Confessions of a hunter

Et uvilkårligt gisp brød over hendes læber da hun blev vippet ned på sengen og bundet fast. Uvilkårligt var hendes øjne spærret od af frygt, men hendes stemme var fast da hun svarede jægeren. Det var ikke let for nogen af dem, så hun blev nød til at holde sammen på sig selv for ikke at ødelægge det. Hårdt mindede en stemme sig om at hun selv havde forslået det. Dette var hendes skyld og ingen andens.
"I forgive you."
Hun knyttede hænderne om stoffet der bandt hende fast, bed tænderne så hårdt sammen at det føltes som om de knagede og prøvede sammenbidt at forberede sig på smerten. Hårdt kneb hun øjnene sammen da hun mærkede sine bukser blive trukket ned, havde det været en anden situation kunne det have affødt en anden respons, men nu kunne hun næsten mærke de alt for skarpe tænder der nærmede sig hendes bare hud. Hun var sekunder fra at fortryde sit valg da tænderne første gang gennemtrængte den følsomme hud og smerten blæste alle tanker væk. Hun skulle til at åbne munden i et skrig da den sidste del af hendes bevidsthed slog til og bød hende at holde det inde. Tændernes skærren lød så høj i hendes ører at det var en overraskelse at man ikke kunne høre det i resten af lejligheden.

Smerten nærmede sig den ved hendes foravndling. dage med smerte, forvirrede sanseindtryk og mere smerte. Denne gang var det kun noget der føltes som dage og hun måtte bare bide tænderne sammen.
Det var den første gang hun lod et smalt skrig slippe igennem sin hårdt sammenknebne mund da den skarpe metalliske lyd fangede hendes alt for skarpe hørelse. Derefter følelsen af at en eller anden flænsede noget af hendes lår af. Smerten var som en lavine der spredte sig ud i hver enkel lille del af hendes krop og bare aldrig holdt op. Hele hendes krop gjorde ondt og skreg på næring da blodet hurtigt løb ud af såret. hele hendes instinkt bød hende at rive sig fri og kæmpe imod. Hun kunne slide sig fri.. Rive angriberen i små stykker.. drikke blodet.. overleve!

Kun den sidste del af bevidsthed holdt hele det indopererde overlevelses instinkt i ave og kun ganske få gange tog hun sig selv i at rive og flå i tøjet der holdt hende fast. Hendes hænder var så hvide som et lagn mens de knuede tøjet og hun havde spærret øjnene op i smerte og hele hendes krop var spændt som en buestreng. Hun kunne ikke lade være med at kæmpe, at prøve, selvom hun vidste at hun måtte blive. Procella.. skulle have.. mad.. At hun så var maden havde ikke ændret hendes beslutning. Alt hun kunne tænke på var at hun måtte blive liggende, hun måtte ikke komme fri og hun skulle lade hende.. spise.. Midt i smerten kunne hun ikke huske navnet på hvem det var der spiste hende, men hun kunne bare huske så meget at hun ikke måte bevæge sig. Hun blev nød til at blive!
Hele hendes krop hungrede efter blod og de grønne rædselsslagne øjne blev sorte i løbet af ganske kort tid, men rædslen forsvandt ikke.

Som hendes måltid skred frem mistede hun mere og mere grebet om verden omkring sig. Det sanseforstærkende og hallucinerende vampyrblod bruste gennem hendes krop, og det søde kød, der nærmest helbredte for hendes øjne, fyldte hendes mund.

Procellas krop brændte. Hver eneste milimeter af hendes hud der var i kontakt med sengen og Victoria følte hvidglødende, og samtidig med at det var næsten uudholdeligt, kunne hun ikke bære at trække sig bort.

Langsomt blev hendes øjenæbler sorte da hendes krop blev fyldt med det liv hun stjal fra vampyren under sig. Langsomt svandt sulten og ebbede til sidst ud. Procella lagde Victoria blidt på sengen og kravlede op ved siden af hende, hen over hendes krop. Hun lukkede øjnene kort og sukkede, og stivnede da hun åbnede dem igen.

Micha så ud af de sorte øjne, på den hjælpeløse vampyr ved sin side. Hendes blod bruste gennem hendes åre. Micha krøb kælent ind til Victoria og spandt som en kat.

"...you make it easy...we like you. Thats why I didnt kill you.."

Sukkede hun og løb fingre løbe ned over Victorias bryst og mave. Heden brændte gennem hendes krop. Micha satte sig op med en panderynke.

"Why...why do I have needs? I dont have needs. I dont feel pain...what is this? This is...wrong...did I break? I am not broken!"

Micha lod sig falde ned på sengen ved siden af vampyren og lod hænderne glide søgende over kroppen der ikke var hendes egen. Først var hænderne febrilske og eksaminerende. Derpå blev de udforskende. De sort/gule øjne gled halvt i og de blodige læber skiltes med et suk da de stærke hænder gled over brysterne.

"We are not...broke...hungry...not for food...we need...EW!"

Micha satte sig op med et ryk.

"We need...HIM...but i loath him! we love him, but i loath him...we need him...ew! No! Grose! Im not doing that! Not him! I need...need...."

En stille boblende latter rullede over Michas læber da et afklaret udtryk gryede i hendes ansigt.

"...I knew that soul was gonna come in handy....the halfbreed...of course...we need...someone!"

Procella skubbede sig ud af den blodmættede seng.

Røde tårer trak et bredt spor ned over vampyrens kinder og ned i hendes hår der blev endnu mere rødt efter kontakten med blodet. Selv ikke de sammenbidte tænder kunne forhindre hende i at jamre da hun blev lagt ned på sengen hvor blidt det end var. På trods af mængden af blod hun havde drukket før, så løb der næsten intet blod ud af såret længere. Jægeren havde enten drukket eller spildt det meste og som det så ud nu havde hun ikke nok i hendes årer til at hele.
Hendes hoved drejede med besvær over imod kvinden ved hendes side, og hun havde ikke engang kræfter nok til at blive overrasket.
"Would you mind staying until im healed.. She dont need to see this.."
Øjnene der så over på den anden var lige så sorte som nattehimlen og havde et strejf af rødt i. Hun manglede blod.. Sulten brændte ubamhjertigt i hendes hals og alle instinkter i hende skreg til himlen at hun skulle rive sig løs og tappe den nærmeste for blod.

