In the middle of the night.

Dato: 4. januar
Årstid: Vinter
Sted: En lille sidegade til gågaden
Tid: 03.00
Omgivelser: En lille pløret sidegade mellem en lidt større gade og gågaden. Kun lidt lys når herind fra lysene i gågaden, og det hele ligger hen i skygger.

((fortsat fra: http://deploratus.heavenforum.org/t6835-stop-being-grumpy-coltaznari ))

En voldsom hoste undslap Colt, da hun tumlede gennem gyden og faldt over sine egne ben. Hun var forvirret, påvirket og helt rundt på gulvet, og hosten gennemrystede hele hendes krop. Hun kunne ikke selv komme op igen og lagde sig bare lidt bedre til rette i håbet om bare at kunne falde i søvn og sove rusen ud. Men kulden var slem, og hun var kun ifført sine stramme jeans og den korte palliettop, og hendes røde krøllejernsfremstillede krøller var blevet kastet omkring hende i faldet. Lydløse hulk rullede gennem hendes spinkle krop, mens hun kæmpede for at komme op at stå igen for fuld og påvirket til at kunne finde ud af hvad der var op og ned på verden.

Savoy var på vej hjem fra en tur i byen. Han i denne anledning iført normale jeans, en skjorte og en habbitjakke, og havde stokken i sin hånd, mens han gik gennem gyderne for at finde sin bil, da han hørte en heftig hosten længere fremme. Han tøvede lidt, men gik så efter lyden, til han så en rystende kvinde ligge på jorden. Hun lignede ikke som sådan en hjemløs og fik han lige så stille medlidenhed mens han gloede ned på hende med et hævet øjenbyn. Han satte sig på hug og lagde forsigtigt en hånd på hendes arm. "Hey. What's wrong? Can I help in any ways?" Spurgte han en smule bekymret med sin markante, franske accent. Hvad end der var sket, så var denne kvinde totalt ude af den og selvom Savoy under normale omstændigheder bare ville være gået videre, men han var selv en smule tipsy efter at have været på bar og derfor var han ret ligeglad med sit omdømme. Desuden var de alligevel alene.

Da hun mærkede en hånd på sin arm, forsøgte hun endnu kraftigere at komme op, bange for de havde indhentet hende, men lyden af den fremmede stemme beroligede hende lidt, og hun hævede hovedet og stirrede skræmt op på ham, hendes hænder let rystende, da hun rakte op og greb om hans håndled med sine slanke fingre.

"They must not.. get to me!" sagde hun indgående og stirrede ind i hans øjne med så stor desperation, hendes pupiller udvidede af estacyen der stadig løb i hendes blod.

"T-they... my drink! There was something in the drink, they... they tricked me!" Et hulk i ren frustration undslap hende, og hun så sig skræmt over skulderen.

"T-think I got away ... alive ..." Endnu en hosten undslap hende, mens hun vedblev at holde krampeagtigt fast om hans håndled, selvom der ikke var meget styrke i hendes rystende hånd, hvor en blanding af friskt og størknet blod sad under hendes negle. Hun rystede en del og lod så hovedet falde ned igen, så hendes pande hvilede mod jorden, stadig mens hun holdt om hans håndled.

Hun var tydeligvis i dårlig stand og var ikke i stand til selv at komme nogen vegne. Hun lå bare der, hendes hud kold og klam, og i vinterkulden, hvis hun blev liggende, ville hun ikke overleve natten, så meget var klart. Med bare arme og skuldre og maven utildækket også, hvor gåsehuden prikkede sig op som små bjerge i huden, ville der ikke gå længe før hun ville fryse ihjel.

Savoy var ikke sikker på hvad han skulle gøre, da kvinden "vågnede op" og tog fat i hans håndled mens hun begyndte at rable op om folk og drinks og at hun skulle væk før de nåede til hende. Om hun var sindssyg eller om der var noget i det hun sagde, vidste han ikke. Hvad han til gengæld vidste var, at hun var under indflydelse af euforiserende stoffer af en slags. "So they wanted you dead?" Spurgte han forvirret mens han lagde en hånd på hendes hånd der holdt fast i ham. Det var ikke til at vide hvad helvede der skete, men han vidste at dette var en chance for, enten at hjælpe én og få et eller andet til gengæld eller bare hjælpe. Indtil videre valgte han blot at hjælpe hende, for hun var tydeligvis ikke i stand til at... Handle. Med yderst forsigtighed samlede han hende op. Det var let for ham, da han blot skulle presse sig selv lidt rent magisk.
"Look, I will take you to my car, and help you. You will die if you stay here. Do you wanna go home or..?" Spurgte han akavet, mens han holdt hende støttet op af sig. Stokken holdt han stadig i sin frie hånd. Det var til tider ret svært at virke som om, man passede ind og derfor var hans forsøg på, at virke nymodens temmelig vag.

Hun kæmpede for at hjælpe ham, da han fik hende på højkant, og hele verden svimlede for hende et øjeblik, og hun vaklede lidt, før hun usikkert på sine stillethæle fandt balancen.

"Y-yes," klynkede hun svagt som svag til det første. "D-dead as a dog on a h-highway!"

Hun lagde slet ikke mærke til hans udseende eller stokken lige nu, alt for bedøvet af stofferne og alkohollen, der plagede hendes krop, og hendes hoved dinglede let, mens hun forsøgte at fange sin egen balance, så hun kunne gå selv - hvilket ikke var muligt.

"T-thanks," sukkede hun, "Ju-just home - I-I think ..." Hele verden sejlede for hende, og jorden ville ikke stå stille under hende. Det hele bølgede og dansede som var hun på et skib, og hun følte sig svimmel og kvalm.

Når han ville begynde at gå, ville hun kæmpe for at følge med ham fuldstændigt ude af stand til rigtigt at lokalisere noget foran hende, for hele omverden var i stærke, klare farver fuldstændigt ude af relation til virkeligheden.

Savoy sørgede for at holde godt fast i kvinden da hun begyndte at gøre brug af synonymer og vaklede lidt hvor hun stod. "Indeed," mumlede han mens han forsøgte at finde på en måde at gå med hende, uden at skulle vælte rundt. Det at han havde sat gang i sin magiske styrke var for sig selv nok til i hvert fald at holde hende oppe med én arm, men det var ikke til at vide, hvor desorienteret hun var.
"We'll figure something out, it's no problem," forklarede han da hun takkede usikkert. Han begyndte langsomt at gå og det virkede egentlig lettere end han havde regnet med, så han gik stille og roligt ud fra gyden, hen til parkeringspladsen hvor hans sorte, glimtende chrysler stod parkeret. Han låste den op med en smule besvær, og åbnede døren, hvorefter han satte hende ind på forsædet. Så lukkede han døren, gik rundt om bilen og satte sig på førersædet, hvorefter turen gik hjem til hans mansion.
Han tænkte at hun nok alligevel ikke var i stand til at give anvisninger og han havde alligevel fri i morgen.

//Out