en tur i skoven ?

"nej det ved jeg godt i ikke er" sagde han
og lag sit hoved let på skrå mens han lukkede til ham og nikkkede
"jeg er meget hadfuld overfor alle, men idag gider jeg bare ikke.. er udmattet af at altid være sur og alt det" sagde han
og gav et udmattet suk fra sig

han nikkede.
"Det kan man også blive træt af.." han bed sig kort i læben,
han så lidt på ham

Morgan lo lidt og nikkede
"ja det kan man, men efter min mening så er det bedst sådan.." sagde han
og bed sig let i læben og så ned på jorden, han tog et lille blad op i sin hånd og lag den i hans skød

han smilte lidt.
"jaah.. det er det vel.."
han så på ham i lidt tid, inden han flyttede blikket.

han smilte lidt.
"jaah.. det er det vel.."
han så på ham i lidt tid, inden han flyttede blikket.

Morgan nikkede
"selv om det kan være hårdt nogle gange" sagde han
og forstod ikke sig selv hvorfor han fortalte en varulv sådan nogle

han så på ham..
selvom han var en varulv og han en vampyr snakkede de fint nok..
ikke fordi...

Morgan stoppede med at snakke og så ned mod jorden, da han ikke viste hvad han havde gang i
*Morgan husk han er en varulv* tænkte han
og bed sig let i læben

han så på ham.
forholdt sig tavs.
han bed sig læben, kløede sig lidt i nakken.

"hvad har vi gang i ?" spurgte han om
da han havde slippet sin læbe og set op på Wolfgang igen, og hev sine ben op til sig og lag sine arme om sine ben

han trak lidt på skulderene.
sukkede kort.
Det her var ikke..

"altså jeg er en vampyr og du en va... ulv,, vi skulle endelig være fjender,, men har endelig ikke lyst til at skade dig" sagde han
og lag sine arme over kors og lag sit hoved let på skrå

//jeg logger kommer på sener//

"ligeledes her.." sagde han lidt modvilligt. "Jeg har heller ikke lyst til at skade dig.."
han bed sig fortsat i læben.

Morgan tænkte sig lidt om
"v.. vi kan prøvede at være vvvv venner" sagde han
da han ikke rigtigt kende ordet venner, da han havde flere fjender end venner

"jaah.." han var lidt tøvende kort.
"Hm.." han kløede sig i nakken igen.
og så på ham

Morgan så på ham og smilte lidt
"må jeg prøve at røre dig ?" spurgte han om
da han ikke var sikker på hvor tæt han endelig kunne være på wolfgang

han tænkte lidt og så på ham da han spurgte om det..
"så... skidt da." han vendte blikket væk fra ham da han havde sagt det,
og så på et ligegyldigt træ.

Morgan nikkede, han prikkede først til hans arm og derefter lod hans sin fingere stryge ham op og ned af armen
"tror godt jeg kan klare og være tæt på dig" hviskede han
og tog langsomt sin hånd til sig igen

han bed sig kort i læben.
han så tilbage til ham.
"jaah.." han trak lidt på skulderene

"det lyder jo godt" sagde han
og lag sit hoved på skrå og smilte til ham, da det gjorte ham på en måde glad at han ikke behøver at være rigtig bange for at komme til at gøre ham nået

han smilte lidt,
så kort væk fra ham, men vendte igen blikket mod ham.
"Hm.." han kløede sig i nakken, af ren vane.. faktisk en dårlig vane.. for han blev ved med det..

Morgan lo lidt af ham
"du er den der stille type" sagde han
og lag sine hænder over kors, og sit hoved på skrå.

"og det er du ikke ?"
han løftede det ene øjenbryn,
"du siger da heller ikke for meget syntes jeg?"

Morgan nikkede
"rigtigt nok, men jeg ved bare ikke hvad jeg skal sige.. hvor gammel er du endelig ?" spurgte han om
og kunne ikke lade være med at grine

"for at være ærlig så kan jeg ikke huske det.."
han fugtede kort sine læber. "altså .. da jeg blev forvandlet.. bidt, rejste jeg væk fra min familie.. jeg var ung.. og.. mistede såen lidt tidsfornemmelsen.. altså ikke fordi jeg dum Men .." han trak på skulderene.