, at han ville komme med noget hun kunne overveje.
Det her var dumdristigt, og det vidste Jackie noget så inderligt. Og hun elskede tanken om det. Det var ikke det bedste, men der var virkelig et eller andet over at sætte sit liv på spil. Hun kendte trods alt ikke manden, og han kunne være ude på det værste. Men lige præcis den tanke vagte liv i hende. Men det var ikke det bedste. Det bedste var først når hun stod ved afgrundens rand, og vidste at dette var 'point of no return' - liv eller død. Jackie havde nu stadig også interesse for manden, eftersom at han stadig virkede noget sær. På en måde der var værd at undersøge. For hun tvivlede virkelig på, at hun var så interessant, at hun kunne få ham til at virke så opilet. I hvert fald ikke bare for at være sig selv.

han smilede indbydende "jamen så ... jeg kender et sted, hvor du helt bestemt kan komme til at føle dig levende, eller jeg har det næst-bedste her, hvis du ike gider med til min by?" spurgte han og håbede hun ville sige ja, det ville blive godt at introducere hende til Elias, han ville også have præcist det hun søgte. han stak sin ene hånd i en ny lomme, og lukkede den om en pose af plastic. han tog endnu et sug af sin cigaret og slappede lidt af, det her vidste han, hvordan man gjorde.

Det her var underholdende ud over alle grænser. Hun var ikke sikker på hvad hun havde bildt ham ind, men et eller andet havde hun fået ham til at tro. Det ville nok give hende nogle problemer senere, når hun viste sig ikke at være det han troede. Men det måtte hun tage som det kom.
"Jamen hvor er det her sted så? Tid har jeg masser af, så det er i hvert fald ikke det, der kunne blive et problem" svarede hun, og skubbede sig væk fra pallerne, og strakte sig lidt.
Hun havde virkelig ingen ide om hvad, han havde i tankerne, og tydeligt var det gengældt. Men i sidste ende gjorde det bare situationen mere underholdende.
"Navnet er Jackie... Eller Jack... By the way..." kom det pludseligt fra hende.

han smilede "Alec. byen Sheria, den er ikke så langt væk, der burde sejle et skib der en om ikke så længe". hans selvsikkerhed voksede, hun virkede interesseret i at gå med, hvis bare han kunne få hende til The Bloody Moon skulle det nok gå, forhåbentligt ville Elias kunne finde noget til dem begge to. han strakte sig også og tog endnu et sug af cigaretten, den var efterhånden ret så lille, han overvejede kort at tænde en ny; men han havde ikke andet end joints på sig, og ny var ikke tiden til det.

Jackie vidste virkelig ikke hvad, han havde i tankerne. Men hun var sikker på, at det i sidste ende nok skulle blive interessant på en eller anden måde. Om ikke andet fik hun rejst lidt, og set lidt mere af omgivelserne. Hun havde dog været i Sheria, så det var ikke fordi, at det var helt ukendt. Det havde snart bare været noget tid siden, at hun havde været væk fra hjemmet. Måske det ville være en ide, at hente nogle af sine ting først? Hun så lidt bagud, og overvejede kort om hun kunne nå hjem. Et lille tilfreds smil bredte sig over hendes læber, før hun igen rettede blikket mod Alec.
"Jamen meget vel Alec... Det ser ud til, at jeg føler med dig... Men jeg skal lige smutte kort... Jeg er tilbage om lidt..." Ikke to sekunder efter sine ord, satte hun i løb så hurtigt hun kunne. Og i et par elegante hop, kom hun forbi diverse forhindringer, og forsvandt bag et hegn.
Lidt over 5 minutter senere kom hun tilbage, med en taske over skulderen. Til hendes held, boede hun ikke så langt væk, og med hendes måder at komme frem på, tog det en del af tiden af komme rundt. Men da hun kom tættere på, satte hun farten ned. Hun rodet lidt i tasken, fandt sin hat, og tog den på. Nu havde hun vidst alt det praktiske. Hun havde i hvert fald lært af erfaring, at det hjalp at have ting som pung med sig. En overlevelses tur lød spændende, men manden her forventede nok noget i betaling.

