Dreamworld (Narcissa privat)

Tid: Søndag d. 16. januar, kl. 01.30
Sted: Azuriels lejlighed i Werclare
Vejr: For en gangs skyld stjerneklart, så koldt, men næsten ingen vind
Omgivelser: En lydisoleret hunterlejlighed i et mindre bebyggelseskompleks
fortsættelse af http://deploratus.heavenforum.org/t6817-oh-happy-twosomeness-aznari




De sov nu begge to da noget underligt skete. Deres bånd som var blevet forstærket af deres blodbånd aktiverede og deres drømme blev forenet til en. Hvorfor eller hvordan det skete vides ikke. Det kunne være en ubevist handling fra dem eller en bi effekt eller bare fordi den længsel de følte for hinanden var så stor som den var. Det vigtige var at de nu var i drømmeland. Sammen. To drømme der blev til en. De var ikke længere i en normal drøm. Men i drømmeland


To skikkelser fløj ned mod jorden i en sindssyg hastighed. Det var en eng med smukke blomster og grønt græs på den ene side og døde træer og gold landskab på den anden side. De to skikkelser ramte hver deres side af bakken. Den ene rejste sig op. Det var Az. Han havde lysende blå øjne og fine hvide svanevinger. Han rejste sig stolt og kiggede rundt omkring han havde en rar og venlig aura omkring sig.


Den anden skikkelse ramte jorden med et brag. Det var også Az Dog havde denne version ingen vinger, helt sorte øjne og sylespidse tænder. Der var en mørk aura omkring ham en aura af frygt og magt. Den onde Az og den gode kiggede på hinanden. Den gode sagde med en blid stemme der bar en vis engle klang '' This is wierd.. It does not fell.. Right.. This is no normal Dream... Is it? ''. Den onde side fnøs og satte sine arme over kors '' Its because we are not really dreaming and yet we are.. We are in a place between Dreams and reality.. Some people call it Limbo.. Others call it Dreamworld ''.


Den gode side kløede sig i nakken og sagde usikkert '' Erm.. But why are we both her.. i mean we are the same person and you are even locked away.. Right?''. Den onde sukkede og gned sin pande '' Sometimes you are so stupid..Think before you speak.. We have the same knowledge and still you can't remember a thing.. I am not sure.. But because Narci is connected to all of us and i am locked away.. She pulled us her as two persons.. We need to find her and get out of here.. Everything could happen here.. Its dangerous because.. In Limbo.. You... We.. And her.. Can die in here!''. Den onde Az og den gode Az kiggede alvorligt på hinanden.

En bølgende brise vækkede hende... Hun så sig omkring og opdagede til sin overraskelse at hun sad i et træ hvis blade blarede i vinden. Hun missede med øjnene og konstaterede at hun ikke var vågen. Det var en drøm.

Hun lod sig falde ned imod jorden der lå mange meter nede. Som en smidig panter landede hun på fødderne og snuste ind. Her duftede velkendt... men hun kunne ikke placere duften. Omkring hende hvirvlede vinden omkring og havde med sig et skær af forskellige farver. Hun studsede et øjeblik, utryg ved farverne, men konstaterede så at der intet utrygt var ved dem.

Hun begyndte at gå og det var som om verden flyttede sig hurtigere end hendes ben gik. Hun smilede og synes at kunne mærke vinden lege drillesygt med hendes hår.

Både den gode og onde side af Az kiggede i retning af Narcissa. Den gode sagde ''Can you feel it aswel.. The bond.. She is that way''. Den onde side sukkede dybt og sagde imens han begyndte at løbe '' You are really stupid.. Just shut up already''. Den gode side løb efter ham. Endelig nåede de til nogle af de døde træer og fik øje på hende.


Hans gode side løb over til hende og kastede hans arme om hende i et stort kram og sagde med hans englerøst '' There you are.. I am glad that you are still alive''.


