Call me - Mal privat

Tid: lidt over middag
Sted: Sheria by
Omgivelser: hvad der nu plejer at være i en by..
Vejr: Koldt, vind, lidt sne
Påklædning: brun uldtrøje og blå jeans

Hana gik med hænderne i lommen og tænkte.
Tænkte på hendes mor... hendes far... hendes moster... hendes onkel. Hendes splittede familie.
Moren og faren mod mesteren og onklen.
En rigtig familiefejde.
Hun sukkede og sagde lavt for sig selv:"Jeg tror ikke engang de kan huske hvad de skændes om.. kikke siden mors død. Ikke siden hendes fødsel.
Hun så op, ikke fordi hun kunne se ret meget. Vinden blæste nemlig hendes længe brune hår ind foran hendes ansigt og øjne og dækkede for hendes udsyn.
Hun gjorde en irriteret bevægelse med hånden og fjernede håret fra ansigtet.
Da vinden rev det ned i hendes ansigt igen, rev hun irriteret en elastik op ad lommen, men sørgede selvfølgelig for at hendes ørerspidser, da menneskene jo ikke måtte vide sandheden om de væsner de færdedes med til daglig, væsner de så som naboer og venner.
En ny tanke poppede op i hendes hoved, mon væsnerne endelig afslørede deres hemmelighed? Nej, sikkert ikke. Det ville varulvene, vampyrerne of dæmonerne aldrig gå med til. De var de for stolte til eller også var det fordi de hellere ville dræbe menneskene end slutte venskab med dem.
Måske lidt af hvert? måske ikke...

Påklædning: Sort vinterjakke,Jeans,Konversion sko og rød top inden under jakken.

mai gik langs gaden og tænkte på Grigori hendes kollega...

*hmm hvorfor skal han være så besværlig.. han plejer godt nok at være noget af et svin... men aligevel... hvorfor så meget med samtlige demoner.. han burde snart havde lært efter de 100 år at lære at kontrollere sig...*

hun rode it lommet for at finde en smøg frem og prøvede at få den tændt mens vinden blæste...

*FUCKING VIND, Fucking kulde... giv mig dog noget solskin.. og sommer
hun fumblede med smøgen i munden mens hun med den ene hånd dækkede for lighteren...

Hana gik længere hen ad gaden, hun fumlede om sin modil, en HTC Desire for at være korrekt.
Hun værdigede ikke mange opmærksomhed, men holdt sit blik rettet mod mobilens skærm, og ventede. Hvad hun ventede på vidste hun ikke, men dét var en lille bitte detalje man ikke skal bide sig fast i. Den betød jo intet!
Vinden rev det hår der skjulte de spidse ørespidser væk og gjorde dem synlige.
Hurtigere end et menneske burde være greb hun fat i håret og fik det på plads. Hun så sig omkring og tjekkede alle de personer hun kunne se, og hun kunne se... lad os kalde det, pænt langt.
Ingen så ud til at ha´ gjort notits af det og Hana åndede lettet op.
*Tænk hvis..*, begyndte hendes tanker i hendes hoved.
Hun rystede på hovedet for at dem ud af hendes tankerække, der var andre tanker hun hellere ville tænke end hvad nu hvis- tanker, som hun kaldte dem.
Hun slukkede for mobilen og begyndte at se sig omkring, efter personer hun gerne ville kende.
Undtagen hvis det var mennesker, hun hadede overalt på jorden at gøre sig venner med dødelige når de alligevel døde lang tid før hende.
Hun hadede at skulle sige farvel til andre hun holdt af, især hendes venner.

*ENDELIG!!*

mai fik endelig smøgen til at få ild i sig... efter et par forsøg med lighteren
hun tog et sug af smøgen og fik øje på en tøz som fumlede lidt med telefonen og satte den i lommen...

*tja.. hun er da ikke så slem. en smugle genert men ikke så slem.. *

mai pustede røgen ud efter at havde taget et hvæs af smøgen.
hun studerede hende lidt med øjnene og fortsatte i en retning som ville føre forbi hende..