Alac smilede tilfredst da hun indvilligede i at tage med. han så efter hende da hun forsvandt, forhåbentligt ville hun virkelig komme tilbage. hun virkede ung, han følte et kort stik af dårlig samvittighed; men viftede det hurtigt væk, det nyttede ikke at spekulere over den slags. han sukkede, det var virkelig en skam, at han ikke kunne være påvirket når han arbejdede, det gjorde moralske dilemmaer så meget nemmere.
da hun kom tilbage havde han besluttet, at det var bedst at overlade den slags spekulationer til Elias. Han kiggede op og så undersøgende på tasken, det var nok ikke helt dumt af hende at tage nogle ting med, nå bare det ikke var våben. "godt, skibet burde være her om ..." han fandt sin mobil frem og så på displayet "4 minutter", han begyndte at gå afsted mod skibets ankomststed.

Hun smilede svagt, og tog fat i bunden af en sweater, for at ryste den lidt. Hun havde det virkelig varmt lige nu, og hvis ikke at hun godt kunne lide at have sin sweater på, havde hun taget den af. Den eneste forskel var, at nu forblev visheden om hvad hun var - rent køn mæssigt- fortsat ukendt.
Det var egentlig lidt syn for Alec, for Jackie havde umiddelbart intet ønske om, at skulle tage euforiserende stoffer eller andre rusmidler. Det eneste rusmiddel hun reelt ville have, var et mere naturligt et, i from af adrenalinrus. Hun var in 'Dare Devil' men kun i formen af, at hun ville sætte sit liv på spil.
"Fair..." svarede hun, og fulgte efter ham.
"Hvad har du så lavet i Werclare?" spurgte hun, og så op på ham.

"forretninger." svarede han kort. han studerede hende lidt, hun virkede ikke umiddelbart som dæmon; men man kunne aldrig være helt sikker, "og du bor her?".
skibet kom sejlende ind i havnen, og han gjorde tegn mod det, "skal vi tage afsted?" spurgte han med et lille smil. han var ret tilfreds med sig selv, måske han skulle tage fri i aften? han over vejede det lidt, en afslappet dag uden arbejde, det var længe siden han havde haft sådan en.

Forretninger? Han lignede ikke ligefrem en, der havde forretninger. Han lignede mere en, der hørte til i et alternativt miljø. Men det ville nok være forkert, at dømme ham for hans udseende. Det var dog virkelig svært ikke at gøre det.
Hun nikkede lidt til hans ord, og så ned mod jorden. "Jup... Jup det gør jeg..." Svarede hun, og så op på ham, og smilede stlle.
Hun så mod skibet, da det langsomt sejlede mod havnen. Hendes blik gled tilbage mod Alec, og fugtede læberne lidt, før hun svarede. "Det lyder som en god ide" svarede hun, og fortsatte med at følge efter ham.

han så undersøgende på hende igen, "hvordan er her at bo?" spurgte han. de var kommet over til der, hvor skibet lagde til. han forsøgte at finde nogle følelser frem der kunne tolkes som venlighed; men det var utroligt svært at finde andet end interesse i, hvordan han skulle få si næste fix. med et lille utilfredst suk stak han hånden i en ny lomme og fandt en lille pose, måsk bare et lille sip.
skibet lagde til og en mand råbte at de kunne gå om bord. "kommer du med?" spurgte han næsten entusiastisk.

Hun brummede overvejende, og kløede sig lidt i nakken.
"Livet her er okay... Det er ikke fordi der sker det store..." svarede hun roligt, og viftede lidt med bunden af sin trøje. Utroligt nok havde hun det stadig varmt.
Et svagt smil krydsede hendes læber, da han gav et utilfreds suk fra sig, og så kort op på ham, for at vurdere situationen. Måske var hun ikke så underholdende længere, eller også var der noget andet galt. Hun var ikke sikker på hvilken af dem det var. Hun valgte at ignorere hans spørgsmål, og så kort op på ham igen.
"Hvad er der galt... Dårlige minder?" lød det roligt fra hende.

han funderede lidt over hendes svar ... ikke det store hva? enten løg hun eller også kendte hun ikke til de andre beboere. hendes spørgsmål kom bag på ham, hun måtte have hørt ham sukke. "dårlige minder, nej ... bare ... en smule træt" sagde han og smilede halvhjertet. "men det skal nok blive bedre når jeg er kommet hjem" sagde han og så for en gang skyld oprigtigt glad ud.
han gik ombord på skibet og vendte sig for at se om hun fulgte efter eller fik kolde fødder og blev på kajen.