Hans onde side stillede sig op af et træ og rystede let på hovedet. Han kiggede bare på imens hans gode side viste sine følelser overfor hende. Han sagde med en dæmonisk stemme '' We are in Limbo.. Or Dreamworld in other words.. Its a place between reallity and dream.. Everything that could happen in a dream can happen here.. But we can also die in here.. Die for real.. We can face everything we could ever dream off.. We need to find a way out.. Quickly''

Az gode side slap hende og tog hende i hånden. Han nikkede bestemt med hans mørke side og det virkede faktisk underligt nok til at han var helt enig med ham denne gang.

Pludselig stod Azuriel foran hende. Hun lyste op i et stort smil og lod ham kramme hende helt tæt ind til sig. Over hans skulder så hun... Azuriel?

Hun trak sig lidt væk fra ham der lige havde krammet hende. Først nu opdagede hun hans vinger. Hun var forvirret.

Da han tog hendes hånd slap hun den og trådte et par skridt væk. Hun spurgte dem begge.

"What... why are you... how?"

Omkring hendes dansede vinden vildere og vildere. Det var næsten som om den repræsenterede hendes forvirring og hendes hurtige verjtrækning. Hun forstod overhovedet ikke hvad der foregik, og hun fattede intet af Azuriels forklaringer om limbo.

"This is... a dream? It is... I know it. But..."

Lige nu ville hun helst bare vågne!

Den gode Azuriel satte blidt en hånd på hendes skulder og smilte beroligende til hende og sagde '' Just relax, Dear.. I am right here.. But my counter part here is right.. We could be in great danger.. Something could pop out at any moment''. Hans lysende øjne kiggede rundt for at sikre sig at ingen nærmede sig dem.


Hans mørke side sukkede en smule og gned sin pande igen imens han rystede på hovedet igen '' And again i have to explain everything because he thinks with his heart and not his brain.. I have a theory.. The bond between us was ment to create a shared dream.. Maybe because we you and my stupid side over there wanted to be closer.. But something went wrong and now we are stuck in Limbo. Hans sorte øjne kiggede langsomt rundt for at sikre området før han snakkede videre igen '' I also have a theory about why we both as here.. Angel and Demon side.. Because your love is bound to all of me you naturally pulled all of me here.. But since i am locked away in a cage we came her as two persons and not one''.

Hans mørke side slikkede sig om munden og smilte skævt til hende '' If one part dies in here.. Who knows what would happen.. But don't worry.. We have a deal.. But we need to find a way out before stupid over there yells out our location''.


Hans gode side kiggede surt på den onde og sagde '' Stop calling me that.. We need to work together as a team and find a way out''. Han smilede og kiggede på Narcissa '' Are you alright there, Dear.. You seem a bit shocked.. Can i do anything to help you?''.

Narcissa stod stadig og stirrede underligt på de to. Hun havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig hvordan det ville være at stå dér og se på den, se dem være skilt ad, og være manifesteret i to skikkelser.

"But... we are dreaming. We can't die... it's just a dream."

Narcissa lukkede øjnene, hun ønskede sig langt væk fra det her. Hun havde kun dårlige anelser om hvad der kunne ske. Godt nok var det vare en drøm, men... Noget sagde hende at der var noget i vejen. Det føltes som en drøm, men alligevel manglede hun den svimlende fornemmelse hun altid havde når hund drømte - hvilket var meget sjældent.

Narcissa spredte armene ud til siden og lod sig falde baglæns med lukkede øjne. Hun tumlede baglæns og ramte noget der føltes som en blød bunke jord eller en seng. Var hun vågen nu?

Hun åbnede øjnene og så op i et loft... men det var ikke hendes eget.

Hans gode side stod og blinkede da hun forsvandt han kiggede spørgende på hans mørke side og sagde '' What Happened.. Where did she go.. Come on, we have to save her.. She could be anywhere now!''. Han tog sig til hovedet og satte derefter hans hænder i jorden og begyndte febrilsk at grave i jorden hvor hun var forsvundet.


