Beach winter wonderland- Avery

Tid: 12:35
Årstid:: Vinter
vejr:: solen skinner, men det blæser rimlig meget
omgivelser:: Ingen udover et par måger og en masse sand..
dag: Fredag
Påklædning:: en lang jakke, et par jeans og limegrønne cónverses..

Vinden smeltede sammen med lyden af bølgerne, Beth havde bevæget sig uden for i det gode vejr, eller vejret var altid godt for hende hvis bare hun bevægede sig udenfor. Den eneste ulempe var at hendes hår svævede op i luften så de spidse øre ikke var skjult, men det gjorde ikke noget for hun havde sikkeret sig at der ikke var andre, men alligevel trak hun til sidst hatten op over ørene. Hun vendte sit blik op imod mågerne og var lige ved at kalde på dem, men måtte igen stoppede sig selv da det ville se mærkeligt ud. Hun begyndte at sætte igang igen inden hun ville gå hel i stå. Hun kunne godt lide stedet her stranden var det sted hun holdte mest af. Hun følte at hun kunne være sig selv og det tiltalte hende. Hun brød sig heller om stederne inde byen hvor der var så mange mennesker. Hun betragtede kort de skrigende måger inden hun vendte sit blik imod sandet og bredt smil bredte sig over hendes læber, tænk at noget kunne være så frit som dem. Hun starkte sig smule inden hun satte benene op under hagen.
Hun rettede sig hurtigt idet hun syntes at havde hørt noget, hun kneb øjene sammen inden rejste sig vendte sig om, ingen skulle så meget som tænke på at forskrække hende. Hun kunne ikke se noget, hun bed sig svagt læben inden hun trak skulderen og begyndte at gå igen.

Påklædning: Hvid stram skjorte, sort damefrakke, mørke stramme jeans og grå converses

Avery gik som altid med korte langsomme skridt, da hun aldrig havde travlt. Der var intet hun skulle nå og da hun samtidig altid tænkte meget, passede hendes tempo til hende. Det lange brune hår dansede rundt i vinden og blæste flere gange ind foran hendes ansigt så det ikke kunne ses. Det var tydeligt at det ikke generede hende for hun gjorde intet for at få håret væk igen. De lyseblå øjne var fæstet til jorden et stykke foran hende, mens hendes tanker gik lidt på må og få. De lange sorte øjenvipper der lå omkring de lyseblå øjne, fik virkelig farven frem så det næsten strålede og hendes mælkehvide hud trådte også tydelig frem, ved den sorte farve.
Hun var ikke typen der sådan var happy hele tiden, hun havde for mange tanker til at kunne koncentrere sig om at være glad, og hvis hun var glad endte det tit med at hun fik et voldsomt humørskifte der fik folk til at flygte fra hende. Når man ikke kendte sin fortid, fik man mange ting at tænke over, og når man ikke selv kunne finde svar og alt bare var sort, lod man nogle gange alt gå ud over de andre som var i nærheden.

Et suk forlod de fyldige røde bløde læber, samtidigt med at hun så op og holde håret til siden så hun kunne se hvem der ellers var ude i naturen.

Bethany smilede og stoppede bart så hun kunne mærke at hendes armbånd under ærmerne bevægede sig. Hun kom i tanke om noget og begyndte at gå tilbage til der hvor hun sad. Bethany kunne godt virke som en der altid var munter, men det var helt som hun ville havde det. Det betød ikke at hun ikke kunne slå fra sig det kunne også og især hvis hun følte uretfærdigt behandlet, hun bed sig svagt læben idet vinden blæste hendes hætte af og ørene blev synlige. Hun sank svagt en klump imens hun fægtede med sine arme for at få hætte ned over hovedet. Hun stoppede sine bevægelser i et ganske øjeblik, fordi hun fik øje på en hvad der så umidlligbart lignede et menneske. Hun smilede kort idet hun fik hætten trukket godt ned over hovedet.
Hun betragtede pigen og smilede, så hende kindben blev tydelige, Bethany lignede en der godt kunne trænge til noget fedt på kroppen, men det gjorde hun jo også. Hun vinkede imens hun gik tættere på, det undrede hende at der kom en nu. Der plejede aldrig at komme nogen, men på den anden side virkede det som form for en dejlig overraskelse og selsskab ville også gøre godt " hey" sagde hun halvråbende for overdøve vinden og bøglerne.