"Please.. I need blood.. from the fridge.. I can't heal.."
Hungeren stod malet i hendes ansigt og hendes tænder var for en gangs skyld blevet længere uden at hun havde givet dem lov. Spidsen af dem nåede hendes læber da hun lukkede munden hårdt sammen over den vedvarende brændede smerte der havde overtaget hendes krop. Hun huskede hun hvordan det havde været at være menneske uden at kunne helbrede de sår man fik.. men havde hun været menneske ville hun heller ikke være her. Hun ville have været død..
Heldigvis var det sværere end som så at dræbe en udød, og havde hun haft mere bevidsthed tilbage havde hun sikkert sat mere pris på det.. Bevidstheden var besgyndt at svinde ind på samme måde som havet overtager en skrænt. Først udhulede den skrænten ved hjælp af gentagende angreb, hvorefter at skrænten ville styrte i grus uden behov for yderligere hjælp.

En hidsig hvæsen skar sig op igennem hendes hals og forstærkede kun smerten. Et eller andet sted var hun glad for at hun stadigt var bundet selvom det ikke ville tage hende mange forsøg at flå sig fri, men det ville måske sinke hende lidt hvis hun gik amok. Hvis hun først gjorde det ville hun ikke kunne stoppe sig selv, som en bil man har mistet herredømmet over. den stoppede først når den kørte ind i et eller andet.. i hendes tilfælde en eller anden der indeholdt blod af en eller anden form. En simpel, dyrisk glæde spirede i vampyrens bryst ved tanken om at dræne hver enkel lille dråbe blod, men bare tanken om det gjorde kun tørsten værre.

"My child, why have you never offered yourself to me like that?"

Stemmen lød skarp og hård fra den mørkhårede kvinde i døren. Det glødende blik gik fra vampyren i sengen til kvinden med de gule øjne der stod lidt derfra. Gwyns næsebor vibrerede let da den gennemtrængende luft af sin skabnings blod nåede hende.

Øjnene viste sult, svig, vrede og et strejf af forventning. Endelig... endelig havde hun fundet hende. De gule øjne... ikke de samme som dengang. Ikke den samme kvinde, men samme slags. Efter så mange år!

Gwyn lo sagte og trådte stoisk et skridt nærmere hunteren på gulvet, der var ingen frygt at spore i hendes blik. Kun den rene forventningensglæde... og spottene fryd

"At last, we meet again. The shadow of the night will blees this meeting... Indeed I have been looking forward to this, golden child."

Micha fnøs af vampyren bøn

"And if I dont give you blood, I guess you will die. So fragile and...pathetic...god...you disgust me..."

Michas rovdyrgule øje lyste farligt af latter og fryd da Gwyns stemme lød i rummet. Hun hævede ansigtet og drak luften omkring vampyren

"Oh..so we meet. You are the...big bad creator of...that...really? Thats so...so...sad?"

Micha begyndte at fnise

"Oh please give me blood, I am dying...help me help me...You must be so proud of her. Really? And you didnt release her yet. You are still bound to that pathetic little girl? Why dont you do us all a favour and end her. At least the constant whining would seas"

Michas ansigt fortrak sig da hendes blik gled over Victoria, som havde hun været noget ækelt hun lige havde fundet under sin sko, og ikke helt var klar over hvordan hun skulle fjerne, uden at røre alt for meget ved hende.

Det var som om det røde blev voldsommere i hendes øjne da hendes bøn blev afvist og på trods af smerten bølgede igennem hende som et uroligt hav i stormvejr rev hun rasende i det der bandt hende. Hendes tænder var blottet i raseri og sult, og med sulten kom nogle desperate kræfter. Langsomt kunne hun mærke stoffet give efter og selvom det skar sig ind i hendes hud fortsatte hun. Hun ville have blod, og hun ville have det nu!
Det var det eneste hendes tanker kredsede om, og den sidste del af hendes fornuft var forsvundet med håbet om at få blod uden vold.

"You never earned it, you spoiled brat."
Med besvær fik hun presset ordene ud igennem hendes hårdt sammenpressede tænder og endelig gav det der holdt hendes hænder sig. Hun kom op at sidde med et sæt og skar ansigt da smerten i låret blev endnu voldsommere. Hun fik flået de sidste bånd af og trak sig ud til kanten af sengen. Hendes lår så underligt hullet ud da hun vaklende kom op. Det krævede en overmenneskelig styrke bare at blive stående på begge ben, men hun var jo ikke ret menneskelig. Hullerne i benet helede ikke og der kom ikke mere blod ud af dem.. Nødreserverne havde slået ind og det var kun derfor hun stod op.

Den rødhårede pige fik kæmpet sig over gulvet og stillede sig ind foran sin skaber. Øjnene der så op på hende var sort/røde og blottet for menneskelighed. Hungeren var tydelig, men alligevel ville hun ikke lade kvinden komme i nærheden af jægeren. Hvorfor kunne hun ikke huske, og selvom hun prøvede var der kun mørke der hvor grunden skulle have været. Det var som en sort mur der langsomt spærrede mennesket i hende væk og hun lod rovdyret være tilbage. Den var ikke komplet endnu, men ikke lang tid endnu så.. Stadigt væltede smerten rundt og hun måtte holde sig selv i nakken for at ikke at kolapse om på gulvet. Stædigheden holdt hende oppe og vreden i hendes øjne ville få et hvert menneske til at flygte langt væk. Gwyn skulle ikke røre jægeren..

"But apparently not too pathetic an existence for you not be attracted, I see."

Ordene blev udtalt med en klar, høj stemme og en blid irsk accent. Gwyn grinede skadefro ved konstateringen. Gennem den halvåbne dør havde hun få sekunder forinden set hunterens hænder overbefamle hendes skabnings bryst.

"I do hope you were pleased by my creation?"

Gwyns øjne fangede Victorias mindste bevægelse, alt imens hun ud af øjenkrogen holdt øje med kvinden på gulvet. Hun var ikke kommet her for at handle overilet, og hun havde bestemt ikke tænkt sig at gå før alt var som hun havde planlagt.

Det gabende hul i vampyrens lår der hverken blødte eller heledes, frembragte et triumferende smil på hendes læber.

Victoria stoppede foran hende og duften af blod blev endnu kraftigere. En bølge af vellyst gik igennem den gamle vampyr og så hun betragtede køligt sin skabning som hun stod dér og så så forfærdelig ynkelig ud.