Hans mørke side himlede med sine øjne og sagde '' She is just as you on this point.. I told her this was not ~really~a dream and that we could die.. But as always she acts before she thinks.. She does not even listen to what i told her.. Just like you.. Calm down stupid and think.. Use your brain''.


Hans gode side stoppede og fnøs '' I said stop calling me that.. Think.. Think... Ahh of course.. She used a doorway to another place.. Right?''.

Hans onde skubbede sig væk fra træet og gik over ved siden af hans gode side og nikkede svagt '' She did.. Almost anything can trigger a doorway to some other place.. All we have to do is do what she did.. then we can follow her''.


De stillede sig begge to som hun gjorde og lod sig falde bagover. De landede samme sted som Narcissa men på hver side af hende. Hans gode side kiggede rundt omkring og sagde '' Erm, Dear.. Where are we?''.

Hans onde side smilte skævt og hviskede for sig selv uden at vide om Narcissa kunne høre ham '' dirty girl.. Dreaming of a place like this with both our sides.. What a fucked up mindset you got, Darling''.

Narcissa blinkede imod loftet og inden hun nåede at finde ud af hvor hun var lå de to skikkelser pludselig ved siden af hende. Narcissa var ikke klar over hvilket tidsparadoks der var i at hun kun havde været der i få sekunder, men at de lige havde stået og talt sammen længe.

Hun drejede først hovedet den ene vej og så blå øjne, til den anden side så hun sorte øjne. Hun kunne ikke lade være med at smile stort af hans ord, glimtet i hendes øjne var tydeligt.

Narcissa satte sig op og stivnede. Hun sad i den seng hvori Procella havde født de fire børn. Sengen var dog redt og ren. Ind gennem det store vindue til højre for dem strålede en doven eftermiddags sol.

"What are we doing here?"

Narcissa begyndte langsomt at kravle ud af sengen. Hun gik ind i stuen hvor hun havde været kun få dage forinden. Sofaen stod på sin plads, og der var ingen smadrede ruder eller glas. Den var præcis som den havde været inden hun ankom.
Der var intet spor af andre i den rigt indrettede lejlighed.

"Hey Azuriel... this is really strange. Can't we... how do we wake up?"

De rejste sig begge to op på samme tid. De gik begge to med hende ud i stuen. Den onde side stillede sig op af væggen og kørte en hånd gennem hans hår og sagde så '' If you don't calm down Narcissa and stop to think before you act.. I am going to break your legs''.


Hans gode side stillede sig ind foran hende og sagde med en englerøst '' I Won't let you touch her.. You have to go though me first.. You evil monster''.

Hans onde side sukkede og svarede på hendes spørgsmål '' Why should i even answer.. You seem to ignor both me and what the stupid part says anyways.. You really need to calm down.. One wrong step and you could end in the claws of your worst nightmares.. So.. Stand still and don't touch anything.. And how we wake up.. I have no idea.. Yet''.

Han gode side kiggede rundt omkring og skulle til at gå ud i forhallen men så forsvandt han i dør åbningen lige da han skulle til at sige noget.

Hans mørke side gik over til Narcissa og brummede surt og sade '' Stupid fuck.. Why don't any of you listen.. We can die in here.. I can't fucking babysit the both of you.. Got damnit.. Sooh.. Do we follow him.. Or do we fuck in Pro and Wicks appartment?''. Hans onde side slikkede sig om munden og grinede svagt og ondt.


Hans gode side stod nu foran en masse Zombier i en by der så øde og forladt ud. Smadret af tiden. Han sukkede *Fuck me sideways*. Han fik sit energi sværd frem og huggede en af dem ned og begyndte så at løbe imod en bygning. Han barrikaderede døren og hørte zombiernes støn og hvordan de kræssede på døren og muren.

Narcissa sukkede højlydt og vendte sig imod de to.

"If you both can please shut up!"

Hun gned sig irriteret imod sin kind, og hadede hvor virkelig dén følelse var. Hun lyttede til de sorte øjnes ord med hovedet på sned.

"Hey, I din't ask to be in here... come on, there gotta be a way out!"