*hmm mon man burde lære denne tøz at kende. måske. hun kunne måske være underholdene.. og aligevel...*

Hana så rundt omkring i menneskemængden.
Der var ikke rigtig nogle der så overjordiske ud, undtagen én.
Pigen Hana havde set ,havde sort hår og røg en cigaret. Hana holdt sig til halsen, Hun kunne ikke fordrage cigaretter. Gift i fast form der bare ventede på at dræbe, dræbe på en meget smertefuld måde.
Man ryger først første gang, så finder man ud af at det var sjovt og godt og så ryger man igen, så bliver man afhængig og ryger til sin død. Færdig. Punktum. Slut. Finale!
Hana gik over mod pigen og smilte venligt. For en sikkerheds skyld trak hun hestehalen ud og lod det lange, brune hår falde ned ad ryggen og på hendes skuldre.
"Hej, mit navn er Hana.", sagde hun venligt og ventede på pigens navn.

mai kiggede undersøgende på hende.

*hah! tøzen kan snakke. det bliver sjovt. *

'' mit navn er Mai. kunne jeg byde dig på en?'' sagde hun og rakte smøg pakken frem til hende.

*hmm mon hun røg? måske.. hun så ikke lige frem ud til at være typen... men hey man bedømmer vel ikke en bog efter dens omslag vel?! også aligevel..*

En cigaret?! Næh, det skulle hun ikke nyde noget af.
"Nej tak, jeg ryger ikke.", Hana smilte venligt og et glimt i hendes øjne viste at hun ikke ombestemte sig.
Hun så indgående på den sorthårede pige... nej, vel snarer en ung kvinde.
"Bor du her i byen?", spurgte hun venligt og så sig om i mængden.

''ja. jeg bor her i en lejlighed. og du?'' sagde hun og smilede venligt

hun kiggede lidt nøje på hendes ansigt.. der var et eller andet over hende mai ikke kunne sætte fingeren på...

*hmm måske er hun.. naah. men der stadig et eller andet over hende... en jager?!.. måske.. eller måske vampyr eller varulv.. måske. eller blot et ynkelig menneske.. hvem ved...*
hendes tanker om hvorfor hun mon fik en samtale med denne tøz fik hende til at tænke... men det endte med en konklusion af tilfældigheden som ville være skyld i dette..

'' så. hvor henne bor du så? '' sagde mai og kiggede venligt på hende

Hana smilte stadig venligt, men sørgede for ikke at gøre det alt for falsk, man kunne jo ikke vide hvilken race pigen over for hende var.
*Nok Jæger eller menneske. Men det ville være for... heldigt. De to er jo de allernemmeste at slå i en kamp. Jeg ville nok skyde på varulv eller dæmon.*
Hana rørte lidt ved hendes sølv armbånd.
*Skulle jeg fortælle hvor jeg helt præcist bor? Narh... tænk hvis der venlige bare er facade...?*
Hana tøvede i et sku.nd ig sagde så:
"Jeg bor tæt på La Sunasha."
Det var jo ikke helt løgn, hun undlod bare at fortælle at det var en hytte i Den Fredelige Skov. Det var der ingen problemer i, hos Hana ihvertfald.
Havde den anden pige overhovedet opdaget hendes tøven? Hvis ikke var hun bare et menneske, som Hana ikke ville få et 'forhold' til, ikke engang et bekendtskab med den anden.

mai trak sig lidt tilbage da hun så hun var på vej til at røre ved hende..
hun ville ikke være sikker på hvad det var hun ville men hun ønskede ikke helt at finde ud af det.
*hvad laver hun!?.. *
mai kiggede undrene.

''okay. er det ik ret langt herfra?'' sagde hun og smilede lidt.
hun kiggede undersøgende på hende..

*hmm.. så hun er nervøse... mon hun kender mig!?.. måske en jager!?*

''hvad har arbejder du så med hana? '' sagde hun og tog endnu et sug af smøgen.