Avery opdagede først pigen, da hun hørte en pige stemme der forsøgte at overdøve den brusende larm fra bølgerne og den susende vind. Hun smilede et lille skævt smil i retning af pigen, da det lod til at det måtte være hende der blev hilst på for der var ikke andre, i hvert fald havde hun selv ikke bemærket andre ved stranden.
"Hej"hilste hun igen med en charmerende feminin stemme og løftede kort hånden som hilsen. Hun gjorde ikke det store for at overdøve larmen fra naturen, for pigen kunne nok gætte sig til hvad hun sagde hvis hun ikke havde hørt hende.
Avery fortsatte i den retning hun var på vej i, og den ville føre hende tættere på pigen som vidst nok var på vej mod hende. Men det kunne være at hun var på vej væk derfra og måske ville benytte sig af den vej, Avery selv havde benyttet for at komme til stranden.

Bethany var langt fra på vej væk, hun elskede stranden og især om vinteren hvor der ingen menesker var, Bethany havde haft berørelsesangst lige så længe som hun kunne huske brød sig derfor ikke om befolket områder. Hun stoppede idet pigen sat bevægelse, hun kunne sagtens høre selvom pigen ingen angstrengelser havde gjort for at være tydelig, hun havde alligevel sagt noget og det ville betyde at ville snakke. Det håbede hun ihvertfald, men alligevel fortrød hun lidt at hun havde stoppet pigen, vinden blæste meget kræftigt og hun var sikker på hatten ville blive på sin plads, der var en høj sansynlighed de spidse øre ville blive synlige. Hun overvejede kort at vende om skynde sig i den anden retning, men noget gjorde hende i tivil hun var ikke sikker på at pigen overhovdet var et menneske.
Hun smilede svagt idet pigen kom tættere på løftede hun sine hænder og greb fat om kanten i sin hætte for at være helt sikker på at den ikke røg af. Hun bed svagt læben og pressede hætten længre ned så , man kun lige kunne ane hendes øjne. Hun forsatte selv sin gang og stoppede få meter fra pigen så hun måtte gå det sidste stykke hvis hun ville snakke, men hvis ikke hun ville kunne hun bare gå forbi...

Avery så mod pigen og betragtede hende, mens hun overvejede om hun skulle stoppe og snakke. Det ville jo være rart med noget socialt, men hvad nu hvis det bare ville ende i pinligtavshed? Hun hadede når en samtale ende med det. Hun opdagede at pigen var stoppet op, måske ville hun snakke og stoppede for at se om Avery selv ville?
Avery fortsatte og stoppede op, en meter fra pigen. Et venligt smil gled over hendes læber da hun så på pigen.
"Hej"sagde hun igen, for at se om det kunne starte en samtale. Hun var selv ikke altid så god til at snakke, på grund af hendes skiftende humør. Det ene øjeblik kunne hun være snaksagelig og i det næste ville hun bare være alene. Dem som havde oplevet det, plejede at smutte efter noget tid, da de ikke kunne holde det ud. De nåede aldrig rigtig at kende hende, men det gjorde ikke Avery noget for hun kende ikke rigtig sig selv heller så det kunne være ligemeget.
"Jeg hedder Avery"præsenterede hun sig kort efter med hendes altid charmerende feminine stemme. Dog rakte hun ikke hånden frem som hilsen, det var nogen gamle mennesker gjorde mente hun. Men hvis hun gav hånd til en på hendes egen alder, var det mest når hun flirtede og skabe fysik kontakt.

Et lettet suk unslap hendes læber der pigen ikke ville give hånd, det betød for det første at hun ikke tvunget til at tage den fremmedes hånd, for det andet undgik hun også at skulle slippe hætten, hun smilede så bredt hun kunne og det afslørede et flot sæt tænder. Hun syntes drog ikke selv at hendes tænder var pæne, faktisk syntes hun at det var det grimmeste ved hende selv. Hun betragtede pigen ganske kort og for ikke skabe den pinlige tavshed som var berømt for at skabe flove situationer åbende hun munden " jeg hedder Bethany, men kald mig Beth" sagde hun smilede svagt, hun havde også elvisk navn Athenril , men det var for svær at udtale så også fordi at hendes far også givet hende menneskenavn så kunne bo ved menneskene, men hendes elvernavn brugte hun aldrig . Hun smilede svagt og skulle lige til at sig noget mere, men stoppede sig. Pigen skulle jo også have en chance for sige noget.