Hun så irriteret efter de blå øjne og så hvordan han pludselig forsvandt. Med skræk kiggede hun efter den Azuriel der stadig var i stuen. Hun mærkede panikken tage fat i hende. Ikke over at de var her, eller over den underlige drøm. Men over at være sammen med Azuriel som han så sig selv. At holde styr på de to ville være et mareridt... ja! Et mareridt. Hun kunne slet ikke finde ud af hvad hun skulle gøre, alt var ét stort rod lige nu.

Til sidst greb hun irriteret hans hånd og flåede ham med efter de blå øjne.

"You gotta find yourself! Come on, we need to stay together..."

Stemmen var præget af startende panik. De trådte igennem døren og hele verden svimlede omkring dem. Foran dem strakte en øde gade sig, på begge sider tårnede støvede og forladte huse op.

"AZURIEL?"

Hendes stemme rungede igennem landskabet som en tidevandsbølge.

Azuriels onde side sukkede da hun tog hans hånd og fulgte efter hans gode side. Da de stod på den øde gade kiggede han rundt. Han smilede svagt *Uhh.. I remember this dream.. Or nightmare.. One bite and we are dead.. This is going to be fun*. Han skulle til at sige nået da hun råbte. Han sukkede '' Be quiet damnit.. Think before you act.. You are just as bad as him.. Calm down i really need someone with a clear mind right now''.


Skrig hørtes fra nede af gaden og Zombie ligende mennesker begyndte at løbe op af den mørke gade. De havde åbne store sår og gul væske der frydede ud af deres mund. Az inde side stillede sig klar og to sorte energi klør kom frem fra hans skuldre.


Az gode side hørte hendes råb og svarede ''OVER HERE.. I'LL OPEN A WINDOW FOR YOU''.


Hans mørke side smilede skævt og sagde '' Go.. I'll buy you enough time to get there.. Search for a doorway and make the one who does not find one call for me.. I'll hold the Window clear''.


Da de nåede over til vinduet hjalp Az gode side hende ind. Hans mørke side stillede sig klar. Da Zombierne angreb slyngede han sine energi klør af sted og dem som kom forbi ham tog han fat i med sine rigtige hænder og knækkede nakken på som var det smør med hans dæmoniske styrke. Han kunne dog se at der kom flere og flere og han ville nok ikke kunne holde stand meget længere '' Find a damn doorway already.. And be carefull in there.. There could be Zombies hidding in there aswell''.

Narcissa fattede overhovedet ikke hvad der foregik... zombier? For real? Det var sgu da kun i film og små drenges fantasi der fandtes zombier. Realiteten gik langsomt op for hende. Eller, realitet er måske er dårligt ord.

Hun blev nærmest smidt ind gennem det lille vindue og så, da hun satte sig op, et par blå øjne der stirrede på hende. Bag sig lukkedes vinduet og hun hørte lyden af tumult og kamp bag sig.

"NOOOOOO!"

Råbet blev brølet ud af hendes strube. Hun så hvordan lyden nærmest væltede ud af hendes mund som tunge og hårdtslående varmebølger. Omkring hende blev hele verden sønderrevet af lyden og alting splintredes som var det glas.

I mørket stod nu kun de tre skikkelser, den ene omgivet af en svagt lysende blåt skær, den anden skjult i sit uingennemtrængelig mørke og den tredie med en sort enegiraura der sitrede omkring ham.

Fra mørket lød Narcissas stemme, klar og uden tøvende. Der var noget autoritært og beordrende over klangen.

"You stay RIGHT there, do NOT move, do not THINK, do not do ANYTHING!"

Omkring hende trak mørket sig sammen og hun trådte frem for dem omgivet af en blid lysende aura. De stod i en sort evighed, der var intet gulv, intet loft og ingen vægge... kun mørke.

Az gode side stod helt stille Han sagde med en rolig stemme '' Sorry.. Erm.. That was my Bad.. Erm.. Where are we now?.. Dear.. Are you alright?''.