Hun lagde undrende mærke til at Mai trak sig væk fra hende.
Havde hun gjort noget forkert? Nej, det havde hun ikke.
Havde hun på en eller anden måde fornærmet Mai? Næh, det havde hun heller ikke.
"Jo, det er det. Men en af mine veninder bor her i byen og så tænkte jeg ville besøge hende i dag og det har jeg så gjort.", svarede hun og følte sig lidt som et fjols.
Hvorfor fortalte hun Mai det? havde Mai spurgt hende om hvorfor hun var i byen? Nej det havde hun ikke så hvorfor i alverdne fortalte hun det?
Hana lagde mærke til det undersøgende blik Mai gav hende, måske var det alligevel en god idé at fortælle den dækhistorie.
*Arbejde med? Jeg arbejder da ikke med noget... Hvad mon jeg skal sige til det?*
"Øh... Jeg arbejder med planter i et lille gartneri tæt på skoven i La Sunisha", svarede hun og smil.
Der havde været en tøven i svaret, men kun et overnaturligt væsen ville have bemærket det.
"Hvad arbejder du med, Mai?", spurgte hun lidt efter.

''tja.. lidt af hvert. nogle gange hjælper jeg med at finde forskellige CDer til en kammerat hvor at mig og ham deler lidt af lønnen på diskoteket her i Seria, men det forgår kun nogle gange i fritiden eller weekender. men mit faste arbejde er leverandør for en vi kalder mesteren. det er hvad vi fleste kalder ham inde for leverancen det er nærmest som hans kælde navn. ligesom malere kalder deres arbejds giver for mester'' sagde hun og smilede

mai lyd svagt usikker på sit svar men hendes snakken om ''mester'' var sandt efter som det var trods alt den hun arbejde for og havde lært hende nogle af sine tricks.

hun kiggede på hende..
''har du lyst til at gå på en Café og tag en kop varm te?'' sagde hun og smilede
det var lidt langt tid siden at mai sidst havde fået te.. men eftersom den tøz hun lige havde mødt virkede som typen som ikke helt vil drikke alkohold eller knalde andre fyre kunne hun måske være en som fortrak en bog og drak et glas saftevand ved siden af..

*hmm måske kunne hun være engle.. der er trods alt lidt for. . venlig. men også alt for beskyttende imod livets nydelser*

Hana sagde ikke noget men nikkede bare til Mais spørgsmål.
Hun havde jo alligevel ikke andet at tage sig til på denne kedelige dag.
Mobilen i hendes lomme begyndte at vibrere og hun tog den op i hånden.
INDGÅENDE OPKALD...
ETHAN
Ethan var ham der passede hendes guldklump og datter, Thalia.
Hun smilte til mig og sagde undskyldende:" Undskyld, men jeg er lige nødt til at tage den her."
Hun trykkede på BESVAR OPKALD og tog den op til øret.
Opkaldet varede i ca.5 minutter, hvilket var hurtigt ifølge Hanas egen målestok.
Hun så på Mai og spurgte:"Har du et specielt sted?"
Hun kiggede ud over folkemængden og spejdede efter en café eller restaurent der lå i nærheden.

mai kiggede til venstre over på den anden side ved hjørnet
''der ligger en café der overe'' hun pejede over mod hvor den ligged og kiggede på hende mens hun smilede ''men håber du kan overleve at høre phil collins'' sagde hun og grinede lidt.

*heh tja.. phil collins var ikke så slem.. han var ok at lytte til. . *

hun smilede lidt over hendes dumme spørgsmål.. og følte sig lidt dum at spørge om hun har noget imod phil collins. . .

''men lad os gå der over så'' sagde hun og begyndte at gå direkte over vejen eftersom hun synes ikke at havde set nogle biler. .

Hana kiggede efter Mai´s pegende finger.
Cafén havde tre borde ude og havde slået deres parasoler ned.
Bordene var helt tomme.
I vinduerne hang der røde gardiner og Med flotte, kursive bogstaver stod der Archilaus
Så vidt hun kunne se var det en hyggelig lille café, hvor man sikkert kunne få en dejlig, varm kop kakao.
Hun smilte til Mai og grinte lidt til hendes spørgsmål. Latteren var klar og lille. Den var kun i luften i et par sekunder.
Hun fulgte med Mai over vejen, mens hun for en sikkerheds skyld lige tjekkede begge sider for biler.
Ja, hun ville jo helst ikke tromles ned af en eller anden sportsvogn.