I et blink med øjet stod hun foran Victoria og havde lagt sine spinkle, men stærke arme omkring hende og drak hele hendes væsen ind i en hård snusen. Gwyns ene hånd havde taget hårdt fat i nakkehåret på Victoria og trak hendes hoved bagud i et greb der har stærkt som stål. Et menneske ville have fået brækket nakken... men Victoria var alt andet end menneske.

"... oh my sweet sweet child. No doubt... she is right, you truly are pathetic!"

Hendes læber gled med en milimeters afstand ned langs Victorias hals og gjorde kort pause her. Over childets skulder sendte hun et forførende ondt smil til jægeren. Gwyn satte igen hovedet i bevægelse og de to vampyrers læber endte med at være adskilt hun af et hårstrås bredde. Ånden der faldt hårdt ind imod Victorias ansigt var unaturligt kold og duftede af krydret af blod.

Micha lagde hovedet tilbage og lo højt og hjerteligt

"Me? Attracted? Dont insult me. I am nearly playing with my food. Talk of play, you did seem to have a bit of fun with the moon-child back in Ireland. Quite disappointing I was unable to play too. "

Michas støvle vippede lidt tøj af vejen så hun ikke skulle træde på det. Vampyre. Hun var lige ved at fnyse. Hun så op på Gwyn og smilet blev grusomt.

"You play too...you like to play...will you play...with me?"

Michas øjne fulgte den intime berøring af Victoria. De rovdyrgule øjne betragtede sultent Gwyn da hun nærmede sig den sortøjede kvinde.

"...pathetic...but the creator has...potential..."

Micha trådte helt ind til Victorias ryg, men lod ellers ikke til at skænke den blødende vampyr nogen større opmærksomhed.

"She is...pathetic...wich makes you too, because you sired her. You reek of her...you dont need her. Break the tie...play with me...I really wanner...play..."

Micha skubbede Victorias ansigt bort fra Gwyns, men erstattede tomrummet med sit eget. De fyldige læber blev hedt presset mod den sortøjede vampyrs i et dybt kys der smagte på hende, på flere planer end blot det fysiske.

Raseriet voksede kun over hendes afmagt. På nuværende tidspunkt var hun alt for svag til at kunne hamle op med sin skaber på nogen måde, eller for den sags skyld Procellas anden personlighed. bukserne der sad længere ned end de burde var blvet trykket forsigt op om hofterne under turen over imod skaberen, og hun vurderede hurtigt at hun godt ville kunne nå derned. Så blev hun hevet ind imod sin skaber og de sorte øjne blev spærret op ad smerten i hendes ben over den pludselige bevægelse. Kort efter kunne hun mærke at den gravide jæger stod bag ved hende. Duften af blod fra hendes skaber gjorde det klar at hun havde spist for nyligt og sulten brændte i hendes hals.

Procellas hoved der gled ind i stedet for hendes eget og forhåbenligt overraskede den gamle vampyr var den chance som hun havde håbet på. hun lod sin hånd synke ned i lommen på den ene side og trak et metalhåndtag op. Det lignede noget til en kniv.. Med alt den styrke hun kunne præstere jog hun den imod sin skabers bryst og ligefør den ramte trykkede hun på udløseren og knivsbladet gled frem fra håndtaget og forhåbenligt ind i brystet på den anden vampyr.
Hun rev hovedet væk og kastede sig væk fra de to sindssyge madammer i håbet om at undgå flest muligt bøllebank. Kniven knugede hun stadigt i hånden uvillig til at give slip på den.

Ovre ved skabet trak hun sig op at stå, ignorerede smerten og stak hånden ind i skabet efter en pistol so lå øverst i hendes bunke af tøj. den var ladet med træpattroner og købt specielt til hendes skaber. Der var ingen lyddæmper men hun gad ikke bekymre sig om det.. Hvis politiet kom blev hendes sår svært at forklare, men så stoppede der her galehus da.. for nu.. Trænet tog hun sigte på sin skaber, huskede efter meget træning hvordan man brugte en pistol ordenligt og brugte den ene arm som støtte. Hvis hun skød forbi ville det her gå helt galt, men i hendes hoved var der ikke plads til små hensyn.. Omhyggeligt sigtede hun på gwyn og trykkede af..

Uendeligt langsomt så Gwyn hvordan Micha nærmede sig, hun så de sorte øjne med den rovdyrgule iris komme tættere og hun kunne dufte hende... ahhhhh. Duften var overvældende og satte gang i en masse fysiske processer i Gwyns krop. Mørk, sød, rund og bitter væltede duften imod hende og korrumperede alle hendes sanser.

"...aaaahh."

Hun mærkede hvordan et ufrivilligt støn slap hende lige inden de fyldige læber der ramte hendes sendte nærmest en trykbølge igennem hendes krop. Grådigt mødte hun jægerens kys og drak alt havde hun kunne af duft, smag og berøring.

Så mange år... i så mange år havde hun håbet en dag at se disse børn ingen. Det var ikke sket, men nu havde hun fundet hende hér. Og ovenikøbet en lige efter hendes hoved. De ville blive fantastiske sammen. Tanken sendte en varm krampe igennem hendes skød.

Med ét krakkeleredes det smukke billede af den gravide kvinde på hendes nethinde. Langsomt, uendeligt lagsomt slap hun læberne og kiggede ned af sig selv. Hendes arme holdt ikke længere om Victoria, men havde lagt sig som dovne slanger omkring jægeren og den svulmende mave var presset hårdt imod hendes. Smerten ramte hende først da øjnene opfangede det blødende hul i hendes bryst.

Hvæsende drejede hun hovedet imod Victoria og så et glimt af en pistol. Uden at tænke satte hun fra, med Micha stadig i hendes arme kastede hun sig væk bort fra døren. I det spiltsekund der gik inden de to kvinder ramlede imod gulvet ved siden af sengen mærkede hun en kugle strejfe sin ene arm overfladisk. Intet alvorligt...

Hun erkendte at situationen næsten var for meget for hende. Blandingen af smerte, forventning og seksuel ophidselse over kysset og glæden ved snart at skulle smage hende var ved at tage pippet fra hende.

Et lurende smil spillede om Michas mund da hun trak ansigtet en smule tilbage

"You and I...we are going to have...so much fun..."