Hans mørke side satte sine arme over kors og sagde med en forpustet dæmonisk ryst '' I think i know what we need to do to get out now.. We all need to think about the same time place that we all like.. As long as we stay there.. We should be alright.. Then we need to come to term with something.. Talk things over.. Often when you wake from a dream its because your brain has worked out an issue you have in your real life.. Lets think about the lake.. Lets work as a team here''.


Hans gode side sagde med en glad og selvsikker stemme '' Sounds like a good plan to me.. Lets do this.. Are you with m... Are you with US.. Narcissa?''.

Hun så så træt ud som hun stod der, hun havde den samme kjole på som hun i 'burret' havde fået på af Azuriel med de sorte øjne. Hun slog irriteret ud med armene.

"Fine, then let's think of that fucking lake!"

Hun synes det har var latterligt og hun ville lige nu gøre alt for bare at vågne. Vågne i sengen sammen med Azuriel og putte sig ind til ham.

Pludselig mærkede hun en arm omkring sig, hun åbnede øjnene og så lige ind i hans sovende ansigt. Hun smilede stort og krøb tættere ind til ham. Han så så rolig og tryg ud når han sov og hun var så lykkelig for at drømmen nu var væk. Der var stegende hedt under dynen, men det var vel heller ikke så underligt deres fælles ophav taget i betragtning. De nød begge varmen og Narcissa smilede over ikke længere at være fanget i mørket og i en latterlige drøm.

Det var lige før hun ikke turde lukke øjnene igen, i stedet lå hun blot og nussede ham på kinden. Drak hans åndedræt og hans duft.

Az lå og sov med armen om hende. Alt var godt og normalt igen. Han trak hende helt tæt på sig i mens han stadigvæk sov. Dog var der noget kraftfuldt ved den måde han hev hende ind til sig på. En mandig og stærk måde.

Men alt denne dejlige idyl blev afbrudt da hun hørte den blide englestemme der stod ved siden af sengen '' So I guess that was why you avoided my questions about what you did when you went in to visit him.. I''. Hans gode side vente ryggen til og der var en klar tone af skuffelse og sorg i hans stemme da han talte.

Hans mørke side slog øjnene op og kiggede på hende med et undrede blik. Da hans gode side talte kom et skævt smil frem '' trust me stupid.. I am just as surprissed as you.. But hey.. She is a Demon.. Its only natural.. I mean.. We share a race here.. We are connected.. We understand one another.

Hans mørke side rejste sig op fra sengen i den anden side og stillede sig med ryggen til. Han havde indset hvad dette var. Dette var et minde hun havde haft med hans gode side imens han havde været lukket inde. Han lukkede sine sorte øjne for ikke at få sin stemme til at lyde skuffet '' But this must have happened while i was.. In the cage.. And she will have alot of memories with you.. I am in that cage.. You got plenty of time to make her like you better then me.. So relax.. cry baby''.


Hans gode side sukkede '' We are one person.. Yet here we are two.. God and Evil.. And she likes evil the most''.

"HEY YOU BLOODY IDIOT, DON'T FUCKING TALK LIKE I'M NOT HERE..! ASSHOLE!"

Narcissa brølede arrigt og satte sig op i sengen. Hendes øjne flakkede konstant fra den ene til den anden. Hun var ved at blive vanvittig.

"Listen you stupid son of a bitch! I'm sick a tirred of listening to how 'hard' this is to you. I'm sick and tired of you acting like a little god damn child. I'm gonna fucking puke if I ever hear you whine ever more. Pull the fuck together, be a man and stop fucking crying for christ sake."

Narcissa havde rejst sig op i sengen og tronede nu over dem, hendes øjne var lynende og hun stirrede skiftevis på den ene skiftevis på den anden. Havde situationen været anderledes havde det næsten kunnet blive forveklset med en voksen der skændte på to små børn.

"I love you okay! How many times do I have to tell? I fucking love all of you, but if you keep being such a bith to yourself I'm not sure I gonna keep loving you. So FUCKING STOP this shit right now. Azuriel..."

