We are not alone (Lyra - Open)

S. Lyras butik i byen La Sunisha
T. Kl. 19:34
V. Frostklar aften, ingen belysning udover gadelamperne, et tynd lag af sne, masser af funklende stjerner.
B. En lang, sort duster, et par sorte, brede og baggy bukser, et par sorte støvler med metalindlæg, en hvid t-shirt og en bredskygget, sort hat.

Lyden af en lille klokke der ringede da døren gik op hørtes igennem butikken idet den høje, slanke mand trådte ind i lokalet og lukkede døren efter sig. Hans lange, slanke fingre gned hurtigt imod hinanden for at oparbejde varme i de kolde hænder. Det var hulens koldt udenfor.

Damn I miss Utah now...

Endnu engang rystede manden kulden af af sin krop og løftede så lidt på sin hat, så hans kridhvide, spidse hårtotter og hans lynende, grønne øjne kom til syne. Langsomt lod han blikket glide igennem butikken, op over møbler og metalburer. Langsomt, og en smule forstemt løftede han sin højre hånd og tog sin hat af i en langsom bevægelse. Han placere hatten for brystet og gik med lange skridt op til disken. Endnu engang så han sig lidt omkring, inden han lod blikket falde ned på det blanke træ, disken bestod af. Han lod sine mørke fingre glide hen over træet, indtil hans fingerspidser ramte en lille klokke af sølvfarvet metal. Han holdt sin håndflade svævende over den et kort øjeblik- Så smilede han let og ringede på klokken.

"Hello? Anybody here?" Lød hans lyse, melodiske stemme.

Lyra hørte nogen komme ind i butikken mens hun var oppe i sin lejlighed, og kastede sig ud af sin sofa. Nufa, hendes røde kat, faldt af hendes skød og brummede utilfreds, men hun hørte det knap da hun med et brag faldt foran trappen fordi hun ikke fik stoppet i tide i svinget. Hun kunne lige se for sig hvor morsom hun måtte have set ud i faldet, og straks begyndte en lille dreng at grine højlydt af hende. ”SSSSHHH!!!!!” hun så sig desperat om, men kunne ikke få ham til at forsvinde. Det lykkedes hende dog at få bundet illusionen, så den ikke gik ned af trapperne. Nufa luntede hånende forbi hende og løb ned af trapperne for at finde en kunden, som forhåbentlig gad at ae ham.
Endelig fik Lyra stablet sig på benene og børstet det værste støv af kjole inden hun gik ned af trappen. Lidt roligere end hun havde planlagt, men det var mest for ikke at falde. Hun var iført en petroleums grøn kjole som gik hende til knæene, lyse nylonstrømper og sorte oxfordsko.
”Heeej!” hun var lettere stakåndet men formåede alligevel at smile i et forsøg på at se afslappet og imødekommende ud. ”Ja, du må undskylde ventetiden, der plejer ikke at komme så mange kunder her efter syv.” indvendigt sparkede hun sig selv for den sidste bemærkning, men smilede forsat. ”Hvordan kan jeg hjælpe Dem?”

Creo smilede og nikkede venligt til den tilsyneladende unge kvinde der kom ned af trappen ved disken. Om hans ben var en rød kat begyndt at smyge sig og spinde, og han skævede et kort øjeblik ned til den. Den kunne vel allerede mærke båndet imellem ham og naturen. Ligemeget. Han var ikke kommet for at kigge på katte. Endnu engang vendte han blikket imod Lyra med et venligt smil og slog ud med armen der holdt hatten imens han lavede et melodramatisk buk midt i butikken, næsten så dybt et buk at han dunkede hovedet ned i disken foran ham.

"Ah, hello there misses. My name is Creo Stardust."

Han rettede sig op igen og hatten faldt tilbage foran brystet på ham.

"Now, if I might be so bold as to ask, might you be Lyra Hawthorne Poppelwell, the owner of the store?"

Han lagde hovedet let på skrå og så spørgende på hende. Hele dette optrin var blot en formalitet, han havde allerede fået en fuld beskrivelse af hende fra Grandmaster Kulai. Hun passede beskrivelsen på en prik. Han kunne ikke lade være med at smile for sig selv. Endelig en anden elver. Det betød en smule inteligent samtale, for en gang skyld... Kunne man håbe i hvert fald.

She is pretty... Very pretty.

Lyra rødmede ved mandens opførsel og trak forlegent hagen ind. ”Uhm, jah…” Lyra tøvede lidt og anede ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. Han var en ret flot mand… Men hvad ville han hende, siden han spurgte til hendes navn på sådan en facon… Lyra rømmede sig for at komme til sig selv igen, og opdagede ud af øjenkrogen, en miniature mand på en lille bitte rød hest, på disken, lige ved siden af det gammeldags kasseapparat. Voldsommere end hun havde tænkt sig slog hun hånden i bordet, for at få illusionen til at forsvinde, og så så op på manden igen. ”Noget bestemt De søger?” smilede hun og forsøgte at holde masken, men fjernede ikke hånden. Hun så kort ned på Nufa, som tydeligvis morede sig over hende, men det var der ikke så meget nyt i.
Alt lyras rødbrune hår var sat sirligt op, men som altid sneg et par lokker sig løs og det kunne tyde på at hun ville blive nødt til at fjerne hånden fra diskbordet for at fjerne den tot, som netop var faldet ned over hendes ene øje.