Hun reagerede ikke på Victorias bortsig-snoen fra deres omslyngede kroppe. Hendes fingre gled op over de fristende rundinger der var Gwyns bryster og stoppede søgende da fingrende blev klistrede. Micha så ned med en panderynken da fingrene stødte på kanten af det hul kniven havde lavet i hendes barm.

"Sccch....pain...pleasure...its all the same..."

Michas læber skiltes da hendes tunge gled ud og blidt spillede hen over brystets runding og hun sukkede mod den kølige hud.

"so...sweet....I want more..."

Micha førte læberne tilbage til såret og hendes tungespids spillede over den allerbasterhvide hud, før hun fangede vampyrens læber i endnu et dybt kys, der denne gang smagte af hende selv. Micha hvæsede irriteret da hendes ellers effektive forførelse blev afbrudt af lugten af krudtpulver.

Rasende vendte Micha rundt i armene på Gwyn og så på den bunke der lå på gulvet af skaber og jæger slettet ind i hinanden og skabt der lå længere borte. Hun satte den ene hånd i siden og lignede mest af alt en der kunne finde på at stampe i gulvet...hvis hun havde været oprejst.

"Come on! Im trying to copulate with a vampire, and you are SO killing the mood! Go sob into a bloodbag you pathetic fanger!"

Snerrede hun arrigt af Victoria. Micha greb om Gwyns kæbe og tvang hendes ansigt mod sit eget

"She is nothing. I am everything. Feed my hunger, make me beg for more"

Michas tunge gled over Gwyns læber og fangede den søde berusende eftersmag af vampyrens blod på hendes egne læber. Michas læber skiltes da hun drog vampyren ind i sin mund med tungen.

En grin der mere var en snerren gled over Wils hærgede ansigt da bladet blev trukket ud af hendes skabers bryst. Såret ville ikke betyde så meget for den gamle vampyr, hun ville kunne hele det på få sekunder, men bare det at såre hende var en tilfredsstillelse i sig selv. At skudet så fejlede var ærgeligt, men der var jo flere skud i pistolen.
"Sorry, but no.. I wont have the two of ya to copulate in my bedroom."
Vampyrens vrede blik glimtede et øjeblik af glædesløs morskab. At jægeren som foragtede udøde begyndte at kysse med en af dem var ikke noget hun havde forventet at skulle se i hendes levetid.

"If you really wanna play with her then find you a bloody motel god damnit.."
Hendes irske accent var tyk som tjære og hun havde ikke sænket pistolen mens hun talte. Tungt støttede hun sig imod skabet, og hendes ben rystede under hende som om de skulle knække sammen under hende hvert øjeblik. Alligevel præsterede hun at holde pistolen stille og pege den imod sin skaber. det var tydeligvis ikke jægeren hun var interesseret i, men holdt alligevel øje med dem begge.
"I dont think my neighbors will hesitate calling the police this time and you, Gwyn know as well as i that this could be quite difficult to explain.."

Fornuft var ikke Gwyns stærke side, det var Wil klar over men det var et forsøg værd. Jægeren kunne passe på sig selv og hvis de to virkeligt ville lege med hinanden så skulle det sgu ikke være i hendes lejlighed. Der var allerede blevet udgydt nok blod, og hærget for meget i stuen til at det også skulle gå ud over soveværelset. Med utilfredsheden trængte en gnist af menneskelighed sig igennem på trods af bevidstløsheden der stadigt kæmpede sig fremad og overtog hendes sind. Som minutterne stikkede afsted blev hendes ansigt mere hærget og hendes skaber burde være i stand til at mærke hvad der rørte på sig inde i hendes skabning.

Med et bump landede hun ovenpå Micha på gulvet. Hendes arm svivede efter kuglen der havde strejfet hende. Ansigtet lyste op i et sardonisk smil ved hunterens bitre ord til hendes skabning.

Gwyns mund tog ivrigt imod Michas kys og tungen legede over de lidt for skarpe tænder. Den rige, søde og bitre duft hang omkring dem som en tyk sky. Hun slugte den grådigt og lod en hånd glide ned over den runde mave og finde sig vej til Michas skød, hvor de begyndte en livlig dans.

"Sorry... my child have allways been a little attention demanding... mmmmh!"

Sukkende lod hun sin tunge slikke grådigt ned af Michas kæbe og hals. Hun kravlede et skridt bagud så hendes mund kunne lege videre udenpå den tynde top og danse hen over kvindens bryster.

Irriteret hørte hun Vitctoria stå og plabre. Politi? Bah! Hun havde virkelig ikke tid til at tage sig af hende... men hun havde trods alt en pistol på sig. Meget skade ville den ikke gøre, i hvert fald ikke på hende. Men hun var ikke helt så sikker på hvordan kvinden under hende ville reagere på et skud.
Hun havde ikke kæmpet i alle disse år for at finde de øjne igen, for bare at lade Victoria ødelægge det hele. Dog var der én lille ting hun ikke havde forudset... den gravide mave ville volde hende problemer hvis hun skulle være det perfekte Blods Barn. Men det måtte der være løsninger på?

"Do NOT fire that pistol!"

Stemmen var hård og tydelig, på trods af at hun talte imod Michas bryst. Langsomt drejede hun hovedet og de nu katteagtige øjne med ovale ravfarvede pupiller stirrede koldt på Vitctoria. Ironien ville for hendes skabning være tydelig... gyldne katteagtige øjne. Gwyns hånd fortsatte ufortrødent sit arbejde imellem hunterens ben og hele tiden kunne hun mærke sin krop reagere på den underlige sammensætning af smerte, ophidselse, vrede og ren sult. Sult efter at opnå hendes mål.

"Victoria... come join us? Or get ou..."

Hun afbrød sig selv og stirrede endnu mere intenst på kvinden der stod lænet op af skabet med en pistol rettet lige imod hende.

"That anger... do not take it in. Do not talk about the police, and then let it consume you. You will be alone when they arive..."

Truslen i talen var tydelig. Det samme var logikken. Hvis Victoria affyrede pistolen, hvis naboerne ringede og politiet endelig skulle komme, så ville Victoria være den der var i størst problemer. Specielt hvis hendes dyriske vrede havde overtaget hende.

"Just sit down and be quiet!"

Blikket vendte atter tilbage til Micha, gyldne øjne mødte rovdyrgule øjne. Men kun et splitsekund før hovedet igen gik til det behagelige arbejde under Michas hals.