Hun så ind i de blå øjne.

"... I love you. And thank you for this memory! Ana Azuriel..."

Hun så ind i de sorte øjne

"... I ASKED you what you wanted to do. I love you, I even offered to visit you!"

Hun sprang hidsigt ned fra sngen og stod nu neden for fodenden. Hun stampede arrigt i gulvet som et lille barn og rystede hidsigt sine knyttede næver af dem begge to. Stemmen var hæse råb og truede flere gang med at knække over i små hvin.

"I'm going crazy here okay... STOP, STOP, STOP! Just get it... stop hating yourself... start loving me instead... you ASSHOLE!"

Hans gode side vendte sig om først og smilede venligt. Han nikkede til hvad hun havde at sige '' You are totally right.. This must be just as hard on you.. If not harder.. I have been so selfish the whole time i have been here.. Only thinking about fighting with my dark side.. Even when we worked together.. He.. Pissed me off.. I.. I need to stop feeling sorry for my self and just focus on loving you instead''. Han smilede og gik over og kyssede hende på hendes venstre kind.


Hans mørke side vendte sig om og smilede skævt til hende '' Buhu.. I don't need to do anything for your love.. If your love for me end so what.. If this is all it takes.. Then screw your love.. I told you.. Never talk to me like that.. I will break your legs and make you eat them.. Stupid woman''.

Hans mørke side fnøs og satte sine arme over kors ''I love myself.. But what you did back then.. What you said to Wick and what you are going to do.. You were the first ever that took my side.. So i'll forgive the way you just spoke to me''. Det var hans måde at sige ting på. Men han var sikker på at hun forstod den. Han gik over og kyssede hendes højre kind.


De lagde begge deres arme omkring hende fra hver deres side.

Da begge deres læber rørte hendes kinder gik der et stød igennem hende, en voldsom ubehagelig sugen der truede med at flå hende fra hinanden. hun måtte lukke øjnene eftersom hendes syn blev slørret og havde det ikke været for de to sæt stærke arme der holdt hende, ville hun være faldet.

Da hun atter åbnede øjnene sad hun på gulvet, hun kiggede op og så Azuriel gange to stå og holde lige ud i luften. Hun lod blikket falde ned over sig selv, så så at hun var iført en lyseblå brokadekjole med flæs og blonder i kanten.

Hånden hun strakte frem for sig var en barnhånd, det samme var benene og de små barnefødder var pryddet af sorte laksko med sløjfe.

Pludselig opfangede hun en duft... en duft hun ikke havde haft mulighed for at nyde i så mange år.

"Pa!"

Den lyse og bløde barnestemme klingede ud i rummet hun nu først opdagede. Det var en stor stue med fløjl på væggene, guld border og trægulv. Loftet var prydet af den smukkeste stuk og i midten af rummet hang en næsten pervers stor lysekrone. Ildren buldrede lystigt i den store kakkelkamin og omkring i rummet stod store mørke og brokadebeklædte sofaer, lænestole og små kaffeborde.

Ved vinduerne i den anden ende var et kæmpe mørkt egetræs skrivebord, bag det stod en bredskuldret person med ryggen til. Hans silhuet var tydelig imod lyset.

"Pa!"

Den lille pige, Narcissa, rejste sig. Som i slowmotion satte hun i løb. Duften af hendes fader hang tung i luften omkring hende.

Den mørkhårede mand vendte sig langsomt om. Han var enorm over skuldrene og over to meter høj. Han mørke og dybe ansigt var foldet alvorligt og det helt sorte blik kunne spidde enhver der kom ham i vejen. Bag blikket gled noget mørkt, noget farligt forbi, og en aura af dyrisk styrke og ældgammelt visdom lå omkring ham.

De to unge mænd der stod midt i stuen virkede så spædbørn i forhold til denne fuldvoksne og gamle dæmon.