Creo smilede af hendes lidt forfjamskede antoning. Det var ikke typisk for en elver at ikke være elegant og let på tå. Måske havde hun været for længe blandt klodsede mennesker. Det var ligemeget. Hun var smuk som en elver... Og så havde familien betalt ordenen godt for at der skulle passes på hende.

"Actually miss Poppelwell, I came in a matter not concerning your fine antiquities."

Han tog sin venstre hånd op til sit hår og roede rundt i det, så hans spidse øre kom til syne.

"I came on behalf of the Order. The Blades of Gaia. You are not the only elf here on the island, you know."

Han sendte hende et skævt smil imens ringen for enden af hans lange, spidse, højre øre dinglede rundt i luften.

Lyra kunne ikke lade være med at stirre lidt underligt på Creo Stardust. At hun aldrig rigtig havde stødt på andre elvere, var ikke noget hun tænkte specielt meget over sådan til daglig og hun havde egentlig heller ikke været særlig ensom. Men alligevel var der noget i hende, som måske blev en smule rystet.
Ude af stand til at komme med en rap bemærkning, fjernede hun bare hånden fra bordet og strøg sin forvildede hårlok tilbage.

"Øhm...."

Stille og roligt gik det op for hende hvor klodset hun havde fremstået, men den evne havde hun nok tilegnet sig af den ene årsag, at folk ganske enkelt ikke skulle ligge mærke til hendes illusioner... Så hellere ligge mærke til at hun snublede over sine egne fødder.
En dyb rødmen steg op i Lyras kinder og hun fjernede sit blik fra Creo, og så ned i bordpladen istedet.

"Vil du... øhm... Vil du med op og have en kop the? Så lukker jeg lige butikken...."

hun pejede over mod træppen og så så lidt nervøst op på den umiddelbart fremmede mand.

"I would be delighted, thank you very much. I will show myself up."

Creo satte sin hat tilbage på sit hovede og gik over imod trappen op til. På vej over til den så han ned på katten, der stadigvæk rendte rundt på gulvet imellem hans ben. Han lavede en gestikulering med hovedet hen imod trappen, og lydigt sprang den røde kat op af trinnene med en høj spinden. Han så sig over sin skulder, smilede til Lyra og begyndte så at gå op af trinnene.

Very well, so far its going good...

Han lod sin hånd glide let over træet der udgjorde gelænderet imens han steg opad imod lejligheden. Han havde fået al info på hende af ordenen. Hun havde slået sig ned som menneske her i La Sunisha uden kontakt til elvere. Nu var hans opgave at genoprette den kontakt og passe på hende, passe på at hun ikke skulle blive et måltid for en tilfældig dæmon eller vampyr. Men måske kunne hun også blive til nytte i Creos jagt på de sorte kræfter.

Lyra nikkede og så til mens Creo gik op ad trapperne, med hendes kat. Hun undrede sig en smule og skubbede så sine bekymringer fra sig. Så farlig kunne han vel ikke være når Nufa kunne lide ham..?
Mindre beslutsomt blinkede hun og satte over mod døren for at dreje låsen om, og vende skiltet. -Closed-
Hun strøg et par hårlokker væk fra ansigtet og fulgte så efter Creo, men huskede at slukke for lyset i butikken.
Kassen kunne hun bare tælle op imorgen, når det nu var hendes egen butik var det ikke så forfærdeligt vigtigt hvornår hun talte den op.

”Uhm, velkommen til mit ydmyge hjem.. Hvis du sætter dig ovre i sofaen, så vil jeg lige gå ud og sætte noget vand over og sådan...”

Sagde Lyra til Creo da hun nåede op i sin lejlighed.
Hun vendte sig om og strøg ud i køkkenet hvor hun bragte vandet i kog og hældte det på en glastekande hvori hun puttede Oolong theblade, som fik lov til at flyde rundt i vandet.
Kopperne stod inde i den antikke skænk i stuen, så det var kun teen hun bragte med sig da hun vendte tilbage fra køkkenet.
Lyra Smilede til Creo og kastede et kort blik på Nufa inden hun fandt et par smukke tekopper frem til dem.

”Sukker, honnig eller mælk?”

spurgte hun, og tog i første omgang sukkeret frem til sig selv. I en lille skuffe fandt hun da også et par skeer, som hun også lagde på sofabordet.
Til sidst satte hun sig i lænestolen overfor ham, og skænkede teen til dem begge. Lyra anede ikke hvad hun skulle spørge om, så det eneste hun kunne kom frem til var at sende ham et sidste spørgende blik, inden hun skubbede koppen over mod ham.