Den gravide jæger på gulvet klynkede i nydelse under vampyrens leg med hendes krop. Kroppen var Procellas, men bevidstheden var Michas. Jægeren følte ikke smerte i dette stadie fordi hun var skåret af fra den bevidste del af sit sind, men nydelse var noget andet.

"Stop talking. Forget the child. Free her so we can get on with this, or kill her! Just make her silent! More...give me MORE!"

Micha vred sig i jamrende nydelse under mundens kærtegn af de følsomme bryster, der straks reagerede villigt på de farlige kærtegn. Micha greb om vampyrens nakke og ledte hendes mund mod de indbydende vorter der havde trukket sig sammen og struttede frækt gennem den top hun havde lånt af Victoria.

Kroppen under vampyren vred sig op mod hende og gispede opfordrende på mere. Michas hænder begyndte brutalt at flå Gwyns tøj i stykker. Flå det direkte af den hud det dækkede

"Free her so she can leave. I want her gone! More...give me more!"

Jægerens slanke fingre begravede sig i den tykke mørke hårmanke, skiftevis krævende og blidt kærtegnende.

Et lille koldt smil blev til intet som hun hørte mere og mere af Gwyns tale. Hun vidste at hun havde ret.. men samtidigt nægtede hun at have de to i nærheden hvis de absolut skulle til at lege med hinanden. På samme tid var det ikke sikkert med Gwyn så tæt på procellas hals. Kort sagt var det altså Gwyn der måtte væk.
Flere ideer spirede i hendes hoved, men kun en af dem brød hun sig rigtigt om. Hun havde endnu ikke indset hvad Micha var igang med, for hun forsøgte forgæves at lytte alle andre steder end lige omkring de to.. Det var simpelthen for nasty. For hende var det jo mere eller mindre hendes mor og en veninde som lå på gulvet.

Hun satte i løb de få meter så hurtigt at hun nærmest kun var en skygge, fart havde altid været en af hendes få forcer, hen til de to greb ud efter Gwyns lange hår og svingede hende med alt sin styrke imod det vindue de lå ved. Der var to store vinduer i rummet på hver side af sengen, for på trods af at det ikke var smart om dagen så kunne hun alligevel godt lide at se ud af dem om natten. Målene var nok omkring 1.50x2.00 meter så der ville være nok plads til at smide Gwyn ud igennem vinduet hvis det altså nåede så langt.
Bare at skyde Gwyn kunne desværre ikke komme på tale. Hvor sørgeligt det end var, så var det sandt.. Et smadret vindue larmede også, men det var bedre end pistolskud.
"Sorry micha.. But you shouldent play with people that have fangs so close to your neck.. They might bite.."

Hun så næsten beklagende ned i hendes gule øjne, men kiggede hurtigt væk. Dette har var simpelthen for nasty.. og hun havde svært ved at få billederne ud af sit hoved af de to på gulvet. Det var svært at beskrive nærmere men hun håbede bare at hendes udfald virkede, selvom det nok var for meget at håbe på. Samtidigt forsøgte hun så vidt muligt at holde sig lidt væk fra Micha bare for en sikkerhedsskyld. En takling fra siden var ikke lige noget som hun ville sætte pris på når hun prøvede at slynge sin skaber ud af et vindue. Vreden brændte i hende, det brev hun havde fundet i Gwyns jakke tidligere på natten havde efterladt hende rastløs og rasende. Hun blev forvandlet på et afbud!? Hvor trist er det lige!

Vampyrens mund suttede lystiggt uden på trøjen og store lyserøde plamager af fortyndet blod spredte sig over Michas bryster. Med nogle lettere øvede bevægelser brugte Gwyn tænderne til at flænse toppen i stykker, så den fine olivengyldne hud blottedes, og de stive vorter stod strunk imod hendes ansigt. Selve synet fik hendes hjørnetænder til at stå stærkt frem.

Fingrene i hunterens skød, havde krævet sig vej ned i hendes bukser. Dansen skiftede hele tiden fra at være blød, nænsom og lokkende til at være brutal og krævende. Den anden hånd havde lagt sig fast om den gravide kvindes hals. Der var kun en snert af trussel i det, resten var ren ophidselse. Alle de lyde der fulgt mundens og fingrenes arbejde slog omkring dem i rummet, og luften var tyk af begær. Gwyns støn var hæse og luftige.

"Fine... then leave. You are..."

En voldsom smerte gik igennem Gwyns hovedbund og afbrød hendes tale. Rummet ommkring hende snurrede rundt og det tog hende alt sit fokus at fatte hvad der skete. Hun fløj imod vinduet og nåede kun lige i sidste øjeblik at rette kroppen ind, og som en lang firebenet edderkop endte hun med at sidde 'overskrævs' over vinduet på væggen i et sekund, før hun satte fra og stormede lige tilbage i hovedet på Victoria.

Da de to kvinder få sekunder senere atter rejste sig, havde Gwyn lagt sin skabning i en armlås stærk som stål. Med slanke stærke fingre, de samme der havde været i Micha for et kort øjeblik siden, holdt Victorias hænder samlet bag ryggen. Den anden havde fat i hendes hår. Med et puf og en fremstrakt arm pressede Gwyn Victoria ned i en opretstående stilling, hvor hendes hoved og hals var presset ned imod Micha. Hånden i håret sørgede for at halsen var blottet for jægeren og at Victoria ikke tumlede forover af den ubehagelige stilling.

"Victoria my dear girl. You have never known what is best for you, have you? Well, I have found her. The golden eyes I have been looking for all those years. Look at her... she is perfect! You? Pfff... You I do not need anymore. I do not need your stupid entertainment anymore, my wait is over. Victoria, you are no longer my child."

Stemmen drev af skadefro og onde hensigter. De gyldne katteøjne strålede ned til Micha

"Golden child... take her as my first gift to you. Eat her, kill her, fuck her, take her as your pet... I do not care for her. This is the first gift to you in an eternity full of gifts."

Det begærlige blik var glimtende og en hjørnetand kom til synes ved ordene. Med et grin slap Gwyn Victoria og så hvordan hun begyndte at falde forover ned imod jægeren på gulvet.

Micha klyngede sig med småskrig til Gwyn og brølede arrigt da vampyren pludselig ikke længere var mesjlet mod hendes krop, der brændte af begær.

Micha læber og tunge begyndte at bearbejde Victorias hals, og om ikke andet så måtte man sige at Procella vidste hvad hun lavede når hun skulle ægge folk, og det udnyttede Micha til fulde.