Den lille pige med det mørke hår løb rundt om bordet og klemte sig grædende ind til hans brede ben. De små spinkle og mælkehvide arme klemte det bedste hun kunne. Han så ikke ned men stirrede direkte på Azuriel. Hans stemme var dyb og rungende, intet menneske ville kunne præstere de lave toner han udgød.

"Mijn dochter, die is het u te brengen in mijn huis?"

Ordene var hollandske, bag dem lå et ekko af tusinde stemmer der gentog hvad han sagde, næsten som slaver der blev pisket.

My daugther, who is it you bring to my home?

Az gode side blinkede og kiggede rundt omkring. Han kiggede på den lille pige og smilede. Han vinkede til hende og hviskede til hans mørke side '' Awww.. Look Its Nari as a child''.


Hans mørke side så bare direkte på manden og hviskede til hans gode side '' Shut up stupid.. Get ready for the worst.. Its her Father''.

Hans gode side kiggede op og trådte automatisk et skridt tilbage *Ohh Fuck me sideways*.


Az gode side kløede sig i nakken da dæmonen snakkede og grinede en smule nervøst og sagde '' Erm.. What did you say.. I don't understand dutch''. Han smilede venligt og hans lysende blå øjne afgav en venlig aura.

Hans mørke side greb fat i nakken på hans gode side og trak ham ned så de begge bukkede en smule. Da de rettede sig op stirrede de begge to ind i hans øjne. Hans gode side virkede meget nervøs hvorimod hans mørke side virkede rolig og kold,

Hans mørke side hviskede igen '' I told you.. Shut the fuck up.. I do not think he is talking to us eventhough he looks at us.. Let me do the talking here.. Just stay ready.. You might already have pissed him off''.

Hans gode side kløede sig i nakken og hviskede tilbage '' Erm.. i think all the wispering might piss him off.. So shhh''.

Manden lagde sin store hånd på Narcissas hoved, det så helt surrealistisk ud. Havde han villet det kunne han knuse hendes hoved som var det en tvebakke.

Den mørke stemme rungede atter

"Dus dit is de liefde van je leven mijn eigen?"

Talen blev konstant gentaget af korret af stemmer, stemmer Azuriel ville kunne forstå.

So this is the love of your life, my sweet? Let me get a look at him.

I et blink med et øje stod den store mand foran Azuriel, han bøjede sig ned og så først på den ene og så den anden. Hans meget krydrede duft hang som et tykt tæppe i næseborene på alle i lokalet. Det var ikke til at tage fejl af, en gammel dæmon. Hans ansigt var som skåret i sten, ikke en muskel fortrak sig og intet åndedræt ramte de to han stod så tæt på. Musklerne under tøjet stod tydeligt markeret og overarmene var på størrelse med træstammer.

And why do you think yourself worthy of my daugther? Little one?

Narcissa stod pludseligt bag hans ben og så storsmilende op på de blå og de sorte øjne.

Hans gode side stod overrasket da manden stod foran dem. Han blinkede et par gange og satte sig så på et knæ foran ham '' I am not worty.. But her love for me makes me feel worthy.. I would die for her without blinking.. I have even given up my soul to become stronger.. To be there for her.. I know she can fight.. But i have seen her in pain and close to death so many times''. Han kiggede op på dæmonen '' But no more...And may i add.. Its an honour to finally meet you''. Han sank sit hoved i respekt.


Hans mørke side satte sine arme over kors og sank kun sit hoved som tegn på respekt. Han kiggede op på Dæmonen igen '' I do not need to prove my worth.. Her love me is enough.. Its up to her to think if i am worthy.. With all respekt.. Its not your choise, sir.. She is a grown woman.. I respekt you.. Not many can make me bow.. But i can not allow you to question your daugthers choise.. Me and her.. We are a team.. And in a team no one is more worthy then the other.. That is all i have to say, sir''. Han sank sit hoved i respekt igen og kiggede så op på ham igen med en alvorlig mine og et roligt blik i hans sorte øjne.