*tsk. . kommer hun!? eller er hun bange for dø.. . nåår jo. . hun er jo et menneske. havde jeg helt glemt. *
hun smilede lidt over hana's forsiktighed. . men fortsatte over mod cafeen og satte sig der efter.

hun kiggede over mod tjeneren som var der

Tjener: ''Hvad skulle det være?''

''en kop te tak. helst æble hvis i har det. ellers så bare jordbær Te '' sagde mai og kiggede på hende.
''hvad har du lyst til?'' hun smilede lidt over at hun spurgte direkte ud uden helt at holde øje med om hun havde kunne trippe med eller ej. .

Hana satte sig i stolen overfor Mai og kiggede lidt ud på vejen.
Vinden ruskede lidt i parasolerne, mens lidt snefnug satte sig på ruden for så at forsvinde.
Hana hørte fjernt Mai´s stemme og kom tilbage til virkeligheden.
Hun nåede lie at høre den sidste sætning:"...Hvad har du lyst til?"
Hun så på mai og så på tjeneren der stod med pennen klar til at skrive på hans sorte blok.
"Bare en kop kamillete.", sagde hun og smilte forsigtigt.
Hun så over på Mai, et lille smil spillede på Mai´s læber.
"Er du tit på caféer?", spurgte hun og så på tjeneren der stod over ved et andet bord før han gik ud bag ved den flotte disk i marmor.

''et par gange. men for det meste for at få mine tanker væk fra virkelighedens stressede tid. . det er en god måde at stresse af'' sagde mai og kiggede på bar tjeneren.
og der efter kiggede på hana.

''han så da ikke så slem ud. hvad syns du?'' sagde mai mens hun kiggede på den ellers ret pæne tjenere.. i hendes øjne.

*hmm mon grigori ser det samme i kvinder som jeg ser i mænd. tsk sikkert.. men han ser jo kun kun det der er mellem vores ben og ikke ansigtet. . .* mai smilede lidt over tankerne om grigori og hans tindenser med kvinder . .

"Jeg laver selv min te, så jeg sidder for det meste i haven eller i pavillionen.", sagde Hana og smilte forsigtigt.
Tjeneren var lige kommet tilbage og givet dem deres te og forsvandt så igen.
"Jo... han ser da meget... nydelig ud.", sagde Hana lidt tøvende.
Hun havde aldrig sådan rigtig kigget på tilfældige mænd og udvalgt dem der var pæne og dem der ikke var.
Hun så kun dem der virkelig kunne få hendes hjerte igang, men ellers var det bare, blablabla... kedeligt.
Hun var ikke typen der kiggede på mænd eller bare gik hen og prøvede at snakke med dem og så begyndte at stamme eller blive mundlam.
Hun kunne se at Mai sad og tænkte på noget, men hun ville ikke spørge. Det kunne virke uhøfligt og blandt elverne var høflighed den første og vigtigste regel.
Hvis man overtrådte den... ja, det ville ihvertfald ikke føre til noget godt, lad os sige det sådan?

mai kiggede lidt interesseret

*hmm laver sin egen te. . . ikke dårligt. . . hun kunne være min nye Gartner. . . det kunne være meget underholdene... måske har hun oven i købet forstand på at ordne planter. . .*
et let smil bredte sig om hendes læber mens hun kiggede let på hende.

da hun fortalte at han så ''nydelig'' kunne hun ikke lade være med at få sit smil til at blive større. .

*NYDELIG?! HAH. det må være dagens nye joke. . . hvor er hun GAMMEL DAGS!?. . . eller også er det mig som er for ''ny morderne'' som plejer at kalde dem lækker. . . eller ''lige til at spise'' selv om jeg trods alt godt kunne finde på det. . . .* hendes tanker fik hende til at få et let latter på stemmen og kiggede venligt på hende

''han så ellers ret sød ud. . og ret lækker. . . og ikke dårlig krop'' sagde mai og lavede elevator blikket på tjeneren.