Micha lukkede læberne omkring Victorias øreflip og under hendes knurren hviskede hun direkte ind i det røde hår.

"Be a good girl and play nice. I might spared your life back then, but if you cross me, I will not hesitate to end you. Do not interfere little red witch, or you will be sorry"

Micha skjulte sin lille trussel ved at trykke sig stønnende ind mod den unge pige. Hun fangede Gwyns blik hen over Victoria og slikkede sig om læberne.

"You? You give that to me? You promise me heaven and you give that to me? I do not want her! She is pathetic!"

Michas ansigt forvrængedes i an grimasse af foragt og væmmelse.

"You give me a gift of eternity, you make the gift suit the receiver. She is not worthy of me!"

Micha flåede Victoria ud af Gwyns greb og nærmest kastede hende bort, uden speciel hensynstagen til hvor hun landede eller hvorvidt hun kom til skade. Jægeren var prægtig i sin arroganse og grusomme hovmod. Den kvindlige krop med den frugtsommelige mave, og de fyldige bryster var blottet mod Gwyn, men hun prøvede ikke at dække sig. Den smadrede åbning mod natten sendte en kold vind ind der fik hendes lange mørke hår til at danse omkring hende, og Micha lignede mest af alt, i dette øjeblik, en afbilledelse på en keltisk krigs og frugtbarhedsgudinde.

Michas grusomme smil strakte sig på hendes læber da hun greb fat i Gwyn, og hun så en snert af forståelse formes i vampyrens øjne.

"Thank you for my gift. I will take you, blood-child. And so...the hunter becomes the prey"

Micha lagde læberne mod Gwyns mund og kyssede hende dybt og kærligt, men med en sorgfuldhed der virkede malplaceret. Hun strøg blidt det sorte hår og lagde kinden mod Gwyns hals.

"Byth yn y merched gyda llygaid aur oedd eich un chi i gymryd. Rydych chi ohonynt. Rydych chi fi. Cwsg yn awr"

Derpå vendte hun ansigtet mod Gwyns hals og lukkede brutalt de skarpe tænder om den.

Stormen af tænder og kløer der fløj tilbage imod hende prænsenterede det væst mulige udfald for den unge vampyr og benet knækkede under hende da hendes skaber var over hende. En hvislen af smerte kunne hun ikke forhindre i at forlade hendes strube da smerten i benet blev endnu værre. Havde der været mere blod i hende havde hendes bukser været gemmenblødt af blod for anden gang inden for alt for kort tid. Sammenbidt blev hun hevet op igen uden nævneværdig modstand for hendes ben kunne knap bære hende. En hvæsen banede sig vej op igennem hendes hals, over ydmygelsen ved den måde hun kom til at stå på. Rasende drejede hun hovedet og snappede efter Gwyn men selvfølgelig fik hendes tænder ikke fat i noget og lukkede sig med et smæld om luften.

"Well good to know.. I dont owe you anything then.."
De sorte øjne brændte af vrede og ydmygelse da hun så sin skaber i øjnene, men også af stædighed. Det var som om et eller andet blev klippet over inde i hende og hun tillod sig selv at spærre øjnene op. For sig indre øre kunne hun næsten høre smældet da tråden der forbandt hende med Gwyn blev skåret over og hun krympede sig sammen som om en havde givet hende en mavepuster. Den svage antydning af Gwyns følelser som hun havde kunne føle var nu væk, der var intet der forbandt dem bortset fra fortiden. Blodsbåndet var væk.. Det gjorde det hele meget nemmere..

Med utilsløret afsky kunne hun mærke Procellas læber imod hendes hud. Hele hendes krop skreg i protest og bestemt vendte hun hovedet for hun vidste at hun slet ikke var stærk nok til at rive sig løs. Langsomt så hun tilbage i de gule øjne.
"I thought we where over that stage.. i will end you.. blah blah blah.."
De sorte øjne var blottet for frygt, for måske var den unge vampyr tankeløs og tåbelig, men kujon var hun ikke.. hvor meget nemmere det så end ville have været..
Hårdt bed hun tænderne sammen over den gentagende ydmygelse, i maven kunne hun mærke vreden samle sig som en hård klump og ind af stuens og soveværelsets smadrede vinduer hamrede en hård vind ind.

Den snoede sig som en slange rundt om vampyren der fløg igennem og sikrede hende en blødere landing op ad væggen end hun ellers ville have fået. Slapt faldt hun sammen nede på gulvet, og med et støn fik hun bakset sig op at side. Da hun endelig kom helt op slingrede hun som hun havde været fuld. Det lorteben ville ikke adlyde hende ordenligt og det var som om hun så det hele igennem en tåge. Det var som om det normale syn forsvandt og blev erstattet af lyden af flere bankende hjerter, lyset fra den eneste levende person i rummet og lugten af mørk chokolade.. Procellas lugt..
Samtidig nåede lugten af den anden udødes blod hende og det var det der fik vægtskålen til at tippe. Stadigt men pistolen i hånden satte hun over imod jægeren og vampyren.. Blodet var det eneste hun kunne tænke på. Med hungeren brændede i halsen kastede hun sig over sin skaber bag fra og låste sine arme omkring en af hendes ene arm.. For Gwyn ville det være tydeligt at hun pludselig syntes at være blevet stærkere. Grådigt borede hun sine tænder ned i håndledet..

"Do not be foolish. This may be... a little pathetic... but there are more gifts, better gifts, to come my love. And trust me, her blod is quite wonderful."

Øjnene tindrede over Wils skulder og ned på den nøgne og frygtindgydende jæger. Gwyn var ovenud lykkelig, nærmest i ekstase. Hun var endnu ikke klar over hvordan hun skulle få kvindens mave til at forsvinde. Om ikke andet måtte hun tage hende med til den mørke kælder og spærre hende inde dér indtil efter fødslen. Så... så ville hun få det child hun altid havde drømt så voldsomt om.

Med fryd så hun hvordan Micha, på trods af hendes hårde ord, alligevel smagte på hendes gaft, på Victorias hud og... Victoria blev smidt væk. Men det betød intet, Micha var lige her. Og hendes varme ånde imod vampyrens hals, det hjerte der bankede bag de lokkende bryster og den fantastiske bittersøde duft der lå omkring dem.

Gwyn stønnede højt og lod sig falde ind imod den gravide krop, lod armene møde hende i en dyb omfavnelse.