Den store mand lyttede til begge taler. Han trådte et skidt tilbage og gav derved Narcissa mulighed for at løbe frem og stille sig i mellem dem. Hun greb deres hænder og stod og så afventende op på hendes fader.

En rungende latter slog imod dem som vinden på en bar eng. Hans ansigt krængedes tilbage i et stort følelseskoldt smil.

So you two... Why are you not in unity? My daugther does not love you, she loves him!

Han slog ud med hånden og i en døråbning stod en ung mand. Hans øjne var mørkeblå og hans holdning var rank. Ud over øjnene var han som de andre, han var Azuriel. Han rakte en hånd ud og Narcissa løb straks over og greb den. Han løftede hende op i sine arme og kyssede hende på kinden. Idet kysset ramte hende svimlede luften omkring dem og krøb sig sammen så de er kort øjeblik forsvandt, det næste øjeblik stod de der atter, denne gang var Narcissa voksen. Azuriel havde en arm omkring hende og i hendes arme bar hun en bylt. Fra den kom små suttelyde og de to elskende stod og smilede ned i et sæt sorte øjne. Ud fra bylten stak en hvid vinge.

Azuriel blinkede og kiggede ned på bylden og derefter på Narcissa. Han følte sig stærkere og mere magtfuld end nogensinde før. Han satte sin arm ud i luften og dannede en magisk åbning. Han smilede og gav hende et blidt dog grådigt kys. Det var som var han hundrede gange stærkere end når en af hans sider havde kontrollen. Som kunne han selv hamle op med de stærkeste modstandere nu.

Han sagde med en underlig stemme der var dyb som en dæmons men bar renheden af en engels '' I have opened a portal back from the dreams.. All you have to do is go through it.. It will also bring me back.. I can't tell you much.. Just don't give op.. You are indeed the key to gathering me as one.. I can't tell you the truth behind me.. But don't give up.. Fight my love and one day.. One day we shall stand her together.. I. Han smilede og kiggede på hende '' You heard me. I love you... Go now before the portal fades and always know.. You are the sole reason i become one.. the glue that binds the yin and the yang . Han kyssede hende på samme måde igen. han smilede skævt og kløede sig i nakken.

Narcissa rakte ud imod ham, forsøgte at fange hans hånd. Idet hele verden sank sammen om hende og hun blev næsten suget baglæns fik hun fat i hånden. Hun holdt så fast at hun et øjeblik troede hendes fingre skulle gå i krampe. Panikken væltede ind over hende, han skulle med. Han var hel... han måtte ikke blive her. Hun var ikke sikker på hvor længe hun ville kunne fortsætte denne kamp.

Bulten i hendes arm blafrede bort og forsvandt ud i ingenting. Synet fremkaldte en voldsomt angstknude i hendes bryst.

"DON'T... COME WITH ME ZURIEL. YOU NEED TO COME BACK WITH ME!"

Hendes skrig ekkoede ud i den lydisolerede lejlighed. Hendes hånd holdt stadig smertefuldt fast i hans. Da hun fik synet igen sad hun ret og op ned i sengen og svedte voldsomt. Hun drejede hovedet og mødte Azuriels øjne.

Is it him?

"Azuriel..?"

Azuriel slog sine øjne op og satte sig hurtigt op i sengen. Han tog sig til sin skadede arm og kiggede hurtigt ned på hende. Han blinkede et par gange og sagde så '' What the fuck happened.. The last thing i remember was that your father said me and back eyes were not one.. Erm ''.

Han kiggede sig rundt og kløede sig lidt i nakken og kiggede så ned på hende igen ''How did we get out?.. I mean.. We didn't do anything special.. Did you get us out Narcissa?''.


Han virkede helt rundt på gulvet dog virkede han til at være den gode side af Az og ikke ham fra Limbo. Han blinkede lidt og kiggede ned på hende '' I.. I remember this odd feeling.. Like.. Like i was at peace.. Like i saw the world in a whole new light.. I remember i felt.. Powerfull.. Like.. Really powerfull.. Yet.. I had no desire to use that power.. What the fuck happened, Dear?''.