"I never thought this night would come. I have searchet... everywhere. And here you are!"

De gyldne katteøjne blev blanke af vellyst, og hun mødte de fyldige læber i endnu et dybt kys. Øjnene spærredes op ved det velkendte sprog. Oldwalisisk? Et kort smil nåede at krydse læberne, tilfreds over at denne kvinde tilsyneladende var så meget mere end man lige skulle tro.

Smilet var kort, i stedet blev det afløst af ren vantro. Gwyns hals slap et dybt og dyrisk støn da hun mærkede tænderne synke ind. Selvom hun ikke ville det, ej helle forstod det, blev hendes krop slap og magtessløs i jægerens arme. Det var som om at hendes tænder havde franarret hedne alt sin ældgamle styrke. Med hæs stemme fik hun fremstammet

"Mae'r plant ... eich bod yn gwybod ble maen nhw? Dangos i mi ... ffordd ... gyda'i gilydd ... yn rhan o chi ..?"

Det var som om noget gik op for Gwyn. Den rene nydelse ved at få drukket sit blod blev afløst af noget andet. Hendes blik fangede Victorias da barnet satte sine tænder i håndledet og begyndte at drikke. Gwyns øjne var nu normale, menneskelige og de var fyldt af dyb fortvivlelse, frygt og sorg. De tiggede og bad om at Victoria fik alt til at stoppe, til at forsvinde og at barnet ville få verden til at give mening igen.

Magtesløs konstaterede hun at hendes blod blev drukket i voldsomme mængder, meget hurtigt. Hjertet slog for at forsøge at pumpe det resterende blod ud så hun kunne animere sig og slippe fri. men forgæves. I stedet mærkede hun hvordan hjerteslagene stille blev langsommere og langsommere.

Røde tårer faldt fra de skræmte øjne og stemmen var næsten kun en hvisken

"... do not... she... they are more... golden eyes... she got sibli... they are more..."

Micha ignorerede totalt Victoria. Hun var ikke vigtig i denne sammenhæng. Da den unge vampyr sprang til og bed sin skaber krusede hendes læber mod Gwyn i et bredt smil. Hun tog sig rent faktisk tiden til at hæve ansigtet og betragte Victorias grådige fest på Gwyns blod.

"Sssccch...."

Michas arm med stål omkring Gwyns ryg så hun kunne holde den dødsvægt vampyren efterhånden var. Hun lagde blidt et par fingerspidser mod Gwyns læber for at stoppe hendes talestrøm.

"Rydym yn eich mam Laetitia. Rydych yn un ohonom. Peidiwch â bod ofn. Bydd y poen yn stopio cyn bo hir. Rest yn awr fy mhlentyn. Dylai nad ydych erioed wedi chwilio am y lleuad-plentyn."

Micha hævede blikket og betragtede kort Victoria igen

"Witch...you need to step back now. I thank you for your assistance, but you are not old enough to drink her to death. You will loose your sanity..."

Michas øjne begyndte at spille af indre latter over en morsomhed hun ikke havde delt med Victoria. Ironien i de ytrerede ord var ikke noget pigen ville have det mindste begreb om.

Blodet der løb ind i hendes mund fyldte hende med nyt liv, dets jern-agtige smag fyldte hendes sanser og lige der var det hele hendes verden. ild løb igennem hendes krop, en helbredene ild da den gamle vampyrs stærke blod nåede ned til hendes sår. Hun kunne føle hvordan hendes lår uendeligt langsomt begyndte at hele, det ville tage lang tid inden det var i orden.. Hendes styrke vendte langsomt tilbage og vinden strøg sig kærtegnende op ad vampyren der sad på gulvet. Det var som en kælen kat der genså en savnet legekammerat. Som hun drak blev hendes bevidsthed langsomt genåbnet for og det sultne mørke trak sig tilbage til hjørnet af hendes bevidsthed.

En stemme som hendes omtågede hjerne genkendte fik hende til at trække tænderne til sig. Hun havde blod rundt om munden som et barn der havde begravet hovedet i maden, og et par store nysgerrige øjne så ind i Gwyns bange. De var igen grønne som en kløvermark, for hendes voldsomme nysgerrighed havde brutalt tvunget sig vej igennem blodsrusen og sparket hendes bevidsthed i gang igen.
"Sibli? You mean sibling? She has a sibling? And what do you mean by 'they are more'?"
Micha var som en irriterende flue der susede rundt om hendes øre og forgæves prøvede at sige noget, men hun hørte det ikke rigtigt.
Med sin voldsomme energi fra det stærke blod hamrede hun en hånd i kvindens brystkasse og sendte hen bagud. Slaget ville være stærkt nok til at sende hende baglæns ind i væggen, men vampyren havde allerede vendt ansigtet tilbage imod sin skaber.

Hun greb Gwyns skulder med den ene hånd og så på hende med en pludselig hårdhed.
"Mar sin anois go bhfuil tú scanraithe? tá sé spraoi .. Bhí mé fiú ansin mharaigh tú dom! Má tá tú ag insint dom cad a fhios agat .. mar sin ní féidir tú bás..Tá rud greannmhar cinniúint"
Det var længe siden hun havde talt rigtigt irsk, men nu virkede passende.. Der var ingen tilgivelse fra hende skabnings side. Måske var der nogen der lod sig forvandle af fri vilje, men Victoria ville gerne have levet.. og hun havde ingen planer om at tilgive sin skaber. Dog endte hun nok med at holde sit løfte og lade hende slæbe sig afsted hvis hun begyndte at tale.. hvis ikke var det heldigt at der var adskillige ting af træ i rummet.

Laetitias slatne krop ramte gulvet med en hul lyd, da de stærke arme der havde holdt hende oppe forsvandt. De matte og paniske øjne stirrede op på Victoria og langsomt drejede hun hovedet så hun kunne se Micha.

"Mae fy mam... my mother?"

Stemmen var kun en hvisken, så svag af havde det ikke været for de exceptionelle sanser hos alle kvinderne i rummet, ville den ikke blive hørt. Halsen var åbnet i et grimt bid og hendes håndled blødte. De nøgne spidse bryster hævede og sænkede sig som var hun et menneske. Den alabasterhvide hud skreg til himlen.

"... the Moon-child? But... my mother, the Moon-child? We are... I am you?..."

De rædselsslagne øjne flakkede og mødte atter Victorias. En næsten usynlig hovedrysten fortalte om den gamle vampyrs forvirring og fortvivlelse.

"Why... my child. Why were you not her? One of them... the golden eyes..."

Gwyn pausede. Kæmpede med at bevare fokus og holde øjenkontakten.

"You... you should never have been created. They... I wanted them. The children... she is not them... she is... of them... Bhí tú mo plaincéad slándála"

Med de irske ord lod hun hovedet falde bagover, øjnene stirrede mat op i loftet og blinkede febrilsk for ikke at gå ind i den dybe søvn der fulgte af alt for lidt blod i kroppen.

Micha var ikke Procella. Havde Procella været den dominerende bevidsthed, var det meget muligt jægerens krop ville have lavet en smuk genstand for jordens gravitetspåvirkning. Ikke Micha. Den gyldenøjede kvinde mistede sit greb i Gwyn og vaklede et par skridt baglæns, og rystede derpå slaget af sig, som en hund ville have rystet vand af pelsen.

"I told you, NOT to interfere!"

Hun gav ikke Victoria flere chancer nu. Vampyren var ung, men frem for alt var hun dum. Hun mæskede sig i sin skabers blod, uden at tage højde for at hun ville blive overvældet af sanseindtryk og minder fra et sind der ikke var hendes eget.

Micha tog en resolut beslutning. Hendes tålmodighed var om muligt kortere end Procellas. Hun rakte lynsnart frem mod den unge vampyr, og med en styrke der ville have flået armen af skulderen, hvis Vcitoria endnu havde været menneske, kylede Micha hende slet og ret ud af det smadrede vindue så Victoria havde et godt 3 etagers fald til gadeplan. Det kunne være det ville køle den prioritetsforstyrrede vampyr en smule ned.

Jægeren sank langsomt og dovent ned ved siden af Gwyn. Hun puttede sig ind til den døende vampyr på gulvet og holdt hende tæt ind til sig. Micha løftede hovedet en smule og lukkede læberne om det fristende bryst ud for hendes ansigt. Hun sugede blidt på den lille brystvorte og satte samtidig tænderne let i så vampyrens blod atter gled ind på hendes tunge.

"Pain and pleasure. Love and death. Torture and passion"

Mumlede Micha, med brystvorten mellem læberne og lod tungen danse blidt hen over den.

"I am you...and you are me...the sun and the moon. We dance...we die...we feed...Thank you for your gift"

Michas hænder løb op over Gwyns krop og lagde sig blidt om hendes ansigt. Et let vrid, og den tydelig lyd af nakkehvirvler der knækkede.

"It was a wonderful gift...thank you for playing with me"

Micha trykkede blidt læberne mod Gwyns øjenlåg så de brustne øjne ikke længere så op i ingenting. Jægeren kom langsomt på benene og strakte sig som en kat der rystede søvnen af sig. Hun betragtede kroppen på gulvet og skubbede let til den med en støvlesnude.

"No more fun. The witch can clean her own home. You did this, not me"

Smånynnende fangede Micha et par håndfulde tøj som hun trak på. Det var et held at Victoria havde det med at gå i hættetrøjer der var fore store til hendes slanke figur. Det betød at jægeren havde noget at klæde sig i, uden at den store mave kunne ses. Hun tog jakken på og tog nogle dansetrin ud af lokalet imens hun sang for sig selv

"The sun and moon are sitting in a tree...K-I-S-S-I-N-G..."

((out))

De grønne øjne blev knebet sammen af vrede, og hendes ansigt blev endnu hvidere da hun holdt vreden tilbage. Så hun var bare en sutteklud!? Deres fornærmelser om at hun var ynkelig kunne hun tage, den at påstå at hun bare havde været en sutte klud fik læsset til at vælte. Vinden der rev i værelset var oppe på omkring 15 - 19 meter i sekundet, og selvom hun vidste at hun burde stoppe kunne hun ikke tøjre hendes voldsomme temperament.
"tú ag súil-dubh fraochÚn..! Tá a fhios agam a bhí ag iarraidh ort.. millte bastaird.. Mar sin, a roghnaíonn tú a ruin saol duine éigin eile.. cheap tú gur féidir leat a dhéanamh go díreach gan iarmhairtí?"
Rasende skulle hun til at komme på benene da slaget ramte hende og fik hende til at flyve ud af det sidste hele vindue. vinden der rasede udenfor fik heldigvis folk til ikke at kigge op for ellers ville de have set en ung pige hænge fast i muren inden hun ved hjælp af fingrene begyndte at kravle op.

Hendes tænder var længere end de nogensinde havde været før, denne gang ikke af sult men af raseri. Micha og Gwyn havde tilsammen provokeret hende nok til at vampyrdelen var begyndt at blande sig mere og mere med menneskedelen. Pupillerne havde udvidet sig som en kats ligefør den angriber og da hun hev sig op i vinduet igen sad hun så spring klar til at overfalde hvad end levende der var i rummet. Til hendes store skuffelse var der intet levende og de alt for store pupiller snævrede sig ind igen. Langsomt rejste hun sig op og hev glasskårne fra hendes blødende fingre ud så de kunne hele. Med en fod puffede hun til sin skaber og så koldt ned på hende.

Der faldt ingen tårer, da båndet mellem dem blev brudt og Gwyn ytrede sin sidste fornærmelse var al venlighed hun havde til overs for hende forsvundet. Sammenbidt leverede hun et spark til liget inden hun gik ind i stuen for at hente et bordben som hun begravede dybt i gwyns brystkasse.. bare for at være sikker. Denne har gang skulle hun være definitivt død.
Ikke mere af det med at hun dukkede op år senere så meget i live som det var muligt.. nu måtte det sgu være slut.

Uden at tænke ret meget tog hun liget af gwyn over skulderen og gik sammenbidt op ad den lille trappe der førte op på taget. Deroppe smed hun liget ud på tagstenene da de første solstråler nåede op over horisonten. Den gamle vampyr ville brænde hurtigt, langt hurtigere end hende.. I hendes lejlighed blev alt der stadigt var i et stykke smidt i flyttekasser, så hun kunne komme væk herfra og slippede for at forklare dette her.
Alt sengetøjet blev smidt i en stofpose sammen med alle tøjresterne som også skulle brændes. Uden at se sig tilbage lukkede hun sig inde for dagen i det eneste værelse der endnu var intakt for at vente på natten..

//out//